Tid med de små

[Drazilla Dragoens]

Zill blev under vandet så lang tid hendes krop nu tillod det inden hun igen dukkede op ved overfladen og svømmede tilbage til kanten før hun satte sig op på den, hvor hun igen bare lod tankerne komme ind over hende dog tænkte hun ikke beslutningen over hvem der skulle være hendes konge men mere beslutningen om hun skulle overføre hendes følelser til krystalen igen og så lade Elvoganta tage den så langt væk så muligt og dermed vogte den resten af hans liv, selvfølgelig et sted hun ville kende til så hun selv kunne hente den når Elvo en gang døde.

[Dallcan]

Han kiggede rundt før han begyndte at gå ind igen, han sukkede lidt og gik stille op imod hendes værelse, han stod nu ude foran døren, han tog en dyb indånding og bankede på, det havde han aldrig gjort før, han vidste jo hun var derinde men ville ikke lige gøre hende mere sur, det var ikke lige hvad han havde lyst til, hun blev jo så sur, og mange gange tog hun nogen beslutninger der ikke helt var så nemme, og som betød noget dårligt, han ventede bare på hun svarede om han måtte komme ind eller hun selv gik hen og åbnede.

[Drazilla Dragoens]

Zill blev siddende i noget tid selvom hun godt have hørt ham banke men hun skulle lige tage sig sammen som hun gjorde til sidst og rejste sig op før hun gik hen og tog et håndklæde om sig og gik hen i soveværelset "kom ind" sagde hun højt så folk uden for ville kunne høre det, dog åbnede hun skabet og lod lidt som om hun forsøgte at finde noget nyt tøj frem for selvom hun egentlig mest bare stod og så ind på alt hendes tøj og forsøgte at skjule hendes ansigt.

[Dallcan]

Han gik gennem døren og så bare på hende "undskyld Zill" sagde han og så ned "Det var ikke for at gøre dig ked af det" sagde han og gik en smule tættere på, han så ikke sur eller glad ud, han så mere en smule trist ud, han kunne ikke li at se hende ked af det "Jeg håber du forstår mig.. og.. og erm.. jeg" kom det stille fra ham, han vidste hun nok bare ville blive lige om lidt, så han tog bare de sidste ord til sig igen, det var lidt svært at få dem sagt så han ventede først på hende svar før han ville sige de sidste ord, så det ikke lød alt for dumt.

[Drazilla Dragoens]

"Jeg er ikke ked af det" svarede hun lidt irriteret selvom hendes stemme var ru efter hun havde snøftet en del og egentlig var trist, hun stadig skjulte sig bag skabslågen og ind i mellem lige pillede ved lidt tøj mest for hun ikke lige kunne bestemme sig lige nu hvilket humør hun var i. "Hvad vil du?" spurgte hun roligt for han havde jo ikke rigtigt forsat hans sætning så han kunne jo lige så godt færdiggøre den inden hun kunne sige noget nyt.