just hanging by

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi så på Eru der gjorde sig klar og hun tog fat i hans hånd for at vise hun var der for ham så han kunne glemme hendes hånd vis han havde brug for det.
"jeg er bare ked af du blev ramt"
hun så på Eru da hun faldt tilbage efter at ha revet spidsen ud. hun så hvor hurtigt Eru handlede og kunne se hun vidste hvad hun gjorde. det var Hoshi glad for. hun ville ikke miste en hun holdte af fordi hun ikke kunne beskytte personen.

[efrantis]

efran lukkede øjnene da eru tog fat med tangen og gjorde sig klar normalt var drager meget hårdføre men den her pil var af materiale som nemt kunne skade selv drager og bed sammen i smerte da den blev trukket ud han gav et lille råb fra sig igen og kikkede med sved på hoshi da hun talte om at han blev skadet "jeg sagde jo jeg ville beskytte dig og det er det jeg gør" sagde han og smilte til hende

den nye pige så dog ud til og have styr på det hun lavede og han kunne mærke smerten ligge sig en lille smule da hun behandlede såret
han kikkede tilbage på sin flaske der lå ved siden af ham og pegede på den "du kan bruge flasken til og gøre såret bedre"sagde han så godt han kunne i sin tilstand

"bare pas på du ikke får det på dig det er som syre overfor folk uden drageblod i dem" han havde set folk før blive brændt hårdt af væsken

[Eru Ubasa]

eru så på flasken han talte om. hun var ikke sikker på det var en god ide. men vis han var sikker på det ville virke kunne hun gøre et forsøg.
hun tog roligt sine urter væk og tog flasken. hun åbnede den og tog sig til sin følsomme næse. hun hældte lidt af indholde i såret.
"hvor meget skal der bruges?"
spurgte hun roligt. da hun jo ikke ville bruge for meget eller for lidt.

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

hoshi smilte til Efrantis da han talte om at han ville beskytte hende og det var det han havde gjort. hun smilte varmt og nussede hans hånd.
"det er jeg glad for. men du skal jo hellere ikke skades pgaa mig"
hun så på Eru og så mod såret. hun følte hun var skyld i at han var såret. men det var nok fordi hun ikke havde kunne finde alle mændene der angreb.

[efrantis]

efran kikkede på eru og sagde "bare nok til det dækker men ikke for meget" væsken var en smule tyk så den var nem at få til at dække da hun begyndte at hælde kunne han hurtigt mærke smerten brede sig igen såret begyndte langsomt og lukke en lille smule i hvertfald nok til at det ikke blødte så meget mens han holdte godt fast i hoshi han var meget glad for hun var der lige nu da det hjalp lidt på smerten

han kikkede tilbage til eru "det skulle holde blødningen tilbage for nu det en speciel væske der brænder såret til men det normalt kun drager der kan tåle det uden og brænde sig rigtigt" sagde han og smilte til pigen inden han endnu engang vendte blikket på hoshi "bare rolig hoshi jeg kan holde til det her plus jeg havde vist et godt stykke tid han var der drager kan opfange næsten alt " sagde han og gav hoshi et stort smil inden han tog hånden op til hendes øre igen og nussede dem lidt før han begyndte og tale igen "jeg ender jo med og blive afhængige af de øre så bløde " sagde han og tog sig lidt til maven da han var blevet ramt hist og her men ikke det mest alvorlige

[Eru Ubasa]

Eru så på Efrantis da han sagde det skulle dække. hun hældte roligt i såret for ikke at få for meget ud. hun så på ham og nikkede hun lukkede flasken igen da såret var dækket. hun lagde flasken ned og tog nogle urter op fra sin mavetaske og rakte ham dem.
"tag disse vis du for feber af såret. det kan ske. og dette vil slå feberen ned."
hun smilte til dem og så op på himlen.
"ikke fordi jeg ikke vil hjælpe mere men der er ikke meget mere at gøre og min oldemor venter på mig"
hun smilte og bukkede for dem og begyndte at gå.    

//out.

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi så på ham da han sagde han havde vidst det længe nok at manden var der. Hoshi mærkede han slap hendes hånd og begyndte at nusse hende øre. det var så behageligt og så var han også sød når han nussede hende. ikke hun faldt for alle der nussede hende. dette var nok en af de første gange. da han tog sig til maven så hun bekymret på ham.
"er du ramt i maven?"
hun sank bekymret en klumb og så ned af ham og vidste ikke om hun skulle hente pigen igen. hun ville jo helst ikke gøre noget han ikke ville ha.

[efrantis]

efran kikkede ned på sin egen mave da hun spurgte om hvordan han havde det og han kikkede igen op på hende med et smil og svarede "bare rolig det ikk noget der må være nogen der har prøvet og slå mig med et sværd" han tænkte lidt tilbage da det egentlig godt kunne være mens han var drage han kan huske en som kom lidt for tæt på ham da han slog folk væk

efran kikkede mod bjerget og derefter tilbage på hoshi "så det er der du bor ?" spurgte han hende nysgerrigt pigen fra før var kun den anden halbie han havde set men det virkede som en meget interesant race i hans hoved efran prøvede nu forsigtigt og rejse sig op det var dog ikke nemt da hans sår gjorde en smule ondt hver gang han prøvede at komme på benene den pil måtte være gået længere ind en han troede da han da aldrig havde haft det så svært med og flytte sig efter en kamp han rakte langsomt en hånd mod hoshi som tegn til om hun ville hjælpe ham "jeg tror ikke jeg kan rejse mig selv lige nu" sagde han med et svagt smil

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi var dog stadig bekymret for ham. da han så talte om at nogle havde slået ham med et sværd smilte hun men ikke venligt mere at det der bekymrede smil man kunne få. hun tog fat i hans hånd og hev ham op at stå. hun fulgte hans øjne op på bjerget og nikkede.
"ja det er der. sammen med mange andre Halbier"
hun så på ham og smilte varmt til ham da han var på benene igen. hun slap roligt hans hånd i det greb hun havde og lagde armende om ham og lagde ørene tilbage.
"jeg er bare glad for du er okey."
hun ville jo ikke miste sin nye ven Efrantis. hun så mod bjerget og så to bevægelige skikkelser. det måtte være de to halbier de havde reddet.

[efrantis]

efran flyttede lidt sin arm så hoshi kunne få fat i ham da hun lagde hånden om ham "jeg får bare brug for lidt tid til og komme mig igen" svarede han roligt pludselig kunne han begynde og lugte flere væsener i nærheden men på grund af hans sår go svækkede tilstand var det ikke ligefrem nemt og udgøre hvad det var han rettede hurtigt blikket med bjerget og så kun 2 skikkelser på vej ned skælene voksede om hans øjne og hans tænder var begyndt og vokse lidt da han ikke helt vidste hvem det var var han ret anspændt bare for en sikkerhed

han fik den ene hånd om hoshi også og nærmest holdte fast i tilfælde af at det var nogen der var ude efter hende igen da han ikke helt kunne se det
"flere ? er de alerede tilbage" spurgte han med en let knurren i hans stemme da hoshi nok kunne se bedre en ham på nuværende tidspunkt
han var nok ikke klar til og kæmpe igen alerede men han ville stadig gøre hvad han kunne for at beskytte hende han prøvede mislykket at gå lidt frem men sårende stoppede ham i det og han tog sig til maven igen inden han kikkede ned i jorden og knurrede lidt i smerte nu da det var meget svært og bevæge sig sådan

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi så på ham da han pludselig sagde flere. hun så rundt og kunne ikke så nogle. hun fulgte så hans øjne og så mod bjerget. hun så godt efter dem og kunne se det var Halbie vagter fra dalen.
"bare rolig. dem der kommer ned der er vagter. de to vi reddede har nok hentet forstærkning"
hun havde genkendt den føreste af dem der kom ned. det var hendes leder. en god kriger og en god ven. Hoshi så på efrantis da han nærmest knurrede. hun tog om ham og så efter et sted han kunne side. måske en sten eller et eller andet i nærheden. hun så en træ stub og fik ham over til den og satte ham ned.
"her kan du slappe af."
sagde hun og satte sig på sine knæ foran ham og holdte i hans ene hånd. hun ville gerne ha at han var okey før hun tog hjem selv om der jo nok var nogle som kunne tage hendes vagt.

[efrantis]

efran lysede lidt mere op i ansigtet da han fik forklaret det bare var vagterne fra før man kunne aldrig være for forsigtig men så længe det ikke var fjender var han glad han fulgte med hoshi da hun styrede ham hen til træstubben så han kunne sidde han satte sig ned og tog hendes hånd mens han så vagterne komme længere og længere ned til de næsten var hos dem igen

"er du sikker på det en god ide de er her nu ? jeg er jo ikke ligefrem en del af jer " sagde han og kikkede nervøst men lidt alvorligt på hende
han ville jo ikke gøre nogen sure eller bange ved at han var der det var ikke mange der ville have en halv drage nær deres bosted da drager var kendt for at være farlige

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi så at an fulgte med og satte sig ned. da han talte om at de måske ikke ville kunne lig han var der lagde hun hovedet ned på hans hånd og smilte.
"nok er du ikke en del af os. men du er ikke fjendelig"
hun så mod vagterne der kom tættere på. hun anede ikke hvordan de ville reagere. men alligevel var de jo ikke i dalen for så ville han ha problemmer.

[efrantis]

efran kikkede da vagterne nu var næsten foran dem de så ud til og være i fin stand så heldigvis kunne der ikke være sket meget efran var glad for han nåede der hen i tide

"det var en afledning det fandt mig og hoshi i skoven og brugte det til og holde os væk fra bjerget" kæmpede efran med og få ud han kunne nu godt mærke at forvandlingen havde taget god hånd på ham og havde kostet ham en del energi normalt blev den kun brugt til at flyve lange distancer ikke til kamp da dette krævede meget mere energi

da efran prøvede og rejse sig op skete det "og her kommer problemet" sagde han bare hurtigt og faldt ned igen så hurtigt som han var kommet op igen da han besvimede en lille minus effect ved og bruge fuld forvandling det var noget som han aldrig kom af med og dette var kroppens eneste måde at sørge for der ikke blev brugt for meget energi

[Hoshi Catrin Mill Phalfan]

Hoshi så på vagterne og nikkede til det var sandt. de så lidt mistroisk ud men da de kunne se på hoshi hun ikke følte fare eller noget i den stil lige nu nikkede de og da han så prøvede at rejse sig og besvimmede farede Hoshi over til ham og bad vagterne om hjælp. de kunne ikke tage ham med til landsby dalen så de bar ham til den nærmeste kro hvor hoshi fik et værelse og vagterne bar ham der op. Hoshi bad dem om at tage hendes vagt. hun ville blive hos ham til han vågnede.

vagterne gik igen og hoshi satte sig ned i vindueskammen imens Efrantis bare var lagt i sengen. Hoshi så ud og så på folk der kom og gik og følte sig helt fortabt i denne verden der ikke var i dalen. hun begyndte stille at synge for at berolige sig selv.

sangen