|
Post by efrantis on Apr 16, 2015 17:26:40 GMT 1
for efran havde han ingen anelse om hvor lang tid der gik alt var sort og lyde kom og gik igen det lød som om nogen talte nær ham men han var nu ikke helt sikker
efran vågnede med et sæt sveden dryppede ned af hans ansigt og han trak vejret hurtigt han kikkede lidt rundt og gned øjnene det var stadig svært og se og han var lidt omtumlet som altid han tænkte over hvor længe der mon kunne være gået siden han var faldet hen ogo frygtede lidt det var længe han havde før været væk i hele 3 dage inden han vågnede igen desværre kunne han ikke rejse sig ordenligt endnu uden og falde men han kunne hurtigt se gennem vinduet at det var lyst efran tog sig til hovedet og prøvede at tænke "det lyst ? hvor længe har jeg dog været væk" sagde han i en lav rolig tone
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Apr 16, 2015 17:36:02 GMT 1
Hoshi sad op af vinduet med armende om sig selv og sov. hun havde været vågen hele natten og var faldet helt hen i stjerne himlen. hun sov roligt. dog vågnede hun da hun hørte en lyd. hun så rundt og så på Efrantis og lagde glad hovedet mod vinduet og smilte. "næsten en hel dag" kom det stille fra Hoshi. hendes stemme var rolig og blid. hun anede ikke om han kunne huske hende men hun vidste der var gået omtrant en dags tid. mere vidste hun ikke. hun svang benene ned over vinduet og gik stille over til ham og satte sig på knæ ved sengen og så på ham med sine store katte øjne
|
|
|
Post by efrantis on Apr 16, 2015 17:42:17 GMT 1
efran kikkede lidt rundt igen inden hans øjne og hjerne kunne fokusere på stemmen der talte til ham han kikkede på pigen der satte sig foran ham ved sengen "heh tja det kunne være værrer håber ikke jeg har kedet dig her hoshi " hans hukommelse var lidt slørret men han kunne nu stadig huske kampen fra igår da denne jo var årsagen til hans nuværende tilstand
han satte hånden på hendes hovede og aede hende ned langs hovedet til kinden og gav hende et stort smil "i det mindste har jeg da ikke glemt dig selvom min hukommelse er lidt slørret" han var da glad for han stadig kunne huske hende nu havde han endelig fundet en han var glad for noget han ikke havde følt i alt for mange år
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Apr 16, 2015 17:48:00 GMT 1
Hoshi blev rigtig glad da han sagde hendes navn. han huskede hende. hun smilte stort og da han aeede hende gned hun hovedet op af ham og smilte stort tilbage. "det er jeg også glad for du kan" hun smilte venligt og rejste sig op og satte sig i sengen ved ham og lagde en hånd på hans hånd og nussede den. "vil du ha noget mad. kan gå ned og hente det?" hun ville gerne hjælpe ham nu hvor han havde hjulpet hende mange gange på en dag.
|
|
|
Post by efrantis on Apr 16, 2015 17:54:50 GMT 1
efran smilte stort tilbage til hende han var selv meget glad for hun stadig var her og da hun spurgte ind til maden svarede han roligt "det ville være rart ja hvis de har noget i form af råt kød er det nok bedst jeg får brug for det til og pleje mig efter den tur" sagde han og begyndte og forklare det "ser du for os halv drager spiser vi stadig råt kød det giver os mere næring og hjælper os heale hurtigere end normal mad"
han satte sig ordenligt op og kikkede lidt rundt det var underligt form ham han havde en god ven ved hans side var på en kro med mennesker og uden at han skulle være bange for hvad der ville ske efran selv kunne ikke huske sidste gang han havde haft det sådan
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Apr 18, 2015 13:34:32 GMT 1
hun smilte til ham og nikkede da han sagde han gerne ville ha råt kød. hun rejste sig og gik neden under for at hente noget kød og noget mælk til dem begge to. hun kom op igen lidt efter. hun satte madbakken på hans skød og smilte. hun hældte mælk op i de te glas. "her. og lidt mælk at drikke." hun tog sit glas og drik det roligt. hun elskede det. hun elskede mælk det smagte altid så godt. "håber det er okey bare med noget kalv" kalv var alt de havde selv om hun gerne ville ha haft noget større til ham men sådan var det jo nu engang.
|
|
|
Post by efrantis on Apr 18, 2015 13:56:06 GMT 1
Da hoshi gik ud for at finde noget og spise kikkede efrantis lidt ud igen han forstod ikk helt hvad der skete normalt blev han ikke steder som her særlig længe han kikkede på sig selv og sin arm inden han stille begyndte og ændre dens farve og rigtig nok den var ikke længere ren sort han beundrede lidt sin arm og tænkte over hvorfor dette var sket den var nu en lidt mere lys sort farve på vej mod mørkerød da hoshi kom igen med maden og satte den hos ham takkede han og forklarede det var fint al mad var godt for nu
Det tog ham lidt inden han ville spise og kikkede på hoshi igen inden han viste sin arm frem "jeg troede faktisk ikke jeg skulle se det her ske i mit liv se farven ændre sig " sagde han og beundrede lidt den mørkere røde farve armen var begyndt og tage
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Apr 18, 2015 14:04:53 GMT 1
Hoshi smilte til ha og da an vidste sin arm så hun nysgerigt til og så på ham. hun grinte lidt og tog hans hånd nussede den roligt. "jeg er ikke så kendt med din race men jeg håber det er noget godt" hun så på hans øjne og smilte varmt. hun vidste kun at hans race blev til drager andet vidste hun faktisk ikke. måske hun skulle lærer lidt om hans race så hun kunne forstå ham bedre.
|
|
|
Post by efrantis on Apr 18, 2015 14:16:23 GMT 1
Efran grinte og tog hendes hånd "ja det er det heh farveskift sker kun under sjældne tilfælde rød har en speciel mening som kun sker når man føler noget for andre jeg troede bare aldrig efter det med min mor at jeg ville føle sådan igen jeg tog vist fejl "sagde han roligt og smilte stort til hoshi
"Tak for hjælpen med alt det rart at vide der er nogen der vil hjælpe mig" han var jo glad for hun var der når det jo var derfor han skiftede farve pludselig
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Apr 19, 2015 20:12:28 GMT 1
Hoshi så på ham med rolige øjne og smilte. hun drak sit mælk op og lagde ørene ned da hun sukkede glad. hun rettede dem op igen og så på ham. "så... er jeg grunden til farven skifter?" Hun ville være stolt vis hun var grund til at hans farve gik fra mørk og dyster til lys og glad. Hoshi rødmede lidt da han takkede for at hjælpe. hun så ned i gulvet og smilte. "du hjalp jo mig. så må jeg jo også hjælpe dig på en måde" sagde hun og så ind i hans øjne og smilte roligt.
|
|
|
Post by efrantis on Apr 19, 2015 20:21:37 GMT 1
han kikkede på hoshi da hun spurgte til farven og rødmede og svarede "ja det er du " han kikkede lidt væk efter "jeg er glad for du ville hjælpe mig jeg har ikke været van til folks hjælp før jeg gør det bare da jeg ikke kan lide og se folk i smerte" han lagde hånden under hoshis kind og tog hendes hoved tættere på ham inden han gav hende et kys og kikkede tæt ind i hendes øjne "tak fordi du er her hoshi mit liv føls meget bedre nu når der er nogen jeg holder af "
sagde han og kikkede bare på hende et stykke tid af en eller anden grund var hans nervøsitet løbet væk fra ham
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Apr 19, 2015 20:27:11 GMT 1
Hoshi smilte da han sagde hun var årsagden til hans farveskift. hun smilte glad til ham og hendes gule katte øjne blev store da han lagde en hånd på hendes kind og tog sit hoved tættere. hun så på ham og da han gav hende et kys kom der et su igennem hendes krop og ud i hale spidsen. hun så på ham da han slap og fik helt afslappede øjne. "det er da det mindste jeg kunne gøre Efrantis. og... og jeg holder også af dig" sagde hun og kyssede ham blidt på munden før hun så ind i hans øjne. han havde så rare øjne. slet ikke som folkene i Darklia. deres øjne var fyldt med magt begær og sex begær. noget hun ikke brød sig om at se i folks øjne.
|
|
|
Post by efrantis on Apr 19, 2015 21:10:52 GMT 1
efrantis kikkede ud gennem vinduet det var sjovt hvordan vejret og alt så så godt ud og lyst som om hans humør var lysnet hans møde med denne pige en halbie som havde forandret hans måde og se på og se sig selv på han kikkede igen tilbage på hoshi
"det kunne være du skulle begynde og komme tilbage til din by bare for at være sikker på de har det fint vi efterlod dem jo i lidt af en krise" sagde han og smilte til hende "når jeg engang har fået det helt fint igen vil jeg kunne besøge dig igen jeg har din duft og kan altid finde dig igen" sagde han inden han lænet sig frem og gav hoshi et stort kys og nussede hende langs hovedet halsen og lagde en arm til hendes side inden han gav slip igen og faldt ned i sengen igen kikkede med svagt åbne øjne "nu ved jeg hvad min mor mente med at der altid er lykke uanset hvor sort dit liv ser ud du.. du er min lykke nu" sagde han og lukkede øjnene inden han faldt i søvn igen
//out
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Apr 19, 2015 21:15:27 GMT 1
hoshi smilte varmt da han kyssede hende. ja hun burde komme tilbage til landsbyen. hun rejste sig op og skrev en hurtig sedel da han faldt i søvn. hun skrev at hun ville betale for to nætter mere til ham så han kunne komme sig helt. Hoshi skrev også at hun var glad for mødet med ham og at de helt sikkert ville ses igen. Hoshi så på ham og gik over og kyssede ham på munden og hviskede blidt farvel før hun gik ned til kroejeren og betalte for to nætter mere. og gik så tilbage til sin landsby og deres dal.
//out.
|
|