frosty time

[efrantis]

det var en mørk eftermiddag på det sorte marked i darklia sneen lå roligt i gaderne og nær boder og butikker vejret var koldt
og menneske sang snak og råben kunde høres ud langs de lange fyldte gader dette var det sorte marked i darklia et sted efran sjælendt
fandt sig selv men dog tog til fra tid til anden når der skulle købes ting han ikke kunne få mange andre steder det var dog også tydeligt
at dette var darklia folk sloges råbte af hinanden og fulde mennesker der havde fået alt for meget og drikke lå langs murene af diverse
huse og kroer

efran kikkede rundt og rullede på hovedet han kendte de her steder alt for godt nu og dette var efterhånden et kendt syn
han kikkede rundt blandt de forskellige butikker og boder for at se om noget skulle fange hans interesse på sådan en dag som idag
havde efran taget et par kraftige brune bukser på der holdte godt på varmen han havde sin typiske sorte og vide trøje under en fin lidt slidt
sort læderjakke på hans højre øje havde han som altid et stykke stof der dækkede for øjet og på fødderne bar han et par kraftige sorte støvler
ud over sig bar han nu også en stor sort kappe af et godt stof det var jo trods alt vinter og der var ingen grund til og miste varmen sådan en dag
plus efran havde det også bedst med og være skjult lidt sådan steder så han sørgede for at hætten dækkede godt

han gik i et par minutter inden en ret fuld stor mand der lugtede langt væk af øl gik op til ham som om han ville slås
efran kunne egentlig ikk rigtig forstå et ord af hvad manden sagde hvis han overhovedet brugte rigtige ord
og da manden besluttede sig for at lange ud efter ham sendte efran ham den modsatte retning og ind i et par kasser med et godt
plaseret slag han var jo trods alt en draconian så hans styrke var en del højere en normale mennesker folk omkring ham
kikkede hurtigt og vendte sig derefter tilbage til hvad de nu end havde gang i sådan var det altid sådan steder

[Deleted]

Det mest perfekte ved at være her, var at finde kvinder i slavehandlen, kvinder som ønskede at være fri, kvinder som bestemt ikke kunne fordrage mænd. Kvinder hun kunne forme med håb og drømme under hendes befalinger. Det var det rene paradis! Igennem mængden af folk, gik fire kvinder samlet, Io var deriblandt. Alle i rustninger som tydeligt viste hud, selv her i kulden, men de bar da trods alt på skinkåbe af ulves pels. Kvinder bar våben, og se lettere barske ud, men dog stadig med deres feminine side i god behold. Den var vigtig at bibeholde. Det lange mørkerøde hår var sat op i en høj hestehale som var flettet, det var det mest praktiske, løst hår kunne ende galt på mange måder. Som de stod og tilså nogle kvinder, fundrede Io lidt over hvor meget hun ønskede at bruge. Hun gav ordre til sine krigere om at lede efter en bestemt type kvinder, lod dem vide hvor meget hun ville bruge og hvor mange hun forventede at hente hjem. Selv, var det tid til at kigge sig lidt omkring på egen hånd, måske rode sig ud i lidt ballade og senere, drikke sig fuldstændig lam og komme i kroslagsmål. Som hun gik imellem folkene, lagde hun mærke til noget påstyr, det varede dog ikke længe da den fulde mand havde mødt en som på ingen måde ville være ham mulig at slå. Det fik et smørret smil til at glide over hendes læber, man skulle kunne læse sin modstander ordenligt før man begav sig ud i sådan noget, med mindre man ønskede tæsk naturligvis. Hun gled let forbi stedet, og hen mod et bord hun så nogle interessante ting, nemlig våben, de var alle lænket godt fast, de var vel van til tyve eller kaos. Fingrene gled hen over en rimelig stor dolk, hun greb om skaftet, mere kunne den heller ikke løftes. Manden som solgte, kom ivrigt hen, men lod hende se færdig, han ville nødig overøse hende med spørgsmål eller salgstaler. Hvilket nok var klogt nok af ham.

[efrantis]

efran vendte sig om igen og begyndte at gå væk fra boden han kikkede kort mod manden som havde prøvet og slå ud efter ham og kikkede tilbage foran sig
han lærte aldrig og forstå folk der bare angreb uden og tænke man skulle aldrig undervurdere folk noget som efran altid havde lært
han begyndte og bevæge sig længere frem og hev hætten en smule længere over hovedet for at være sikker på folk ikk så ham ordenligt
ikke at folk her var specielt farlige for ham men han gad nu heller ikk bruge tid på folk der ville slås hvis de ikke engang kunne
give en ordenlig kamp

han gik op til en bod der så ud til og sælge våben alt var lænket til så det var ret tydeligt ejeren var vand til folk prøvede og stjæle fra ham
han kikkede lidt rundt på de forskellige ting måske der var noget interesant han kikkede til sin side og så en ret interesant kvinde
man kunne ikke ligefrem sige hun var klædt på til vejret men sådan var nogle folk vel han smilte lidt skævt over til hende noget som hun
sikkert ikke ville ligge mærke til inden han vendte blikket tilbage på varene

"en god hånd eller hård stål er vist det eneste folk forstår her omkring hva" sagde efran til kvinden uden og rette
blikket væk fra boden og gav et lille smil fra sig

[Deleted]

Det var uden tvivl smukt håndværk, hun kunne godt lide hvordan den lå i hånden, dog måtte hun roligt ligge den fra sig da en anden person nærmere sig. Jamen, jamen, var det ikke personen fra før? Hun måtte smile lidt for sig selv, det gjorde hende jo intet at tale med mænd, de skulle bare ikke komme for tæt på eller tro de var hende overlegen, for det ville nok ikke ende godt for dem selv. Langt fra faktisk, mange mænd var døde på denne måde.
"Det er det sprog jeg bedst kan lide, så det gør mig intet." Lød det roligt fra hende, hun smilede stort og nikkede til sælgeren som hun pegede mod dolken. Han talte for døve øre, hun hørte intet, men stak ham hvad hun mente var nok for dolken og han lod ikke til at ville gøre noget stort nummer ud af det, da han løsnede dolken og lod hende få den. Nu kunne hun rigtig have den i hånden, hun kastede den fra den ene hånd til den anden og svang den let og forsigtigt. Der var trods alt rimelig mange væsner her.
"Flot slag. Styrke mangler du vidst intet af." Lød det så fra hende med et kækt smil, som hun lod blikket glide mod kasserne som manden var blevet slået direkte ind i. Det var bestemt sådanne ting hun fandt underholdende, og dette lagde hun bestemt ikke skjul på. Hvorfor skulle hun? Hun elskede det jo! Dolken havde naturligvis et hylster, som nu blev rakt hende, hun så på det, som hun bandt det fast til sin rustning og lod den hænge der. Lige til at nå.

[efrantis]

han kikkede et kort sekund mod manden da hun nævnte hans lille hilsen "tsk det hvad der sker når folk undervurdere en " sagde han og kikkede igen mod alle de forskellige våben normalt behøvede han ikke og købe våben da han selv kunne fremmane et som en del af hans magi
men det havde han jo givet til hans nye veninde fra skoven så intil han kunne skaffe dette tilbage var han jo nok nød til og få sig et nyt

han kikkede mod et flot sværd på den bagerste væg det var et lidt stort sværd for de fleste nok men efran havde altid godt kunne lide dem plus
han kunne jo nemt løfte det selvom det så tungt ud
manden tog roligt sværdet ned fra væggen og rakte det over til efran så han selv kunne se på det han gav det et par sving dog ikk for meget
nu hvor der var en del mennesker inden han igen kikkede på det "hmm stærkt stål ikke for tykt klingen virker lidt svag men det kan ordnes jeg tager det " sagde han roligt og rakte nogle penger over til manden mængen virkede lidt lille for sådan et våben men da efran ændrede huden på sin hånd til en rødlig skæl blev mandens øjne store

han tog hurtigt imod pengene og efran tog nu også holderen til sværdet det var stort så han måtte bære det på ryggen han ændrede nu igen sin hånd til og være normal igen dog diskret så ingen helst så det han gad ikk flere problemer her i hvert fald ikk mere en nødvendigt
"du virker til og være vand til og være her med den påklædning" sagde han og kikkede lige ud mens han talte til kvinden ved siden af sig

[Deleted]

Der kom et kort grin fra hende, det morede hende, manden virkede ganske selvsikker og i den grad ganske underholdende, han var da ikke bange for at slå fra sig. Han ville passe godt ind som en kriger, han havde udstrålingen dertil, hvad hun altså havde set indtil nu. Et nyt våben var altid en god ting, dem kunne man aldrig få for mange af! Ikke når man som hende var krigsliderlig og i den grad havde en forkærlighed til våben. Selv købte han noget, et sværd som virkede rimelig stor, måske endda lidt for stort til ham, men han havde intet problem med at skulle løfte det. Og da hans hud forvandlede sig, var hun ikke i tvivl om hvad han rent faktisk var. Smilet lå legende på de fyldige læber, så han var af samme væsen som deres kære dronning var. Interessant, der var ikke mange af dem, men hun fandt bestemt racen fantastisk, specielt fordi de jo virkelig kunne præstere noget. Io lod blikket glide hen mod ham.
"Kriger af dronningens bedste slags, en speciel slags. Jeg leder de kvindelige krigere i hendes hær." Lød det ganske stolt fra hende, hun havde skam varmen, selvom hun hadet årstiden, alt for meget vand over alt, men heldigvis var sne til at smelte og det kunne hun let gøre med sine evner. Normalt banede hun vejen således. Hendes blik forblev mod ham, han blev ved med at snakke til hende, så han måtte vel finde hende interessant?
"Jeg tror mændene blev deprimeret af at få tæsk konstant, så nu træner jeg kvinderne i stedet." Grinte hun, for hun havde haft mange kammerater før i tiden, mange af dem også elskere for en enkel nat i en brandert. De var dog gledet fra hende efter hun fik problemer med sin far og ikke kunne klare synet af mænd, hun var begyndt at slappe lidt af igen. Hun havde fået sine problemer ud på øen og havde fået kvinderne frem, som alt andet end svage. Dette var hun tilfreds med.

[efrantis]

efran kikkede nu nysgerrigt da hun talte om at være kriger men virkede ikk specielt bevæget af at hun nævnte dronningen som hendes mester
dette var nu nok mest på grund af det at efran aldrig følte at folk var over andre så hvem man arbejdede for var ikke af interesse men
mere hvad man arbejdede med

han grinte dog en smule da hun begyndte og nævne at hun var gået over til og træne kvinder istedet for mænd "haha ja man ville blive overrasket over hvor lidt der skal til for at få en mand til og bukke under " sagde han og gav et hentydende blik til manden fra før som nu efterhånden havde fået sneget sig op på benene igen og bevægede sig mod efran og kvinden sammen med 2 af hans andre venner
han sukkede lidt og øgede musklerne i sine arme det så sandelig ud til den fremmede mand fra før ikke var færdig endnu "tsk ser ud til de her tåber skal have banket idiotien ud af deres hoved " sagde han og stillede sig klar

[Deleted]

Dronningen havde haft trænet med hende en enkelt gang eller to, men det var også det, hun havde selv ført sig frem til hvor hun var, hvilket hun var ganske stolt af! Io smilede bare, han virkede okay, for en mand at være altså. Hun var enig, så hun nikkede og gav en lyd fra sig som fortalte hun var af samme holdning. Blikket vendte hun rundt, nogen vidste bare ikke hvornår de skulle stoppe! Trist for dem, sjovt for hende, at skulle blande sig udenom kom ikke på tale, hun ville være med! Der var jo intet sjovt ved at se til, når man nu måtte have muligheden for at være med. Ulvekappen åbnede hun og tog af, smed den hen over bordet med våbnene. Hendes krigeriske udseende kom bestemt til syne her, skinstøvler bar hun, dejlig varme, benene var dog bare, hun bar en rustning som måtte dække over hendes skuldre, hendes ryg, bryst og mave. Under denne, havde hun ringbrynje som virkede som en kort kjole, der kun lige dækkede hendes bagparti og foran.
"Du kan lige vove på at nægte mig at være med til det her!" Grinte hun, med et krigerisk glimt i øjet og et fornøjet smil på sine læber. De måtte hjertens gerne forsøge at angribe, hun skulle nok vise dem at man på ingen måde skulle lægge sig ud med en som hende og da slet ikke en som ham. Hun tog selv sig i at ønske at prøve at kæmpe med ham.

[efrantis]

efran grinte da kvinden næsten truede ham hvis ikke hun måtte være med "for min skyld kan du da gøre hvad du vil " sagde han
"desuden vil jeg med glæde se hvad sådan en som dig kan formå " han vidste godt man aldrig skulle undervurdere andre og da især ikke en der havde så lidt og skjule

han bevægede sig tættere mod den nu størrer og størrer gruppe af folk der samlede sig blandt vejen "ser sku ud til jeg fik fat i en af de vigtige her hva"sagde han og smilte stort manden han havde slået ud så i hvert fald ud til og være ret populær da der nu var en del mennesker til stede efran løftede den ene arm der nu så ud til og være vokset til og være ret muskulær og samtidig ændrede huden til en lys rød skæl
dog stadig med en lille fornemmelse af sort i sig "jeg trænger også til og få testet mig selv efter al den tid uden kamp"
sagde han og ventede nærmest bare på hvem der tog det første skridt

han kikkede dog konstant mod den nye kvinde for at se hvad hun kunne finde på selv da han interesse nu var en del forhøjet

[Deleted]

Ork hun skulle nok vise ham hvad hun kunne, det ville blive med den største fornøjelse, for hun elskede virkelig at kæmpe! Der var en grund til hun var endt i hæren ganske ung, og næsten levede og åndede for dette. Hun var ikke den typiske kvinde, nej langt fra! Hun var derimod en af drengene, det havde hun alle dage været, lige indtil fars lille pige, blev vred på far og derfra har haft hadet mænd som pesten. Selvom hun nu savnede at være sammen med dem, for de var jo gode nok nogen af dem, få, men nogen af dem kunne godt bruges. Det var så tydeligt de var ude på ballade, så hun ville da hjertens gerne give dem noget. Og det var tydeligt de måtte grine af en kvinde trådte til, hånefulde som de var og det fik kun Io til at slikke sig om læberne som en sulten løvinde der snart fik lov til at springe på sin gazelle.
"En dag uden kamp er knapt en dag der værd at leve." Lød det blot fra hende, som det ivrige smil lå på de fyldige læber, hun spændte op i kroppen, gjorde sig beredt, det var et spørgsmål om tid. Det begyndte at summe omkring dem, folk opdagede jo hurtigt der foregik noget, en enkel mand med selvtilliden i orden valgte at gå grinende hen imod hende og fortælle hvor meget han var imod at slå på kvinder, men hvis hun kom i vejen var han jo nok nød til det. Et grin i ren hån kom fra Io, inden hun plantede et velplaceret slag lige mod mandens tud som brækkede på stedet og han faldt overrasket bagover med store øjne.
"Flere som gerne vil have en kærlig hånd? Jeg garantere for en kvindes berøring." Lo hun, inden hun måtte smile provokerende til dem. Manden kom på benene, nu mere klog på at man ikke skulle stille sig i vejen for hende, ikke den anden vej rundt!

[efrantis]

efran smilte lidt for sig selv da en af mændene besluttede sig for at g mod kvinden men han lærte dog hurtigt og passe på inden han kom på benene igen
denne gang trådte efran til og gik lidt længere frem inden han afslappet begyndte og tale "hah i må da alle være idioter hvis i tror det er så nemt og slås med en kvinde der tydeligt ikke har brug for udstyr for at klare sig" sagde han højt og hentydet kraftigt til hendes mangel på beklædning 2 af mændene begyndte nu at løbe mod efran hvorefter en af dem lagde et hårdt slag mod hans bryst med en trækølle
der lige så hurtigt som den blev svunget knækkede

efran kikkede kedsomt på manden foran ham der stod lidt lavere en efran selv "jeg går ud fra det skulle have gjort ondt" sagde han sarkastisk inden han nemt brækkede mandens arm med et hurtigt hårdt slag og vendte sig mod den 2 mand "er der virkelig ingen her som kan putte en ordenlig kamp op her jeg er jo næsten tvunget til og lege med min nye ven her hvis i små tåber ikke kan præstere noget " sagde han og vendte hovedet mod kvinden med et lille smil det var tydeligt han talte om hende

[Deleted]

Io havde sine elskede handsker på, når hun knipsede gnistrede de, på den måde havde hun altid en kilde til ild, altid en måde at kunne bruge sine kræfter på. Hun stod klar, dog måtte hun lige se til som en mand desperat prøvede at slå på manden ved hendes side. Køllen der måtte gå i stykker, fik hende til at grine og ryste på hovedet, samt hans bemærkning ved dette. Nogen endte med at bakke ud, det ville de ikke prøve, andre blev kun mere opsat på at skulle kunne bare skade dem lidt. Et ordenligt brød måtte træde frem mellem folk, han stod og knækkede fingre, som skulle det skræmme en. Men et fnys var alt han fik fra Io af. Nye ven, var det det hun var? Hun grinte lidt og rystede på hovedet, hun ville da med glæde lege med ham, hvis det var det han kaldte det. En mand forsøgte sig at snige sig ind på Io bag fra, dog havde hun ænset ham for længst, så hun stod skam klar. Hun knipsede så en gnist stod og flammen lod hun blusse op som hun tog fat i hans ansigt, lugten af brændt kød og hans smerteskrig fyldte snart i deres nærhed. Hendes hånd lå godt om hans ansigt, som brændte sig ind imod ham, inden han faldt i jorden i chok og smerte, mens han tog sig til ansigtet og næsten græd. Et koldt og tilfreds smil gled over hendes læber, flammen stod stadig i hendes hånd, men nu var selve kroppen ikke kampberedt, hun stod afslappet med hoften ud til siden. Ildkuglen kastede hun lidt op og ned.
"Giv nu bare op, i er ynkelige og kommer bare til skade." Grinte hun skadefro, inden hun lod blikket glide mod sin kugle som nu var stille i hendes hånd og gled ud og ind imellem hendes fingre som hun legede med ilden. Tre kom nu løbende imod dem, hun trådte tilbage og lagde armen ud til sit nye bekendtskab.
"Til dig!"Som var de serveret, hun ville gerne se ham mere i aktion, måske han kunne bruges i Drazilla's hær? Det ville ikke være så skidt endda.

[efrantis]

efran holdte spændt øje mens kvinden tog sig af de fleste af de mænd der var modige nok til og forsøge sig med dem dog
så ingen af dem ud til og være af megen interesse da hun pludselig satte ild til sin hånd og brugte det som våben gik det hurtigt
op for ham hvad kvinden egentlig var det var nu ganske længe siden han sidst havde set en ilddæmon selvom ild selv var hans element var det sjovt og se
andre racer forsøge sig med sådan en destruktiv kraf

da hun slog armene ud som tegn til han kunne leje lidt mere gik han bare langsomt frem med et lille fnys inden han lavt sagde "hvis du skal bruge ild er det da bare og sige til" han gav et lumsk lille smil til sin kommentar inden han trak hovedet godt tilbage i en ret
stilling med ryggen og sugede luften om ham ind drager var kendt for kraftige lunger da de skulle bruge dem til deres flammer
da han havde trukket nok ind lod han en præcis og kraftig flamme skyde ud fra munden der hurtigt spredte sig for at dække et stort område foran ham

han vidste dog hvordan man styrede disse ting så der ikke gik amok eller flammer blandt folks varer men det var tydeligt at deres angribere hurtigt
kunne mærke varmen fra ilden inden de i panik forsøgte at stikke af med et par få der løb forvirret mod efran i et sidste håb på at give et slag eller
2 han grinte af deres mod mens han tørrede en smule flydende gas væk fra munden han vidste godt hans menneskelige krop ikke er alt for udholdene
når det kommer til sådan ting men en enkelt gang kunne vel ikke skade

den sidste mand der turde løbe mod dem fik en hurtig hånd i hovedet inden efran nemt samlede ham op fra jorden med en enkelt hånd og kikkede
på ham "måske du skulle begynde og tale om hvem der har været så uheldig og komme på min dårlige side ellers" sagde han og kikkede på kvinden "denne unge dame ser dog ikke ud til og være så forgivende som mig " han smilte grumt til manden
han var normalt ikke en til og opføre sig sådan men han havde vel noget agressiv over sig en ting der normalt kun forsvandt blandt folk han holdte af

[Deleted]

Det var jo ganske underholdende dette her! Hun var rimelig glad for at manden havde valgt at gå hen til netop den bod hun stod ved, så fjolserne kunne komme i hendes retning. Denne mand fortjente en omgang på hendes regning efter dette her, det var helt sikkert! Hun morede sig, og ingen mand havde haft moret hende i lang tid, så det var bestemt noget han kunne prale af! Io så til som han viste sig, hun kunne godt lide hans race, hun fandt den fantastisk stærk og vidste det på ingen måde var et væsen man som sådan skulle stille sig op imod. Alligevel kunne hun nu godt finde på at hoppe på ham, bare for at mærke det på egen krop. En venskabelig slåskamp som hun forventede at tabe, for dum var hun trods alt ikke. Nok var hun stærk, men hans væsen var jo unikt, sjældent og meget kraftfuldt. Varmen nød hun, selv var hun jo et meget varmt væsen og hun kunne holde til det, hvilket også kunne gøre hende til en værdig modstander, ligeså han en for hende. Det var styrken som ville afgøre det, en styrke han måtte have stærkere end hendes. Men hvem havde ikke også godt af at blive tævet lidt på plads? Med et par vrikkende hofter, gik hun helt hen til manden som holdte den sidste naive tumpe oppe. Ilden hun havde i hånden, lod hun blusse lidt ned, som hun brugte sine brand varme fingre til at gribe om hans kæbe, de efterlod tydelige mærkere.
"Jeg tror folk har fattet det nu, skal vi lade ham gå med sine små evige mærker på sjælen?" Spurgte hun med et morende grin, hun havde det virkelig sjovt og der var intet skjult, hun nød dette lidt for meget! Io var en kvinde der faktisk blev direkte opstemt af at kæmpe, hvilket nok var grunden til hun havde været hærens rundetrunte. Men det rørte hende nu ikke, hun kunne godt lide at nyde livet, med alle dets goder!

[efrantis]

efran lod manden falde igen på hendes bemærkning mens han forsøgte at skynde sig væk så godt han nu kunne med sine smerter
efran vendte sig om for at kikke ordenligt på kvinden "mon det er muligt at bede om deres navn" spurgte han sjovt
da det nok var en ret utraditionel metode at lære folk at kende for ham da han normalt ikke var typen der angreb andre
"mit navn er efrantis og tja tror vel snart ikke længere jeg behøver og fortælle hvad jeg er "
sagde han lidt ironisk da hun nok havde regnet det ud hurtigt

han bevægede sig roligt mod boderne igen og gav et lille hint til at hun kunne følge med hvis hun skulle have lyst "du kan følge med hvis du vil har brug for noget ordenligt og drikke oven på den lille leg"
sagde han og smilte tilbage mod hende mens han kort ventede lidt for at se hvad hun valgte han trak nu også kappen ordenligt på igen og tog hætten over sig igen

han begyndte og tænke lidt på hvem denne kvinde var hun virkede interesant en smule krigerrisk men sådan var folk vel i darklia