frosty time

[Deleted]

"Jeg er kendt som Diamond, men mit navn er Io Burnadet." Lød det roligt fra hende, hun så efter det sølle skvat som prøvede at komme hurtigt væk, men mislykkedes og folk måtte grine af ham som han snublede rundt. Opgivende måtte hun ryste på hovedet, hun savnede en ordentlig krig, fyldt med blod og drab.
"Vores ærede dronning er jo af selv samme væsen, så det er svært for mig ikke at kende til det. Og jeg en ilddæmon, hvilket nok ikke var det sværeste at ligge mærke til." Hun sendte ham et roligt skævt smil, inden hun tog fat i sin kappe lavet af ulves pels, og svang den om sig igen. Den var dejlig varm, ingen tvivl om det, og at beskytte sig mere end det hun var, fandt hun ikke nødvendigt, hendes overkrop var beskyttet, det var vigtigst. Alle organerne var i sikkerhed, resten kunne altid heale igen. Io hadet for meget tøj i forvejen, så en rustning gjorde det ikke bedre og hun ville stadig gerne kunne bevæge sig adræt. At drikke var jo som taget ud af hendes tanker.
"Som tager ud af mine tanker, lad os finde noget af drikke!" Lød det næsten højtidligt fra hende, hun sendte ham et stort smil. Som hun gik med ham, kom et par krigere hen til hende, kvindelige krigere. En af dem stoppede hende, og talte lavmeldt til hende, Io nikkede roligt og sendte dem afsted igen. De vidste nu også at hun havde planer, og at de blot skulle følge op på hendes tidligere ordre og holde fri for resten af dagen og natten med. Hvad de brugte tiden til, var hun rimelig ligeglad med.

[efrantis]

han kikkede da hun besluttede sig for at følge med ham begik han sig mod hvad der nok ville være den nærmeste kro da gruppen af kvinder der bevægede sig mod io han kikkede lidt intereseret inden de besluttede sig for at smutte igen "venner ?" spurgte han sjovt inden han fik
øje på en kro længere fremme de sikkert kunne bruge på deres vej kom de forbi hvad der så ud til og være slavesalg af kvinder
en ting han absolut hadet da han ikke brød sig om tanken at folk ikke kunne bestemme deres valg i livet

han kikkede hurtigt væk fra det inden han knurrede lidt for sig selv "urgh jeg kan ikke tage slavesalg " sagde han bare roligt mens han fortsatte intil de nåede til kroen
han åbnede døren og gik ind sammen med io inden han gik op til bartenderen og bad om noget ordenligt og drikke smed penge på bordet og fandt et godt bord i et af hjørnerne han var normalt ikke tilhænger af at sidde blandt mange mennesker

[Deleted]

Et skævt smil gled over hendes læber.
"Det kan man vel godt kalde dem, jeg omtaler dem dog nærmere som mine søstre." Sagde hun så, hendes søstre i krig, deres fælleskab var hvad der måtte ligne en familie, de passede på hinanden og var skam også efter hinanden. Som de gik videre og nærmede sig en kro, måtte Io se lidt på slaverne, hun vurderede dem, inden hun hørte hans ord. Smilet voksede lidt på hendes læber, godt han ikke skulle med ud på hendes ø, det ville han bestemt ikke bryde sig om. Kroen havde allerede godt med liv, dansende glade folk, nogle fulde, andre ædru. De så ud til at more sig, hvilket jo var perfekt. En guitarist sad og spillede i et hjørne, hvilket gav en fantastisk stemning. Io fulgte bare roligt med, og da de endelig fik sat sig, måtte hun læne sig godt tilbage, åbne kappen og ryste den af sine skuldre så den endte ud over stoleryggen.
"De køber slaver for mig. Kvinderne du så før. Vi giver dem en chance for at få noget ud af livet, i stedet for et liv som træl." Lød det roligt fra hende, det var jo sandheden, hvad han ikke vidste var så at mænd der blev bragt til deres ø var slaver, bundet af dem. Udnyttet til alt hvad de ønskede. Nogen mænd anså sig som heldige, andre følte de mistede deres manddom ved at være underlagt kvinder på dette punkt. Io studerede ham roligt.
"Har du nogensinde overvejet at melde dig ind i hæren? De kunne have gå brug af en som dig." Hun var direkte, hvorfor være andet? Smilet som hvilede på de fyldige læber var næsten lokkende, hun kunne lide tanken, om ham på en krigsmark. Det ville være en fornøjelse at kæmpe ved hans side.

[efrantis]

han lyttede til kvinden og kikkede på hende da hun talte om hæren han vidste han ikke var af interesse som sådan til og være en del af en hær især ikke i darklia dette var vel nok mest af hensyn til pigen han havde mødt noget tid siden
"der må jeg desværre skuffe dem jeg kan ikke være en del af en hær er neutral på det punkt " han tog en smule og drikke inden han talte videre "det betyder dog ikke jeg ikke kan hjælpe da jeg med glæde kommer til hjælp skulle der være brug for det" sagde han da han vel nok mere var den type der dukkede op når der var brug for det istedet for og være der hele tiden da han aldrig brød sig om at være bundet til et rige

"men hvis du selv er halvt så god som det ser ud til vil du da nok komme til og se mig fra tid til anden kunne godt bruge en og brænde energi af på har ikke haft en ordenlig kamp længe" sagde han og lænte sig atter tilbage i stolen

[Deleted]

En skam, virkelig, men hun respekterede det og gjorde derfor ikke mere ved den sag. Selv tog hun noget af drikke, et par ordenlige tårer, hun var ikke kvinden som sad og nippede til tingene, langt fra faktisk. Hans ord fik hende til at grine, hun måtte stille glasset fra sig og så lidt forundret på ham.
"Fortæl mig, hvor god ser jeg ud til at være?" Spurgte hun så, lænende ind over bordet, så hendes fyldige barm måtte rykke med og opad. Selv i denne mundering fik hun en del blikke, men mænd her i Darklia lod også til at være vilde med en barsk kvinde. Hvilket man bestemt fik i hende. Hun var dog kendt her, mange vidste hvem hun var, så hun havde da sit ry. Hun var set på en kro, fornøje sig med selveste dronningen, midt i det hele. Tanken var morsom, det var en pragtfuld nat!
"Du skal være mere end velkommen til at brænde lidt krudt af på mig, jeg har godt af en som er stærkere end mig." Tilføjede hun så, inden hun måtte bunde sit glas med et kæmpe smil på læben. Da hun så tilbage på ham, måtte hun vurdere lidt, om hun ville lade kampen vente til en anden gang eller om det ville ende med at blive ved dette møde.

[efrantis]

normalt var efran lidt nervøs for kvinder men han havde også en tendens til og skabe sig efter folk han var sammen med så han kunne da
selv være lidt af en kamplysting fyr når folket var til det "tja for nu lad os sige du virker god nok til og gøre en kamp interesant " sagde han bare til hendes spørgsmål og forsøgte ikke at glo for meget på hende da hun rykkede sig længere ind over bordet dog med den beklædning var det ikke ligefrem det nemmeste

han grinte dog lidt til hendes svar om hans styrke inden han bundede resten af glasset og gjorde tegn om at få et nyt til bartenderen
"stærkere ? tjaa der er vel fordele i at have en krop som denne" sagde han og gjorde tydeligt tegn om hans draconian gener
han fortsatte stadig med og glo på io inden han endnu engang talte videre mens hans sprut var på vej "en eller anden dag ender du da med og dræbe nogen med den krop" sagde han som en lille dum joke hun så jo ikke ligefrem dårlig ud

[Deleted]

Det var et svar som gjorde hende tilfredsstillet, hun godtog det i hvert fald, og var glad for det var sådan han måtte se på tingene. Hun måtte næsten skyde brystet stolt frem, hun ville mere end gerne ses som bare nogenlunde en værdig modstander. Io var bestemt typen som anså sig selv som den bedste, men hun var ikke dum og vidste når hun mødte et væsen som var stærkere end hende selv. Bartenderen kom med to nye glas og to de gamle med sig, Io nikkede roligt som tak og så mod glasset med et smil. Druk endte altid galt for folk, når hun drak, mere galt for andre end hende selv.
"Bestemt, det er noget man må give jer, i har en formidabel krop at gøre godt med." Lo hun, inden hun måtte drikke lidt mere, kun for at stille glasset fra sig. De næste ord, fik hende til at smile lusket, hun rykkede sig tættere på ham, før hun lagde læberne helt hen til hans øre.
"Det har jeg allerede gjort!" Hviskede hun med en forførende tone, når hun nu endelig sad i situationen, kunne hun ikke helt lade være. At kæmpe fik hende i forvejen i det humør og når han sad og sagde sådanne ting, lå det bare lige til det. Io elskede at flirte, pirre og tirre mænd, lige så vel som kvinder.

[efrantis]

han nikkede til hendes svar om hans race det var jo rigtigt de var normalt langt stærkere end så mange andre
han grinte og smilte for sig selv da hun gik tættere mod ham og fnøs lidt over hendes svar tjaa hun var jo lidt farlig for de fleste nok så
det undrede ham nu egentlig ikk så meget han kikkede endnu engang på hende da hun fortsatte med og tirrer ham med hendes krop hvorefter
han diskret lagde en arm mod hendes skulder

draconians var kendt for ikke og kunne klare meget alcohol før de blev fulde så for ham var det meget hurtigt nok for ham
"pas nu på frøken jeg kan holde til en del mere en de andre du kender så du slipper nok ikke så nemt for mig" sagde han med en smule beruset stemme inden han satte glasset fra sig og bevægede armen lidt dette var vel nok mest bare for at se hvilken reaktion hun ville give
fra sig

[Deleted]

Armen som endte over hendes skulder, endte hun med at se lidt skævt til, hvad var det egentlig han lavede? Hun grinte lidt, var han allerede blevet påvirket? Det var da godt nok noget af det kæreste! En mand med sådan en styrke, og så var han en totalt svagdrikker. Nu måtte hun da le! Io morede sig betydeligt, dog måtte hun rynke på næsen til hans ord.
"Jeg har mine metoder." Lo hun, inden hun valgte at rejse sig, for at sætte sig hen over hans skød. Manden kunne jo holde til det, så med rustning og muskler der måtte veje en del, var det vel ingen sag for ham at have hende siddende.
"Og hvem siger jeg ønsker at slippe for dig?" Spurgte hun kælent, inden hun maste sit bryst lidt frem mod ham, mere for udsigtens skyld, da han ikke ville kunne mærke noget igennem hendes rustning alligevel. Io var bestemt frembrusende, mere end hvad man lige gik og troede, men hun havde faktisk en plan med dette, en som var kommet til hende som de stod og havde hygget sig med lidt kamp midt på markedet.

[efrantis]

da hun rejste sig kikkede han lidt efter hende for at se hvad hun dog skulle men syntes det var ret sjovt med hendes svar han havde selv en tendens til
og glemme hans svaghed for kvinder når han drak men valgte og bede om mere fra bartenderen da det ville være rart med en forandring han havde ikke
været fuld så længe han kunne huske men blev da glad da hun satte sig hos ham

selvom hun var stærk var hun ret let selv med den ekstra rustning føltes det ikke som om hun vejet meget dog tog han sig hurtigt til brystet da smerten fra hans sidste møde med en pige fra skoven havdet sørget for en smule skade til ham den specielle pil havde da gjort noget ved ham det gik dog hurtigt over igen
han fortsatte nu diskret med og kikke på hende når hun nu sådan satte sig frem var hun vel også selv uden om det

"jamen jamen udnytter man en fuld mand ? " sagde han lidt jokende da hun da så ud til og more sig over at han blev fuld så hurtigt han kunne desværre bare ikk gøre så meget ved det når det nu var sådan hans slags reagerede

[Deleted]

Armene gled om hans hals, hun smilede bare til ham, som hun måtte vugge lettere lokkende med sine hofter.
"Måske, selvom jeg er ret så sikker på du startede med at flirte med mig." Grinte hun, inden hun plantede et dybt kys mod hans læber. Io var typen som bare gjorde ting, hun var lige der rimelig hæmningsløs og når hun kunne tænke sig noget, gik hun efter det, uden at tænke konsekvenser igennem. Roligt endte hun med at rejse sig fra ham, med et drillende glimt i øjet. Med rolige skridt gik hun mod baren, her bad hun om en nøgle til et værelse, for hun skulle jo trods alt sove et sted inden hun vendte tilbage til øen. Hun vendte rundt mens hun ventede og så mod ham med et legende smil på sine læber. Da hun modtog nøglen, lagde hun den imellem de fyldige bryster. Hun vendte tilbage til bordet, men satte sig ikke på ham igen, nej hun satte sig på stolen hun havde siddet på før.
"Fortæl mig, hvad har du lyst til?" Ville han drikke videre? Ville han kæmpe? Ville han forføres? Hun var nysgerrig og i bund og grund, frisk på det hele!

[efrantis]

io virkede interesant i hans hoved for tiden på den anden side han havde jo også drukket en smule så det havde vel også lidt og sige
og nu hvor vinteren var her var der egentlig ikk meget andet og lave da hun bevægede sig ned mod bordet igen og satte sig på stolen fulgte han bare
hendes krop inden han bundede resten af glasset rejste sig op og kikkede på hende da hun spurgte hvad han ville "hah man kommer da aldrig galt afsted med en lille venskabelig kamp " sagde han og gav tydelige tegn på han godt kunne bruge og få lidt træning "så igen mon ikke det ville være syndt og slå på den yndige krop" sagde han sarkastisk i en fejlet stemme på at lyde fornem

han gik tættere på hende og lagde en hånd kort om hendes kind mens han sagde det og gik lidt væk igen "men det vel op til dig lyst til en krigers dans eller noget andet ?" det var tydeligt hvad han hentydet til så det var jo egentlig bare op til hende hvad der lystede for tiden

[Deleted]

En venskabelig kamp? Hun var så frisk! For hvis der var noget Io elskede, så var det jo at kæmpe. Hun måtte smile lumsk da han snakkede om det ville være synd at skade en yndig krop, hun rystede på hovedet. Flere steder på denne yndige krop, måtte hun have ar fra gamle krigsskader, hun havde det fint med det og hun var stolt af dem. Det fortalte om hvor stor en kriger hun rent faktisk var. Specielt fordi der ikke var mange i betragtning af hvor meget hun havde været ude i slagmarken.
"Med eller uden udstyr?" Spurgte hun bare muntert, for var det med eller uden våben, og skulle hun have sin rustning på, eller skulle hun smide den oppe på sit værelse først? Io elskede at få blå mærker ved at skulle kæmpe lidt for sjov skyld, at kunne mærke sin krop dagen efter.
"Jeg tror jeg vil smide min rustning uanset hvad." Hviskede hun forførende, inden hun endte med at gå fra ham op mod det værelse hun var blevet tildelt. Fiskede nøglen op fra den fyldige barm da hun nåede døren og låste op, der stod en dobbelt seng, et bord og et par stole. Ganske enkelt, intet storslået. Om han fulgte med var helt op til ham, han var ganske velkommen.

[efrantis]

han smilte til hende da hun udspurgte om det var med eller uden våben og lukkede bare øjnene for at tænke "mon ikke vi bare sku tage en uden våben det langt sjovere våben er da alt for alvorligt" sagde han til hende inden hun gik mod værelset han var altid en der bedst kunne lide og slås uden våben for sjov våben var lidt for alvorligt og mere til rigtig krig i hans hoved

da hun gik oven på til værelset besluttede han sig da bare for at følge efter lige pt var han vel med på alt hun besluttede sig for så hvorfor ikk se hvad der skete han kunne dog ikke helt få hendes sidste kommentar ud af hovedet hvad var hun dog ude på ?
da han kom ind af døren gik han hen til et hjørne og smed jakken trøjen og sine støvler på jorden det havde han ikke brug for uanset hvad der skulle ske jo

hans krop var tydeligt markeret med muskler og en smule større en andre normale mennesker der var nogle ar rundt omkring men ikk nær så meget som en rigtig kriger da han ikke kæmpede hele tiden dog var det største mærke nok et stort rundt år ved hans venstre bryst hvor pilen fra et par uger siden havde sat sig han tog også og smed sværdet fra sig ved resten af udstyret inden han kikkede mod io for at se hvad hun ville

[Deleted]

Det passede hende fint at han gik med, måske de bare kunne få deres lille hyggekamp her? Der var jo okay plads til det, så hvorfor ikke? Så kom ingen og blandede sig, og de endte ikke alt for langt væk derfra. Io lukkede døren efter han var kommet ind, hun så hen mod ham med et lumsk smil, inden hun valgte at begyndte at tage sine våben af og ligge dem på bordet, efterfølgende, begyndte hun at tage rustningen af, som bestemt havde skjult hvor meget talje hun egentlig havde. Det smukt formet timeglas hendes krop gav, måtte i den grad vække en del hos de fleste mænd. Selve ringbrynjen røg også af, så hun til sidst måtte stå i en læder top der kun dækkede det fyldige bryst og toppen af hendes mave, samt et par shorts magen til. Musklerne hun selv havde var markante, hun var jo kriger og muskler havde hun mange af, da hun trænede hver eneste dag med sine krigere.
"Skal vi kæmpe her, eller skal vi lege udenfor?" Spurgte hun, inden hun ville tage sine støvler af. Io havde sine planer faktisk, men en ting af gangen, det var jo vigtigt man nød livet og havde det sjovt!