Jeg burde ikke være her

[Drazilla Dragoens]

Zill stod i starten roligt og betragtede ham, men da de snakkede om vagterne kunne holde til hende trak hun bare på skuldrene. "Måske i starten, men ikke i længden" sagde hun rolig for det var alligevel sjældent kunne holde det ud i længden, ihvertfald de smerter hun muligvis kom til at udsætte dem for, fordi hun ville være for ivrig efter så lang tid uden noget, men det betød nu ikke noget lige nu eftersom hun skulle vise sig fra sin gode side af.
Efter hun havde sat sig på sengen ved Messi lænede hun ryggen imod muren for at have lidt støtte, men øjnene veg ikke fra Messi særlig meget fordi hun jo førte en samtale med ham. "tja der sker ikke meget så vidt jeg ved. Nirelias dronning er stille, jeg holder mine fester og laver lidt ballade ind i mellem. Der sker ikke så meget her på grænsen som der kunne, så du ved folk har deres samme gamle vaner" sagde hun roligt for der skete jo ikke meget når hun tænkte over. Det eneste sjov hun selv havde var når hun lavede ballade, hvilket heller ikke altid var sjovt men hun blev jo nødt til at gøre noget for at der skete noget. "Egentlig ikke, det er stadig den samme gamle som dukker op når han lige føler for det. Jeg tror alle andre er bange for mig" sagde hun roligt selvom der til sidst kom et mindre grin fra hende for den tanke kunne godt more hende, men det hjalp jo ikke når man var en person der nærmest konstant krævede opmærksomhed. Den eneste mand som rigtigt gav hende opmærksomhed bare en gang i mellem var Rai, for andre mænd virkede ikke en gang til at forsøge efterhånden, men det måtte de jo selv om.