The early summer

[anno]

Anno sukkede lidt over Zills ordvalg. Men hun havde lært at hun ikke skulle blande sig i Zills beslutninger og æringer så hun sad bare på jorden med drengen der var lykkelig over at have fået fat i hendes fingre. "er du ikke lidt hård imor ham Zill?" spurgte hun så egentlig uden at ville men det røg nærmest bare ud af hende, da hun havde virkelig ondt af ham. Hans handlinger var jo ikke ligefrem påvirket af at han havde drukket

[Rai Mirriko]

Rai havde jo godt vist, at det ville komme, så det kom ikke rigtig bag på ham, da hun ville have ham til at gøre rent, så hun kunne spejle sig i overfladerne. Han nikkede lidt med hovedet og valgte ikke at tage nogen chancer overhovedet med hensyn til at brokke sig i hvert fald.
"Jeg undskylder meget, Deres højhed. Jeg begynder med det samme"
sagde han med en beklagende stemme og vendte kort blikket mod Anno. Hans blik sagde ikke det helt store, men han vidste også godt, at straffen ikke ville blive mildere af at Anno sagde noget til det. Det ville nok kun ske en sjældent gang. Rai så mod bakken, som var blevet tømt lige så stille. Han gik hen og tog den op og nikkede kort mod Drazilla, før han gik mod slottets mange gange. Der skulle gøres rent?

[Drazilla Dragoens]

"Jeg er ikke hård, jeg vil bare have et rent værelse" svarede hun roligt for han havde jo ikke ligefrem fået lov at tage ned at drikke så han måtte jo straffes med et eller andet "Tja han kan også lege skydeskive for krigerne".. Hun vidste udemærket godt at det ikke var alle krigere der var særlig gode til at kaste med ting eller bruge bue og pil så det kunne gå hen og blive livsfarligt hvis man ikke passede på.

[anno]

Anno smilte en anelse op til Zill inden hun svarede "tja han var nu ikke værst til det før, men så vidt jeg har set ender det nok galt med de andre" grinte hun lidt. "det er sjovt du ikke har så mange elvere som bueskytter da det næsten falder dem naturligt at bruge det" sagde hun og børstede sig af for støv fra jorden. " det er dem der bliver de mest talentfulde inden for det fag" sluttede hun så af og lænede sig op ad vægen

[Rai Mirriko]

Rai stoppede op ved udgangen af træningsgården. Han var faktisk slet ikke så sikker på, at han skulle gøre det, i forhold til hvad de lige pludselig begyndte at snakke om. Han valgte derfor at vente lidt til at han ville blive smidt ud i at være en skydeskive eller også skulle han gøre rent. Han havde sådanset mere lyst til at miste muligheden for at gøre rent ved at stå målskive for Annos pile.
Hans blik vekslede mellem Anno og Drazilla, det var svært at høre, hvad der egentlig blev besluttet, så i stedet for at gøre noget forkert, valgte han at blive stående og bare vente på, hvad der ville blive beordret. Selvom det nok heller ikke var så smart, at han bare blev stående.

[Drazilla Dragoens]

"Jeg har da også mange elvere som bueskytter men de fleste er nu en gang mine lejemordere fordi de kan komme ind på folk med deres skønhed eller ramme folk på lang afstand" sagde hun roligt for hun havde da en del forskellige racer under sig, egentlig så mange hun ikke rigtigt kunne holde styr på dem men igen det havde hun jo hærføre og generaler til at gøre. "Du må da gerne bruge ham til skydeskive eller boksebolt hvis du har lyst til at træne mere, så kan han også få noget øvelse"

[anno]

Anno smilte lidt, hun viste godt Zill var en god hærfører så det ville undre hende hvis hun ikke havde elvere som bueskytter. Hun rykkede sig ud fra vægen og så hen imod Rai. "hva siger du til det? vil du være mig skyde skive?" surgte hun og uden rigtigt at vente på svar tog hun staven ned fra ryggen. "eller... faktisk, kan drengen slås?" spurgte hun egentlig ham selvom det lød lidt som til Zill, da hun satte staven i jorden og hendes hår spidser reste sig lidt af statisk elektirsitet

[Rai Mirriko]

Rai så frem og tilbage, da han ikke rigtig vidste, hvem han skulle følge lige nu. Men i sidste ende var det vel Drazilla, som havde det sidste ord. Han bevægede sig langsomt mod dem. Han vidste egentlig ikke hvad han skulle gøre nu her.
"Jeg står til rådighed hvor der er behov for det"
svarede han roligt, da han ikke vidste hvordan han ellers skulle forklare sig uden at gøre situationen værre end den måske allerede var. Måske det havde været lettere at klare Drazillas opgave fra start af. Et enkelt smil spillede over hans læber, da hun spurgte om han kunne slås. Det eneste tidspunkt, hvor han havde været oppe og slås var, når han var uden for slottet i sin ulveskikkelse. Det endte næsten altid med en slåskamp mellem ham og andre ulve. Der var skam også visse skader på hans krop, som han kun kunne skjule med sit tøj.