ikke mad med?

[Daisuke]

Daisuke sad stille oppe i et af vinduerne i tronsalen og så ned som han mange gange gjorde, han lod øjnene hvile ud over landskabet, ingen havde rigtig lagt mærke til ham, de der havde, havde intet sagt om det, de vidste jo alle hvem han var, han sukkede lidt før han lod sig falde ned, han så hen imod tronen hvor ingen sad, han så koldt rundt som altid og begyndte lige så stille at gå hen imod døren, måske kom der nogen på besøg, han skulle jo beskytte dronningen, han arbejde kun for den kongelige familie, hvilken gjorde at han var sat i bedre lys, også da han havde gjort mange ting for landet gennem de snart mange år, han så lidt rundt før han stoppede op ved duften af suppe, han lukkede kort øjnene og så tilbage, Zill's mad kom ind, og det var suppe, der kom også en mindre skål ind, til Gab, men suppe, uden han var blevet spurgt om han ville have noget med, skandaløst.

[Drazilla Dragoens]

Det var ved at være spise tid så zill havde efterladt den lille sammen med en barnepige da hun stadig var for ung til at spise med dernede, så i stedet havde hun taget Gab med sig som hun gik med i favnen selvom den lille dreng var ved at være en smule for stor til at blive båret på så havde han selv ville det og zill havde bare givet efter for hun var jo stærk nok til at bære ham selvom hun efterhånden var lidt rusten i det og ikke havde trænet så meget eftersom hun jo havde tilbragt tid med hendes børn.
Da hun kom ind i tronsalen så hun roligt på Daisuke med et lidt skævt smil "Jamen dog du kommer lige til suppe tid" sagde hun roligt og så mod en tjener som hun nikkede til. Så denne unge slave pige hentede endnu en skål til Daisuke.

[Daisuke]

"Jamen tak deres højhed" sagde han og bukkede kort på stedet og gik hen til bodet for at stille sig ved siden af stolen og vente på hun havde sat sig, han så på den lille Gab og derefter på Zill, dog stadig uden et smil, man skulle have gjort noget meget specialt for at få et smil af ham, han duftede til den dejlige duft af kylligesuppe, noget af det bedste han vidste, han sank en klump da skålen blev sat foran ham og han så bare på Zill der satte sig før han selv satte sig, han sad overfor den lille Gab mens hun jo som altid sad for bordenden på sin fine store stol, han ventede på de gyldne ord mens han ventede spændt, suppe kunne man ikke få nok af, det var bare dejligt.

[Drazilla Dragoens]

Zill gik roligt hen og satte Gab ved siden af sig i den stol hun havde fået lavet til ham så han ikke smuttede nogen steder hen når han spiste, men han var stadig i nærheden så hun kunne nå ham "Bare spis" sagde hun roligt med et skævt smil mod Daisuke for hun vidste godt han godt kunne lide suppe så han kunne da få lov at spise med, det skete jo ikke så tit at Zill inviterede nogen til hendes bord medmindre hun kendte dem rigtigt godt og kunne lide dem. Hun lagde dog ikke så meget mærke til Daisuke mens hun bare sad og fodrede hendes søn for han var ikke helt god til at spise Suppe endnu da det gerne lå udover det hele.

[Daisuke]

Han nikkede bare og tog skeen hvorefter han begyndte at nyde den gode suppe, der gik ikke lang tid før han var færdig og der kom bare en ny skål hen til ham fra et bord hvor der stod nogen tjeneste folk med den store gryde "Du mangler aldrig mad hva?" sagde han med et roligt blik, han begyndte lige så stille at spise igen, han kunne ikke selv finde ud af at lave mad, men når han ligefrem fik maden serveret, det var han ikke vandt til, han lod øjnene glide hen til til Zill og Gab mens han studerede dem begge grundtigt, aldrig havde han selv tænkt på at få et barn.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt mod ham med et skævt smil "Nej egentlig ikke. Men hvis du gør det så gå bare ud i køkkent og væk en af de slaver der er på vagt så de kan lave suppe til dig" sagde hun roligt for han var jo en af de mest loyale lejemordere hun havde så kunne hun da godt tilbyde ham mad hvis det var stille tider ligesom nu hvor der ikke rigtigt var noget at lave. Hun hjalp Gab med at spise til han var mæt før begyndte hun ikke selv at spise af suppen.

[Daisuke]

Han nikkede kort før han spiste op og lænede sig tilbage i stolen og så på hende, han så på den lille dreng der bare sad og legede med skeen og pjattede rundt som et barn nu gør, han sukkede kort før han stille lukkede øjnene og slappede af, han nød stilheden, ikke fra Gab der sad og sagde lyde men den ellers stilhed der var, han havde kommet på dette slot i mange år, og hver dag havde været noget nyt, denne gang var der en prins der, en lille sød en, han tog stille noget op fra sin lomme, et smykke han engang havde fået af Zill's bedstefar, han smilede kort, det var en sølv halskæde med en sten i, en sten der var formet som en tiger, noget den gamle konge mente Daisuke var, stille og rolig indtil du gjorde ham sur.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på Gab men tog skålen fra ham da han begyndte at lege for meget med maden hvilket gerne betød han ikke var sulten mere. Det var Gab dog ikke særlig tilfreds med men begyndte bare at lege med sin ske for den havde han stadig fået lov at beholde så han havde lidt underholdning mens zill spiste lidt af hendes mad, selvom hun ikke var særlig sulten så spiste hun alligevel noget eftersom hun jo var opdraget til at spise op hvilket hun da også gjorde. Hun så lidt på Daisuke da hun var færdig med at spise "Jeg ved godt det er stille for tiden, må jo finde noget at lave til dig" sagde hun lidt eftertænksomt dog med et lille skævt smil for han skulle da ikke kede sig men hun var jo ikke ligefrem uvenner med nogen så det kunne være lidt svært.

[Daisuke]

Han så bare på hende med sine meget speciale øjne "mhm" kom det bare fra ham idet han så hen imod en tjeneste pige der bare stod og rødmede mens hun så på ham, han vidste hvordan tænkte, og specialt piger, han vidste at hvis han var stille og bare ikke sagde noget, så ville spændingen stige dem til hovedet og alt han skulle sige var noget meget kort og koldt, det ville få de fleste piger til at gøre alt for ham, nogen gange skreg pigerne når de så ham, han var jo ikke grim, men det var faktisk ret irritende, for han ville jo bare være alene, uden nogen rendte ham i røven for opmærksomhed, han ville jo ikke have nogen kæreste eller kone, ihvertfald ikke nu.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede kort inden hun igen vendte opmærksomheden imod Gab for hun var blevet træt af at han hamrede med skeen ned i bordet, så hun tog den fra ham hvilket fik den unge prins til at protestere "lille skat du er for stor til det der" sagde hun roligt men alvorligt og når hun var sådan så havde drengen lært at han skulle stoppe med det for ellers kunne mor godt finde på at slå eller sende ham tilbage til værelset. Zill nikkede tilfreds og rejste sig for at løfte den lille ned for det var jo tydeligt han var rastløs "Gå hen og leg med Kaos og Genna" sagde hun roligt og den lille dreng luntede hen til den sorte panter og den hvide tiger der var ved zills trone. Zill satte sig roligt igen men fulgte kort Daisukes øjne og så den unge tjeneste pige som Zill endte med at nedstirre indtil pigen smuttede ud i køkkenet.

[Daisuke]

Han sukkede kort lettet op og så bare på hende, hans så ind i hendes øjne med sine og kneb bare en smule sammen før han så hende i helhed, han lod sine øjne kort glide op og ned af hende før han åbnede munden "hvad havde du i tankerne?" spurgte han kort før han lod øjnene glide over på den lille dreng og så på dem fra øjenkrogen, måske var det godt at få et barn, så var man sikker på at livet ikke havde været spildt og nogen ville få noget ud af alt det han havde skaffet, han kendte nu ikke til andet og havde ingen rigtig idé om det endnu, men det var måske snart på tide, med alle de nye stærke personer man begyndte at høre om, og hvsi en af dem var ønsket død af Zill, måske var det snart han skulle væk fra denne verden, hvem vidste.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på ham igen selvom hun jo ikke ligefrem havde snakket til Daisuke men det gjorde nu heller ikke så meget "Egentlig ikke så meget, jeg har overvejet i noget tid om vi ikke skulle skaffe Nirelias konge af vejen" sagde hun roligt men også lidt tænksom for det var da en mulighed for Dai så havde han da noget at lave og det var jo et job som ville give mange penge eftersom det jo handlede om en kongelig men hun kunne ikke rigtigt komme i tanke om andre der skulle ordnes "Ellers også Haze".. Der var jo egentlig mange muligheder når hun nu alligevel tænkte over det.

[Daisuke]

"op til dig min dronning" sagde han og lukkede øjnene igen før han lagde hovedet tilbage og vippede på stolen så han lå tilbage og slappede af, begge hænder bag hovedet og ventede på hendes ordre, hvad hun nu havde han skulle lave, han ville gøre sit bedste for at få jobbet gjort, han havde fejlet i et job kongefamilien havde givet ham, så hvorfor fejle nu? det ville da være lidt underligt, han sukkede kort og åbnede øjnene mens han så på hende, de sorte og røde øjne hvilede blot på hende mens han ventede på sit svar.

[Drazilla Dragoens]

"Tror vi starter ud med Haze og så arbejder os op til kongen" sagde hun roligt efter hun havde tænkt lidt over det men det var jo nok en god måde for Haze var alligevel livvagt så det ville jo alligevel ramme ret tæt på kongefamilien inden hun ville gå efter kongen men så kunne de nok lave lidt rav i det på den måde for zill kede sig ligesom hendes krigere gjorde og det kunne måske vække Anno en smule så hun for en gang skyld var den der angreb bare så folk kunne få noget forandring.

[Daisuke]

Han så bare på hende med et roligt blik "jeg skal gøre kit bedste" sagde han og rejste sig op, han bukkede før hende før han sukkede "andet inden jeg fordufter?" spurgte han kort før han lod sine øjne hvile på hende fra øjenkrogen, han kunne føle sejr i sig, han kunne jo ikke dø, hvad skulle han være bange for? han ville ikke kunne skade ham til døden, kun få det til at gøre ondt, og det ville gøre ham sur og stærkere da aderalin kom ud i ens blod hvis du enten blev sur, ked af det eller opgearet, han han ikke hvad man kunne kalde et smil på læben kun en løften før han tog en tandstik i metal og satte den i munden, mens han ventede på hendes ord.