Sorrow

[Dragana Dragoens]

Det var tidlig morgen allerede før solen var stået op over husene. En kvindelig skikkelse gik igennem gaderne iført en lang sort kjole der sad tæt til den slanke krop men fremhævede de kvindelige former og legede i den blide vind som kom når kvinden bevægede sig med lette elegante skridt. Selv fødderne virkede fine i forhold til de beskidte folk hvis øjne fulgte den fine skikkelse, dog tog hun sig ikke notis af deres blikke selvom hun var på vagt overfor dem, da man ikke kunne regne med disse folk. Det ville ikke vare længe før ville nå til det sted hvor der blev færre og færre huse, så hun snart kunne komme ud til Templet med den buket mørke røde roser som hun havde i den ene hånd.
Blikket var rettet frem ad hen af gaden som hun med rolige skridt gik og kunne se de folk der lå og sov op og af husene eller de folk som var på vej hjem efter en nat med sjov og spas. Det føltes som en evighed siden hun sidst havde tilladt sig at gøre selv det samme, men meget var forandret siden hendes elskede adoptivmor, landets dronning, døde og hun var overladt til at varetage så mange ting at tiden var gået så hurtigt. Og nu var hun så på vej til at ligge endnu en buket blomster ved det sted som var sat til dronningens minde, fordi ingen måtte vide hendes sande grav i frygt for hvad folk ville gøre ved kroppen. Barbarisk hvis man spurgte Dragana, men hun var nu også mere fin i det end de fleste så hun kunne ikke sætte sig ind i deres sted, ikke mere. Til trods for hun nærmest var vokset op i disse gader, så virkede de så anderledes og fremmed nu hvor hun ikke havde været her i flere år, men i dag ville hun se gaderne og gå til templet selvom hun normalt havde fløjet over det hele i form af hendes lilla drageskikkelse, men hun kunne lige så godt vænne sig til at gå blandt dem, selvom hun ikke stolede på dem så ved hendes venstre side hang et smukt elegant sværd der blev kaldt Sabie, en af de sidste gaver som hendes adoptivmor havde givet hende til at beskyttelse.

Billede af kjolen

[Zeus Cornwall]

Zeus stod foran mindemærket, han havde simpelt tøj på, bukser og skjorte men ikke nogle sko, det eneste der var specielt var det gamle sværd ved hans side, det var et krigers våben men havde mærkerne fra en fattigs veligeholdelse, læderbåndet om håndtaget var skiftet med stof og skeden var tydeligvis slidt. Hans hår og skæg var klippet pænt, men sidst han havde været her, havde han godt nok lignet en dreng, men det lod til hans krop endelig var fuldt udvokset i den tid hvor han var væk.
Han rørte kort på Gravstedet og sukkede, han havde aldrig fået de svar han havde brug for, og nu ville de nok være tabt for evigt, det var trods alt dronningen der havde haft kendskab til det meste der skete i hendes eget land. Hvordan hun var død kunne Zeus ikke forestille sig, men han følte sig lidt skyldig, det var jo hans job før hans familie forsvandt at beskytte hende, og nu var hun død.

[Dragana Dragoens]

Det varede ikke mange minutter før hun var tæt nok på templet og mindesmærket som var lige i nærheden af Dracos mindemærke, Drazillas far den tidligere konges, ligesom mindesmærket af Drazillas mor. Nu hvilede hele familien i nærheden af hinanden eller deres mindesmærker fordi ingen kendte de sande grave og sådan skulle det gerne forblive.
Hun stoppede ikke selvom hun kunne se en skikkelse nær graven for hun var sikkert ikke den eneste som sørgede over den faldne dronning for hun havde trods alt været elsket af mange og hadet af mindst lige så mange. Med rolige elegante skridt gik hun hen til mindesmærket og stillede sig ved siden af Zeus. Hun sagde dog ikke noget men stod kort og så på den store mindemærke af sten, hun vidste at Drazilla nok ville have haft noget mere storslåede og flot end det der var lavet men det var der ikke noget at gøre ved, der var nok mindesmærker rundt omkring til hun kunne kræve mere.
Hun så roligt på den før hun bukkede sig ned og lagde blomsterne til hendes mor, dog sagde hun ikke noget men sukkede stille for hun savnede hende selvom hun ville ikke vise sig svag overfor andre. Det kunne hun ikke tillade sig i dette land for det virkede jo som en svaghed som kunne udnyttes og det ville hun ikke have. Hun stod i stilhed ved siden af Zeus, helt rolig som om hun intet frygtede og med rank ryg som tegn på at hun var af den rigere side af samfundet.

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede på pigen og hvordan hun lagde blomsterne ved Drazilla's grav, han smilede lidt af den måde hun førte sig frem på, "burde du ikke have nogle til at beskytte dig lille Lady?" han smilede et skævt smil mens han sagde det, han kiggede endnu engang omkring sig, men kunne ikke se andre end den lille pige, han vidste godt der var nogle rimelig skarpe kvinder i verdenen, men han mente nu altid at en der gik klædt som denne her, med den attitude altid ville ende i problemer, og han kunne ikke lade værre med at tænke på sit gamle erhverv og hvordan han var opvokset til den rolle.
Hans blik kiggede på hende endnu engang, og han afventede hendes svar omend det ville være positivt eller negativt var ham ligegyldig, det vigtigste for ham var at han kunne få noget af vide af en der lod til at kende den afgåede dronning, eller ihvertfald en følger der kunne lide hende nok til at ligge blomster for hendes grav.

[Dragana Dragoens]

Dragana stod roligt med rank ryg efter hun havde lagt blomsterne, det var vidst lidt tid siden nogen havde været forbi med noget til hende men igen det var jo som regel også kun omkring en begravelse at folk lagde noget, dog havde hun valgt at ligge noget lidt oftere end de fleste andre. "Det behøver jeg ikke. Jeg havde landets bedste lærer igennem flere år" sagde hun roligt med et stille smil, dog fjernede hun ikke øjnene fra mindesmærket for at se på Zeus, selvom hun godt var klar over det var uhøfligt men hun var ikke helt i humør til at være den fine dame. "Desuden er jeg ikke lille. De eneste som skal have beskyttelse er Drazillas ægte fødte børn nu hvor deres mor ikke kan beskytte dem" sagde hun roligt for hun vidste godt at Druzilla kunne forsvare sig selv men hendes bror Gabriel? Ham tvivlede hun godt nok på, men igen man vidste ikke om de overhovedet var i farer for folk kunne jo også være ligeglade med dem når de nu ikke virkede til at arve tronen eller være forsvundet.

[Zeus Cornwall]

Zeus hævede øjenbrynet over hendes udsagn, han var nu ikke sikker på hun havde styr på hvad hun snakkede om, men det var ikke noget han ville blande sig for meget i, han smilede igen skævt til hende, "Jeg husker ellers ikke at have trænet en lille en som dig i min tid?" han håbede at han kunne få en lille reaktion ud af hende, hun virkede ikke til at være den mest frie person, men han havde nu heller ikke været den frieste da han var anset som den unge lord. Han rystede kort på hovedet over sine minder, han var nu ikke en lord mere, han var en simpelt fattig mand, som ikke havde noget til sit navn eller gavn, men kun sit håndværk, han manglede bare et sted at føre det frem også, og et sådan sted kunne godt koste ham nogle penge.
Han vendte sig om og satte sig ned ved siden af Dragana's blomster, han lænede sig op af greven og begyndte at nynne en krigsang, en af de få han kunne huske fra sin tid på slottet, han var ikke særlig god til at synge, men at nynne det, kunne han da klare.

[Dragana Dragoens]

Dragana vendte for første gang hovedet og de blå øjne imod Zeus. "Så høje tanker man har om sig selv. Det er selvfølgelig ikke dig jeg hentydede til, men min adoptiv mor, vores kære afdøde dronning" sagde hun ligegyldigt men hun gad nu heller ikke helt diskutere med ham på det punkt for han virkede ikke så meget ældre end hende eller jo måske lidt af udseendet men skindet kunne jo bedrage for der var ingen som kunne se på hende at hun næsten var 50 år, der ihvertfald ikke gå mange år før hun egentlig var det.
Hun så nærmest fornærmet på ham da han satte sig op af mindesmærket. "Vis dog lidt respekt over for vores afdøde dronning, hvis du absolut skal nynne noget så gør det stående" sagde hun lettere skrapt men hun fandt det en anelse respektløs at han bare satte sig op af mindesmærket fordi folk skulle tro hun var begravet der men derfor kunne man da godt vise lidt respekt. "Den eneste grund til at man sætter sig sådan er vidst man vil dele sin alkohol med hende." sagde hun dog lidt mere roligt men det var ingen hemmelighed at Drazilla havde elsket at drikke og helst med nogle så det var en grund Dragana ville kunne acceptere.

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede op på hende da hun nævnte sin relation med dronningen, han rystede kort på hovedet og kiggede kort ligefrem for sig, hans tanker rumsterede til de forskellige metoder han kunne reagere på, men efter hans søsters død var han bare ikke lige sådan at få til at fare op i det råde felt, han stoppede dog med at nynne da hun var færdig med at skælde ham ud, og rejste sig op endnu engang, "du afslører alt for meget overfor en du ikke kender, men når nu du havde den adoptiv mor du havde, kan jeg ikke ligefrem ynde dig andet, du er ligeså uforsigtig som hun var, forskellen er bare at hun havde magt, og det ser jeg ikke i dig", han smilede ikke længere til hende men var ganske seriøs i sin holdning.

[Dragana Dragoens]

Det var sandt Dragana kunne være temmelig hidsig når folk ikke opførte sig ordentligt efter hendes mening for det var nu heller ikke særlig pænt at opføre sig sådan overfor de afdøde, så meget respekt havde hun da selv. "Alle ved jeg intet betød for hende, så hvorfor skulle jeg passe på. Jeg var bare en fase i hendes liv ligesom alle de andre" sagde hun roligt for hun var faldet ned på jorden igen. Det var ikke nogen hemmelighed for Drazilla havde mange lærlinge den gang hun var i live, Dragana havde bare været en af de yngste men selv det blev kedeligt for Drazilla for snart 20 år siden.
"Desuden ved du ikke om jeg har nogen magt eller ej, da du ikke ved hvem jeg er" sagde hun roligt nærmest køligt for han anede da ikke hvem hun var og sådan foretrak hun det egentlig også ihvertfald ind til videre for det kunne ikke blive som det var nu. Alt var jo forandret efter dronningens død.
"Og Hvorfor søger du den afdøde dronnings grav? Jeg husker ikke at have set dig på slottet." forsatte hun i den rolige tone for hun gad egentlig ikke mere ind på hvad han mente om hende eller ej samt hvad han troede der kun kunne være forkert når hun vidste bedre.

[Zeus Cornwall]

Zeus grinte højlydt af hende da hun kom med sin lille rant, "tror du hendes fjender tænker over om du var en fase eller ej, og i mit øre, hører jeg at du synes hendes afkom er dem der skal passe på, så den næste til tronen kunne godt være adoptiv datteren, men det ved jeg selvrfølgelig ikke helt, da jeg har været væk i nogle år nu!" Han tørrede en tåre væk fra sit ene øje og tog nogle dybe indåndinger for at få styr på sit åndedræt.
da han hørte hende stille spørgsmål til ham selv, kiggede han endnu engang på hende, "Hvorfor i helvedet skulle jeg fortælle en lille pige som dig noget om mig selv og min gøren hvor jeg er?" Han kiggede afventende på hende og smilede lidt af den måde hun behandlede ham på, det var så meget modsætninger til hinanden at det var sjovt, først var hun ikke nogen speciel, men så var hun en speciel person.

[Dragana Dragoens]

"En klog fjende ville tage nogle der ville have større betydning for hende end en af dem som bare var en fase." sagde hun roligt men en anelse køligt for man ville da kun være dum hvis man troede at sådan en som Dragana betød noget for Drazilla. Så var det bedre at lytte til rygter for der fandtes nogle som ikke bare var en fase. Dragana kendte til dem og hun vidste at andre også gjorde det. Hun havde derfor ikke mere at sige i den sag.
Hun stod roligt og betragtede ham, det var tydeligvis ikke en særlig glad grund til at han havde været væk i nogle år men hun ville ikke blande sig i det. "Fordi det kunne være jeg kunne hjælpe. Jeg er trods alt fra slottet og ved da en del om hvad der foregår. Men hvis du skal blive ved med at kalde mig lille pige til trods for vi nok er jævnaldrende så kan du efterhånden godt klemme det" sagde hun en smule irriteret for hun var træt af at blive kaldt lille pige for det var hun just ikke. Det varede jo ikke længe før hun fyldte 50 år. Hvilket ingen ville vide medmindre de vidste hvilken race hun var, for alle andre lignede hun jo bare en ung menneske kvinde.

[Zeus Cornwall]

han kiggede på hende og rystede på hovedet, "du er mindre end mig, og en pige, så derfor lille pige, det lige meget hvor gammel du reelt er", han kiggede kort på hende og så ud til at overveje hendes forslag, hans ene hånd kørte igennem skægget på ham, og han sukkede til sidst og åbnede munden endnu engang, "hvorfor skulle du hjælpe mig?? og hvorfor skulle jeg have brug for hjælp overhoved??" han kiggede noget nysgerrigt på hende, for hvad hendes svar ville være. Han kæmpede virkelig meget for ikke at kalde hende en lille pige igen, da han ikke så nogen grund til at gøre fjender af en, uden nogen reel grund.

[Dragana Dragoens]

Hun rynkede på næsen af ham for hun kunne virkelig ikke lide at blive kaldt lille pige også selvom han mente hun var det. "Bare du stopper med at sige det så er jeg ligeglad med hvad din mening er" sagde hun en smule irriteret for hun gad bare ikke høre på det. Hvad han tænke om hende kunne han også bare holde for sig selv fordi det ragede hende noget så grusomt.
"Fordi du ligner ikke en der sørger over tabet af en dronning men over noget andet, noget der er af andet betydning. Og fordi når jeg endelig tilbyder hjælp så er det en god ide at tage imod den " sagde hun roligt mere roligt for hun var ikke en særlig hjælpsom når det kom til stykket. At folk havde brug for hjælp var normalt ikke noget hun tog sig af, der var andre som måtte gøre det, hun havde normalt mange andre ting at tage sig til.

[Zeus Cornwall]

Zeus sukkede lidt over hendes måde at sætte tingene op på, men måtte indrømme hun havde fat i noget af det rigtige, "nej det er ikke sandt at jeg ikke sørger over hendes død, det var trods alt mit job at sørge for det ikke skete, eller det var det ihvertfald engang," han kiggede endnu engang på graven og rystede på hovedet, han havde aldrig fundet ud af om det var dronningens skyld hans liv havde ændret sig, og nu ville han aldrig få det af vide, "hvem er den næste til at lede landet?" det var egentlig det eneste han havde brug for at vide, ikke at han vidste hvad han ville bruge det til nu, men det var altid godt at vide hvad fremtiden ville bringe en.

[Dragana Dragoens]

Dragana så på ham på en måde der viste hvad hun tænke, nemlig og hvordan gik det lige? Dog sagde hun intet for hvad skulle hun sige til det? Han var sikkert godt klar over han ikke havde klaret den del særlig godt men hun vidste også at hvis Drazilla skulle dø så ville hun helst dø i kamp imod Nirelias dronning bare for at vise hun ikke var bange for dem, selvom det ikke lige den person som Drazilla havde regnet med at skulle tage med i døden, nej Dragana havde hørt rygter om at Drazilla helst ville have Nirelias elverdronning Cec med i døden.
Hun lod ham bare tale mens hun så mere roligt på ham for der var jo ikke meget at ændre, der var mange som ikke have gjort deres job godt nok, men igen Dragana tvivlede på at Drazilla hovedet ville have tilladt indblanding i netop den kamp. "Indtil videre er der et råd men det bliver opløst når den sande arving kommer" sagde hun roligt som hun lagde armene over kors for alle var i tvivl om hvornår den sande arving viste sig, lige nu kæmpede de kloge om magten men alle vidste at sværdet Drackolic var temmelig betydningsfuldt for kun en arv arving ville kunne bruge det eller bare røre det. Andre døde i forsøget fordi sværdet var forbandet. "Men måske kan jeg vise dig hen til en der ved mere om hvad der foregår eller har foregået" sagde hun roligt for hun kunne hurtigt hjælpe ham men bare ikke her, der var alt for mange der kunne lytte eftersom der muligvis fandtes en del spøgelser her og de kunne sladre.