big cat

[Valentin]

"Så du er alligevel din mors datter.." sagde han roligt, selvom det nok mest var til sig selv, for lidt lignede hun da Zill, og det var så ikke i udseendet han tænkte på for det betød ikke noget når det var dem det handlede om, og selvom hun på mange måder var alt for svag og uvidende til at blive til noget lige nu, og at hun tydeligt manglede noget respekt, så kunne hun da nok lære noget en dag, og han skulle ihvertfald nok få lært hende at vise noget respekt med tiden, for det plejede han da at være ret god til, selvom Zill med vilje tidligere havde holdt hende væk fra ham for han ikke skulle have for meget indflydelse på hende, selvom hun tydeligvis godt kunne trænge til noget opdragelse, da hun helt tydeligt ikke havde fået nok endnu "Men du har stadig meget at lære.. Jeg er ligeglad med om du er dronningens datter, respekt er noget man gør sig fortjent til, det har jeg gjort op til flere gange, og indtil den dag du selv gør det, så vil du aldrig være mere end en lille uerfaren tøs, som bør lære noget respekt for sine overmænd, ellers vil du ikke komme langt her i livet"

[crystal]

hun vente sig nu imod ham igen"ja noget man har gjordt sig fortjent til min fine ven. du har ike fortjent min respekt. indtil da vil jeg ike ligeframst lære noget fra dig af"sagde hun ganske roligt. og så nu på ham"og ja jeg ved jeg har meget at lære. men jeg er lærnem og stadig ung."sagde hun så lidt ligeglad."jeg er enlig blevet lidt tradt af at høre på dig. efter min mening burde du hellere tie stille ellers kan katten godt finde på at tage din tunge"sagde hun hårdt. hun plejede at mende det når hun truede nongle når hun da ikke var sur eller noget. lige nu var hen bare temmelig irrerteret og tradt af at høre på ham. så vente hun sig igen om. og gik hen til trappen der førte op til sit soveværelse og kunne ike høre ham hvis han sagde noget. med mindre han igen havde gået efter hende som hun nok ville flippe lidt over hvis han var. hun gad ike nysgerrige mennesker. efter hendes mening var de alt for nysgerrige.

[Valentin]

Han vendte sig mod hende inden hun forsvandt hen mod trappen og så køligt på hende "Jeg vandt respekt og frygt hos alle længe inden hverken du eller din mor betrådte denne verden, og vil fortsætte med det længe efter du er væk" sagde han hårdt med sin sædvanligt kølige og følelsesløse stemme "Da jeg var i din alder havde jeg allerede lært alt om kamp, og var betydeligt bedre udviklet.. Du er stadig bare et lille uvidende barn, på det punkt ligner du din mor.. Og hvis du har tænkt dig at true en som mig, må du hellere først kunne gøre alvor af det, ellers vil du ikke leve længe her.. Du er ny, og selvom Zill er din mor, så er du nødt til at lære noget om hvordan tingene er heromkring, ellers vil du ikke leve længe nok til at lære af dine fejl" han var egentlig ret ligeglad med hende og var allerede træt af hende, hun var alt for uvidende og uerfaren, og i forhold til hvad hun burde, var hun stadig bare et lille dumt barn, og ikke meget værd, og lærte hun ikke snart noget og kom videre ville hun aldrig rigtigt høre til i hendes familie, hun var alt for svag endnu til at ville kunne passe ind, og til nogen med bare en smule selvrespekt ville anerkende hende som Zills datter og respektere hende

[crystal]

hun vente sig mod ham igen. og så på ham med kølige øjne."jeg bryder mig ike om din tone. og jeg er sårn set ligeglad med hvor meget respekt du har hos folk. mig får du ingen respekt fra. og alt i verden handler ike om kamp. jeg vil hellere øve magi. og hjælpe folk på hospitalet hvis det kan lade sig gøre. og jeg er faktis stadig ligeglad med din mening om mig eller hva du syns. en ting kan jeg sige dig du kender mig ike. og finder heller aldrig ud af hvordan jeg er."sagde hun temmelig koldt. hun fandt sig ike i hans tone eller den måde han snakkede til hende på."jeg ved godt jeg ike er jordens bedste kæmper. og er ligeglad med det. hvis folk vil gøre mig ondt værsgo. jeg prøver ike på at stritte imod. man kan ike bestemme over hvem der er ens ven. eller fjende. men man gør sig fortjent til respekt fra nongles side. jeg ved ike hvordan du har vundet andres respekt. eller min mors til den sags skyld. men i mine øjne er du bare en gammel stoder der tror du er alt"sagde hun temmelig hårdt. og køligt. hun fandt sig sjældent i hvordan folk snakkede til hende. eller så på hende. hun ville ha lov til at være sig selv ligemeget hvad."og jeg ved skam godt. jeg ike gør min familie stolt over at ha mig på krogen. jeg kunne sikkert bare smides ud gennem vinduet hvis det kom til stykket. men som sagt jeg er ligeglad. jeg vil bare være nær min mor. og tjene hende som en villig datter... kun min moder får min respekt"sagde hun enligt ærligt. hun respekterede enlig kun sin mor lige nu. hun vidste ike om andre ville vinde hendes tillid og respekte. men hun vidste en ting. det ville han ike kunne.

[Valentin]

"Det eneste jeg hører i dine ord og din stemme er svaghed.. Du har åbenbart taget skade af alle de år i Nirelia, kunne vel egentlig ikke forvente meget mere af en som har tilbragt hele livet med de svage kujoner der.. Forstår ikke hvad din mor vil med dig.. Hun er blevet svag med tiden, og det ses tydeligt på dig.. Hun har tydeligvis ikke sørget for en ordentlig opdragelse til dig, du er respektløs og har ingen sans for hvordan vi gør tingene her.. Du hører ikke til her.. Og det vil du aldrig komme til med den holdning, det vil ikke føre dig langt.. Havde hun ikke været din mor, så ville du ikke stå her nu, men ville være død eller rådne op i mine fangekældre dybt under jorden og leve de sidste dage af dit ynkelige liv som en slave.. En sådan svaghed burde ikke accepteres hos dronningens datter" sagde han hårdt, og var ligeglad med hvem hun var, han havde altid sagt sin mening og var ikke bange for nogen eller noget, og hvad hun mente om ham var han ligeglad med, hun var bare en ubetydelig lille dum møgunge og hendes mening betød intet, selvom hun var dronningens datter, det var faktisk det eneste som holdt ham fra at gøre noget ved hende, for selvom han ikke var bange for Zill, og da havde sat hende på plads en del gange gennem tiden, så ville han stadig ikke røre hendes datter inden hun selv gav ordre på det, og han vidste jo stadig ikke så meget om hende endnu, selvom han dog tydeligt kunne se at hun var alt for svag og aldrig ville vinde hans respekt, så i hans øjne var hun intet, og ville ikke engang kunne anerkendes som Zills datter, da hun var alt for svag, og han selv ville ikke have kendes ved hende hvis hun havde været hans datter, og han havde ikke tilladt en sådan respektløshed og sådan en opførsel, det var han ikke i tvivl om, og det burde Zill heller ikke

[crystal]

hun stirrede koldt på ham. og uden tøven gik hun hen og stak ham en lussing selom hun havde på fornemmelsen han ville gribe fast i hendes hånd i luften men hun var enlig ligeglad. ingen skulle tale sårn til hende. nok vidste hun ike meget. men en ting tillod hun aldrig. ingen skulle kalde hende svag. eller en lille unge"hvis jeg var dig ville jeg begynde at overveje med omhu hvad du siger"hvæsede hun køligt. og stirrede bare koldt på ham. det var sjældent nongle havde tændt hendes lunde som han gjorde. og det brød hun sig slet ike om. selom han nok kunne lære hende nongle ting var hun enlig ligeglad lige nu. hun brød sig slet ike om hvordan han snakkede til hende. og det ville hun nok aldrig komme til."jeg er ike svag. min stemme er som de er. og jeg er sårn set ligeglad med om jeg er for svag til at ville kendes som zills datter. du har ike set mig ortligt an. så du burde næsten passe på med hva du siger"hvæsede hun køligt. hun sagde sin mening ligemeget hva, om så hun ville ende med at ligge død et sted pga hun sagde sin mening var hun temmeligligeglad med. hun var som hun var stædig og ville altid sige sin mening. hun var dog også meget nysgerrig. og tidt villlig til at lære nye ting ligemeget hvad.