Et hjemmebesøg

[damian]

Han lagde så han så ned på hende og støttede på den ene arm mens han lod sin fingre på den hånd der havde været om hende, køre ned af hendes kind, hals og arm, han smilede stille før han lod et kys lande på hendes kind, hun så så fredfyldt ud mens hun lå der, så sød og dejlig men stadig sig selv, hun var så skøn og dejlig, og derfor kunne han ikke nænne at vække hende, han lå bare og så ned hende, hun lå helt ind til ham og det føltes nu rart at hun lå der, hvis hun vendte sig om og måske tog om ville hun blive mere sød i hans øjne, men stadig, nuttet.

[Drazilla Dragoens]

Den fredelige zill var nok lidt af et sjældent syn for hun vågnede gerne meget hurtig og kunne flippe på hvem som helst når som helst, men lige nu virkede hun fredelig. Hun rakte dog ud i søvnen da hun mærkede han strøg hendes kind, hals og arm men det virkede som om hun var en smule utilfreds med ikke at finde noget og nærmest fornærmet vendte sig rundt og lagde sig indtil ham ubevidst med en let mumlen som ikke var til at tyde.

[damian]

Han smilede og lod sig glide helt og nigge med hovdet på sin arm og armen om hende mens hun lå ind til ham, han bed sig svagt i læben da han ikke havde set hende være så sød før, så uskyldig, dog stadig sig selv med brokken over et eller andet han ikke kunne høre.
Mens hun lå der lukkede han bare øjnene for at slappe af, men der gik ikke lang tid før hans tanker faldt hen i sin dvale som nogen vampyere benyttede sig af, det mindede om at sove, dog ikke da man ikke kunne få kontakt til dem, nogen af dem kunne man da vække tilbage fra deres dvale, men det var ikke nemt, dog havde Damian levet i nogen år og havde vænnet sig til at blive vækket hurtigt, mest her på de sidste tre år med krig.

[Drazilla Dragoens]

Den lette mumlen var stoppet så hun lå atter fredeligt og sov sammen med ham, eller hun var den som sov mens han var gået i hans mindre dvale, noget hun ikke rigtigt lagde mærke til. Men der var dog noget i hende som sagde hun burde vågne op, selvom kroppen ikke rigtigt ville gøre som hun ville, hvilket gjorde hun nok lå i længere tid og bare sov inden hun vågnede ved en let brokken mumlen fra hendes side, noget som bare viste hun ikke gad op men alligevel så tvang hun sig til det. Øjnene blev åbent meget doven og virkede ikke til de ville op siden de hele tiden faldt i igen, så endnu en kamp fra hendes side.

[damian]

På den måde han lå og ikke reagerede ville de fleste nok tænke at han var død, ikke fordi han var vampyr og hans hjerte ikke pumpede, men fordi at han slet ikke bevægede eller reagerede på nogen måde, og han lå bar der som var han kvalt med en pude, men self var han ikke død, det var bare den måde deres dvale virkede, hun bevægede sig jo heller ikke det helt vilde, hun kæmpede med at få øjnene åbne og det var jo ikke nemt når man lige havde sovet i noget tid.

[Drazilla Dragoens]

Endelig fik Zill åbnet hendes øjne helt og så hvordan de lå, hvilket fik hende kort til at smile og putte sig lidt mere indtil ham men kun lige omkring et minut inden hun gabte og stille kravlede ud af hans favn blot for at ligge sig lidt væk og strække sig så lang hun var, før hun igen smuttede ind i hans favn da hun jo ikke regnede med at han var død, for han var jo vampyr så det ville ikke overraske hende på nogen måde at de gik i dvale eller noget.

[damian]

Han åbnede øjnene og så lige ud før han kom til sig selv og så hun havde puttet sig ind til ham, han kom med et lille smil før han kyssede hende på panden "Du så kær min rubin" kom det fra ham idet han tog om hende og holdte hende tæt mod sig selv, han lagde hovedet over hendes og nærmest gemte hende helt væk i hans arme, hvilket han godt kunne li, at virke beskyttende overfor kvinden han elskede, at virke stærk og den der ville stå og tage imod det hele bare at hun skulle være frisk.

[Drazilla Dragoens]

Det han sagde fik hende til at grine en smule men hun hviskede lidt drillende igen "Hvad har jeg nu gjort? jeg ik kær", hun forstod nu heller ikke hvorfor hun pludselig var kær når hun udemærket godt havde lagt mærke til at hun var faldet i søvn selvom hun jo skulle tilbringe natten med ham, så det var da ikke kært at hun sov eller var det? Hun havde dog ikke noget imod bare at gemme sig indtil ham som han nærmest gemte hende væk fra verden.

[damian]

Han kom med et lille grin da han kyssede hende i håret "Du vil Altid være kær min skat.. altid" sagde han og smilede sødt men kunne ikke ses af hende da hun var gemt godt væk under dynen og hans arme, han så bare lidt rundt før han stille lagde sig ordenligt og ventede faktisk på hun ville sige et eller andet, eller gøre et eller andet han måske ikke havde regnet med hun ville gøre, men var ikke helt sikker på det eller om hun bare lå og puttede sig ind i hans arme.

[Drazilla Dragoens]

"Jeg er ik kær" mumlede hun lidt fornærmet selvom hun ikke i virkeligheden var det for hun lå og smilte hvilket ikke rigtigt kunne ses. Hun lod den ene hånd glide om ham bare for at rive det stykke skind hun lige kunne nå, sådan bare for at drille ham lidt eftersom det ikke var særlig hårdt men bare mere en markering af at han skulle passe på ellers gjorde hun et eller andet. Nu var hun ikke ligefrem træt mere så der skulle ske et eller andet.

[damian]

Han smilede bare og rykkede sig list tilbage for at se på hende "Jeg har en idé min skat" sagde han og stoppede brat op da han lige var kommet i tanke om at han havde kaldt hende 'Min skat' men han ryskede bare på hovedet en smule og så på hende "At gå en tur og se på solopgangen? dog først når jeg har lånt din ring du har haft snakket om" sagde han og så på hende med et lille smil, for at se en solopgang med hende, det ville være den første i mange år.

[Drazilla Dragoens]

Zill så op da han rykkede sig lidt tilbage, hvilket gav hende tilladelse til at gøre det. Hun sagde dog ikke noget til at han kaldte hende sin skat for det kunne han jo bare gøre det, eftersom hun vel var det en smule? det var jo ikke være end at være hans rubin. Da han sagde at han havde en ide ventede hun tålmodigt på at han forsatte og sagde hans ide, men ideen fik hende bare til at smile lidt "Kan vi godt, men det kræver lidt at jeg får hentet ringen for har den ikke med" sagde hun roligt men hun havde ikke ligefrem tænkt over at tage den med, da det jo ikke havde været sikkert at han ville være i huset.

[damian]

Han lænede sig og plaserede et blidt kys på hendes læber før han kiggede rundt og rejste sig langsomt op, han gik hen til en komode for at tage nogen nye underbukser frem og på, derefter gik han til til et skab og til et helt jakkesæt ud da han ikke rigtig havde andet end det, han skulle jo altid se fin ud, men han så bare på hende med et smil før han stille tog bukserne på og begyndte at tage skjorte langsomt på så hun langsomt ikke kunne se hans overkrop mere.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede som hun gengældte hans blide kys, men blev dog liggende da han rejste sig, dog for at følge ham helt satte hun sig lige så stille op så hun kunne betragtede ham. Dynen holdt hun dog over hendes krop men under skulderne så hun kunne holde den på plads, hun smilede ved synet af ham men gjorde ikke selv mine til at ville rejse sig op når hun lige havde sådan en god udsigt selvom den havde været bedre hvis han stadig havde været nøgen.

[damian]

Han stod lidt og så på hende før han gik tættere på, den sorte skjorte var begyndt at sidde tæt på ham dog ikke helt tæt, men hans muskler kunne ses tydligere i den end før, men han gik bare tættere på hende med et smil før han bukkede sig ned og kyssede hende igen "Du dejlig at se på når bare ligger der og ser på mig.. alt du mangler er bare at løfte dinw ben.. så ville jeg ikke have noget imod at have et billed af dig på den måde oppe på min væg" sagde han med et lille smil og lukkede den sidste knap han ville have lukket, hans skjorte var ikke lukket helt oppe men 2 knapper nede så man stadig kunne se hans bryst, hans ærmer blev smurt op så de sad der og han så bare på hende med et smil på læben.