Et hjemmebesøg

[damian]

Han smilede ved hendes spørgsmål og han havde faktisk ikke fået det vilde og spise det sidste lange stykke tid, så han så bare på hende "Det skal du ikke bekymre dig smukke" sagde han og smilede endnu mere idet at han tog et glas saft, hun kunne jo ikke drikke vin da hun stdig havde den lille at skulle amme, han ville hende ikke noget ondt så han lod bare glasset glide hen til hendes læber "Drik min køre" sagde og ventede på hun ville drikke, man skulle jo skylde ned, og det var saft der var lavet på hans gods, fra hans marker, så han håbede da at det ville smage hende, ellers måtte han jo lave om på den gamle opskrift.

[Drazilla Dragoens]

"Men jeg vil gerne have du får godt med blod" sagde hun roligt inden han satte glasset foran hendes smilende læber for hun ville jo godt have hans fik rigeligt at spise men stadig så havde hun ikke lyst til at han gik nogen som helst stedet nu hvor de lige sad og hyggede. Hun nogle dråber af saften komme over hendes læber for at smage på det kort inden hun begyndte at drikke noget mere for det var ikke ligefrem noget hun fik hjemme på slottet og hun havde ikke ligefrem tænkt over at få sådan noget.

[damian]

Han smilede og tog glasset væk igen, han satte det på bordet og lod sine rubin røde øjne glide hen over hendes krop men stoppede ved hendes hals da trangen til blod kom op i ham, han bed sig selv i læben for at undgå at bide hende hvilken fik det til at bløde fra hans underlæbe, og hun måtte jo slet ikke få det nær sin mund, ikke med mindre hun gerne ville være en vampyr selv.
Han fjernede blodet med et fingerstrøj og der gik ikke mange sekunder før det var healet igen, for små sår healede hurtigt hos en vampyr, så han sad lidt og så hende ind i øjnene før han trykkede sine læber imod hendes i et romantisk kys hvor han lod det holde i noget tid.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede da han fjernede glasset fra hendes læber igen for nu havde hun jo fået en smule mad ned og noget at drikke alt i mens de hyggede sig sammen og alt virkede til at være tilgivet. Hun slikkede sig kort om munden for at få det sidste saft med inden hun mærkede hans læber imod hendes i et kys som hun gengældte mens hun lagde hånden imod hans kind og strøg den stille for hun kunne ikke helt lade være med at røre ham når hun holdt så meget af ham.

[damian]

Et lille bid kom mod hendes underlæbe, ikke så det begyndte at bløde, og det stoppede han dog hurtigt med da han igen lod sine kolde og bløde læber trykke ind imod hendes igen og nød hendes hånd mod han kind, lyden af hendes hjerte og puls gav genlyd i hans hoved, hun var så tæt på og det var så tydeligt at høre og mærke, duften af hendes søde fyldige og varme blod, hun var så perfekt på alle måder, og at sidde her med hende fik ham til at indse hvor meget han holdte af hende og hvor meget hun måtte holde af ham.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede da han bed hende i underlæben men genoptog hurtigt kysset igen for hun nød jo at mærke hans læber imod hendes også selvom de føltes kolde så var de dejlige bløde at hun ikke ligefrem havde lyst til at slippe dem igen. Også hans kolde hud var dejlig afkølene imod hendes hånd som hun stryg lige så stille op og ned af hans kind som for at kærtegne ham lige der hvor hun kunne, alt imens hun bare nød at være tæt på ham igen.

[damian]

Han nød kysset til det fulde og det var tydeligt, han lod sin hånd glide ned af hendes kind og ned af halsen derefter, og efter noget tid stoppede han kysset, han så hende dybt ind i øjnene med glæde og kærlighed i øjnene og sagde lavt og roligt "Jeg elsker dig Zill" kom det stille fra ham mens han bare lod sin hånd glide langsomt ned af hendes kind, det var tydeligt at det ikke bare var nogte han sagde, lyden af glæde da han sagde det var tydelig og han smilede kort og sødt til hende før han gav hende et enkelt kys, han sad bare nu og så hende ind i øjnene, hendes utrolige smukke og dybe øjne.

[Drazilla Dragoens]

Zill nød kysset til fulde også noget man kunne mærke på hende eftersom hun slappede af sammen med ham og virkede oprigtigt glad for at tilbringe tid med ham. Selv hendes øjne skinnede så småt af glæde og hendes smil kunne godt virke barnlig genert over at høre de ord han sagde selvom det jo ikke ligefrem var første gang han sagde det til hende. "holder også utroligt meget af dig" sagde hun lavt og stille lige som han havde gjort men det var tydeligt i hendes ansigt at det var sandt for hun manglede stadig det sidste for at hun kunne elske helt så bare det at hun holdt meget af ham var det tætteste hun kunne komme på at elske indtil videre, selvom hun frygtede kærligheden på en måde men det var ikke noget hun havde givet udtryk for på nogen måde.

[damian]

Han smilede og lod en hånd glide ned af hendes kind ved hendes ord, hendes skinnene øjne fik ham bare til at bide sig i læben mens han stadig smilede, for aldrig havde han set så smukke øjne i sit liv og det var jo ikke så lidt eftersom at han havde levet i mange år, og han sad bare der og så hende dybt ind i øjnene med sine rubins røde øjne og tog stille fat i hendes nakke og hev hende tættere på for at kysse hende dybt og intimt, mens den anden hånd langsomt gled ned til hendes hånd og tog fat, langsomt lod sine fingre flette ind mellem hendes.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede stadig for hun kunne nærmest ikke lade være når han var i nærheden også selvom hun kunne blive lidt træt af alt den sødhed, men lige nu nød hun egentlig bare at blive forkælet på denne måde så hun kunne ikke klage. Hun gjorde ingen modstand da han hev hende indtil et kys men hun gengældte det bare med et smil som hun nærmest bare lænede sig mere ind imod ham for at være så tæt på ham så muligt, alt imens hun lod deres fingre flettes.

[damian]

Han stoppede kysset lidt efter og smilede bare til hende "Tørstig?" spurgte han roligt mens han tog hånden ned i lommen, han håbede ikke hun ville lægge mærke til noget, han sad bare med den ene hånd i lommen og den anden flettet ind mellem hendes fingre, hans øjne der så ind i hendes mens han fumlede med at få fat i det han nu skulle ha fat i, nogen små ord forlod hans læber så som "Lort, forhelvede og for pokker da oss" og hun burde nok kunne mærke hans fumlen efter noget i lommen nu, det var jo ikke lige til at få noget op lige nu, som altid, men han forsøgte da.

[Drazilla Dragoens]

Drazilla så smilende på ham da han brød kysset igen "bare en smule" sagde hun roligt for lidt tørstig var hun da blevet efter have spist af den chokolade men det var ikke noget som hun ikke kunne overleve. "Hvad er der?" spurgte hun undrende da han begyndte at sige alle de underlige ord og det at han fumlede nede i hans lomme, gjorde hun ikke rigtigt forstod ham for hun havde jo fået hans ring før så det kunne ikke være sådan noget.

[damian]

Han smilede "Bare.. noget jeg har.. ihh.. købt" kom det fra ham mens han endelig fik det op af lommen og bed sig i læben "Sådan" kom det fra ham mens han lige så stille fik en lille halskæde op, en halskæde i sølv da han mente sølv var mere Zill end guld var, og med et lille smykke på, en lille drage med rubiner som øjne og safirer som klør "Jeg fandt den og mente den passede til min rubin" sagde han med et lille skævt smil, han bed sig stadig i læben og kom til at bide hul, ikke noget med vilje, han smilede stadig og håbede hun ville rykke lidt på sig så hun kunne få den på eller bare ha den på sig.

[Drazilla Dragoens]

Zill undrede sig stadig en smule over hvad det var som han manglede men smilede stort da han fandt smykket frem til hende, hun måtte da indrømme i hendes hoved at han havde ramt meget rigtig med hendes smag eftersom hun ikke var til guld men foretrak sølv i stedet "Den er smuk" sagde hun en smule overrasket for den var da smuk, så hun satte sig mere frem og tog håret væk fra nakken for at ligge det over den ene skulder så han bedre kunne komme til at ligge den om hendes hals.

[damian]

Han smilede og lod sine hænder glide om fra hver side af hendes hals og lukkede den omme ved nakken "sådan der min dejlige Rubin" sagde han lavt i hendes øre og kyssede hende blide på kinden da han rykkede tilbage, han så bare på hende med beundrene øjne, det var noget han så tit gjorde efterhånden.
En bloddråbe gled ned over hans læbe og han kunne tydeligt mærke den