Post by Phoenix Storm on Nov 28, 2010 21:52:26 GMT 1
Hun kunne mærke Rais blik på sig. Ikke at det føltes ubehageligt, men hun var bare mere bevidst om sine omgivelser, noget hun fokuserede hårdt på, for ikke at blive trukket under det sorte vand som nogle kaldte bevidstløshed. Hun kæmpede ikke imod da han tog fat i hendes hage, selvom hun virkelig ikke ville have at han så hvor bange hun var, selvom hun nok ikke var særlig god til at skjule det. Da hun så ham ind i øjnene, prøvede hun at lægge skjul på sin urolighed, den frygt som hun følte over at se ham gå. Det var ikke så meget det at være alene med healeren, det var mere det at hun var bange for at hvis Rai gik fra hende nu, så ville hun måske ikke se ham igen. En dum tanke, når hun godt vidste at han bare var lige inde ved siden af, men hun var altså bange for at det ville ske. Det tog lidt tid for hende at forstå hvad han egentlig sagde. Han gik ind i det andet rum, hvor hun ikke ville være i stand til at se ham, kun vente på at se ham, mens healeren så ordentlig på hende. Hun nikkede lidt, selvom det var lidt svært når han havde fat i hendes hage, men hun gjorde det og lidt efter slap han jo hendes hage, så hun kunne se ned igen. Da hun kunne høre at han gik, mens healeren viste ham vej tydeligvis, faldt tårerne ned gulvet, men efterlod ingen mærker. Kvinden kom tilbage og så lidt på Phoenix, inden hun sagde. ”Kan du rejse dig op og tage din kjole af, så jeg kan se rigtigt på hvor du er såret?” spurgte kvinden venligt. Healeren virkede ikke til at have travlt, men derfor tørrede hun hurtigt sine øjne og rejste sig op, inden hun tog sin kjole af med lidt besvær, da det gjorde ondt. Healeren undersøgte hende grundigt, trykkede lidt på de steder hvor det gjorde ondt, og andre steder, hvor det en gang havde gjort ondt. Det tog noget tid, også fordi hun skulle have smurt nogle salve på, som nogle gange fik hende til at krympe sig sammen eller næsten hyle, da det gjorde meget ondt. Mens salven på hendes ryg skulle tørre ind, gik kvinden over til en kiste og fandt en kjole frem, som hun bad hende tage på, mens hun gik ind for at snakke med Rai. Phoenix gjorde som der blev sagt. Healeren gik ind i det andet rum hvor Rai var, og lukkede døren forsvarligt efter sig. ”Rai, hvad er der virkelig sket med den pige?” spurgte hun alvorligt og så på ham, tydeligt at hun ikke ville have at der blev løjet mere for hende. ”Det ligner ikke bare at hun er faldet af din ryg, mens du løb og var i ulveform.. hun har mange flere og ældre sår, som ser ud til at være blevet skabt på præcis samme måde, som de nye hun har nu.” hun alvorligt på ham. Tydeligt at hun gerne ville have et svar.