et lille bad?

[Drazilla Dragoens]

Zill havde virkeligt svært ved at slippe Mira på grund af eliksiren som kun bragte lysten mere op. Hun kyssede igen Mira men måtte tvinge hendes egen hånd ned for at fjerne Miras hånd fra hendes skød eftersom det ikke ligefrem ville hjælpe hende hvis de skulle væk herfra. "Vi...må..ophæve...eliksiren.." sukkede hun lysten for hun havde slet ikke lyst til at stoppe men på den anden side så ville hun heller ikke og turen ud af vinduet ville ikke ligefrem hjælpe på hendes lyst, da de bare ville falde ned imod jorden.

[Mira]

Mira gengældte kysset så længe det varede og slikekde dernæst sine fingre rene fo Zill's safter, noget hun gjorde med oprigtigt velbehag. hun havde dog ikke lyst til at fjerne sig fra sin dronning og mester men spurgte så meget anstrengt "hvor..dan?" mens hendes åndedræt var tungt. hun havde jo selv ikke fået ret meget så lysten var enorm hos hende selvom Zill helt sikkert heller ikke havde det nemt takket være eliksiren

[Drazilla Dragoens]

Zill virkede heller ikke videre tilfreds med de skulle stoppe for hendes øjne lyste stadig af stor lyst til Mira. "Der findes en eliksir der kan ophæve denne her slags." sagde hun så roligt som hun nu lige kunne inden hun efter lang tids overtalelse gik hen til reolen med eliksire og begyndte at blande dem alle sammen igennem bare for de kunne slippe for en masse ballade.

[Mira]

Mira satte sig på gulvet og kæmpede for ikke at gå om bag Zill og klemme om hendes bryster uden hensyn. de måtte undgå ballade nu og så måtte hun lige som sin mester bide lysten i sig selv om intet ville glæde hende mere end halen som fyldte hende ud så behageligt godt hver gang

[Drazilla Dragoens]

Den ene hånd holdt om den ene hyle så knoerne blev helt hvide fordi hun måtte bide det ret meget i sig at hun ikke bare skulle stoppe det hele og så overgive sig helt til Mira og give hende den hale som hun ville have gjort det hvis det ikke havde været fordi Dallcan havde revet i den og irriteret hende grusomt. Hun fandt eliksiren og måtte kæmpe lidt med at få flasken åbnet og drikke lidt af den for det hele havde været så svært og så fristende at få tilbage til Mira og få stillet hendes lyster. Lige nu forsvandt lysten dog hurtigt og nok til at hun kunne gå hen til Mira og give hende flasken.

[Mira]

Mira tog flasken og man kunne se hun virkelig kæmpede for ikke at overfalde Zill og se om hun kunne dominere den kvinde hun havde givet sig selv til med krop og sjæl akkurat som hendes natur på bød hende det nogen gange. som sort elver var hun jo ikke bare til det at blive domineret hele tiden

[Drazilla Dragoens]

Zill virkede til at slappe mere af som den anden eliksir neutraliserede den anden "Drik den vi får tid en anden dag" sagde hun roligt med et lille smil men så vidste Mira også at der nok skulle komme et andet tidspunkt, nu skulle de bare slippe for alt for meget ballade eftersom Zill ikke havde lyst til den helt store skænderi med damian og lige nu havde de vidst tid til at lade som om intet var sket.

[Mira]

Mira fik drukket det og mærkede lysten forsvinde, hun fik samlet sit tøj og fik det på igen ved hjælp af sin magi og sørgede for at de begge så anstændige ud. hun smilede lidt mut over afbrydelsen selvom det havde været eliksirens skyld det var startet mens hun spurgte "har du flere eliksire at lære mig?" det var en god ide at lære flere at kende og så var det også en god undskyldning for at se mere normale ud sammen. og hvor meget hun end hadede tanken savnede hun helt da Zill havde haft ham smeden som favorit. der havde hun og Zill åbent kunnet være sammen istedet for som nu hvor ham der hærføren med sine søde ord fik Zill om sine fingre

[Drazilla Dragoens]

Zill smils var heller ikke ligefrem stort for under eliksiren havde hun jo en stor lyst til Mira og kun hende, også derfor hun mente eliksiren bandt folk til hinanden. Men så var hun også lidt glad for afbrydelsen så hun ikke gik helt med til igen eftersom Mira jo var under straffen så hun skulle ikke give efter for hendes lyster til hende. "Hvad med en kærlighedseliksir hvis du ønsker tilbedelse?" spurgte hun roligt for det var da en ide som også kunne komme til fordel hvis hun ville have nogle mænd med sig i seng.

[Mira]

Mira smilede , og gik igang med at lede efter eliksirens opskrift, for at holde en mindre samtale igang sagde hun "men vi må hellere lade være med at teste den mellem os to denne gang" for hun ville jo i forvejen gøre alt for Zill og så anede hun dog intet om hvad Zill ville gøre for hende hvis hendes føleser endte med at blive gengældt fuldkommen lige pludselig på grund af endnu en eliksir. de skulle måske få en slave eller tjener herop

[Drazilla Dragoens]

Hun kom til at grine lidt som hun gik hen til hendes stol igen og satte sig ned i den "Nej det har du nok ret i og hvis Damian skulle komme forbi så siger vi Dallcan lyver, desuden nåede vi heller ikke så langt så det tæller vel ikke rigtigt?" sagde hun roligt men også lidt undrende som om hun lige skulle tænke sig lidt om omkring det, for hun ville jo ikke rigtigt lyve overfor Damian men de havde ikke nået så langt.

[Mira]

Mira svarede "hvis han ikke acceptere at du kom under en eliksirs virkning så er han ikke særligt forstående, og ja du nåede altså ikke ret langt. bare nogle få centimeter og din hale havde været lige hvor jeg ville have den" med en svag rødmen af anger, hun ville virkelig elske hvis den fandens straf blev overstået og hun endelig kunne være ordentligt med Zill igen uden at gå og håbe mod alle odds at Zill kom til hende og kun hende som tidligere i badet. det øjeblik havde hun elsket siden hun havde fået lov til at bestemme en smule

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede skævt "Normalt er han nu men kan godt ske Dallcan har blæst det lidt op, som han nu gerne gør" sagde hun roligt for Dallcan havde det jo med at overdrive en del og det gjorde ham bare mere irriterne end han allerede var i forvejen. "Tror spøgelset stadig er lun på mig" grinede hun let for det ville da more hende hvis han var.

[Mira]

Mira smilede og grinede lidt ved den kommentar som hun svarede "sikkert derfor han er så led mod dine nærmeste, fordi han vil have dig for sig selv" Dallcan havde jo ikke engang overvejet at deltage sammen med dem selvom det ville have gjort det sjovere selvom han var irriterende og hærføren boede et stykke væk så de var sikre for nu

[Drazilla Dragoens]

"så måtte han jo sige det, selvom det nok ikke ville hjælpe når manden er død i forvejen" grinede hun let for hun ville jo ikke have noget sjov ved det når han var død og det ville ikke ligefrem give hende nogen former for arvinger, og det var jo egentlig hun skulle bruge fra den mand som hun ville tage til konge, hvilket i starten havde været grunden til hun havde sagt ja til begge hendes forlovede.