|
Post by noel on Nov 29, 2010 20:39:33 GMT 1
Noel kom ud fra bag lokalet, og satte sig på taburetten bag baren. der var fyldt denne aften, men de fleste folk sad for dem selv i diverse hjørner. Han begyndte at sætte nogle flasker tilbage på hylderne, mens vinden udenfor hylede og peb, så det kunne høres i gulvbrædderne
|
|
|
Post by damian on Nov 29, 2010 20:46:15 GMT 1
Døren gik op og alle stoppede med hvad de var igang med, alt man kunne se var de røde øjne og de hvide tænder fra en ikke så lille mand, han trådte ind iført en sort rustning, et sværd ved sin side og to mand bag sig i sorte rustninger også, han gik stille ind og døren blev lukket, folk gik til side da han gik tættere på og stillede sig ved disken og så på Noel med et skævt smil "Noget at drikke til en tørstig mand" sagde han og satte sig på stolen der gav et knirk ved den ellers så tunge rustning.
|
|
|
Post by noel on Nov 29, 2010 20:52:17 GMT 1
Noel forholdt sig helt rolig, at dømme efter kundernes reaktion var denne man yderst farlig. Noel to med rolige bevægelser et krus og fyldte det med øl fra en af tønderne "værsgod" sagde han uden den mindste smule dirren i stemme, og satte kruset på bordet foran manden
|
|
|
Post by damian on Nov 29, 2010 21:02:38 GMT 1
Han så bare på ham og gav et kort smil fra sig før hans to mænd trak sig hen til døren og stillede sig på hver sin side af den, Damian lod kort sine øjne glide op og ned af Noel da han mærkede dirren i hans stemme "Gør jeg dig utilpas?" spurgte han og satte sig ordenligt, han lod kort øjnene glide rundt i lokalet for at se om folk snakkede om ham, hvilket nogen gjorde, men det var skam intet der gik ham på. På hans sorte rustning var et segl på fronten fra Darklia, det var selve landets segl og at dømme på hans rustning i forhold til de to andres, måtte han være en højre rang en dem, på hans kappe var der også et segl, samme segl som på rustningen, dog havde hans sværd et helt andet segl på end resten af udstyret.
|
|
|
Post by noel on Nov 29, 2010 21:09:25 GMT 1
"egentlig ikk hr." svarede han med sikkerhed i stemmen da han blev spurgt. Noel var vant til underlige typer og selvom hans stolthed ikke turde vise det, var han edderrasende indeni. Noel hvilede sine arme på sine lår, og lod mærke til at det tandsæts-formede ar på hans venstre hånd ikke havde helet helt endu. det var sprunget op ved sidste fuldmåne. Noel kiggede op igen for at vende opmærksomheden mod noget andet end hans triste handicap. "skal dine mænd have noget at drikke?" spurgte han
|
|
|
Post by Ashley Matthew on Nov 29, 2010 21:10:51 GMT 1
Egentligt så havde Ashley lige været i gang med at få en af de lidt for meget fulde kunder over imod døren med beskeden omkring at kunden kunne komme igen når han havde fået sovet noget. Men lige, som resten af kroen så gik både kunden og Ashley istå da den rød øje mand kom ind på kroen selvom det ikke var svært for Ashley at regne ud hvadfor en race manden tilhørte hvilke mest bunde i den udstålig, som han sendt. Det var først da manden havde sat sig ned at der så småt begyndte at komme lidt liv tilbage inden på kroen igen og Ashley forsatte med det, som hun var igang med. Da hun havde fået kunden fået udad døren så var kunden ikke tilfrest med at han ikke måtte må mere af drikke før at han havde sovet hvilke var derfor det tog lidt tid før at Ashley kom indenfor igen. Men da hun var kommet indenfor så var hun lige nød til at ryste det sne af sig, som var faldet mens hun havde stået udenfor og da hun havde gjort det så gik hun over i baren igen hvor hun kort stoppede ved Noel, som var en af de nyest, som lige var blevet ansat "Hvis Tom kommer igen så skal han ikke ha andet end kaffe ligemeget hvad han siger" sagde Ashley kort til Noel inden at hun sendte manden, som havde fået hele kroen til at gå istå kort et lille nik og det var først der at hun lagde mærke til seglet, som var på hans rusting. Men da Ashley havde sagt det, som hun ville så tog hun fat i en af bakkerne med brugte krus for at bærer dem om bagved og egentligt så havde Ashley arbejde på kroen i næsten 3 år efterhånden hvilke nok også var derfor hun havde fået besked på at holde lidt øje med hvordan Noel klare sig den første stykke tid da lige at arbejde på grænse kroen ikke var et job for alle på grund af alle de forskellige slags typer, som kom der.
|
|
|
Post by damian on Nov 29, 2010 21:20:53 GMT 1
Damian så lidt på ham med et skævt smil "Nej.. De klare sig" sagde han og lod sine øjne hvile på den kvinde der lige var kommet forbi, han kiggede dog ikke længe før han tog en tår af sin øl, ikke noget han kunne drikke hver dag, men for at føle sig fugtig i munden blev han nød til det, han ville så nødig drikke fra en af kunderne. Han så bare på Noel igen og sukkede lavt "Nogen problemer indtil videre?" spurgte han, han var jo faltisk kommet for at tjekke op på kroen da det var Drazilla's kro og han skulle kigge til den en gang imellem, de to vampyere han havde med var vagter der kunne hjælpe til i kroen hvis der var noget der ikke hørte efter, hvilket fik Damian til at rejse sig og gå hen til dem for at hviske noget til dem begge, han gik stille tilbage lige efter men ikke for at sætte sig, han stillede sig bare og så ud på folk.
|
|
|
Post by noel on Nov 29, 2010 21:29:49 GMT 1
Noel Nikkede kort af den fremmede i rustningen, og smilte forstående til Ashley da hun instruerede ham om Toms kaffe diet. Noel tog imod betalinger fra kunder der var ved at gå, den fremmedes tilstædeværelse påvirkede dem åbenbart tydeligt, og det stod også hurtigt klart for Noel at hans instinkter påbød ham at råbe af manden, men holdt igen da dette vill være en uanstændig handling som kunne koste ham hans job. Terrie, en af de forladende kunders hund, kom hen til Noel med logrende hale, dog skævede den stakkels hund til den fremmede på stolen. Noel kløede den bag øret før dens ejermand kaldte den til sig, og Noel føldte en kuldegysning gå ned ad ryggen på ham ved tanken om at være nøgen i den bidende blæst udenfor.
|
|
|
Post by Ashley Matthew on Nov 29, 2010 21:37:33 GMT 1
Da Ashley var kommet tilbage igen fra baglokalet så havde manden med de røde øjne gået hen til de to, som han var kommet indenfor med og sagde et eller andet til dem. Men Ashley gik til Noel og spurgte meget lavmeldt "Er der noget særligt, som ham der ville ?" lige hvad det var, som manden med de røde øjne hed eller om han havde været på kroen før var noget, som Ashley var meget usikker på. Da manden nemt kunne havde været på kroen lige de dage hvor hun ikke havde arbejde og egentligt først da hun havde hørt svaret fra Noel så begyndte hun at sætte de rene krus på plads.
|
|
|
Post by noel on Nov 29, 2010 21:44:29 GMT 1
"ingen anelse" hviskede Noel til Ashley, den fremmede mand bragte billeder ind i hans hoved som han ikke brød sig om, ikke bevist men synet af hans uniform var i sig selv nok til at give Noel onde drømme for en god måneds tid "dræb ham" hviskede en stemme dybt i Noels sind. Han kneb øjnene sammen og ignorerede den, sådanne ting blev der ikke set gennem fingre med. Noel kiggede på den fremmede en gang til før han begyndte at hjælpe Ashley med at samle tomme krus sammen.
|
|
|
Post by damian on Nov 29, 2010 21:44:34 GMT 1
Damian stod der ikke længe før han gik rundt mellem de folk der var tilbage, dog kiggede han lidt hen mod sine mænd der så rundt med søgende blikke, Damian smilede skævt og så hen imod Noel og Ashley med sine rubinblods røde øjne der bare ikke blinkede lige nu, de tunge trøvler kom tættere på til han stod foran dem igen med et smil og ventede på de ville sige noget da det så ud til at hun havde noget at sige om ham, for at snakke om en person var let at se for en med skærpet øjne, skærpet lugtesans og skærpet hørelse.
|
|
|
Post by Ashley Matthew on Nov 29, 2010 21:51:19 GMT 1
Ashley nikkede Noels svar og dog, så havde hun ingen andelse omkring hvad der forgik indeni hovedet på Noel. Hun havde egentligt også glemt kort hvad det var for en race, som hun havde skudt den fremmede mand med de røde øjne til at være og dog, så kom hun hurtigt i tanke omkring da han pludselig stod henne ved Noel og hende selv. Typisk, som altid så spurgte Ashley helt roligt "Er der noget, som du mangler ?" selvom hun havde en fornemmelse af at den fremmede havde overhørt hendes spørgsmål til Noel. Men Ashley tog sig ikke videre af at den fremmede var en vampyr på grund af dem havde hun haft bølv en del gange med førhen i tiden på kroen og egentligt så tog hun aldrig rigtig særlig hensyn til hvadfor en race eller status, som personen, som hun snakkede med havde mens den enester person, som hun virkeligt havde en dybt respekt for var Dronning Zill.
|
|
|
Post by noel on Nov 29, 2010 22:05:46 GMT 1
Stirrede på manden som øjensynligt morede sig over kundernes reaktion. "dræb ham! æd ham!" hviskede stemmen i hans sind en smule højere, og et øjeblik ønskede han at han var den lille hun Terrie, at kunne ligge trygt på et tæppe om aftenen, at have nogen til at vogte over en mens man sov. Noel rev sig selv ud af den tankestrøm, for han viste hvor det ville ende, og så til sit shock at han havde hævet sin hånd halvvejs mod den fremmedes ansigt. Noel vendte sig om og samlede endu et krus op, og håbede at det ikke havde vækket al for megen opsigt
|
|
|
Post by damian on Nov 29, 2010 22:12:30 GMT 1
Han løftede et øjenbryn mens han lod sine øjne kigge op på hånden "Har vi et problem hr?" spurgte han og så ned på Noel der skyndte sig at vende sig om, han så derefter på Ashley "Jeg er her af dronningens ordre, Navnet er Grev Damian Van Xaagoth, Hærføre af Darklia.. jeg kom for at sikre mig at alt er som det skal være i denne kro, eftersom kroen er ejet af vores Dronning" sagde han og så på kvinden, han havde sine sanser fremme for at sikre sig at Noel ikke bare sprang på ham, og derfor lod han sine øjne skimte ham et par gange men holdte fokus på Ashley "Og jeg gætter mig til at alt er som det skal være og i ikke mangler vagter"sagde han og så på Ashley med et skævt smil (som på billedet)
|
|
|
Post by noel on Nov 29, 2010 22:45:28 GMT 1
Noel samler de sidste krus sammen, og skynder sig ud bagved´, da han er bange for at begå flere dumheder overfor denne fremmede soldat. "vend om!!" råbte stemmen i hans hoved, men fortsatte gennem døren og væk fra menneskemængden.
(out)
|
|