Offringernes Nat.

[Sol Angelika]

"som du vil" sagde hun roligt med et skævt smil inden hun selv tog en flaske mere frem og begyndte at smøre den flydende mørke røde væske over hendes krop de samme steder som hun havde sagt til Silva, hvorefter hun lukkede for eliksiren igen og bare ventede på dens virkning. Hun duftede til eliksiren der duftede af flere forskellige ting, både blod og planter der til sammen gav en berusende effekt og nok også ville gøre det på Silva også.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Silva lagde sig langsomt ned i græsset og lod virkningen komme langsomt, lugten af blod fik hendes tænder til at komme lidt frem og hun bed sig i læben for ikke at gøre noget, hendes sanser begyndte langsomt at blive lukkede og hun åbnede hurtigt øjnene, kunne stadig ikke se hendes herre da virkningen ikke helt var i gang, hun var jo ikke menneskelig så det ville jo tage lidt længere tid for hende, hun lukkede langsomt øjnene i igen og sukkede lettet over det der var ved at ske.

[Sol Angelika]

Sol lagde hovedet imod træet hun sad op af og bare lod virkningen komme, så det varede ikke så lang tid før hun følte hun fløj hen til vulkanen hvor hun forstillede sig han ville være der og tage imod hende sammen med alle de små skræmmende væsner som tjente ham. Nu ventede de bare på Silva, dog imellem tiden stod Sol sammen med Mørkets gud men snakkede gjorde de ligefrem ikke, stod mere og betragtede hinanden mens Sol lod hendes fingre glide kærtegne ned over hans brystkasse for hun elskede denne frygtindgydende mand mere end noget andet.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Det skete lynhurtigt for Silva, eliksirens virkning tog hurtigt fat og der gik ikke langtid før hun også stod foran Mørkets gud, åbnede langsomt øjnene og så på ham med hendes altid så rolige øjne hvorefter hun lukkede øjnene igen, tog en dyb indånding og duftede til det hele, en velkendt og behaglig duft for hende, og hun åbnede langsomt øjnene igen, dog meget langsome for ikke at lade dette forsvinde for hurtigt.

[Sol Angelika]

Sol smilede som hun igen var sammen med hendes elskede herre, som hun da også kyssede da han gav hende lov til det. Begæret kunne som altid se i hendes øjne for hun lagde ikke skjul på hendes følelser overfor hendes elskede herre men hun lagde nu heller ikke skjul på dem overfor andre for hun blev vred når andre talte dårligt om ham. Men lige nu nød hun bare at være sammen med ham igen, det at røre ham, at se ham, dufte til ham og det at kunne elske med ham.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Silva så mod Sol et øjeblik og smilte roligt før hun langsomt trådte hen mod herren, kunne ikke se det samme som Sol kunne, men hvad var forskællen? de var der jo begge to. hun så på ham med de rolige blå øjne og betragtede ham for et øjeblik før hun langsomt lod sine hænder glide over hans overkrop og mumlede noget før hun så på ham for at få en tilladelse til om hun måtte mere, og langsomt begyndte de også at kysse, et kys der fik hele maven til at krympe sammen, af spænning og lyst, fordi 'han' gav hende den føelse.

[Sol Angelika]

Sol havde godt opdaget at Silva var kommet til dem men hvad hun gjorde med herren vidste hun ikke for hun havde selv alt for travlt med ham, kyssede og kærtegnede med stor lyst og begær, begge ting som blev gengældt for de var et sted hvor lysterne herskede, her i lyset fra lavaen som bare tændte hende mere for det gav et perfekt syn af en ildherre som han lidt var i hendes hoved.

Kroppen der sad sammen med Silva i skoven, sukkede hver gang Sol sukkede af lyst for hun havde ingen kontrol over kroppen, kun hendes lyst som hun gav sig hen i fordi hendes herre tillod hende det.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Silva som også stod og kyssede herren stoppede langsomt, hendes krop var jo død så hun kunne godt stoppe, men kun for at gøre noget nyt, hendes hænder farede op over hans overkrop og mærkede lysten endnu mere, hendes øjne lukkede langsomt i og mærkede varmen fra lavaen og mærkede også hvordan hun ligepluselig lå ned på en af de varme sten tæt ved lavaen, hendes krop skinnede på grund af varmen.

Hendes krop havde langsomt ladet sig lægge ned på en stilling hvor hendes ryg lavede en bue og skød brystet op mens hovedet var lænedet tilbage så håret ramte jorden.

[Sol Angelika]

Det varede ikke længe før Sol også lå ned i gang med den hede elskov som hun altid havde med hendes herre når hun var ude og rejste, så hun vidste ikke om nogen mænd havde udnyttet hendes krop mens hun havde været her hos hendes elskede herre, i den varme som virkede til at påvirke hendes krop også for den blev varmere end den normalt var. Selv hendes krop begyndte at give tegn til at hun var i gang med en elskov for hendes vejrtrækning var hurtig og små støn kom ind i mellem over hendes læber.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun lagde sig helt ned da hun også var underlagt en elskov meget hurtigt, hun stønnede svagt og gav nogen ryk fra sig, mens hun i den anden verden havde sine arme omkring sin herre og nussede ham under samlejet.

hele hendes krop rystede af spændningen og hun nød hver en berøring, og hun kunne ikke tænke sig noget bedere end det der skete med hende nu.

[Sol Angelika]

Sol var helt væk i elskoven med hendes herre som hun kærtegnede meget krævende, for elskoven med hendes herre var altid hed men det var nok fordi der også virkede varmt inde i vulkanen mens han krævende gjorde med hende som han ville for hun tog imod alt med åbne arme og hvis dette kunne have gjort hende gravid ville hun have båret barnet med stolthed til forskel fra det barn hun tidligere havde båret under hendes hjerte som nu var med hendes familie.

Kroppen sukkede og vred sig som hun ville gøre det under samleje med en mand, ligesom hendes vejrtrækning til tider virkede som små støn.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Silva vred sig også mens hendes krop nød hvad der skete i den anden verden. hun stønnede lavt og dog med nydelse, hun lod sin herre røre hende hvor han ville og gøre hvad han ville lige ned til sidste punkt. alle hendes sanser var svækket fra den virkelige verden dog kun i kort tid, samlejet blev langsomt færdigt hvor hun nu bare lå og nød sin herres krop i den tid hun nu kunne, rørte ved ham kærtegnede ham, hvorefter hun lukkede øjnene og snussede ind, duftede til ham, for at få den dejlige duft hun havde længdes efter.

[Sol Angelika]

Sol nød det at give sig hen til hendes elskede herre for der fandtes ikke noget bedre i hele verden end hans krævende kærtegn og hans lettere hårde behandling af hende, noget som hun forsøgte at gengælde så godt som hun nu kunne. For hende gjorde det ikke så meget at hun intet betød for ham for hun følte sig alligevel særlig når han valgte at tage hende der hvor alle kunne se det, Hun stønnede højt i hendes hede elskov men i den virkelige verden virkede det som små suk og støn men vejrtrækningen var tung og høj som når man havde samleje eller kæmpede for livet, dog var den eneste kamp for hende at holde dette syn meget længere end det i virkeligheden ville være.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Silva der allerede var færdig lå jo bare og nød sin herre, lå ind til ham. hun sukkede let og så på ham før han begyndte at forsvinde for hende, hun blinkede let og prøvede at gribe fat i ham, for at få ham til at blive ved hende, prøvede at få ham til at blive der, men han forsvandt, og det sidste hun så fra ham, var hans charmerende blik der viste at han ventede på hende. hun skreg af vrede da han forsvandt, men hendes krop vågnede med et sæt og hun sad nu op og så rundt, hendes ansigt var vredt og på en måde sultent, hun blottede tænder og vendte sig rundt og så efter andre end hende selv, hun så Sol ligge der og hendes ansigt blev på en måde mildere, men alligevel ikke, hun lagde hovedet på skrå og studerede hende for en tid før hun langsomt rejste sig og gik hen for at tage tøjet på igen.

[Sol Angelika]

Den hede elskov sluttede lige så stille, det endte med herren rejste sig med et charmende smil efter havde kysset hende som tak, et kys hun med glæde havde gengældt for nu kunne hun gå i noget tid uden at have lyst til en mand. Han rejste sig og gik baglæns væk fra hende og hun vidste udemærket hvad det betød, så hun smilede bare frækt tilbage idet hun satte sig op i den drømmeverden som hun nu var i, lukkede øjnene og da hun igen vågnede var hun igen i lysningen med en vejrtrækning som hun forsøgte at få lidt under kontrol igen, noget der ikke tog mere end nogle sekunder og imens gled de gule øjne rundt for at se om der var tegn på at der havde været nogen eller ikke.