|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jan 13, 2011 6:39:30 GMT 1
Alamut tog sit normale tøj et par sorte bukser, en rød trøje og en sort jakke med en hætte og satte sine hemmelige knive under sine ærme han vidste godt han så ældre ud end han rent faktisk var og satte sine andre våben på deres plads og gik ud og sagde "Clare jeg skal nok hjælpe dig hvis du vil have det eller du kan låne min hest"
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Jan 13, 2011 13:02:24 GMT 1
Hvad den fremmede lavet indeni værelset, som han var gået ind på vidste Mimi intet omkring og dog, så var der poppede et nyt spørgsmål op i hendes sind mens hun ventede. Selvom hun ikke lige spurgte det lige med det sammen da han kom ind i stuen igen og da han sagde at han nok ville hjælpe hende så gik der en lettelse igennem hende på grund af hun kom frem til at hun ikke var så fange det sted, som hun troede at hun var, "Jamen kan din hest selv finde hjem ?" spurgte hun underne på grund af hun kunne ikke lige få det med at hvis hun lånte hans hest og hvordan han selv skulle få den tilbage igen. "Men hvad mente De med Doctor ? Er De en ?" lød det spørgende fra hende inden at hun kunne nå at stoppe sig selv.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jan 13, 2011 17:31:28 GMT 1
Alamut smilede og sagde " den er trænet til at komme hjem uanset hvad der er i vejen når man siger et bestemt ord" han morede sig lidt over hendes spørgsmål det var ikke første gang han havde fået det spørgsmål og sagde smilende "ja på en måde jeg kan klare næsten alle sygdomme der er kun en som jeg ikke kan klare men den kunst vil jeg heller ikke lære" det var rigtigt på en måde man kunne jo ikke være syg og død på samme tid
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Jan 14, 2011 7:19:51 GMT 1
Da han smilede over hendes spørgsmål så var det også det, som gav hende fornemmelsen at han morede sig over hendes spørgsmål og dog, så vidste hun intet omkring hvorvidt han havde fået det spørgsmål før eller ej. "Smart nok" kommenterede hun stille selvom det ikke lige var til at sige om det var til hende selv hun sagde det til eller om det var ham. Men alligevel så da han gik videre til at svare på hendes næste spørgsmål så lod det lægge med at spørge efter hvad det var for et ord, som man skulle sige til hesten for at den løb hjem. Måden, som han svare på var en, som letter forvirrede hende da det ikke gav nogle ordenlig mening oppe i hendes hoved og da nysgerrighed havde fået lidt fat i hende så kunne hun ikke lade vær med at spørge "Hvordan klare alle sygdomme næsten ? Ved brug af magi eller urter ? Eller bare din krop, som kan modstå de fleste sygdomme ?" Men om det var tydeligt at hører på hende at hun endte selv havde noget kendskab til hvordan man kunne helbede sygdomme eller der var en tæt på hende, som havde den kendskab var ikke noget, som hun lige havde tænk over da hun spurgte sine spørgsmål.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jan 14, 2011 14:15:45 GMT 1
Alamut løftede et øjenbryn og sagde hemmelighedsfuld "det kan jeg ikke sige det er det jeg lever af det er kun min landsby der må vide det men vi har lært det af vores mester har lært os det" og tog noget kul og et stykke papir og skrev på den der er gulerødder når du kommer hjem og rakte den til Clare og sagde "du må ikke sige det før du er hjemme for ellers bliver det svært at komme af igen Clare"
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Jan 17, 2011 12:09:33 GMT 1
Da Alamut endnu undgik at besvare hendes spørgsmål så endte det med at hun nikkede en enkel gang og lod det emne lægge selvom hun dog, allerede der bestemt sig for at hun ville spørge om Ast havde nogle bud på de spørgsmål, som hun havde stillede alamut. Men da han række et stykke papir over imod hende så satte hun sig op på hendes knæ for at tage imod det og hun kunne ikke lade vær med at se hvad det var, som han havde skrevet på papiret "Det skal jeg nok lade vær med" svaret hun mens hun kiggede fra papiret over på Alamut igen og egentligt så var hun stadig ikke helt sikker på at han ikke blot leget med hende - sådan at han ikke ville lade hende gå i den sidste ende "Men jeg brude også til at komme hjemad inden at de andre bliver bekymret for hvor jeg bliver af" sagde hun stille mens hun rejste sig op og hendes blik lå afventende ved Alamut for at finde udad hvor vidt hun fik lov til at tage afsted eller ej. Dog, så havde det være bevist at hun havde sagt det med at der var flere, som ventede på hende istedenfor at hun havde sagt der var en selvom hun havde sin tvivl på hvorvidt Ash havde opdage at hun var ikke kommet hjem på grund af den vagt, som han havde.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jan 17, 2011 16:47:29 GMT 1
Alamut smilede til Clare og sagde "jeg må også se at komme hjem til min landsby og skal lave en masse papir arbejde" og åbnede døren og holdte den for Clare og sagde "damerne først" han havde ingen tanker om at holde Clare der mod hendes vilje det var mod en af hans gruppes regler og endda en af sine egne
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Feb 5, 2011 0:43:53 GMT 1
Mimi nikkede kort med et lille smil til hans ord omkring at han også måtte komme hjem og hun takkede høfligt da han lod hende gå udenfor først - hvor hun sagde farvel til ham. Det var først da hun havde redde et stykke at hun blev sikker på at hun fik lov til at komme hjem uden nogle problemer selvom hun vidste at Ash nok ville forhører sig hos hende hvis han fik nys omkring hvad der var sket nede ved grænse kroen. Men da hun var et stykke fra healernes hytter så valgte hun at springe af hesten inden at hun sagde de ord til den, som hun havde fået at vide at hun skulle sige for at den ville løbe hjem selv. Da den var smuttede så søgte Mimi over til den hytte, som Ash havde og hun havde det sidste lange stykke tid boede i.
//out
|
|