|
Post by Trond on Feb 27, 2011 14:50:12 GMT 1
Han sukkede kort. "Derfor er det jo nemmere bare at få dem af vejen" sagde han hårdt. Han gad snart ikke diskutere mere om det emne. Det var ikke det han var kommet for. "Hvad med de ramte som familien stadig har? Hvad gør vi med dem? Skal vi bare overlade dem til familien?" spurgte han så med en sur mine. Egentlig havde han haft brug for at slappe lidt af men det var hyggeligt nok at løbe ind i familie selvom han var begyndt at gøre det lidt for meget.
|
|
|
Post by Sol Angelika on Feb 27, 2011 14:57:14 GMT 1
Sol prikkede ham på næsen "Nej vi dræber ikke vores egen familie, vi skal bruge dem for at nå den magt vi gerne vil have" sagde hun roligt med et lille smil for var der noget hun ikke ville have så var det at hendes familie skulle dø på nogen måde eller lide den ulykke som hun selv havde gjort, dog var hun stolt af at være ramt. "Selvfølgelig skal vi ikke det, vi skal bruge Kolgrim, vi kan ikke lade ham komme på afveje" sagde hun roligt "Jeg har en plan jeg skal bare lige havde fundet min slave igen"
|
|
|
Post by Trond on Apr 25, 2011 12:34:26 GMT 1
HAn blev lidt små forvirret over at hun prikkede ham på næsen. Det var nok tydeligt at se at han ikke lige mente at han en soldat skulle prikkes på næsen af en som hende. "Men hvordan skal vi så bruge dem for at nå vores mål. Og desuden hvad er vores mål? spurgte han en smule forvirret stadig væk. Han blev dog en smule mere glad da først hun sagde at de skulle have fat på Kolgrim. "Jamen så lad os finde den der slave så vi kan komme igang med et få knægten over på vores side. Vi kan ikke vente så kan det være at de får ham overbevidst om at vi er de onde od de er de gode ordene begyndte bare at ryge ud af munden på ham og han stoppede dem kun lige.
|
|
|
Post by Sol Angelika on Apr 25, 2011 12:48:25 GMT 1
Sol morede sig en smule over han virkede lidt forvirret over hun havde prikket ham på næsen men han var jo trods alt i hendes familie og hun var en del ældre end ham. "Vi skal bruge deres magi og desuden er det jo ikke sikkert at du eller jeg får født den sande arving så det er bedst vi ikke gør noget før arvingen viser sig" svarede hun roligt selvom det ikke lige var grunden til at de skulle leve, men mere fordi hun ikke dræbte dem som hun var i familie. Hun havde jo brugt et hel liv på at beskytte dem. "Hvis han virkelig har gaven som vi har, så tror jeg ikke de får ham overbevidst. Du klarede det jo ligesom jeg gjorde det trods alle deres forsøg på at gøre os gode ikke sandt?" sagde hun roligt eftersom hun jo havde overlevet Tengels forsøg på at gøre hende god og Trond virkede da til at have overlevet det også.
|
|