bathing

[anno]

Anno viste med det samme at elveren havde lokaliseret at det var staven der var kilden til Annos kræfter. Hun holdt ekstra fast i den med en anelse magi så hun var sikker på den ikke ville glide ud ad hendes hænder. "du begynder at irritere mig, så for dit eget bedste HOLD DIG VÆK!" sagde hun da hun efterhånden havde lært hvad hendes kræfter indebærede

[Mira]

Mira smilede skævt og smed sin stav til tøsen mens hun sagde "grib" det var ikke så slemt hvis hun mistede sin stav, den holdte jo hendes kræfter igen og det ville give hende en klar fordel hvis tøsen tog staven. hvis hun gjorde ville Mira med det samme bruge sin fulde magi til at få begge stave langt væk fra tøsen og så presse hende om mod et af træerne

[anno]

Helt dum var Anno altså ikke, og hun Havde lagt mærke til at elverens kræfter var blevet svæggede da hun holdt staven. Så Anno trådte bare et skridt til højre og undgik staven. "sådan en bredhoftet blå elver skal ikke tro jeg er så dum.." sagde hun og knugede omkring staven, hvorefter hun trådte fast ned i jorden og i det samme sved hun græsset helt væk i en radius af en meter omkring hende

[Mira]

Mira grinede og sagde "næh, vel for meget at håbe på du dummer dig. og så bred er jeg sku heller ikke" hun ville sandelig jorde den tøs nu. hun skulle give den møg unge en lærestreg så hun brugte sin magi med telekinese og gav Anno noget nær en komplet kropslås selvom hun da næppe ville kunne lukke kæften på den stædige tøs men det her ville ihvertfald give hende større problemer end før

[anno]

Anno havde stadig fat omkring staven hvilket var elveres store fejl. Anno stod bare fast på jorden med arme og ben tæt samlede. Det eneste hun bevægede var hendes blik og kort hendes smil. Hendes hår løftede sig en anelse som var hun i vægtløshed og kortefter lyste staven lidt og fra jorden mellem dem skød nogle flamme søgler op og de ledte hele tiden efter elveren for at ramme hende

[Mira]

Mira grinede bare da ild søglerne søgte efter hende uanset hvad hun gjorde så hurtigt lod hun sig faktisk ramme men da ilden lagde sig havde hun kun en let forbrændning på den ene underarm. alt det andet havde hun afbøjet med sin magi og fik fat på sin stav ved at bruge sin magi til at hidkalde den. det her var sjovt og spændende men for faktisk at vinde måtte hun have sin stav. ellers gik det sku galt og så kunne hun ikke lege med tøsen bagefter for at vise hende hvordan man skulle være ydmyg

[anno]

Anno afværgede så kropslåsen og vende sig omkring 90 grader for at går. Hun gad ikke spilde sin tid på sådan en ynkelig elver. Som ovenikøbet havde mistet grænsekroen til zill, og nu efter hvad hun hviste var hendes lille kælegris.

[Mira]

Mira smilede da tøsen vendte sig om, en let stampen i jorden og Anno blev omgående angrebet af flere jord søjler som gik efter at standse hende og slå staven væk fra hende sammen med det dobbelt bladede spyd. en af jord søjlerne ramte Anno hårdt i maven mens Mira stadig gik efter at afvæbne tøsen totalt

[anno]

Anno sank lidt sammen over mavepusteren. "du vil fortryde det!!" skreg hun en anelse sammentygget inden hun vendte sig op og satte staven i jorden, der begyndte at at vokse små hvide tråde ud fra staven, ned i jorden og rundt om Annos arme.
"drazilla vil nok heller ikke smile over det meeeen..." sagde hun med et bredt smil inden 5 træer gav slip fra jorden og fløg direkte mod elveren. Men på grund af hendes mindre gode kontrol over hendes magi stødte tre af træerne sammen og et af dem fløj af helved til. Men et af dem fløj dog vandret mod elveren

[Mira]

Mira grinede og sagde "prøv bare" da træerne kom mod hende slog hun armene hurtigt ud hvilket fik træerne til at stoppe op, om end de landede lidt for tæt på hende til at det var helt så sjovt mere. det var tydeligt ved at blive alvor så tøsen skulle afvæbnes snarest muligt

[anno]

Da trådene trængte ind i Annos arme bed hun tænderne godt samen da hun viste hun ville have svært ved at a stoppe snart. "hold op.." mumlede hun svagt mens trådene trængte længere ind under hendes hud, og bevægede sig op ad armene. I det samme løsnede jorden sig under elverens fødder og styrtede sammen med træer og buske i store flager

[Mira]

Mira grinede stadig, det var skam stadig sjovt men tøsen lod til snart at miste kontrollen så staven skulle væk omgående. ellers kunne dette gå helt galt. hun koncentrerede sig og brugte sin magi til at forsøge at få alle trådende ud af tøsen og fjerne staven på samme tid mens hun holdte sig svævende. hun måtte bruge al sin magi nu men det var svært at styre så hun svedte

[anno]

Anno satte sig ned på knæ mens hun holdt staven ind til sit hoved. "LAD MIG VÆRE!!" råbte hun så mens hun blev omringet af en elektrisk kugle son udsendte lyn i alle retninger. Det svitsede både træer og jord flagerne smuldrede ud til alle sider hvis de bare blev rørt det mindste.

[Mira]

Mira lyttede ikke efter tøsen, det her var farligt for dem begge nu, ikke noget spor nemt nu for hun ville meget snart ikke kunne styre sine kræfter længere så hun brugte den sidste rest af kontrol på at forsøge at få flået staven direkte ud af tøsens hænder. hvis det ikke lykkedes kunne hun ikke drage sig selv til ansvar for hvad der videre skete. faktum var at tøsen så godt som havde mistet selvkontrollen lige som hun selv ville lige om lidt hvis det gik galt

[anno]

Det var så godt som umuligt at komme gemmen skjoldet af elektrisitet. Hverken fysisk eller med magi. "LAD MIG NU VÆRE!" var det sidste hun sagde inden skjoldet forsvandt, og hun rejste sig igen. Trådene sad kun fast i den ene arm nu men de sad dælme også fast.
Anno så op med et skævt smil, hendes øjne var begyndt at få et rød glinsende farve, men den forsvandt hurtigt da hun selv slap staven og holdt sig for ansigtet. Trådene gav slip og atven faldt roligt ned i græsset.
Hun ville ikke bare lade den ligge der så hun tog fat om den igen men uden der skete noget. "vil du ikk bare lade mig være..." mumlede hun så mens hun vendte ryggen til og gik hen imod Nirelia