Post by Ash Demonheart on Apr 24, 2011 19:14:16 GMT 1
Normalt var Ash ikke en der gad at blive liggende særlig længe efter han havde fået det hele overstået, men lige nu kunne han ikke lade være med at nyde at ligge sammen med hende og betragte hendes smukke krop som hun lagde sig tættere indtil ham og han bare kunne ligge og stryge hendes krop lige så stille. Det var jo nærmest ikke til at genkende den unge usikre kvinde som han havde fundet for 4 år siden og da slet ikke den gang hvor han havde fundet hende gennembanket af hendes egen bror, det havde ikke været noget smukt syn at se sådan en smuk kvinde ødelagt på den måde også derfor han meget sjældent slog kvinder og da slet ikke Mimi, som han dog nok i fremtiden ville kunne finde på at klappe bagi men det var jo ikke med noget ondt sind, kun sådan en kærlig klap for at vise hende at han kunne lide hendes krop ligesom han elskede hendes personlighed, selvom hun ikke helt havde været fair når hun havde drillet ham til tider ved at ligge op til noget men ikke gjorde noget ved det.
Da hun var kommet helt hen til ham lagde han bare armen om hende så han stadig kunne stryge hendes ryg lige så stille. Og da hun plantede et kys på hans læber gengældte han det blidt men kom til at smile varmt over det hun sagde. ”Tak men tror jeg er uenig der igen, for du er mindst lige så vidunderlig som mig hvis ikke mere” svarede han roligt dog med en lidt lav stemme så det kunne virke som en drillende hvisken, selvom han dog mente at hun var vidunderlig specielt nu hvor han ikke længere skulle være særlig bange for at vise hendes lyster overfor hende, selvom han dog aldrig ville forsætte noget hvis hun ikke selv gik med til det. De skulle jo begge nyde det og begge ville det.
At det egentlig havde mad ventende ude i køkkenet tænkte han ikke over eftersom han havde lidt andre tanker end hvad der var derude, desuden havde han jo ikke været voldsomt sulten så maven knurrede jo heller ikke til at klage over manglen på mad, i hvert fald ikke endnu så der ville da nok gå nogle timer inden han ikke kunne ignorer det mere, men for nu var den stille så han bare kunne slappe af og tænke over hvor dejlig hun var at han endelig havde fået lov til at udtrykke hans kærlighed fysisk, i stedet for handlingerne som han havde gjort igennem 4 år.
Da hun var kommet helt hen til ham lagde han bare armen om hende så han stadig kunne stryge hendes ryg lige så stille. Og da hun plantede et kys på hans læber gengældte han det blidt men kom til at smile varmt over det hun sagde. ”Tak men tror jeg er uenig der igen, for du er mindst lige så vidunderlig som mig hvis ikke mere” svarede han roligt dog med en lidt lav stemme så det kunne virke som en drillende hvisken, selvom han dog mente at hun var vidunderlig specielt nu hvor han ikke længere skulle være særlig bange for at vise hendes lyster overfor hende, selvom han dog aldrig ville forsætte noget hvis hun ikke selv gik med til det. De skulle jo begge nyde det og begge ville det.
At det egentlig havde mad ventende ude i køkkenet tænkte han ikke over eftersom han havde lidt andre tanker end hvad der var derude, desuden havde han jo ikke været voldsomt sulten så maven knurrede jo heller ikke til at klage over manglen på mad, i hvert fald ikke endnu så der ville da nok gå nogle timer inden han ikke kunne ignorer det mere, men for nu var den stille så han bare kunne slappe af og tænke over hvor dejlig hun var at han endelig havde fået lov til at udtrykke hans kærlighed fysisk, i stedet for handlingerne som han havde gjort igennem 4 år.
længe siden 
