like lamb to the slaugther

[Geralt]

Geralt kom slæbende med sprællende mand, et fast greb om hans hals "hold op med at sprælle eller jeg kværker dig i din egen indmad!" den trussel hjalp tilsyneladende for manden holdte op med at sprælle. han var ellers et stort brød med masser af ar og et manglende øje, en næse der vist var blevet brækket et par gange og den sidste inden for de sidste par time for blodet løb stadig fra den. en opsvulmet kind. manden havde fået ordentlig omgang og han var ellers et hoved højere og dobbelt så bred. kort sagt måtte se ret underligt ud at fyren blev slæbt mod det sorte hul i templet idet geralt sparkede døren op derind til

[Sol Angelika]

Det var endnu en gang blevet nat i denne tidlige sommer periode så der var stadig en smule lyst, dog ikke meget men lige nok til at man kunne se hvor man gik henne af ligesom når det var en klar fuldmåne der lyste om, selvom der ikke var nogen måne denne nat. Det eneste man kunne finde på den lettere rødlige himmel var mørke skyer som godt kunne true med regn hvis det ikke var fordi de bare var mørke på grund af natten..

Det var også derfor det var det perfekte tidspunkt for Sol at tage på kirkegården så hun kunne skaffe nogle ingredisener til hendes eliksirer. Lige nu gik hun rundt henne ved galgen hvor en ung mand var blevet hængt for nogle dage siden så fuglene havde været godt igang med at pille hans rådne lig. Det meste hans kød var forsvundet på grund af dem men det var nu heller ikke det hun var interesseret i det var hans fingre for de kunne bruges til en eliksir som skulle gøre så køer og geder skulle give dårligt mælk. Det eneste der forstyrede hende i at tage mandens finger med hendes lille urtekniv var lyden af en mands stemme der virkede til at true en anden person som hun kun kunne høre nærmest blive slæbt, dette var dog noget som fangede hendes opmærksomhed da præsterne sikkert var gået i seng for natten og der var jo ikke ligefrem blevet annonceret med at nye ofringer eller henrettelser skulle ske. Så i stedet for at skære mandens finger af valgte hun i stedet at følge skyggerne i bygningen for at se hvad der skete, da hun nåede hjørnet af bygningen stoppede hun op så hun stadig stod i skjul men lige kunne nå at se benene af manden der blev slæbt ind i Templet. Hun stod lidt og overvejede hvad hun skulle gøre inden hun alligevel listede sig efter bare for at se hvad der ville ske med denne mand.

[Geralt]

Geralt forvandlede sig for manden valgte alligevel at gøre modstand selvom han ikke havde nogen chance for at slippe fri. ergo stod det store brød nu over for en halvt forvandlet draconian med blodrøde skæl, trak manden op foran sig og hamrede ham ned i gulvet, ikke hårdt nok til at han mistede bevistheden men nok til at han gispede og tåre blev presset frem i hans ene stadig brugelige øje "dette er hvad der sker når nogen angriber mig, lev med det dit usle insekt"han trak atter manden af sted og kom endelig til kanten hvor han stillede sig og tilsyneladende uden anstrengelse holdte manden i en arm ud over hullet "nogen sidste ord?" lød det hånligt før han bare slap manden der var midt i at åbne munden for at svare. ord blev aldrig sagt, istedet lød et heftigt hyl som Geralt bare stod og lyttede til i takt med det forstummede langsomt

[Sol Angelika]

Sol var fulgt efter så hun nu stod i døren, nærmest dørkarmen, så hun hurtigt kunne skjule sig bag muren igen hvis der blev brug for det. De gule øjne var dog fastet på den mand der nærmest forvandlede sig foran hendes øjne, så hun kunne hurtigt gætte sig til hvilken race han var noget som bare tiltrak hende mere eftersom han blev mere dæmonisk og så det han viste sin styrke ved at kort mishandle manden på den måde og ikke ville høre hans sidste ord. Det var for godt til at være sandt, hvilket fik hende til at bide sig i læben og liste sig en smule tættere på så hun i stedet skjule sig bag den søjle som var nærmest døren ud bare fordi hun ville se en smule nærmere på det hele.
Skriget som manden udgav frydede hende meget og fik hende til at smule helt kælent.

[Geralt]

Geralt stod bare lidt, knap fem sekunder før han fyrede en ildkugle med ned, en liflig blafrende gav ekko bag hylet indtil hylet blev forstærket i intens smerte og Geralt nikkede for sig selv. hvis det hul virkelig var bundløst ville fyren godt nok dø af brændsår før sult men åh de mange lidelser han ville skulle gå igennem imens, især hvis han nu ramte en af siderne. han vendte sig om for at gå men næsen fangede ligesom noget nyt. men hvad så længe det ikke var endnu en tåbe der angreb ham kunne han jo egentlig være ligeglad. men så igen, hellere være sikker så en lille bevægelse med hånden og han havde større fart på som han gav sig til at følge duften der gav sig til kende. nærmest sød, dækket af et hav af urter og ja bortset fra lig dunsten ikke værst. nærmest som en skov eller en frodig bjergside, nu var det bare om det var en uhyre renlig mand eller faktisk en kvinde. skulle nok blive sjovt at finde ud af

[Sol Angelika]

Da Geralt vendte sig rundt forsvandt Sol hurtigt op bag søjlen med ryggen op imod den kolde sten søjle mens hun bare nøjes med at lytte til Geralts vejrtrækning og bevægelser så hun hele tiden kunne høre hvor han var henne af, i tilfælde af at hun skulle skynde sig væk eller bruge hendes magi måske endda en af hendes giftige eliksire som bare skulle smide ned i gulvet og dermed forgifte hendes modstander da hun nok ikke ville være dum nok til at forblive der længe.
Hun holdt selv vejret og bare sørgede for hendes hjerte slog roligt og regelmæssigt selvom det her var virkelig spændende bare det at han måske kunne finde hende hvis han valgte at lede i skyggerne, selvom hans jagt på hende ikke skulle være nem da hun ville stikke af mellem søjlerne lige så snart hun ville se en smule af ham, ja bare skyggen af ham ville få hende til at stikke af.

[Geralt]

Han fulgte duften, så lydløst som muligt hvilket ville sige ikke ret godt men kløer på fødderne der klikkede åh så åbenlyst mod sten gulvet. han ville dog gerne se om det var en der vidste hvordan man skulle flygte i stedet for bare at stå som en anden statue til han fik overhånd. lige nu havde han så bare intet at gå efter ud over den underlige duft men hvad pokker var nemt nok når den skildte sig sådan ud

[Sol Angelika]

Sol blev stående helt lydløst som hun lyttede til hans skridt og ud af øjenkrogen holdt øje med hans skygge i gulvet indtil han kom tæt nok på først der valgte hun dumt nok at flygte længere ind i templet bag søjlerne så hun stadig var skjult af skyggerne men at stikke af uden for ville hun nu ikke da der var bedre chancer for at gemme sig i templet. Hun kunne dog ikke lade være med at smile lettere legende som hun så efter hans hale ud af øjenkrogen lige så snart hun ikke var bag i søjle mere men hun skulle jo være sikker på der ikke pludselig kom et angreb fra siden af.

[Geralt]

Geralt kunne høre lyden af trin og duften flyttede sig, blev svagere så han rykkede sig med den, hurtigere end trinene henviste til at personen flyttede sig på. længere ind i templet. nå ja hvis de gemte sig i et rum blev det straks sjovere og nemmere at se hvad han havde fanget sig jo

[Sol Angelika]

Sol havde nu ikke tænkt sig at forsvinde ind i af dørene men brugte bare søjlerne som skjul idet hun løb rundt for at drille ham. Hendes skridt blev hurtigere end et menneskes idet hun kort kom ud i ildskæret og så på ham med de gule dæmoniske øjne før hun kort skjulte sig bag alteret før hun løb videre om bag søjlerne på den anden side af salen end den hun tidligere havde været på. Denne jagtede morede hende meget specielt fordi denne mand virkede så dæmonisk lige nu og det var jo meget tiltrækkende.

[Geralt]

Geralt kunne godt se han ikke ville fange denne person bare sådan så han sløvede sig ned som hvis han ville liste og brugte sin jakke i et forsøg på at fastgøre den mellem to solide holde punkter. derefter gik han i gang med sit forsøg på at føre denne ukendte person derhen imod. det var omkring ilden så hvis det lykkedes ville han få en god chance for at fange vedkommende uden brug af magi og få et godt kig på hvem der listede sådan rundt

[Sol Angelika]

Sol morede sig bare mens hun blev stående bag en af søjlerne og lyttede efter ham for at høre hvad han lavede, lige nu kunne det egentlig have været sjovt hvis hun havde været vampyr og kunne kravle op af væggene for at overraske personen på denne måde. "Kom nu skat det kan du gøre bedre" sagde hun drillende så det tydeligt afslørede hun var en kvinde, mens templets mure bare gengav hendes ord som et ekko derfor det altid lød så godt når nogen skreg inde i templet fordi skriget kunne høres i noget tid efter personen var blevet stille.

[Geralt]

Geralt smilede da stemmen lød, ikke værst for hvis udseendet matchede havde han et par ting han ville gøre som tak for den lille jagt leg her, ekkoet gjordet det umuligt at lokalisere hende med stemmen men duften var der stadig så den gik han efter nu da hans fælde var lagt

[Sol Angelika]

Det her morede hende for det var så længe siden hun havde været udset for sådan en slags spænding, sidst var den gang vampyren Lukas var ved at blive rasende på hende og truede hende når han ikke slog ind i muren for at vise sin styrke overfor hende. Det morede hende når mænd viste sig sådan overfor hende samtidig med at det tændte hende for hun forgudede fysisk styrke samtidig med et dæmonisk udseende.
Hun grinte kort, en latter der virkede barnlig og sindsyg på samme tid inden hun igen satte i løb fra søjle til søjle mens hun hele tiden lyttede og holdt øje med ham.

[Geralt]

Geralt satte af fra jorden og begyndte at svæve i templet, i gang med at gøre sig klar til at kaste en besværgelse der meget gerne burde lede hende lige hen hvor han ville have hende. da han var færdig dukkede en streg af ild op, den begyndte at dreje rundt, ingen skade til bygningen men varmen var der skam stadig