En sjællen bade tur i floden.

[sylvia]

hun trak på skuldrende " jeg kalder ikke mig selv noget, jeg lade folk om hvad de mener jeg er, og der er stor forreskel på hvad jeg er alt efter hvorfor folk tilkalder mig eller kommer her, I gamle dage ville man have kaldet mig den kloge kone, det kan jeg enlig meget godt li, for det er mere alsidigt, det er det samme uanset hvad jeg laver" sagde hun roligt..

[Griffith Falconsoul Den 13]

"den kloge kone det passede godt til det du laver" sagde han spiste det sidste i skålen og så op på loftet og tog en kniv med den raske arm og begyndte at lege med det for at lave noget han kunne ikke lide at bare ligge og ikke lave noget som helst da han havde brækket sin arm førstegang prøvede han altid at komme væk og prøve at træne armen op igen før den var helet sammen

[sylvia]

Sylvia smilede " det har jeg også altid selv syntes," sagde hun roligt, og kiggede på ham, og hev så et nyt kryderri frem fra en pose og puttede ned i den sidste del af hans mad, med et kort smil. ravnen kom flyvende over til hende med et højt skrap, hun smilede igen til ravenen " ja selvfølgelig kommer nu" sagde hun til den og rejste sig op mens hun gik hen og hentede mad til den, som hun strøg ud foran kaminen til den, og satte sig så ved briksen igen

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut lagde skålen ved siden af sig og rejste sig lidt op og sagde "hvor længe skal jeg blive" og han tog sig til siden og lagde sig ned igen og så op på loftet han ville så gerne hjem til hans familie mest fordi han ikke vidste hvornår deres barn ville blive født for han ville ikke komme for sent til det han var jo blevet overrasket med Myst var blevet gravid

[sylvia]

hun så roligt på ham. " spørg mig igen, i morgen tidligt, så har jeg en ide om hvor lang tid dine sår er om at heale" sagde hun roligt, hun puttede sålende over i det rindene vand hvor de kunne blive vasket rene, også fyldte hun et krus op med en the og gik over til ham med det " her drik det her" sagde hun roligt

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Hurra nu bliver det sjovt at bare legge" sagde han man kunne høre tydeligt at han ikke mente det han ville helst ud og hjem nu og ikke legge her og ikke lave noget som helst kruset og drikke lidt af the og så op på loftet og tømte kruset i hans mund og satte den ved siden af sig

[sylvia]

hun så roligt på ham " det lyder som om du, har behov for at lære at lave ingen ting" sagde hun roligt og betragtede ham. then hun havde givet ham var urter, der ville virke beroligende, og smærte dæmpende.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"At lave ingen ting er en ting men ikke at lave noget mens man lægge er noget helt andet" sagde han lidt træt det var ved at blive søvnige delvis at urterne og hans fysiske tilstand gjorde også sit mod ham og han halvt kæmpede for at holde sig vågen lidt i nu for han ville ikke bare falde i søvn mens han talte med syvia

[sylvia]

hun betragtede ham igen, hun kendte alle de små tegn der vidste sig på hans krop, tegn på at hendes the gjorde sit job efiktivt. " sov når du kan, din krop har brug for det, og det er ved at blive lettere" sagde hun som en fakta

[Griffith Falconsoul Den 13]

"og det ville være uhøflig at bare falde i søvn mens man taler sammen" svarede han og lagde sig lidt til rette og lukkede sine øjne og der gik lidt før han faldt i søvn men der gik ikke længe kom der en illusion at hele rummet blev til en underjordiske mine med masser af diamanter og rubiner på væggene

[sylvia]

sylvia så på ham. da han var faldet i søvn, gav hun sig til at arbejde noget mere før hun forsvandt ind bag forhnget bag arbejdsborende, for natten, hun vågnede tidligt og stod op, han burde ikke være vågen endnu, han burde have fået en lang søvn efter then. hun viklede det inderste lag af sit tøj om sig, og gik ind og vaskede sig i karet med det rindene vand, inden hun bandt resten om sig

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut vågnede lidt efter sylvia han havde det svært at sove længe at gange og han rejste sig langsomt op og hørte en der gik rundt og han sagde "er det dig sylvia" og lagde sig ned igen og så op på loftet og tog en kniv frem og begyndte at lege med den så han havde noget at lave

[sylvia]

sylvia gik over bag bordet og begyndte sit arbejde med at sære tøreplanter og lave en grød pasta, hun kiggede over skulderen på ham, men hun noterede for sig selv i hovede at hun måtte gøre en ny drik stærkere. " ja det er mig" sagde hun roligt, der var ikke andre i nærheden.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Tror du jeg kan komme videre i dag sylvia" sagde alamut og han rejste sig op o så på hende han ville gerne vide det så han vidste hvornår han kunne komme videre og hjem til sit folk for han var lidt nervøs for de troede han var død og valgte en ny leder i stedet for ham og alle hans planer var blevet ødelagt

[sylvia]

hun så op fra sit arbejde da han rejste, sig det vat tydeligt på hendes blik at de ikke var meningen at han skulle stå, op endnu. hun var færdig emd pastaen og satte noget the over. " ikke stå, jeg har ikke set på dig endnu" sagde hun på sin neutrale måde, hun virkede værken specielt venlig eller uvenlig, men der var en lille smule kulde i hendes stemme, over at han var så skødesløs, med bare at rejse sig op så pludseligt, hun tog en skål med vand og pastaen hun lige havde lavet og gik over mod ham