|
Post by Geralt on Jun 17, 2011 21:46:42 GMT 1
Geralt ville drille yderligere så han slikkede hende bare fra tå til top. det skulle nok blive sjovt at se hendes fjæs efter det, om ikke andet så ville han oven i købet få lov til at føle på hende uskyldigt som det var. lige nu ville han jo kun drille og en drage der gik efter en meneskelig person var jo uhørt så han kunne jo lige så godt lade det blive ved det
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 17, 2011 21:54:06 GMT 1
Efter at få en kæmpedragetunge kørte op af sig stod hun med et opgivende blik. "Lækkert, dragesavl." Mumlede hun, dog kunne hun ikke lade være med at smile, det var vel dens måde at sige den kunne lide hende. Hvilket var dejligt at vide, for hun fandt det dejligt at have en ven, for en gangs skyld. Morena stod lidt og overvejede sin hævn, men hvordan hævnede man sig på et væsen så stort og mægtigt? "Jeg kan jo ikke engang gøre gengældt, det er snyd." Kom det fra hende, hun så mobset ud til at starte med, men grinte så bare.
|
|
|
Post by Geralt on Jun 17, 2011 21:56:03 GMT 1
Geralt ville havde smilet hvis en drage kunne det. men han nøjedes med at spille med tungen som en slange lidt. så kunne hun jo slå til den hvis hun ville have sin hævn, hun så ham virkelig kun som en drage og han ville ikke gøre hende vred men hun måtte jo også vide sandheden på et tidspunkt. når hun altså var klar til det
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 17, 2011 22:00:47 GMT 1
Om hun nogensinde blev klar til at finde ud af at hendes store ven, faktisk ikke kun var drage, det var ikke til at vide. Det ville jo nok gøre hende ret så arrig, men på den anden side, måske var båndet hun følte hun havde noget der ville gøre hun tog det lettere. Men havde det så bare været en kvinde... Morena så ned af sig selv, det var endelig gået op for hende at hun intet havde på. "Jeg burde finde noget tøj." Mumlede hun lige så stille og lod hænderne glide ned af sig selv.
|
|
|
Post by Geralt on Jun 17, 2011 22:04:34 GMT 1
Geralt rullede med øjnene som for at sige 'nej virkelig?' som han kiggede sig omkring efter hendes tøj. eller hvor det mon var for han var landet hvor han havde mødt hende, ergo måtte det være tæt på dem
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 17, 2011 22:08:26 GMT 1
Morena kunne umiddelbart ikke se sit tøj nogen steder, men alligevel gik hun væk fra dragen for at lede, det måtte være her et sted, med mindre nogen havde taget det. Hun ledte godt efter det og fandt det til sidst, efter alt det hun havde oplevet, så var hun lidt overvældet og havde glemt hvor det var lagt. Roligt iførte hun sig sine klæder, hun vendte tilbage til dragen med et smil og drejede let rundt. "Meget bedre." Grinte hun.
|
|
|
Post by Geralt on Jun 17, 2011 22:14:39 GMT 1
Geralt nikkede for at erkende sig enig med hendes ord. det var jo ikke slemt at lade som om man var drage og for at se hendes reaktion brugte han sin hale til at skrive noget i jorden der hvor den viste sig blød nok til det. hun skulle vide at hun kunne tale med ham og han svare hende som sådan ved skriftlig vej
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 17, 2011 22:20:46 GMT 1
Da dragen nikkede blev hun målløs, men da den så begyndte at skrive så hun ned mod jorden med store øjne, det var lidt vildt. "Du, du forstår mig?" Kom det spørgende for hende, det her kom meget bag på hende og det undrede hende faktisk lidt hvordan en drage kunne skrive, hvor havde det fra? Jo vist var de kloge væsner, men stavning? Morena måbede lidt og hun som troede at hun vidste en del.
|
|
|
Post by Geralt on Jun 17, 2011 22:24:15 GMT 1
Geralt nikkede igen og blev færdig med skriften i jorden "Ja jeg forstår dig skam. og jeg er ikke et umælende dyr bare så du ved det" var hvad der stod. så kunne hun tage det som hun ville. han ville bare lige hævne sig over hendes tidligere udtale
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 17, 2011 22:31:01 GMT 1
Da hun havde læst det grinte hun lidt, et varmt smil kom på hendes læber og hun gik helt hen til dragen igen. "Godt jeg kan lære noget." Hviskede hun bare, som hun så omfavnede dragen, tænk nu havde hun faktisk en som også forstod hende. Det var rigtig skønt og hun fattede ikke at dette skete. Sådan som hun så det, havde hun faktisk ikke lyst til at skulle forlade dragen nogensinde, den gav hende trykhed og hun følte faktisk at nogen kunne lide hende, plus hun havde en hun kunne være 100 % sig selv ved.
|
|
|
Post by Geralt on Jun 17, 2011 22:34:26 GMT 1
Geralt lagde roligt en del af sin hale om hendes skuldre som hun omfavnede ham, så godt hun da kunne med hans størrelse. hun syntes åbenbart allerede at han var en god ven siden hun gjorde sådan. han måtte finde ud af hvornår han kunne forvandle sig om igen for han kunne jo ikke blive hos hende hele tiden. gjorde venner heller ikke men hun virkede så ensom
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 17, 2011 22:38:53 GMT 1
Hun var i sandhed en ensom kvinde, men det havde aldrig før påvirket hende som nu. Et dyr som dette, var vel nød til at leve sit frie liv og kunne ikke have en person hængende med. Desuden, skulle hun snart have sig noget af spise og ville sætte mod byen, for at få noget mad på kroen. "Jeg, jeg er nød til gå, men jeg er vel ikke den eneste der mangler føde. Jeg håber vores veje krydses. Du er i sandhed et smukt dyr." Lød det lidt trist fra hende, for hun ønskede ikke at gå, men var nok nød til det. Hun så ind i dens store øjne, det var virkelig noget af en dag og hun mente virkelig at hun håbede de mødtes igen.
|
|
|
Post by Geralt on Jun 17, 2011 22:41:40 GMT 1
Geralt nikkede, han lod sin hale glide om hendes håndled så han kunne bruge sin magi til at lave et smykke, det forestillede en drage lavet nærmest af en rubin, aflang og formet efter et armbånd. tilsyneladende uden en lås som det faktisk ikke burde ligge dårligt. nærmere virkelig godt
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 17, 2011 22:54:42 GMT 1
Der kom nærmest lys i hendes øjne, tænk at dragen gav hende sådan noget, hun bed sig i læben og holdte sig tilbage med glæden, for det kunne ende i svaghed. Hun studerede smykket om sit håndled og så så på dragen med et kæmpe smil. "Hvor er det smukt, jeg vil aldrig nogensinde glemme alt det du har givet mig. Det er længe siden jeg har fløjet og takket været dig har jeg nu været i luften igen. Tak for alt." Lød det blidt fra hende, hun var overvældet og hadet at skulle sige på gensyn, for det håbede hun da det var.
|
|