|
Post by minella on Jul 10, 2011 0:29:37 GMT 1
En latter undslp bare hendes læber imens hun lod ham presse hende op af vægen, imens hun studerede ham med øjnende, og hviskede så "Det er da mig der har en datter der lever, ikke dig, "Uden tøven og uden problemer sneg hun sig ud om hans favn, og vidste godt han var stærkere end hende, på alle tænkelige måder, men det ville hun da ikke lade øgelægge hendes legende humør hun var i lige nu, for hun morede sig over hun pissede ham sådan af, ved sådan en lille ting som kærlighed, hun vidste godt hvordan hun selv ville reger hvis hun mistede sin datter, men hun ville aldrig opføre sig som han gjorde det var barnligt og umoden, hvilket alt ved ham også fremstod som umoden og barnligt, så hun ventede næsten på hans lunde var hørt op, så de riktigt kunne danse som hun ville ha det,
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 10, 2011 18:30:45 GMT 1
Gambit var ikke umoden og barnlig, men følte anderledes fordi han var en mand, desuden var han ikke kold lige omkring det, som han var med alt andet. Han gad ikke bruge mere tid her, hun tiggede nærmest om at dø og han var egentlig ikke i humør til at dræbe nogen som helst anden end dem der slog hans elskede ihjel. "Kælling." Vrissede han bare, tog hendes glas og kylede det ind i væggen, han gad virkelig ikke se på sådan en so, som prøvede at belære ham når hun tydeligvis selv ikke var rigtig klog, eller rask for den sags skyld. Gambit vendte rundt med knyttede hænder og var nu på vej op til sit værelse.
|
|