long night?

[Geralt]

Geralt sad på kroen og manglede sådan set noget at lave men han gad ikke gå udenfor, det pissede ned og dermed sagt at han ikke var vandsky men han havde også betalt for et rum allerede. Så der var slet ingen grund til at smutte nogen steder hen bare sådan lige nu, han kunne blive her i et par dage uden problemer faktisk

[engel]

Eftersom det stormede udenfor var der mange flere væsner og folk inde på kroen, så Engel løb lidt rundt for at komme lidt foran tiden, og for at sikre sig alle kunderne havde hvad de skulle bruge, stille og udmattet daskede hun op til baren og fik de sidste 2 drinks, og gik hen imod det bord der skulle ha dem, men ved et uheld faldt hun over sine egne ben, og lå nu på jorden lige så lang hun var, hvilket fik alle i kroen til at grine højt af hendes dumhed, dog satte hun sig op, med total røde kinder, og rev et stykke af sin kjole, og begyndte at tørre det op hun havde spilt, imens folk bare grinede af hendes fejl

[Geralt]

Geralt gjorde ikke som de andre der begyndte at grine, istedet gjorde han noget der fik de andre til at glo på ham som var han totalt åndsvag for han rejste sig og gik hen for at hjælpe hende med at tørre det hele op. Han sagde godt ikke noget men hans gestus var også mere end hun kunne forlange

[engel]

Engel var helt rød i hovet i det en mand hjalp hende med at tørre op, så hun spreng bare på bene og lod et lille hvin slippe over sine læber, før hun løb ud bagved men snuplede over sine egne føder et par gange, så manden i baren slog sig selv i ansigtet, og var ved at falde om af grin, engel var også kendt for at være klodset alle andre steder end hendes seng, hvilket heller ikke var underligt, stille lænede hun sig op af muren der vare ude i bagved, og rev lidt i sit hår, og banede lidt for sig selv over sin dumhed, ved hele tiden at falde over sine egne ben,

[Geralt]

Geralt så bare at hun skyndte sig væk og fandt sig en anden vej derud uden store problemer så han kunne spørge hende om hun havde det godt. Da han fandt hende spurgte han "Hey, går det godt?" som han samtidigt så hende bedre and for hun var rent faktisk temmelig køn

[engel]

Engel fik et helt chok da han dukkede op foran sig, "uhm!""Udbrød hun bare, og satte omgående i løb væk fra ham, og smuttede ud af bagdøren, og ud i regnen hvilket hun ikke havde noget imod, da hun ikke boede så langt der fra, Dog kiggede hun sig kort over skulderen for at se om han ville følge efter hende, da hun troede han ikke ville, fik hun et mere hårdt ansigt udtryk på, og løb det langt mere elegant og smidigt nu, da hun faktis også var kendt for sin kampssport, selvom hun havde været luder, skulle hun jo kunne forsvare sig, kort efter hun løb ind imellem træerne dukkede hendes sorte ulv op ved hendes side, og løb sammen med hende hjem,

[Geralt]

Geralt så bare på hende da hun fes ud af døren og fulgte egentlig efter på pæn afstand så hun ikke følte sig truet af ham, men det gjorde ham nu ikke så meget for han var jo også en pæn del højere end hende som han var et stykke bag hende og tog sig god tid

[engel]

Engel havde slet ikke lagt mærke til han fulgte efter hende, og stoppede bare op foran det hus hun boede i, og sukkede lettet, og klappede sin ulv på hovet, som den sad ved hendes side, med ørende tilbage, og vente nu snuden imod manden der fulgte efter dem, og snerrede, før den stille luskede med engel ind i huset, stille smuttede ulven op i senge, imens engel vred sit våde hår, imens hun trøffede ud i køknet, og fandt sig noget at spise, stile tog hun sin kjole af, og smed den hen i et hjørne, så hun stod pænt nøgen i sit eget køkken, hvilket hun ikke så nogen grund til ikke at gøre da hun boede alene,

[Geralt]

Geralt så hvor hun boede og med lidt hjælp fra sin magi fik han fanget en masse vand og lavede det til en pæn opal farvet krystal der hvis han da fik lavet skidtet ordentligt ville virke som en sikkerheds anordning der ville advare når personer med ondt i sinde kom forbi, og bare så hun vidste det var fra ham sørgede han for at den ville vise et billede af ham den første gang hun så ind i den. Hun ville sikkert få et shock men han bankede på og gik hurtigt hen og skjulte sig for at se hendes reaktion på at han havde sørget for at krystalen svævede i luften så hun ikke kunne undgå at se den

[engel]

Engel kiggede hen imod døren, men valgte at blive hvor hun var, og lod sin ulv gå hen og puffe døren op, og se den ting der svævede i luften, dog da ulven kom traskende ud til hende, tog hun en gennem sigtig silkekåbe om sig, og gik ud og kiggede, og sukkede for sig selv,"Jeg hader magi, gør du ikke også bare det min skat?"Hun satte sig på knæ foran ulven, og nussede den på ørende, imens hun kyssede den imellem øjnende, så rejste hun sig igen, og lod tingen blive i luften imens hun smækkede døren i, og gik ind i stuen, og fandt en gammel bog frem, og satte sig godt til rette, og lod sine føder hvile imod ulvens ryg,

[Geralt]

Geralt grinede for sig selv da han kunne høre hende udemærket, hun var en spøjs en og da krystallen blev ignoreret bankede den bare lige så pænt på af sig selv for at få døren åbnet igen, fiks lille ting ja og sikkert også pæææænt iriterende for kvinden der boede derinde

[engel]

Engel kiggede imod døren, og fnøs bare, og nussede sin ulv bag øret, og gav sig til at læse videre, og var enligt ligeglad med den ting der hang i lluften, og blev den ved, ville hun bare lade sin ulv æde den, for hun vidste at hendes ulv ikke tog skade af magiske ting, for den havde spist så mange magiske ting fra beundre hun har haft, efter hun havde lagt i med dem, og nægtet dem en omgang mere,

[Geralt]

Geralt grinede bare som krystalen ville blive ved, den ville sikkert godt kunne holde til en tur i ulven hvis den blev spist og så ville den følge hende igen. pænt belanstende men den ville ikke stoppe før hun tog hold om den bare en gang

[engel]

Engel kiggede på sin ulv, og nikkede så, hvor den omgående gik ud til døren og fik den op, og uden tøven slugte den tingen der havde svævet i luften, og gik ind og lagde sig hos engel igen, men glemte dog at lukke døren, så han bare kunne gå ind hvis han ville, engel satte dog sit hår op i en høj heste hale, hvor hun atter gav sig til at læse i sin bog, og lagde kun mærke til bogen, og sin ulv der lå under hendes føder,

[Geralt]

Geralt grinede for sig selv som krystalen blev ædt og døren forblev åben, han gik hen og stillede sig med siden til og ansigtet mod skoven "Det farligt at lade en dør stå åben sådan" hvilket jo var sandt nok og han havde ikke set på hende endnu overhovedet