another night

[Deleted]

Endnu en nat blev nydt her på hendes ynglingssted, hvad det var hun elskede vidste hun egentlig ikke helt. Det var vel at det var ødelagt, her var uhyggeligt og dystert, mest af alt så fandt man tit rester fra kampe og hun havde da selv slået en del ihjel her. Det gav sådan nogle dejlige minder, ja selv her havde hun fået alle tiders job. Morena rodet i det lange brune hår, i nat havde hun kun sin virkelig udfordrende "rustning" på, bare fødder og var småbeskidt. Hun havde trænet en del, hun ville nemlig være stærk nok til at kunne passe på Adelio og hans guld, for hun tænkte der nok ville komme nogle værdige modstandere og skulle hun havde det ud af det hun var blevet lovet, måtte hun gøre sit job. Hendes muskler spændte, hendes hud glinsede af sved efter mange timers hård træning og hun stod stadig og trippede mens hun slog og sparkerede ud i luften. Hvad mon denne nat ville bringe hende af sjove personer?

[Mathayus Blackwood]

Mathayus kom gårende og hans blik var fjernt han savnede Essa han havde ikke set hende i noget tid og de gange han havde været på kroen havde hun ikke været der så nu gik han runde ude ved ruinen og gik og tænkte der ude han hørte ingen ting og var langt fra op mærksom lige nu han ville være et nemt mål lige nu for hvem som helst han havde en lang sort kutte på med hætten trukket over sit hoved så man ikke kunde se hans ansigt han stoppede op og så op i himlen det var nu en dejlig nat men han viste ikke hvad han skulle give sig til han gik og tænkte lidt på både Essa og også lidt på Gina for hun havde gjort stort indtryk på Mathayus både godt og dårligt han så sig lidt om og fik øje på en let på klæt kvinde "søgligt" sagde han lavt til sig selv hvor eftre han gik hvider

[Deleted]

De ord der lød, var intet hun tog sig af, folk kunne tro hvad de ville, Morena klædte sig som hun ville og lige nu trænede hun med det her på, for det passede hende bedst. Hvad andre mente og tænkte, var hun så ligeglad med, hun skulle jo ikke bruge dem til noget, desuden var det sikkert bare fordi han vidste han aldrig ville blive værdig en som hende. Morena vidste hun var en smuk kvinde og udnyttede det en del, men også til en hvis grænse, for hvis hun havde lysten, men ikke den rigtige mand, udnyttede hun det første og bedste for at dræbe ham bagefter. Kun de mænd som kunne se hende som en smuk gudinde, uden at blive latterlig at høre på, var hende værd og hun var jævnt kræsen, for udseendet skulle også være i orden. Hun så bare stift ud i luften og blev ved med at træne, indtil videre var der ingen spændende, så træningen kom først.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus så over på hende igen og fik et drillende smil på læben han kunde lige så godt få noget sjov ud af hende der stod der og trænede han trak sine hænder frem fra kutten og lavede nogle små beværelser med fingende og med pludselig begynde jorden at ryste over ved hendes damen som stod og trænede og med et kom der en søgle jord op i maven på hende Mathayus begynde at grine lidt det så ret sjovt ud og det var tydeligt at se på hende hun slet ikke var klar på den kom Mathayus lod jorden finde sig på plads igen nu havde han morede sig nok med hende der nu var der ikke nogle grund til at drille hende mere men så af lige vel hvorfor så stoppe

[Deleted]

Først blev hun overrasket, men efter noget tid så hun det bare som en udfordring og lavede bevægelser som mest af alt lignede noget som var en blanding af noget ninjagøjl med gymnast. Morena grinte lidt, det morede hende faktisk, også selvom hun kom stil skade en gang imellem, for det føltes jo kun rart for hende og hun nød det i fulde drag. Hendes krop var spændt, ingen tvivl om at hun var stærk, hurtig og fleksibel. Vinden tog blidt til, kulden fra den kommende vinter gøs behageligt i hende, hun smilte sit onde samtidige lokkende smil og forsvandt op på en af ruinernes vægge. Her stod hun og så ned mod ham, en jorddæmon, et sjældent syn.
"Du er næsten en uddød race, hvad for dig til at lege med lille mig?" Spurgte hun forførende, som var det i hendes natur og satte sig nu på hug.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus fjrnede hætten fra sit hoved og så op på hende "næsten uddød måske måske ikke men jeg lever fint" sagde han og gik tætter på hende han løftede jorden under sig men det var ikke ret meget af jorden som kom med op så det ligte han kom flyvende mod hende "jeg kedet mig og tænkte der var en man kunde leje med" sagde han koldt men roligt hendes krop forstyrede ham overhoved ikke han var hærdet mod sådan noget og kom de op og slaå ville det ikke være en fordel for hende at være klæt på den måde for det rørte ham ikke det minste

[Deleted]

Da han kom tættere på studerede hun ham, det passede hende fint at have en at lege med, selvom hun nu ikke gad at slås, det ville være trist at skulle slå en jorddæmon ihjel nu når de var så sjældne.
"Har du så fået leget eller har du mere du vil vise mig?" Grinte hun med et provokerende blik, hun var bedre end mange mænd troede og alle de år hun havde været kriger havde hjulpet hende godt. Den indre engel prøvede at stoppe Morena i at rode sig ud i problemer, men hun lyttede som altid kun til sit nye jeg og ikke det gamle. Hun tjekkede hans størrelse, mange af sådan nogle som ham havde hun fældet før og han skulle intet problem være. Der var ikke meget af sige, for pæne ord var sjældne for hendes vedkommende, hun elskede jo at svine folk til, for ikke mange var noget som helst værd i hendes øjne og mænd var der kun til at gøre man kunne formere sig, få lidt nydelse og så måske en tjener.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus rystede på hoved af hende "du er ikke hver at bruge krafter på du prøver at spille på dit ydre du prøver at få mænd til at tvivle på sig selv" sagde han og lod sig komme tætter på hende "jeg har set hvad du kan og jeg har ikke en trang til at bevise over for dig jeg er bedre for så længe jeg selv ved det er det fint for mig" sagde han med en rolig og hvis stemme han fik nogt jord til at komme op til sin hånd "jeg kan gøre hvad jeg vil med jorden og hvad kan du sparke og slå lige som alle andre det er der ikke noget særligt ved du er en kvinder en smuk en men det betyde du nok er hurtiger ind mig men det kan jeg hurtigt lave om på ved at gøre jorden under dig til muder jeg er langt stærker ind dig rent fysisk hvilket betyder vis du først sider fast er du færdig og kan ikke gøre andet ind at håbe på jeg bliver blød sød vis det skulle komme der til" sagde han med en rolig og forklarende stemme han ville ikke gøre hende sur men blot få hende til at se fornuften i at hun ikke skulle prøve på noget

[Deleted]

"Du må da indrømme alle mænd langt fra er som dig, de drages af en kvindes ydre, hvorfor så ikke bruge det til min fordel? Døm mig ikke for at være kløgtig." Lød det roligt fra hende, han sagde da noget der var rigtigt, men tænkte sig ikke helt om, for hun var jo bare snedig og udnyttede sin krop til sin eget fordel. Desuden gjorde det hende intet at komme lidt til skade under kamp, hun nød det utroligt meget. Morena rejste sig op igen og så på ham med et smil, hun var en selvsikker kvinde og måtte da indrømme at hun var positivt imponeret.
"Jeg må rose dig for din tankegang og det at min krop slet ikke påvirker dig, sådan skal en god kriger være." Sagde hun så, hun havde intet imod at rose mænd som faktisk fortjente det og det gjorde ham her. Desuden, så nød hun ordene at hun var en smuk kvinde, det gav hende styrke hver gang. Hvad han ikke havde tænkt på var at hun kunne løbe på ruinens vægge og hoppe i træernes grene, så var der ingen mudder. Men det var da meget godt han selv kunne sætte det sådan op og tro hun ingen chance havde imod ham.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus så roligt op mod hende "og ud over det så ønsker jeg ikke at slås uden grund eller jeg få noget ud af det" sagde han med en rolig stemme han så sig lidt om det var ikke så tit han kom her ude han så op på hende igen "kommer du tit her ide" sagde han med en rolig stemme Mathayus fryktede hende ikke på noglen måde hun var på ingen måde en trussel for ham ikke med de evner han havde og når hun ikke var en vampyr så skulle der et mirakel til før hun ville kunde vinde en kanp over ham han stod med en klump jord i hånden han stod og lejede lidt med det han havde ikke nogle ide om hvorfor men det var hyggelidt at stå med især vis hun skulle prøve på noget

[Deleted]

Det han sagde gav kun mening, hvilket gjorde hende interesseret i at bruge tid på ham, normalt var folk sjældent hendes tid værd jo. Hun kiggede på ham et roligt og lidt beundrende smil, hun sprang ned fra væggen, men holdte sin afstand.
"Der er ikke mange mænd som dig, det er første gang jeg sådan rigtig beundre en mand." Sagde hun med en lidt overrasket stemme, lige nu var hun faktisk ret svag, for hun var betaget af den her mands holdninger, han var ikke som de mange andre svin hun mødte. Ikke at hendes nye arbejdsgiver var et svin, han var da også til at beundre, men det var overhovedet ikke på samme måde. Morena smilte svagt charmerende og skød hoften ud til siden, her stod hun afslappet og studerede ham lidt tættere på.
"Ja, jeg elsker at være her. Der er bare et eller andet over stedet der gør mig glad og jeg føler mig lidt hjemme." svarede hun, det var da fair nok han spurgte, de skulle helst blive ved med at snakke, hun gad ikke rigtig andet.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus smilte lokkende til hende "vænd dig til det så længe du snakker med mig" sagde han med en rolig stemme han åbnede roligt sin kutte den var stadig lidt for varm til at havde på i nu Mathayus lavede det jord han stod med i hånden forme sig til en syle spis ting som han skød ind i vægen og der blev det sidrende mens han åbnede sin kutte "hmm ja den slags er der jo ngle som er til og det er fint nok for mig" sagde han med en rolig stemme han beholde kutten på men nu stod den åben så man kunde se hvad han havde inden under man kunde se han havde et par sorte shorts på og en stramt sidrende hvid t-shirt på

[Deleted]

Det lokkede smil gjorde hende bevidst om at han da stadig var en mand. Den lidt højrøvet attitude var virkelig fantastisk, hun kunne godt lide sådan en mand, han var ikke usikker og svag. beundringsværdigt igen igen. Morena kiggede på det han lavede, hun så på den spidse ting der nu sad i en af ruinernes væge. Hun hævnede sine øjenbryn og smilte imponeret til ham, hun kunne bestemt godt se det praktiske i ham.
"Du må være hurtig til at bygge et hus." Kommenterede hun, for der kunne man jo sagtens bruge jord til. Da han valgte at afsløre bare lidt af sig selv, studerede hun ham, robust bygget og det var tydeligt at han ikke var en folk skulle provokere eller gøre vred. Morena gik en smule tættere på, der var jo ingen grund til at være for langt væk fra hinanden.
"med hensyn til min påklædning, hvorfor skjule sådan som jeg er skabt? Er det ikke blot naturen?" Spurgte hun med et hævet øjenbryn, for det var noget hun havde tænkt lidt over, en jorddæmon måtte da sætte pris på naturens gang.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus tænkte lidt over det hun sagde "hmm ja det kan godt være jeg har aldrig bygget et helt hus ud af jord" sagde han roligt og så på hende med et undrende blik "hvad ømm vil du rørre eller hvad det kan være det stopper dig i at stire og savme på mit tøj" sagde han med en drillende stemme "du skulle tag og havde noget tunger på så du kan blive stærker og det vil også beskytte dig bedre imod angeb fra de forskælige ting der nu engang kan finde på at slås med en som dig" sagde han og så roligt på hende "lige meget hvor jeg ramme dig lige nu jeg ville med let hed få dig ned med nakken det er et slag også er de færdig" sagde han med en mere alvorlig stemme

[Deleted]

Et kort hånligt grin kom fra hende.
"Drøm videre, jeg skal bare undersøge hvad jeg har med af gøre intet andet." Sagde hun med et glimt i øjet og et charmerende smil, halvvejs lokkende. Roligt kørte hun sin hånd op i håret for at ruske det lidt rundt, få noget luft til hovedbunden, det var jo tungt. Morena måtte le endnu engang, han gav gode råd hun allerede havde brugt, i dag øvede hun sig på nogle nye slag og spark, sine reflekser. Intet alvorligt for denne nat, hun så lidt op og ned af ham, ikke dårligt. Det måtte man da indrømme.
"Jeg har til hverdag noget tungere, men i dag, ville jeg slappe af og bare øve mig lidt, lufte huden." svarede hun, sveden glinsede stadig på den smukke krop, dog bevægede hende bryst sig langsomt op og ned, for forpustet blev hun sjældent, med mindre hun fik lov at slagte nogen, men så var det mere fordi hun tændte på det og blev jævnt opstemt. Morena spændte i sin krop og tydelige muskler viste sig frem, dog intet overdrevet, men pænt til en kvindelig kriger.
"Kroppen her kan holde til mere end du tror flotte." Grinte hun, mens hun lod sin krop slappe af igen, hun nærmede sig lidt mere og stod kun omkring 40 cm fra ham. Der var ingen grund til at frygte ham nu, det ville ikke give mening, for måden han talte på gjorde hun var kommet ind i varmen.