the crucial wedding

[Solar]

Det var formiddag. Solen stod efterhånden højt på himmelen og på slottet var fyldt med mennesker det stressede rundt for at nå alt der skulle gøres inden tiden var inde. Tronsalen var den der var mest befolket, da det var der det hele skulle finde sted. Brylluppet mellem Solar og Nirelias dronning. Det havde været planlagt i en uges tid, det var derfor folk havde så travlt nu med så kort en tidsvrist. I et af gæsteværelserne stod Solar med guldringene der skulle bruges til ceremonien. Han viste godt Anno ikke var så vild med ideén, og hvis han selv skulle sige det, var det heller ikke noget han selv havde haft i tankerne for sin fremtid.
At blive konge af Nirelia

[anno]

Anno stod inde på sit værelse. Hun stod foran vinduet med blikket ud på de folk der var på vej mod slottet for at overvære brylluppet. Hun havde fået brugt hele morgenen på at blive gjordt i stand og påklædt. Hendes kjole gik ned til et par centimeter over jorden. Det hele var lavet af tyld med et stykke silke stof over det øverste. Det øverste var nærmest et corsage med et par silkeærmer. hun havde fået hvide bånd i håret og et diadem der sig over hendes pande.
Så nu stod hun bare der og ventede på at de skulle hente hende

[Solar]

Solar lagde ringen i lommen og sukkede en anelse. Reglerne for dronningerne var tilsyneladende meget stramme og man havde ikke samme frihed som den normale person. Han viste der ikke var lang tid til det hele begyndte så han tog i døren og gik ned ad gangene og trapperne imod tronsalen

[anno]

Anno vendte sig om da en af tjenestepigerne kom ind for at hente hende. "er du klar?" spurgte tjenestepigen, "så klar man nu kan være til sådan noget her" svarede Anno og gik hen til døren. Tjenestepigen forstod ikke helt hvad hun mente med det da hele Nirelia ikke viste noget om at ægteskabet ar arrageret. Anno gik ned af gangene i dog et langsomt tempo da hun var lidt små svimmel

[Solar]

Det hele skulle til at begynde så Solar gik op til ende af tronsalen hvor præsten stod klar til at vie dem. Hele byen var næsten samlet der. og dem der ikke kunne være derinde stod uden for slottets porte og ventede spændt

[anno]

Anno stod lidt foran døren ind til tronsalen. Tjenestepigerne varselvfølgelig blevet pyntet som brude piger og en af de ældre i højeste rådet var den der skulle følge Anno op ad gulvet. Hun stod lidt med rubinen fra Geralt i hånden og så på den inden hun lagde den ind under tøjet i stedet for en lomme da der selvfølgelig ikke var det i kjolen

[Solar]

Folk var efterhånden klar og han havde hørt at Anno bare ventede nu fra nogle af tjenerne der arrangerede. Kort efter alle sad ned og alt var i orden begyndte musikken som kom fra et af hjørnerne forrest i salen. Det hele virkede som et normalt kongeligt bryllup, da alle de tilstede værende så så glade ud.

[anno]

Annos hjerte gik i stå et øjeblik da hun hørte dem begynde. Det svimlede stadig for hendes øjne og hendes corsét strammede omkring hendes lunger. Hun blev dog vækket af sin trance af at hun fik overrakt den hvide stav hun havde fået af Cec, da hun gik bort.
Hun holdt den lidt forsigtigt inden hun rystede på hovedet og strammede grebet. Hun viste det nok var så uundgåeligt som noget kunne være. To tjenere åbnede dørene for Anno og det gav hende gæsehud at se alle de folk rundt omkring i rummet der erjste sig i det de opdagede hendes ankomst

[Solar]

Solar lagde mærke til bevægelserne i rummet og vendte blikket mod dørene der gik op. Anno stod midt i døren med staven i hånden. Han kunne selv se hun sikkert var nervøs og måske næsten bange, han ville sørge for at det ikke ville blive så slemt at gennemgå. Nirelia var jo et land der skulle styres af en dronning, han ville næsten ikke have nogle kongelige magter viste han godt selv

[anno]

Hun trådte forsigtigt og lydløs afsted hen ad gulvet med staven i den venstre hånd og arm i arm med ham fra højeste rådet på højre side. Hendes blik var tomt men var alligevel stærk rettet frem for sig. Egentlig helt uden at se på noget som helst

[Solar]

Anno var næsten noget op til det alter der var stillet op for enden af salen. Han forstod selv ikke helt hvorfor hun lod dette ske. Men på den anden side kendte han heller ikke til hendes fortid eller hvordan hun opfattede det hele. Alt han viste var at der var en lov om dette også

[anno]

Hun stoppede op ved siden af Solar uden at skænke ham det mindste blik overhovedet. Hendes tanker var et helt andet sted end der. Indtil præsten begyndte at tale om reglerne og om at forbinde to sjæle og alt det nu indebar. "... gentag;" bad præsten Solar. "med denne hånd vil jeg løfte sine sorger... din kop vil aldrig være tømt for jeg vil være din vin.." Sagde han og så forventende på Solar mens han rakte et bære ud mod ham

[Solar]

Solar tog imod bægret fra præsten og vendte sig mod Anno. "med denne hånd vil jeg løfte sine sorger... din kop vil aldrig være tømt for jeg vil være din vin." gentog han hvorefter han holdt bægret op for sig. Præsten vendte blikket mod Anno da det så blev hendes tur. "Med dette lys, vil jeg lette din vej i mørket.." sagde han så Anno kunne gentage

[anno]

Anno tog næsmest list mekanisk lyset som præsten overrakte hende og tændte det. "Med dette lys,
vil jeg lette din vej i mørket." gentog hun meget lavt men stadig så det lige kunne høres af Solar og præsten. Det hele begyndte igen at svimle for hende så småt

[Solar]

Præsten nikkede anerkendende og så på Solar igen. "Med denne ring, jeg beder Dem om at være min.." fremsagde han. Solar tog guldringen og gentog mens han lod de glide ned over Annos ringefinger.
"jeg erklærer jer nu for rette ægtefolk at være.." var det sidste præsten sagde inden folkene inde i salen begyndte at klappe og huje over den nye dronning og konge af Nirelia