en tur

[haze]

en dag som i dag ville man ønske man blot sad inde i en varm stue det var ved at være hal mørk
men på grund af sene så det lidt lyst ud haze kom gående med sit tøj og lang sorte ræve øre og hale gemmen byen det hadet været en lang dag i dag så det var på tide at komme hjem så hurtigt som mulige haze tog hætten over sig for at holde sig varm der var ikke mange i dag nogle folk som var fattie sov i guderne haze rystet lidt han ville ønske han kunde gøre noget men lige nu som det stod kunde han ikke men snart snart kunne han byde de fatte hjem til en harre gård hvor de kunne blive holdt raske haze kikket rundt det var nu meget smukt nu hvor der det var aften stille så han op og jo længer han gik jo bader bliv det nogle mensker kom forbi haze det var rat af se nogle mensker rundt om kræng med sit svær i sin ene side

[noah]

Noah gik roligt igennem gaderne i Nirelia. Hun frøs, og var sulten, men alligevel ved godt mod. Hun havde tjent nok til at gå på en kro og sove for natten, få lidt mad, og stadig have en smule af dagens indtjening tilbage. Hun havde ikke ret meget mere at sælge, men det var stadig en god ting. Hun måtte bruge aftenen, og natten godt. Hun skulle have lidt mere til at sælge i morgen.

Noah havde et par hvide lærreds bukser på, bundet med snører så de sad tæt indtil benene og ikke irerriterede hende, en hvid lærreds skjorte der sad løst og ikke vidnede meget om hendes figur, samt et par skindsko hun selv havde lavet. Hendes lange mørke brune hår hang løst, med enkelte frost hvide striper her og der. Hendes kinder var hektisk røde, på grund af kulden. Det stak og sved i både hendes ansigt og hendes hænder - Faktisk hele kroppen. Men hun var glad alligevel. Hun var så vant til det.

[haze]

haze begyndte nu at gå lidt hurtiger da han han godt ville hjem han to sin kappe tæt om sig og hadet lidt svært ved at se noget som helst hvad der skete men da haze skulde til at sætte sin fod ned igen fik han over balance og kom til at gå ind i en kvinden han noget ikke af se hvem det var han ømmet sig lidt da han slog med hoved først ned i Sneen " Av for pokker da som om det ikke kunde blive være " hazes øre kom nu frem fra det sorte hår og man kunde let set han var halbier

sværte lå over hans lår og skindet haze kikket rundt og sikkert sig for at andre ikke var kommet noget til han prøvet at komme op på bene men det var lidt svært da hans bene føltes mærklige han hadet bar over krop han nægte at gå i skorte eller over trøje da det bar ville gå i vejen " er de oki ??" sagde han stille

[noah]

Noah nåede kun at registrerer at noget meget højt, og noget meget hårdt gik ind i hende. Hun snurrede rundt på hælen, og undgik med nød og næppe at blive mast af denne 'kæmpe' som hun på forhånd døbte ham i sit hoved. Med sine små 2 meter, var han det jo også når man sammenlignede med hendes 164. cm.

Hun tabte kurven, men skænkede den ikke megen tanke. Hun faldt bare på knæ ved ham, rørte forsigtigt og usikkert ved hans bare skuldre og rakte ham så en hånd da han talte. Hun smilede venligt til ham, på trods af et øjebliks irritation fordi han var gået ind i hende, og nikkede. "Jeg har det fint.. Er du ok?"

[haze]

det det må de altså meget unskylde men i det her vær er det svært at gå i sær for mig "
haze to stille hindes hånd og kikket lidt på hinden hun så også lidt fattie ud han kikket lidt ned på hindens ting " hvad er det du segler det ser fint ud " hazes ræve høre stod lige op og var nus over det hun hadet der det var vel bare hans ræve evner som gik ind lige nu haze kikket spørgerne på kvinden som stod for and ham og hurtigt svaret han " haze " med et glad og varmt smil på læben selv om haze hadet set meget mod gang så prøvet han at holde det oppe i mange år hadet
han ikke vist hvem han skulde være hos de onde eller oprøret eller den gode side
det hele kørte stade rundt i hovedet på ham det var ikke altid til ag sige hvor dan
hans dag ville gå den gik bare efter hans minger men sådan skulde det jo også helst være ikke sandt

[noah]

Hun hævede det ene øjenbryn, da han ikke svarede på om han var ok. Hun tog det dog, som om han var det, da han ikke virkede som om han havde overdrevent ondt. Hun skævede til sin kurv og bøjede sig for at samle de ting der var faldet ud op. "Knyttede armbånd, halskæder.. Simple ting." sagde hun med et let skuldertræk, smigret over at han havde rost hendes arbejde. Hun smilede til ham, "Tak. Mit navn er Noah." sagde hun med et let nik og rejste sig op da tingene igen lå i hendes kurv. En smule mere rodet, men det gjorde ikke noget... Det lod ikke til at noget var gået i stykker. Det var betryggende at vide.

[haze]

haze smilede lidt men kappen dækket lidt " hvor skal du hen? "sagde hans og kikket lidt på Noah hun virket til at være en ra person men var hun nu også det det tilvend haze meget på stille og orlige " er det ikke lidt koldt at rande rundt i det der tøj" haze hævet øjetbrunet stille og rolige de grålige øjne var dog knipet lidt sammen for den kolde vind der kom vis hun ikke hadet et sted at være kunde han godt gi et værelse væk til hinden vis det var hun skulde ikke betale noget som helst vis det var haze snøfte lidt han var ikke bange for folk kund dem som han kunde føle ikke var så sjovt haze fumlet lidt med sit svær for at sætte det rigtigt det hang lidt skævt på beltte det var ikke så godt for så gjord det det lidt svære at få det op

det stille og rolige smil forsvandt igen da han så nogle men som ikke var helt så venlige det så de i var fald ikke ud til at være og de kikket på dem haze var klar med sit svær vis der skulde ske noget men det var nok ikke sikkert

[noah]

"Jeg skal bare hen på en kro.. Ville gerne undgå at sove ude i den kulde." sagde hun og gøs let. Så grinede hun stille, blidt og ikke af ham. Bare af selve spørgsmålet. "Det er da dig der er lettest klædt på. Fryser du slet ikke?" spurgte hun undrende, og hentydede til hans bare overkrop. Jo.. Selvfølgeligt frøs hun en smule, men det var til at bære. Man vænnede sig til det, relativt hurtigt. Hun havde haft noget overtøj i starten, men da havde hun kun været 6. Nu hun tænkte over det, varede det faktisk kun få dage før hun fyldte 19.

Hun havde penge til at betale for sit værelse.. Heldigvis. Hun havde også ekstra med, hvis det blev nødvendigt. Både til hende, og til hesten. At hun helst ikke ville bruge af dem, var en anden sag. De gik til en kappe, så hun kunne holde varmen bedre i hverdagen. En kappe hun meget snart ville have råd til.

[haze]

haze køldet sig ldit bag hved øret "nar det er ikke så slemt det bider ikke regtit på mig " sagde han glad han tænkte sig om inden han spurte frem igen " bor du på gaden ? " det var nok lidt dumt at spørge om men han kunde ikke rigtigt finde på andet men det skulde nok komme jo han fik lidt ondt af hinden ørne lage ørne lidt ned og så på sin kappe stille tog han den af og tog den om kræng hinden stille " her den ville holde dig varm... nu skal du høre jeg har et Ekster værelse du godt må få uden at betale for noget og vis du mangler ting skal du bare sige til så skal du ikke gi så meget " sagde han stille med et sødt smil han lage hoved på skrå og vente på et svar det kunde jo ikke gå hun gik her ude helle vinteren og bo på en kor haze fumlet lidt med sin pung han var lidt flov han ville godt hjælpe hinden for han viste godt hvordan det var at være fattig meget men det var jo op til hinden selv vis hun hadet lyst til det

[noah]

Hun lo stille, ganske blidt og undskyldende. "Jeg hører faktisk slet ikke til her.. Jeg bor i Frontiera. Men visse ting er ikke til at få, hverken i grænselandet eller Darklia. Så derfor befinder jeg mig, af og til her." sagde hun venligt. Hu skuttede sig let da han lagde kappen om hende og rødmede svagt.. Hun var ikke vant til at tage imod hjælp i dén grad. "Jeg ville sætte pris på et værelse... Selvom jeg har et hjem, er det småt med penge. Jeg vil dog gerne betale dig for besværet. "sagde hun venligt, sendte ham et strålende smil der afslørede en række af perlehvide tænder.

Noah var smigret over hans opmærksomhed, og lidt forbløffet over at hun tilsyneladende appellerede til hans beskytter gen. Eller var det blot medlidenhed? Noah vidste det ikke. Hun lignede vel ikke en der levede på gaden? Hun var ikke tynd, men ikke så tynd som en der sultede. Hun var påpasselig med sit udseende på dét punkt. Hun bed sig let i den buttede underlæbe, og så op på ham, "Sikker på du ikke fryser?" spurgte hun, for hun ville ikke tage kappen hvis han gjorde. Hun nød at have den på, den var allerede varmet lidt op af hans kropsvarme, og det var rart. Men hun ville ikke på bekostning af hans helbred..

Personerne med de onde hensigter skænkede hun ikke en tanke. Hendes opmærksomhed var rettet imod Haze.

[haze]

haze nikket " jeg er helt sikker du må godt have den på " et stille og varmt smil kom fra ham stille og rolige vente han sig " når skal jeg vise dig vej hjem til mig " han lage arme lidt ud så hun kunde stikke sin ind melme hans haze hadet ikke todet han ville føle den følelse igen en varme brdet sig lidt over hans krop haze rystet på hoved sidst gang han forelsket sig gik det glat
han hadet lovet sig selv ikke at falde for nogle kvinde i byen så længe han levet men godt nok var hinde her jo ikke fra byen?? men fra den gammel græsrige stille smilet han og lage hoved stille på skrå " jeg kommer fra det sted " sagde han rolige og vente på de skulde gå haze hadet helt glemt de personer som holdet øje med dem vis penge var små kunde hun da godt bo hos ham " penge skal de ikke tænke på dem har jeg rigelige af " sagde han stille og rolige med det varmt smil haze viste ikke helt hvad han skulde gøre han var god herte men han hadet også sin svag heder

haze hadet mange ar på Kroppen og man kunde se at han ikke ha haft et nemt liv overhovedet det gjord også lidt ondt af og til men det var ikke rat meget men lidt stille lage haze ørene ned igen

[noah]

Hun tøvede et øjeblik, men stak så armen ind imellem hans og smilede. "Hvad fik dig så til at komme til Nirelia?" spurgte hun nyskerigt, og nikkede så. Lidt genert, og overasket, men glad for at kunne gemme den mængde penge. "Jamen så siger jeg mange tak.

Noah lagde godt mærke til alle hans ar, hun bed sig let i læben. Hun mærkede et stik af medlidenhed med ham, men han bar jo sværd.. Måske var han kriger? Eller noget i den stil. Det konkluderede hun udfra de mange ar og det gode sværd. Det var vel noget han selv havde valgt..
Selv havde hun intet tilovers for krig og mord. Hun havde måske et ret gråt forhold til loven, men døden var noget hun havde respekt for, og mange gode mænd og kvinder døde i krig.

[haze]

Haze sukket stille og rolige men sage ikke noget i staten " jeg kom fra et børne hjem " stille lage han ørne ned igen det var ikke hans bedste tid overhovedet stille og rolige vente han hoved jeg har været mange steder både her og hos Doringe zill jeg viste ikke hvad jeg skulde gøre af mig selv da jeg ikke var så gammel der jeg forelsket mig i en kvinde som skulde vise sig at være ond blive forfyldt af gale da Droinge før dem vi haft haft døde af sådan en som mig siger rygterne levet i fattig dom i mange år så jeg ved hvordan det er ikke at have mange penge " stille lage han hoved ned og logget øjne stille og rolige en tår tildet ned af ham minderne gjord ondt inden i ham virklige meget " og så kom jeg til sidst her " sille sukket han og mærket den bidende kulde i hans øre haze kunde ikke helt lide at snakke om sin fortid for det gjord ham bare lidt ved over hvordan folk behaldet hinanden men han hadet vennet sig til det

[noah]

Hun så op på ham da han nævnte et børnehjem. Så smilede hun stille, på trods af hans triste historie. Hun gik ind foran ham og tørrede nænsomt tåren bort med en fingerspids. "Du skal ikke være så ked af det. Det er et overstået kapitel i dit liv - Se fremad. Du har resten af dit liv foran dig.. Du skal nok finde en ny kvinde at holde af." sagde hun, varsomt. Hun ville ikke såre ham, bare gøre ham i bedre humør.

"Jeg kommer selv fra et børnehjem." sagde hun, lidt overasket over at hun havde mødt en der også gjorde det. Det var næppe det samme hjem de havde boet på, for hun genkendte ham ikke som nogen dér fra. De havde meget få halbier.

[haze]

haze stoppet stille op og med et lidt triste øjne så han på Noah han lage stille hånden på hindens kind og nusset den " tja det gør der vel men smerten var for stor " stille fjerte han hånden fra hinden igen han ville ikke virke på trange stille så han ned og rødmet lidt over det han hadet gjordet vis hun var kommet fra den samme børenhem så kunde de måske ha gået på den samme mulige vis men det var ikke sikkert kun meget lille chance for det haze så stille i øjne på Noah og et stille smil kom frem fra ham

" skal vi forsætte søde " sagde han sødt og med lidt charmerende øjne til hinden hun forstod ham det var forøste gang nogle hadet gidet sig tid til at høre på hvad