|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Oct 30, 2011 20:39:28 GMT 1
Tom nikket stille og rolige ti Mys mens hovet stille Gled ned mod stoffet ” her er Pengene ” kom det rat fra tom mens han tog stoffet i hænderne og lage hovet på skrå stille gik til bage og lod mys købe sine ting færde der hadet enlige været stille fra droninge Zille i lang tid mund hun Pyntets på han kikket let i sin bog for Magi han skulde lære en ny besværlse men det var svært for ham fortiden men han skulde nok komme i gang med det et rolige smil kom over tom mens han vente et varmt blik hen mod mys det var ikke til at sige hvad der skulde ske med ham men han ville heler ikke tænke på det overhoved for tiden gik sin gang og vis han skulde væk fra den her jord så skulde det være i kamp
|
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Oct 30, 2011 21:08:51 GMT 1
Myst så lettere undrende på ham efter han havde betalt for tingene, eftersom hun jo allerede betalt for tingene da hun havde bedt manden om at ligge tingene til side til hende. "Skulle vi ikke hjem til dig?" spurgte hun undrende for han stod jo og så i en bog, og så kom de jo ikke rigtigt videre derfra så hun havde jo lidt ventet på ham til at han betalte, tog stoffet og førte an eftersom hun ikke anede hvor han boede henne af.
|
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Nov 10, 2011 20:15:25 GMT 1
stille logget han bogen i mens Toms blik bliv, vendt mod mys " ungskyld jeg stod lige i min ejen verden?" han sukket stille og rolige lidt træt men god humør " jamen skal vi så gå " han smilet sødt til hinden og lage hoved stille gik han ud af døren og holdet den åbne for mys " damerne først " han bukket hovet stille og rolige mens et stille smil der stod han så mens han vente på at mys skulde komme på han håbet på at om kappen ville blive god og folt men vis de hadet den samme ide så kunde han godt forstille sig den for sig men nu måtte han jo se om de overhovet hadet det det var efter hånden længe siden at tom hadet spist noget godt men han måtte jo vente til han kom hjem før kunde han ikke få noget at spise
|
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Nov 10, 2011 20:44:51 GMT 1
Myst stod roligt og betragtede ham med et sødt smil for alle kunne jo have sådan nogen tidspunkter hvor man var lidt væk eller foretrak at være lidt væk for at glemme alt for et sekund og bare slappe af. Selv da han gik ud af døren så hun roligt efter ham selvom blikket blev lettere undrende da han sagde damerne først til trods for han faktisk havde gået først så det gav ikke meget mening.
Hun rystede kort på hovedet stadig med et smil på læberne, inden hun gik efter ham og ud af butikken så han kunne vise hende vejen hjem til sig så hun kunne komme i gang med den kappe til ham.
|
|
længe siden 
