Leo hvor er du?

[Turo]

Turo så på hende, "det skal jeg nok" sag hun stille og så på hende, hun følet en vis vrede fra Neimi men sag ikke noget, hun så på hende og der efter hen mod starfire og var stille længe for hun så på hende, "så..du kender også gambit?" spurt hun stille og så på hende, hun pille lidt ved blomsterne, mens hun ellers bare kigge på Neimi og smile en lille smule. "jeg vist ikke han hade en kæreste..faktisk ved jeg intet om ham.. ud over han ikke kan lig at blive kaldt Hr. og åben bart kommer ud i en del balade" hun så på hende før hu så op i himlen, Turo kunne ikke lig gambit på den måde over hovede, hun var bare hans rengøringskone det var sådan set det, hvad kunne han også se i hende hun var jo ikke en gang fuldblods vampyr hvilke hun på en måde var ked af men på den anden side ikke rigtig.

[Neimi Silvertung]

Neimi så roligt mod skoven indtil Turo spurgte om hun kendte Gambit også så vendte hun roligt imod hende og smilede skævt mens hun tog om hendes hår og løftede lidt op i det så det afslørede mindst 4 bidemærker efter vampyrer. "Mindst 2 af disse er fra ham, så ja det kan man vel godt sige" sagde hun roligt med det skæve smil men så vidste Turo også hvor tæt Gambit havde været på hende siden hun havde fået de her bid om det var frivilligt eller ikke nævnte hun intet om.
Hun lod igen håret falde inden hun svarede hende "Jeg er ikke hans kæreste, den mand kan ikke holde sig til en kvinde...Selvfølgelig kommer han i ballade, han drikker, snyder og spiller hele tiden foruden at hans føde jo er blod så han dræber jo folk og det giver flere sure folk"

[Turo]

Turo så på hende, "gjorde det ondt?" spurte hun med hensyn til bide mærkerne, hun burte enlig hvide det hun bed jo selv i dyr for at få blod, så det var måske et lidt mærkelig sprøgsmål. hun var heldig vist ikke så tæt på Gambit og hun hade heller ikke lyst til det, hun så på Neimi og pille bare ved blomsten, "tja ballade ved jeg.. jeg har set nogle af de typer han snyder" Turo huske godt hun hade løgen for mænden der ledet efter ham, for han ikke skulle få ballade men mere hun gad ikke de kom og smadder huset når hun lige hade knogle hårdt for at gøre det ordenligt at bo i igen, hun gav en blomst til Neimi og smile. "her.. man siger gule blomster brunger lykke vis man plukker dem en solskins dag " hun smile og så bare på Neimi med et vennelig blik.

[Neimi Silvertung]

Neimi trak ligegyldigt på skuldrene ved turos spørgsmål om det gjorde ondt "Selvfølgelig men det er ikke det væreste jeg har oplevet, det er faktisk lidt rart" svarede hun roligt selvom hun ikke rigtigt kunne beskrive hvordan hun havde med det for hende var det jo bare en rar følelse at nogen ville tæt på hende uanset om det var for at skade eller ikke. "Det har jeg skam også og set hvor hidsig han kan blive så han forstyrer mit arbejde bare fordi jeg ikke må være sammen med andre mænd, tror ikke en gang jeg må snakke med andre mænd hvis han er i nærheden" sagde hun lettere irriteret selvom det jo var noget som morede hende så kunne det også være irriterne når det forstyrede hendes arbejde. Hun rullede kort med øjnene og puste en hårtot væk fra hendes ansigt som var faldet ned.
Dog så hun undrende på Turo da hun rakte hende blomsten. "Hvordan kan en død plante bringe en nogen lykke? og hvad er lykke når det kommer til stykket?" spurgte hun undrende for hun kunne virkelig ikke se hvordan døde planter kunne gøre folk glade, den del havde hun nu aldrig forstået folk.

[Turo]

Turo så på hende og smile, "for mig er lykke når man er sammen med venner og dem man elsker, når de gør en glad og opmunder en, eller giver dig den tryghed du mangler når du er alene, for mig kan en blomst gør mig glad fordi dens duft minder mig om ting fra min barndom, hvor jeg virkelig var lykkelig selv om min familie var fattig, så var jeg virkelig lykkelig... for mor passe på mig, kramme mig og var der altid for mig" hun smile og så på Neimi hun forvente hun ikke forstod hende, men det var hende lige gyldig det var sådan hun forstod hvad lykke var, "en blomst kan symboliser mange ting, et venskab for selv om blomsten før sætter den frø og der kommer ny og lige så smukke blomster op, lige som et venskab den dør aldrig helt og vi glemmer dem aldrig de vil altid komme igen en dag, og hvem ved måske kommer der flere dejlig venner eller familie medlemmer uden vi ved det.. man er nød til at vær positiv og så på de lys side af ting i steden for de negative" turo smile og lag blomsten hos Neimi hun så på hende "beklager vis jeg snakker for meget" hun bukke undskylden.

[Neimi Silvertung]

Det ene øjenbryn blev let hævet da hun så undrende på Turo, lidt som om det kvindemenneske var ret tosset. ”Famillie gør da ikke en lykkelig? De slår, mishandler og tvinger en til ting man ikke vil.. Venner er der kun for at udnytte en ligesom man udnytter dem” sagde hun lettere undrende for hun kunne virkelig ikke forestille sig Turos version af hvad lykke var, for Neimi var lykken jo at være fri til at gøre som hun ville. Så hun rystede bare på hovedet og så ned mod skoven igen for hun vidste ikke hvad hun skulle sige egentlig, det hele virkede komplet tåbeligt i hendes hoved så det var bedst ikke at sige for meget.
”Sandt en blomst kan symbolisere noget godt, så længe man ikke plukker den og dræber den.. for der spreder den kun glæde i meget kort tid inden man glemmer den helt og dræber den næste” svarede hun en smule fjendt men sådan var hendes holdning, Hun forstod jo virkelig ikke hvorfor folk gav hinanden døde blomster, hun kunne forstå det hvis man lavede en smuk have for en person men ikke ligefrem plukke en blomst og dermed dræbe den blot for at glæde en person for nogen dage.. Det var jo som at dræbe en person man havde kendt i meget kort tid og hadet, så meget man dræbte personen, tilfredsheden ville jo kun vare kort inden den igen var glemt.