Fanget.........

[cas]

Endnu et vædemål havde ført Casandra ud på usikre veje, hun gik rundt i labyrinten midt om natten med en olielampe og vidste egentlig ikke hvad der var frem og tilbage. De havde snydt hende havde de, for hvis hun ikke kunne komme ud, skulle de se hende i kjole og det nægtede hun simpelthen, så måtte de komme ind og hente hende. For hvis hun ikke selv kom ud inden solnedgang, så blev det kjolen de valgte. Man kunne høre dem uden foran, hygge sig med deres mad, sprut og tobak, selv gik hun med sin flaske rom og drak af den.
"Sådan nogle snydepelse! Jeg hader landjorden!" Brokkede hun sig, imens hun gik og prøvede at finde udgangen. Hun havde en hvid løs skjorte på, samt et sort corsage der formede hendes bryster og viste dem frem, hendes ben var beklædte af de brune slidte bukser og der var et brunt og rødt klæde om hendes pande. Det lyse hår hang som altid om hendes skuldre. De sorte støvler traskede videre, hun følte at der intet skete, at hun gik i ring og det var til at blive vanvittig over. Dog mistede hun aldrig grebet og gik i panik, sådan var hun ikke.

[haze]

haze hadet prøvet at komme ud af abyrinten han syntes den var god til at træne sin Evner haze prøvet at snyse sig frem til ud gang han kunde godt lugte der var fremmet til stede hazes hale vifte lidt frem og til bage men da han kunde fornemme at en person nærmet sig ham en fremet han knuret lidt og tog et svær frem og gik hen mod cas haze viste ikke hvem det var men det var rat af vide der var nolge men nok ikke en som han hadet i takerne haze kom nu stille ind i den bane hvor cas var mund det var en venlige en eller en ond det kom vel and på persons persolihed

[cas]

Som hun bare tonsede af sted, stoppede hun brat op da hun så en der holdte et våben, hun grinte lidt og skød hoften til siden mens hun så intenst på ham. Nu havde hun da en at bruge tiden med, hun hævede flasken og lod den møde hendes læber som hun drak en ordenlig tår af flasken som var ved at være halvtom.
"Jamen halløj med dig, du behøver ikke have sværdet fremme, men mindre du bedst kan lide det sådan." Grinte hun, Casandra var altid pervers og provokerende, hun gik med glæde ind i en kamp, men her ville han have svært ved at vinde over hende, der var jo ikke andet end skygger alle steder. Til hendes fordel. Hun gik lidt frem mod ham, men stoppede en meter fra ham og bukkede så med et fnis. Der var ingen grund til at skade ham lige nu.

[haze]

jeg syntes nok jeg kunde lugte en i nær heden " sage han mens han stak sværet ned i sin skede igen vad and gik mørke hadet haze ikke noget problem med at se det da han var halv ræv haze kikket lidt på hinden han hadet ikke set sådan en som hinden før haze stod der hvor han stod for han var bange for at skrame persone som stod for and ham " hvem er du og hvorfor er du her inde " haze viste ikke helt hvad han skulde state med eller sige men der var vel en grund til det hun var her haze vifte lidt med sin hale så man kunde se den i måne lyste haze ville ønske han kunde være en mennske men han var som han var

[cas]

Et kort grin kom fra hende, hun gik bare tættere på ham mens hun så ham an, han så sjov ud med hale og øre, sådan nogen havde man ikke ude på havet.
"Mit navn er Casandra, jeg er vidst ved at tabe et vædemål, så jeg bliver bare herinde indtil de kommer ind efter mig." Hun havde et charmerende smil på læben, hun var langt fra som andre kvinder, hun var en for sig og det kunne tydeligt ses, høres og mærkes når det kom til stykket. roligt gik hun lidt tilbage, så ham lidt mere an og nikkede så, han så faktisk slet ikke så dårligt ud. Casandra satte lampen fra sig og satte sig, hun var helt klar på en samtale og lidt selvskab i mørket.

[haze]

haze viste selt ikke hvad han skulde sige lige nu ville hun have en samtale i gan haze satte sig let ned " hvad for et vede mål er det du har ??" hazes øre gik lidt frem og til bage i forvirne hvad var hun for en tybe hun hadet et chamerne smil på og hun virket til at være en som kunde finde ud at slås en kvinde efters hazes smag men han var ikke inter serte i kvinder lige nu han hadet håbet i lang tid men der bliv bare hved med at falde dårlige ting om ham noget han ikke kunde gøre for " hvad er du enlige ? haze viste ikke helt hvad han skulde sige eller gøre lige nu men han måtte vel se tiden and

[cas]

Det var jo en lettere lang forklaring, men der var ikke meget andet af gøre.
"Jo ser du, Haze..... Jeg vil aldrig nogensinde tage en kjole på, så nogen mænd ville væde med at jeg ikke kunne komme ud af labyrinten. Jeg siger aldrig nej til et vædemål og slet ikke når jeg kunne få hvem af dem jeg ville hvis jeg finder ud. Men hvis jeg ikke gør, skal jeg have kjole på og så må de alle få mig. Jeg troede virkelig jeg kunne finde ud, men det lader til at gangene ændre sig...." Forklarede hun og så lidt eftertænksom ud, hun hadet når folk ikke fortalte hende sådan noget, det var jo ret snyd og hun følte sig ret røvrendt. Et svagt smil gled hen over hendes læber, hun forsvandt i skyggen hun sad i og dukkede op ved siden af ham.
"En skygge." Hviskede hun så i hans øre, med et drillende smil og et intens blik i de brune øjne.

[haze]

haze smilte stille og kunde ikke lade vær med ar grine let af hinden " det er altså ikke særlige svært at finde ud her fra jeg kan gøre det huriger ind nolge anden " svaret han rolige han lente sig let for at se hinden i øjne han var ikke bange for at snakke med ander mennsker hoverhovet haze så rolige om kræg og lage hovdet på skår " det da dumt at vede hvem man ville ha skal det ikke være ud for hjerte eller er du sådan en som er hutit ude " han smiltet stille til cas men han kunde jo tag fejl haze lage sine øre gilde lidt rundt for at lytte om der var ander haze ville ønske der måske var en måde han kunde hjælpe på men det var der vist ikke helt hvordan han kunde jo hjælpe den framet med at finde ud men vis det var et veed mål kunde han jo ikke blade sig eller hvad vent hun hadet vædet om at komme ud men de hadet ikke sagt noget om hun kunde få hjælpe fra en som aller rade var der

[cas]

Der gled et smil hen over hendes læber.
"Jeg tager det som det kommer. Nogen gange trænger jeg til at blive tilfredsstillet, livet på havet kan være ensomt." Lød det fra hende, hun sad stadig lige ved siden af ham og lod sine fingre danse op af hans arm, før hun igen forsvandt og dukkede op foran ham i skyggen. Der var ikke mange skygger at arbejde med når olielampen lyste op, så hun lagde sig tilbage og slukkede den så der blev mørkt. Hun vendte sig hurtigt til mørket og så på ham, månen lyste alligevel så klart ned over dem når skyerne var drevet væk.
"Det gør du måske aldrig?" Spurgte hun så med et skævt smil, der var ikke mange som hende og mandskabet på deres skib, men det var nok fordi de var kvinder og opførte sig som ingen kvinde burde opføre sig.

[haze]

haze så let ned og sukket mens smilet forsvadt " jeg har mådt mange kvinder men det har bar leget med mine følser fordi jeg er den som jeg er " haze sukket let han kikket let op mod månen og gøs let hved det hun gjord hved hans arm " du sejler på havet det må være mere spænde ind at være vagt for en Droinge " svaret han rolige mens ørne lage sig let ned han ville ønske han kunde gøre noget men det kunde han ikke regtit han ville ønske han kunde med ud og se verden på vandet men han hadet lovet en at finde ud af hvem hun var først og så sit job haze kunde ikke regtit lide den nye droinge der var hun tog sig ikke regtit af de fatti som han self hadet lyst til at tage sig af folk fortsod sig ikke på ham stille lente han sig let til bage og lukket øjne i " vor ville jeg ønske jeg kunde gøre som dig " svaret han rolige og sukket let " men jeg er bange for at jeg ikke kan lige nu " sage han stille og lod sin ørne faldet let ned

[cas]

At han blev trist, gjorde hun fik lyst til at muntre ham op, det gjorde det altid, triste ansigter skulle fjernes. Casandra stilte sig op på alle fire og kravlede helt tæt på ham, hun så ham lige i øjnene mens deres ansigter fra en cm fra hinanden.
"Så kom med, vi er tit i Darklia, så du kan altid komme tilbage igen." Hviskede hun så lokkende, for hvis der var noget de andre ville blive glade for, så var det en mand om bord. Cash var en meget nærgående type, hun elskede at overskride andres grænser, det morede hende og hun nød det jo. Der var intet skønnere. Hun duftede af rom, det var tydeligt og klart hvorfor, men hun var ikke fyldt, ikke endnu i hvert fald. Og det krævede lidt mere, sådan som de drak til hverdag. En flaske rom var jo hverdag for hende.

[haze]

haze så lidt med store øjen på hinden han viste ikke hvad han skulde sige rolige kikket han let væk fra hinden men smilet stille og rolige igen haze lage stille en hånd på hindens kind " jeg kan ikke lige nu jeg har et løfte jeg skal holde søde " svaret han stille og rolige mens han håbet hun forstod ham "ser du jeg har en pige som ikke hved hvem hun er eller jo hun hved hvad hun heder men ikke sin fammile " haze kunde næsten ikke lade vær med at smilet han rolige mens han kikket lidt ned af hindens rug den hader meget fine fomer men hun kunde nu godt trnege til et bad men det var der en grund til når hun sejlet så meget rundt haze kikket lidt " og jeg er en mand der holder sit ord men når det er gjordt færdit ville jeg måske godt for så er der nok ikke meget for mig at komme efter " svaret han rolige

[cas]

"Hvor er du da bare sød." hviskede hun, lod sin næse ramme hans mens hun smilte lusket og havde et forførende blik. Casandra elskede at lege med mænd der var så artige og trofaste, hun elskede at lokke dem med sig, nyde dem og lade dem smage noget af det virkelige liv. Det søde og gode liv, havet havde så meget at byde på og en af de ting var blandt andet Casandra.
"Når hvad skal vi lave?" spurgte hun så drillende og puffede let til ham i håb om at han ville flade baglæns ned i græsset. Det var virkelig en perfekt nat, hun holdte langt fra sit ord, der kom tit ikke andet end løgne fra hendes ellers noget smukke læber. Sådan var det nu en gang, pirater var jo sådan og hun elskede sit liv.

[haze]

haze viste at han ikke kunde gøre det lige nu " jeg tækte på at vi skulde finde din ud gang så du ikke taber vedet målet " sage han rolige han var godt nok hved at falde lidt ned på jorden men han var ikke meget forsådan noget lige nu men det fik rejst sig op haze viste ikke helt hvad han skulde gøre af sig selv lige nu han var ikke vand til at måde en kvinde som var så hurtit det føltes bare let forkert men haze lage sig stille ned for hun beder kunde se ham men vis det kun var for at til fres stille sig var han ikke meget for det

[cas]

Det var sjovt at han var så stille, hun måtte bare udnytte dette her.
"Du ønsker måske ikke at jeg er her i labyrinten med dig?" Spurgte hun så, med et undrende blik, dog skuespil fra hendes side af, intet man kunne gennemskue. Casandra endte med at trække sig tilbage og glide ned i græsset mens hun vred sin krop lidt. Så greb hun ud efter sin rom og hældte den varmende væske ned mellem sine læber, hun sukkede nydende da hun havde drukket det og stilte flasken fra sig. Hun skød brystet lidt op, strakte sin krop og lagde benene over kors og armene om bag hovedet for at kigge op himlen. Ude på havet var himlen mere stjerneklar end her, hvorfor vidste hun egentlig ikke. De høje hække gav nu en hygge, det bragte en tæt på den man var sammen med og det havde hun bestemt intet imod.