Tyven

[Dragan]

Han så hende lidt an med et vurderende blik, hun så ikke ud til at være ret gammel, selvom han egentlig var ret ligeglad med hendes alder eller med hende i det hele taget, han kunne j også være ligeglad han skulle jo ikke bruge noget at det til noget. Han var begyndt at kede sig rimelig meget efterhånden og havde taget en lille skinnende sølvdolk frem som han stod og drejede lidt mellem fingrene mens han så vurderende på hende

[Misaki]

Misaki tråte et skridt tilbage "s..sølv" sagde hun uroligt og hendes aura ændrede sig

[Dragan]

Han kunne mærke hun var urolig og hun virkede ikke helt tryg ved det hele, selvom det vel var forståeligt det var langt fra unormalt de fleste frygtede ham og stort set alle der kendte ham ville heller ikke være meget for at være i hendes sted nu "Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at dræbe dig.. Ihvertfald ikke endnu.." sagde han roligt hans stemme var ikke truende eller noget, men var alt for rolig og afslappet hvilket i sig selv kunne virke mere skræmmende end de fleste trusler, for så var det aldrig til at sige hvad han kunne finde på, og det var det jo ikke i forvejen. Hun kunne godt prøve at flygte, men det ville i sidste ende nok bare ramme hende for ham ville utvivlsomt kunne stoppe hende før hun nåede væk, og så ville hun helt sikkert blive straffet og det ville bare forværre hendes situation

[Misaki]

"hvem er du?! snakke sådan du har ikke en betydning for hvornår jeg skal dø eller ej! " råbte Misaki hun virkede mere aggrasiv nu eller måske bange men hun ville ikke ha han snakkede sådan det var ikke acceptabelt i hendes øjne

[Dragan]

"Der tager du fejl.." sagde han roligt uden nogen synlig ændring i hverken stemme eller ansigtsudtryk, selvom han var godt tilfreds med at kunne mærke frygten begynde at stige i hende "Lige nu har jeg betydning for alt.. Jeg har magten over dit liv og din skæbne lige nu, jeg kan slippe dig fri eller jeg kan give dig en langsom, smertefuld død.." han lyste tydeligt op ved tanken, da han elskede at indgyde frygt i folks hjerter, og påkalde andre ulidelige smerter eller tage en andens liv, han nød at torturere og dræbe folk, og han ville heller ikke tøve med at gøre det mod hende, så det ville være dumt at give ham en grund, han var fristet nok allerede. Han havde dog endnu ikke svaret på hendes spørgsmål om hvem han var

[Misaki]

"tsk" sagde Misaki og var opmærksom man kunne se hun var i forsvars stilling. Hun sank en klump *hvorfor opføre han sig sådan* tænkte Misaki

[Dragan]

"Du ved virkelig ikke hvem jeg er gør du?" sagde han roligt, selvom det godt nok var lidt usædvanligt hun ikke havde en ide om hvem han var, da de fleste kendte ham også ovre i Nirelia, eller havde ihvertfald hørt om ham, selvom han allerede havde bemærket for længe siden hun tydeligvis ikke vidste hvem han var. "Du kan prøve at flygte nu, eller du kan prøve at kæmpe imod, men det vil i sidste ende bare gøre det hele værre for dig selv når du fejler.."

[Misaki]

Misaki løb hun var hurtig megte hurtigt endag og løb ind i befolkningen og ud i skoven hvor hun forvandlede sig til en ulv og løb stadig væk uden at se sig tilbage

[Dragan]

Han kunne nemt have kastet en forbandelse mod hende og stoppet hende, men istedet satte han i løb og fulgte efter hende. Han løb rimelig hurtigt og havde ikke de store problemer med at følge med, og desuden kunne han se hvilken vej hun løb, og havde en rimelig god ide om hvor hun var på vej hen. Han fulgte løbende efter hende ud i skoven, og kunne se hende længere fremme og skød nole forbandelser efter hende da han var tæt nok på til at kunne ramme, mens han stadig fulgte efter hende

[Misaki]

Misaki undve og sprang ned i en flod fra en lille klippe

[Dragan]

Han fulgte efter hende og skød nogle flere forbandelser mod hende og nogle reb skød ud af spidsen af hans tryllestav og mod hende. Han havde ikke tænkt sig at give op, og før eller senere måtte hun blive ramt, hun kunne ikke flygte for evigt. Og desuden nu havde hun først udfordret ham ved at forsøge at flygte, så nu ville han jage hende til verdens ende hvis det var det det krævede, han skulle ihvertfald nok få fat i hende til sidst, og han havde ikke tænkt sig at give op før han gjorde det

[Misaki]

hun blev hevet med af stømmen og undve igen hun var hurtigt pga hendes reflekser *bare lidt længere_* tænkte hun med en udspekuleret plan