måneskin

[spurv]

liv kiggede roligt på ham, han havde ikke svaret hende på hvad han foretrak fløjt eller sang, men det måtte betyde hun selv kunne vælge, hvilket hun ikke havde noget imod. hun nikkede med et lidt mil til den fascinerende mand der sad i stolen over for hende. Liv spillede sjældent sådan for en kunde alene, når hun spillede for enkelte personer var det tit hendes venner, men hun vidste ikke helt hvor hun skulle stille shade. forsigtigt tog hun den lille sølvfløjte frem fra bæltet som hun havde sat om den fine kjole, hun var blevet puttet i. hun lod fingrende løbe kærtegnende over den, mens hun kiggede ind i ilden. hun havde sange hun kunne spille eller synge, men de fleste af hendes melodier opstod bare, og som hun sad med fløjten i hænderne og så på ilden kom musikken til hen, så det kriblede i hende for at fremføre den. hun førte fløjten til munden og lukkede øjende, da den første svage tone fandt vej, som lyset fra en stjerne i natten. melodien startede stille ud, som en mild nat, og en varm under tone sneg sig ind i den, som ilden de sad for an, den var smuk, og blid, mens den spændt sig i lyse løb over en dyn rolig undertone. i musikken var den længsel man føler når man kigger op mod stjernerne og fornemmer hvor lille mand er, men overskygget af den ro og frem, og varme ilde fra en kamin gav, en varme der gik ind i kroppen og gjorde en behagelig, og tilfred.

med musikkens toner svævede en gammel form for magi, en ukendt form, der ikke virkede på normal vis. den var en del af musikken og omsluttede alt der hørte den. selve rummet, og de omkringliggende værelser, folkene i dem, og selv de små usette dyr blev smittet af den. og en fred sænkede sig over huset, ingen romte eller sendte ordre, ingen virkede til at have travl, al forvirring og travlhed blev skubbet væk med musikken

Den gamle magi som liv uvidende spandt via musikken, virkede på samme måde som et normalt godt musik stykke kan på virke folk. den gik bare ud over at foreslå en følelse til dem der hørte den. magien satte følelsen ind i dem. upåagtet af hvad den der hørte det havde følt før, dannede magien den følelse i påhørens sind og hjerte som musikken foreslå, det var ikke en brat følelse der ramte en, den gled lige så stille ind i en med musikken. var musikken glad satte den glede i folks sind, men var den trist sorg. Den melodi liv spillede i aften bragte en frem med sig, lægslen lå svagt i baggrunden, men blev overskygget af en varm ro og tryghed, en tryghed som et ildsted kan med fører, men forstærket. og en stille glede ved bare at være.

[Deleted]

Musikken begyndte at fylde hans hjerte med fred, han smilte varmt og så bare på hende, men lukkede tit øjnene for at nyde musikkens smukke toner. Glasset med brændevin blev hævet i ny og næ, han nød det hele og stemningen gjorde han lod alle tanker om papirarbejde, frygt for vejret der kom og mange andre ting ligge. Det var længe siden nogen havde fået ham til at føle sådan her, noget der gjorde han fik tåre i øjnene. Noget som ingen andre end hans afdøde kone havde set! For ingen måtte se svaghed hos ham! Sådan var det bare, han var en hård mand i bund og grund, skønt han havde en kærlighed til folk og ting som mange ikke forstod. Shade så ind i ilden og så hans kone danne sig, som et gammelt minde, dansene blidt og smukt. Et suk kom fra ham, tonerne gjorde ham glad og selvom han savnede hans kone, mindede det ham kun om gode ting. En enkel tåre fik lov at glide ned af hans kind, men heller ikke flere, han mandede sig op og nød blot musikken og hans brændevin.

[spurv]

liv sad gennem hele musikken med lukkede øjne, og lod den bare glide gennem fingrene og ud i fløjten, den kom let og af sig selv, når hun tømte hovedet og bare lod sig glide ind i det. langsomt døde musikken ud efter at have spillet længe og vedvarende. musikken forsvandt blidt fra lokalet, men rungede ru længe efter at den sidste tone havde forladt fløjten, med en løfte om sol opgangen og den nye dag.
liv sad længe bare med fløjten før hun sænkede den og åbnede øjende igen. hun lod fingrene løbe glad over den før hun med et sagligt smil satte den tilmage i bæltet og kiggede op på Shade uden at sige, noget bare med et roligt smil. hun lagde ikke mærke til at hans kind var lettere fugtig af en tåre der var løbet, kun at han sad der og det virkede som om han havde nydt det. hun smilede blidt.

[Deleted]

Det havde været en fantastisk oplevelse, han sad bare og så på hende nu med et varmt smil. Han havde en rart minde hos sig nu, han ønskede at gå i seng med det, tidligt i seng for en gangs skyld. Det var sjældent at han havde det på den her måde, så han ville have det med sig for at få god søvn for en gangs skyld.
"Det var utroligt smukt." Sagde han så blidt, roligt hældte han mere brændevin op, han ville ikke bare gå sådan i seng, han havde jo en gæst, selvom hver gang han kiggede mod ilden så han sin elskede danse som en engel med en nymfes sensuelle træk, den kvinde var savnet og han ønskede hende brændende ved sig igen. Desværre var hun væk, for altid og han kunne intet gøre.

[spurv]

liv så op på ilden og kiggede ind i ilden efter ham, da han talte til hende, hun brød ud i et stort varmt smil og så på ham med skindene øjne. " mange tak, ønsker de mere ?" spurgte hun sødt og vippede lidt, som hun sad der på gulvet i skrædder stilling, og lod fingrende glide ned over den fine kjole, det var en underlig følelse at side der i fin silke, og så var det stadigt lidt spøjst at han havde taget noget på der som han sagde matchede. hende gamle medaljong var røget uden for kjolen og hang og dinglede .

[Deleted]

Det havde været rart med noget musik, men han måtte gå til køjs, for han kom i tanke om alle de ting der skulle på plads. Shade smilte varmt og endte med at rejse sig.
"Hvis du ønsker det, kan du se dig lidt omkring, jeg vil gå op på mit kontor og ordne papir og derefter gå i seng." SHade bukkede som et farvel og godnat, før han gik op mod sit kontor. Der ventede sådan set stakke af dokumenter og mange andre ting han havde glemt alt om. Musik gjorde altid han fik ro i sindet, men det fik også ryddet op i hans tanker og så havde han altså pludselig meget at se til. Andet end kvinder. Og hvis der var noget han tog alvorligt, så var det hans ansvar som greve.

//out

[spurv]

Liv blev på herregården i næsten en uge, hvor hun spillede for Shade og hans familie. Om dagen sad hun nede i køkkenet ved tjeneste folkende, og sang eller lyttede. Når hun kunne komme afsted med det prøvede hun også på at hjælpe dem, men lagt hen af vejen blev hun høfeligt, men bestemt sat til at lave noget andet. Men Liv havde en god håndelag med folk, og de kunne ikke helt få sig selv til at smide hende ud af køkkenet. Liv prøvede at falde i søvn i sengen igen, men da hun ikke længere var udmattet kunne hun ikke falde i søvn. Næste da fandt tjenerne hende sovende på gulvet, og en enkelt nat faldt hun i søvn i haven. Hun fik også tid til at kigge på stjerner med Bastian, eftersom hun blev lidt længere end hun havde regnet med hun ville.Hun så ikke noget mærkeligt i at kigge på stjerner og spille for den søde tjener, men mere skete der ikke mellem dem, i hvertfald ikke fra Livs side, hun var for Naiv og for uskyldig i hendes sind til at opdage betydningen af Bastians opførsel. Men liv nød at være der, og hun tænkte på at høre Shade om hun måtte bruge stedet som sit vinter ly i år. Det var det mest normale for en skjald at gøre, når snen lå for tyg til at hun kunne vandre mere. Mange store herregårde havde en skjald boene or underholdning i den mørke vinter. Hvis Shade sagde ja ville hun komme igen om et par måneder, men Liv kom ikke tilbage for da vinteren kom var Liv forsvundet fra landet og ingen havde set hende.

( Shade du kan jo beslutte om det var meningen Liv skulle være vendt tilbage eller ej den vinter, eller om hans sagde nej:) men så er der lidt at spille på)

// out