Hjemme i varmen

[Mark Ash Paolini]

Hun kunne have stået resten af natten hvis det ikke var fordi Alamut havde forstyret hende. Så i stedet vendte hun sig rundt og så rasende på ham. "Nej selvfølgelig er alt ikke i orden. Den forbandet gruppe skal altid ødelægge vores liv sammen.. Hvorfor skal du altid få mig til at overveje at forlade dig?" spurgte hun vred for hun forstod det virkelig ikke men endnu en gang havde hun flere gange overvejet at forlade ham fordi hun måske ville få et mere roligt og lykkeligt liv uden.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut gik tættere på hende og sagde "undskyld gudinde jeg er rigtig ked af mit folk og jeg har fået dig til at mene det men jeg troede at det ville være nok med at flytte ud at landsbyen men det var det ikke så jeg håber på du vil flytte så langt væk herfra" han så ikke på hende han kunne ikke få sig selv til det

[Mark Ash Paolini]

Det var som at så et slag i maven da han snakkede om at flytte fra dette sted, hun ændrede i hvert fald ansigt fra rasende til at være nærmest opgivende og trist. ”Hvor skulle vi måske flytte hen? Nirelias skove er jeg udelukket fra og Darklias skove er for farlige.. Og jeg som havde drømt i flere hundrede år om at bo i skoven igen” sagde hun både vredt men også trist for hun kunne virkelig ikke se hvor de skulle flytte hen.. Godt nok var skovene store men vel ikke store nok når han snakkede om at flytte langt væk.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"så bliver vi her i skoven jeg vil bare have du er lykkelig" sagde han og gik lidt tættere på hende og sagde "men den her skov har mange minder som ikke er gode så jeg vil nok ikke sove min gudinde" han satte sig ned på jorden og så ud i luften og han begyndte at græde for første gang i lang tid

[Mark Ash Paolini]

Der ville ikke gå lang tid før hun ville give helt op for at få et liv sammen med ham virkede så langt væk, ja nærmest håbløst selvom de nu havde klaret det så godt indtil hans mareridt var begyndt. "Jeg kan ikke være lykkelig så længe jeg er sammen med en plaget mand" sagde hun nærmest opgivende og så i retningen af hvor grænsebyen ville være, for hun vidste hvad hun måtte gøre selvom det gjorde ondt i hendes hjerte. Hun så kort på ham igen inden hun sukkede "Pas godt på vores børn" sagde hun stille inden hun begyndte at gå imod byen igen..

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så hurtigt op på hende og sagde "hvor skal du hen gudinde" og han rejste sig hurtigt op og begyndte at gå efter hende og sagde meget bange "hvad vil du gøre" han var blevet helt hvid i hovedet han var bange rigtig bange for Myst ville forlade ham og deres børn

[Mark Ash Paolini]

Myst stoppede op da hun hørte han fulgte efter hende så hun vendte sig rundt imod ham og gik hen til ham hvor hun lagde hånden på hans kind. "Vi bliver jo nødt til at stoppe det her. Jeg bliver nødt til at tage til Brothel for at se om Sol er der, hun har sikkert en eliksir der kan få dig til at glemme" sagde hun roligt med et lille smil, for hun havde da tænkt sig at komme tilbage. Hun kunne for alt i verden ikke forlade hendes børn uden videre.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så på hende og sagde "tak gudinde og god tur" og han kyssede hende på panden og gav hende et hurtigt kram og sagde "og vil du også købe noget søde ting de små gudinde" og han smilede halvhjertet til hende han var ikke helt glad for hun skulle rejse uden at have nogen med til at beskytte hende

[Mark Ash Paolini]

Det stille smil fandtes stadig over hendes læber som hun kyssede ham på kinden efter hun havde gengældt hans kram. "Det skal jeg nok, men det er ikke ligefrem det der er det vigtigste" sagde hun roligt for hun vidste at Sols eliksire var ret dyre så det var kun hvis der var noget til overs. "husk børnenes mælk ikke må være kold når de får den, så lun deres mælk men hvis du brænder dig på mælken er den for varm for den" sagde hun roligt inden hun igen kyssede ham kort og begyndte at gå imod byen igen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"jeg har passet dem det eneste problem som måske kommer at de laver magi men det tror jeg ikke sker" sagde han og smilede til hende og begyndte at gå tilbage mod deres hytte og sagde lidt efter til hende "have en god tur til byen min gudinde" og da han nåede hen til deres hytte gik han ind til de små som stadig sov og sagde stille for ikke at vække dem "nu er det far som skal passe jer igen"

[Mark Ash Paolini]

Hun vidste godt han havde passet dem før men hun kunne nu ikke lade være med at sige nogen af de ting som han sikkert godt vidste efterhånden. Men det gav hende lidt ro at minde ham om tingene før hun tog nogen steder hen..


Hun nåede ikke til Brothel før solen stod højt på himlen, og det var kun fordi hun havde brugt hendes hurtighed bare så hun ikke skulle være væk fra hendes mand og børn alt for længe selvom det kunne jo tage tid hvis Sol ikke var der, så det var indtil videre kun et forsøg.
I Brothel blev hun modtaget med smil og kram fra alle de kvinder som var på stedet, ihvertfald dem som stadig arbejdede her. Selv hendes lille lærling fik et kram og kys på kinden fordi hun var glad for at være tilbage selvom det kun var meget kort, for hun studerede hurtigt det store rum og spurgte om Sol var til stede.. Men ingen havde set hende selvom hun nok snart dukkede op for de var ved at slippe op af eliksire så hun plejede at dukke op. Hvilket gjorde at Myst var nødt til at blive i Brothel.. Det tog hun dog ikke tungt for hun slog tiden ihjel ved at snakke med folk og lave mad sammen med de andre i køkkenet, mange sagde de havde savnet hendes mad men det var ikke noget der fik hende til at blive kun smile igen og sige hun savnede dem også men hun kom nu ikke tilbage.
Elveren Sol dukkede først op hen på aftenen med forskellige eliksire som kvinderne købte af hende og da det endelig blev Myst tur spurgte hun om kvinden ikke ville følge med hende i stedet for det var lidt pinligt at spørge om tingene her. Noget som Sol gjorde og sammen begyndte de på rejsen tilbage imod hytten alt i mens de snakkede om forskellige ting og blandt andet delen med den eliksir hun manglede.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Lidt efter alamut var kommet tilbage til hytten faldte han i søvn og et par timer efter da solen var på vej op vågnede de små og samtidig vækkede de samtidig vækkede de alamut og så han tog dem op talte lidt med dem mens han lavede mælk til dem og da det var færdig gav han dem mælken og fik dem til at bøvse så faldte de i søvn igen så han lagde dem i seng igen og tog noget brød og spiste det og ventede på Myst kom tilbage

[Mark Ash Paolini]

Det var nu et døgn siden Myst havde været hjemme for hun dukkede op først nær hytten sent ud på natten, nærmest på samme tid hvor hun havde forladt ham for en dag siden. Hun gik side om side med Sol som også kom med ind i hytten for at se om Alamut stadig var oppe eller om han havde forsøgt at sove alligevel, egentlig var hun ikke særlig glad for dette her men de blev jo nødt til at prøve noget.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Da alamut havde spist brødet lagde han sig til at sove men ikke længe efter vågnede han og gik ned til de små og så på dem en til Myst kom tilbage til så han rejste sig op og gik hen til døren og da han så at Myst var kommet tilbage gik han hurtigt hen til hende og gav hende et kram og kyssede hende på munden

[Mark Ash Paolini]

Myst smilede da hun så Alamut igen og gengældte hans kram og kys alt imens Sol, den guløjede elver stod i baggrunden og så lettere misfornøjet ud.. Myst var dog glad for at være hjemme igen "Jeg tog Sol med så hun kunne forklare eliksirens virkning bedre end jeg kan" sagde hun roligt og så sig kort over skulderen på Sol. Sol var dog ikke helt tilfreds med at være her kunne man se selvom hun da lod som om hun var hjemme og satte sig i en af stolene til de elskende blev færdige med hinanden.