Nye tider

[Elvolganta Chimorá Ambërâ]

Månen stod højt på himlen, dog skjult under et kraftigt dække af skyer, en voldsom storm raserede udenfor slottet, hagl og regn slog mod ruderne og afgav en let rungende lyd inde i den enorme tronsal. Over de seneste dage havde flere træer måtte opgive i slothaven, og enkelte steder havde tage selv måtte give slip, både på slottet men også hos mange almindelige borgere, rundt omkring i Darklia, hvilket havde bevirket at flere og flere var blevet uden hjem, og selv beboerne på slottet havde i disse tider problemer med at holde varmen. Høje brag fra et tordenvejr der nærmede sig, bulrede kraftfuldt gennem luften udenfor.
Elvolganta sad imidlertid blot roligt i tronsalen, umiddelbart ved Drazilla's sølvtrone, og slappede af, alt imens han i stilhed så på de høje vinduer, og regnen der slog mod disse, det var så voldsomt, så kraftfuldt, og dog så fredfyldt og ufarligt, den perfekte kombination af de egenskaber Elvolganta selv kendte til, og nød dette øjeblik i larmende stilhed, om ikke andet, så for en stund...

[Drazilla Dragoens]

Stormen uden for gjorde det ikke nemmere at være tjener eller slave i slottet for mange måtte skynde sig rundt og gøre rent eller gøre et forsøg på at lappe tage og vinduer som var gået i stykker på grund af denne uventede forårs storm som havde varet alt for længe nærmest. Noget man også kunne mærke på Zills humør for det huede hende ikke ligefrem at være lukket inde på slottet uden mulighed for at komme ud og se andre ting.
Den hvide tiger Genna og den sorte panter Kaos lå som altid i tronsalen dog henne ved en af væggene for de var ikke ligefrem glade eller trygge ved at det store væsen var i tronsalen og forstyrede deres normale værested. Zill selv gik rundt og var lettere irriteret for hun ville så gerne ud og flyve men stormen forhindrede hende i det selvom det nu kunne være meget spændende så lod hun være for hun havde ikke ligefrem lyst til at være skadet for noget tid, så i stedet vandrede hun bare rundt på slottet hen imod tronsalen for hun kunne jo lige så godt sidde og drikke der, bare for at lade et eller andet.

[Elvolganta Chimorá Ambërâ]

Elvolganta sad blot roligt og betragtede skønheden i stormen, han selv havde intet problem med naturens kræfter, og kunne sagtens hvis han ville, begive sig udenfor, hans race var trods alt skabt til at bo, i de barske egne højt oppe i bjergenes tinder. Ha havde ikke lagt særligt mærke til at de to store katte, havde valgt at ligge sig ude ved væggen, fremfor ved tronen, han havde trods alt ikke normalt fremtræde for Drazilla, når de andre kom herind, det var kun ved særlige lejligheder han blev hidkaldt, ellers brugte han det meste af sin tid andre steder på slottet, og i slotsgården...

[Drazilla Dragoens]

Hænderne var knyttet som hun vandrede igennem de mørke gange, der ind i mellem blev oplyst når lynene slog ned uden for. Egentlig meget skummelt men på den anden side også meget smukt, for hun holdt egentlig af at sidde og betragte storme når det var men den her havde varet for længe til at hun gad at blive ved.
Da hun trådte ind i tronsalen lagde hun ikke ligefrem mærke til at hendes dyr lå over ved siden, men hun så da hendes store fugleligende skabning sad oppe ved hendes trone, så hun standsede kort op og så undrende på ham for han plejede ikke ligefrem at være hernede uden at blive kaldt herned af hende, men igen han kunne jo godt kede sig lidt som hun gjorde for hun havde ikke været god til at besøge ham selvom hun egentlig havde et mindre job til ham men det ventede bare til stormen var ovre. Hun begyndte dog at gå igen mod tronen men undervejs råbte hun dog efter mere vin så slaverne fik en smule travlt fordi man kunne læse på hende at hun ikke var i det bedste humør. "Nå hvad laver min smukke væsen så her?" spurgte hun roligt med et lille smil da hun var kommet tættere på ham og gik forbi ham for at sætte sig op på hendes trone.

[Elvolganta Chimorá Ambërâ]

Først da Drazilla havde kaldt efter mere vin, havde Elvolganta opdaget at hans dronning var til stede, hvorefter han øjeblikkeligt rejste sig op i sin fulde højde, hvilket fik e to ellers så ganske velvoksne katte, til at give et mindre sæt, og de blev med ét yderst opmærksomme, på hvad der skete i den store sal. Elvolganta bukkede dybt i respekt for sin dronning, hvorefter han med værdighed i sin ellers så dybt og grove mandsstemme besvarede hendes spørgsmål "Elvo kigge på fin regn i vindue..." Han rettede sig herefter atter op, og så på Drazilla med afventning i sit blik, hun havde ikke virket tilfreds, så han var spændt på at finde ud af hvad der var galt, eller om der mon var noget hvrmed han ville kunne være i stand til at hjælpe hende..

[Drazilla Dragoens]

Zill havde ikke skænket katte en tanke for de plejede jo sådan set at passe sig selv og ikke gøre mere opmærksomme på sig selv medmindre de kunne mærke på Zills humør at hun var trist eller bare generelt nedtryk, hvilket hun ikke var lige nu for der var hun bare lettere irriteret. Hun så roligt på Elvo med et skævt smil "Ja det er et ganske smukt vejr uden for. Men hvorfor er du ikke på dit værelse?" sagde hun bare roligt for hun havde jo ikke travlt med noget som helst så de kunne lige så godt snakke en smule, det kunne jo være der var en grund til at hendes skabning var hernede i tronsalen i stedet for at være på hans værelse eller så kunne han jo altid sidde et andet sted med store vinduer.
En tjener kom ind med en flaske vin i hånden, dog gik personen meget tøvende hen imod tronen for mange var jo bange for hendes store monster som hun ind i mellem truede med at pusse på folk, sådan bare for sjov.

[Elvolganta Chimorá Ambërâ]

Elvolganta satte sig igen, men lod aldrig blikket fjerne, fra nogen i salen, slangehalen fulgte sultent tjeneren med sit blik, og havde hævet sig fra det kolde stengulv. "Elvo ikke have vindue på værelse... Elvo værelse være gemt væk..." Bemærkede han lettere forvirret og forstod ikke hvorfor han skulle være på sit værelse, når han hellere ville holde øje med det fantastisk flotte stormvejr, han havde kun det ene valg, værelse eller storm, han var trods alt en skabning med et simpelt sind, som aldrig indeholdte nogle alt for komplicerede tanker, og dette var også grunden til, at han var så loyal overfor Drazilla som han var, hun tænkte trods alt for ham, og forklarede ham alt hvad han ikke forstod, og altid virkede til at have tid til ham..

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på tjeneren da denne kom ind, dog kunne hun ikke lade være med at smile lidt over den nervøse tjener, for folks utryghed morede hende til tider ret meget specielt lige nu da hun var ganske tryg ved at sidde ved siden af Elvo, men hun kunne da godt se hvorfor folk var utrygge. "Ja sandt.. Så du har vel gemt tingen godt væk siden du forlader dit rum?" spurgte hun roligt mens hendes blik var fæstet på tjenere som kom med sænket hoved op af de få trappetrin og rakte flasken imod hende. "Bare spis min smukke skabning hvis du er sulten" sagde hun roligt og hentydede til at han godt måtte spise denne tjener, for efter længere tid under Zill var personen ikke særlig køn at se på mere og sådan noget var ret vigtigt for Zill, hun ville helst havde noget der var smukt at kigge på også.

[Elvolganta Chimorá Ambërâ]

Elvolganta nikkede roligt, og klappede på en pose af læder som hang om hans ankel "Elvo altid passe godt på Zilla skatten" Bekræftede han så med rolig stemmeføring, kort før tjenere standsede op, og faldt om på ryggen, da Elvolganta's slangehale greb fat i mandens nakke, og hans ene arm tog vinen ud af tjenerens hånd, for derefter at ligge og ryste helt vildt, og fik fråde om munden, sådan lå han så i et stykke tid, før han endelig lå stille.. Elvolganta så på den nu døde mandsperson, som han end ikke havde gidet at lære navnet på, med in slangehale, der først nu slap sit dødelige greb i tjenerens nakke...

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på det hele for der var jo ingen grund til at frygte noget selvom hun ikke lige havde nået at få hendes vin. "Må jeg godt få min vin nu?" spurgte hun roligt for det var da altid noget han ikke havde smadret den indtil videre, for så var hun nok blevet bare en lille smule pist eftersom hun ikke rigtigt havde fået hendes vin denne dag og hun lavede ikke ligefrem meget andet end at drikke, specielt ikke når der var sådan en dag hvor hun var ved at dø af kedsomhed og irritation fordi hun var indespærret her i slottet.

[Elvolganta Chimorá Ambërâ]

Elvolganta så fortsat på sit bytte, men holdte som altid et sæt øjne på sin dronning, og nikkede derfor roligt til hendes ord "Elvo give vin i glas til Zilla" bemærkede han højtideligt, i et tonefald der næsten kunne tolkes som stolt, før han med et let vrid mellem to fingre, brækkede halsen af flasken, og fyldte et drikkekrus, der ganske rigtigt var lavet udi glas, helt op til randen, som han så rakte til Drazilla, med en glad og selvtilfreds mine der nærmest strålede ud af ham, som havde han netop egenhændigt, standset en indvadering af landet på eget initiativ. Alt imens var hans hale begyndt, at flå store lunser med kød af den lammede tjener, der dog var i live endnu, men som nu lå på ryggen og kunne se til, med et dødt blik i sine øjne, hvordan dette massive væsen, han tidligere samme dag havde anset, som værende en af hans allierede, spise af ham, uden så meget som at værdige ham en minimal mængde af opmærksomhed som et minimum, imens hans blev dræbt, som følge af en ordre fra hans egen dronning....

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede roligt Elvo selvom hun til tider skimtede lidt til tjeneren som om dennes liv intet var værd, men det var personen jo heller ikke for det var blot en tjener ligesom så mange andre, dog ville hun blive rasende hvis det gik udover Rai og Mira eftersom det var hendes yndlings tjenere og begge tidligere elskere som hun nød at drive til vanvid ved at nægte dem i sengen.
Hun smilede blidt til ham da hun rakte frem og tog glasset med vinen fra ham men i hendes hoved tænkte hun at hun nok lige skulle tjekke om der var glas i glasset efter vinflasken, bare så hun ikke kom til at skære sig selv i halsen eller andet indvendigt for det havde hun jo just ikke lige brug for efter en nogenlunde god dag. "Tak for det" sagde hun roligt som hun tog glasset fra ham og så lidt ned i den men regnede med at glasskår nok ville lægge nederst i glasset så hun måtte jo drikke sig vej til dem.
"huske nu at spise op, vil ikke have nogen lig ligge og rådne her" sagde hun roligt og så hen imod den stadig levende tjener men sagde ikke noget videre til det.

[Elvolganta Chimorá Ambërâ]

Da Drazilla havde takket for vinen, nikkede Elvolganta i et siddende buk, for at vise sin respekt til hende, før han atter vendte det meste af sin opmærksomhed mod den døende tjener, og praktisk talt kastede sig over ham.. Med sit næb begyndte han at flå hele lemmer af tjeneren, som kort efter døde, med en tydelighed af dyb og inderlig fornægtelse, af hvad han havde set ske, stå som havde det været skrevet sort på hvidt i hans øjne, og døde med åbne øjne rettet mod sin morders primære hoved.. "Elv.. Lævn.. Al..Dri.." Smaskede det store væsen så tilbage, alt imens han mæskede sig lystigt, i den nu afdøde tjener, hvor han kort efter med en hånd, flåede hovedet af manden, og trak en del af rygraden med ud af hans krop...

[Drazilla Dragoens]

Først så hun lidt i hendes vinglas inden hun roligt så på hendes store monster der mæskede i sig, men det virkede ikke til at påvirke hende på nogen måde for hun så bare roligt på det hele uden at virke det mindste tegn på følelser. Glasset med vinen blev ført op til hendes læber hvor hun begyndte at nippe til den for at være sikker på hun ikke fik nogen glasskår i munden så hun valgte bare at nippe til den, eftersom hun jo heller ikke havde særlig travlt så hun kunne lige sige så godt nyde det.
"Ikke smaske" sagde hun bare roligt som hun betragtede ham for hun troede hun havde opdraget ham men igen han var jo et af de dummeste væsner hun nogensinde havde mødt i hendes liv, men det var nok derfor hun beholdte ham for han havde jo været en del af hendes liv meget længe og var ganske underholdende når hun var sammen med ham. Så han var jo nærmest som et ret stort barn for hende og sådan nogen slog hun ikke bare ihjel uanset hvor vred hun blev.

[Elvolganta Chimorá Ambërâ]

Elvolganta stoppede op i et kort øjeblik, og slugte alt hvad han havde, i samtlige sine munde på én gang, hvorefter han så på hans dronning med et forlegent blik "Elvo er undskyld... for Elvo og min fejl..." sagde han så ydmygt med sin dybe og lettere grove mandestemme, som dog var en kende skinger hvis man lyttede ordentlig efter, hvilket de færreste nogensinde havde givet sig tid til.. Nu sad Elvolganta foroverbøjet ind over liget, der lå i en rodet men dog organiseret bunke af løse kropsdele og blottede knogler, og så nærmest ud som ventede ha på tilladelse til at fortsætte sit måltid