Tid til solen

[Deleted]

En varm latter kom fra ham, han begyndte at klappe lystigt med for han blev vel revet med af hendes fine dans, som var det en optræden på en kro. Shade smilte stort og håbede at han ville høre meget mere til hendes musik, det var jo noget han holdte meget af. Der gik stadig en del tanker igennem hovedet, men ikke nær så gennemtrængende da han var blevet revet med af humøret som smittede fra hende. En smuk kvinde var hun skam og eget tallentfuld. Han håbede så sandeligt at dronningen værdsatte hende nok, for det var sjældent man fandt nogen leve sig så meget ind i musikken så de var ligeglade med hvad folk tænkte, men bare levede i det. Shade måtte jo beundre hele værket som hun dannede ved sin musik, sit smil og sin dans.

[Regina Herdeiro]

Der gik nogle flere minutter inden melodien tonede ud og hun stoppede op og bøjede benene lidt som om hun ejede for ham, ligesom når de forskellige musikere gjorde når deres spil var ovre, selvom hun nu kunne spille hele dagen og hele natten med hvis det skulle være, men så skulle hun nok havde noget at styrke sig på for at holde så længe. Egentlig havde hun godt ham klappe men hun havde ikke lyst til at stoppe hendes melodi og øjnene var da heller ikke blevet åbne før hun nejede for ham. ”Var det muntret nok til dagen?” spurgte hun roligt med et glad smil idet hun rettede sig op og fik styr på hendes kjole igen med den ene hånd mens den anden holdt om violinen for den havde hun bestemt ikke lyst til at slippe for en hver pris, selvom hun trængte til en ny men så var det jo bare med at købe en for penge var ikke ligefrem noget som hun manglede.

[Deleted]

Et lille suk kom fra ham, ganske fredfyldt. Han smilte og nikkede roligt, han havde klappet roligt, det var en dejlig dag, smuk og unik. Shade måtte op og bukkede for hende, han var en mand med lidt respekt for kvinder, men meget for musikere. Det var vel til hendes held? Han greb fat i en græstrå, plukkede det og lod det glide hen over hans finger ført af den anden hånd. Måske var dagen smuk, men bekymringer var der stadig mange af, dog ingen han ville byde sig selv at tænke på nu.
"Det var perfekt og meget smukt, deres dans gik mit gamle hjerte til at hoppe lystigt med." Grinte han varmt og så på hende med et dybt blik der fortalte at det havde betydet en del for ham at høre hendes smukke musik.

[Regina Herdeiro]

Regina smilede roligt men stadig meget glad til ham før hun gik hen og satte sig på halvmuren igen så hun kunne se på træerne der dannede skovens kant. Selvom melodien stadig spillede i hendes hoved, men på den anden side hendes hoved var altid fyldt med musik som passede til stemningen.
En mild latter kom fra hende ved hans kommentar ”Tak selvom de muligt kan være så gammel igen, så skulle de jo være udødelig” sagde hun roligt for det skulle han jo være hvis han var så gammel, for han så da ikke særlig gammel ud når det kom til stykket, men ydret kunne jo snyde ligesom i hendes tilfælde.

[Deleted]

Det var en smukt smil der kom fra hende, noget der fik ham til at lægge mærke til hendes læber, han savnede igen en kvinde, men han var vel også lettere afhængig af slagsen. Musikkere behandlede han altid godt, måske var det derfor han ikke havde rørt Liv, hun var så fin og skrøbelig, spillede smukt og gav ham en fortryllende aften med musik. Mere behøvede han ikke fra kvinder som havde kærlighed til musik. Man skulle tro en kvinde var en kvinde, men en kvinde med tallent var mere i hans øjne og nogle af de få kvinder man skulle respektere. Hvis de så kunne synge oveni var det kun helt perfekt. Melodier og toner, han kunne forsvinde helt væk i det. Nok kunne han bare lav en lille besværgelse og få musik frem, men der var jo intet så godt som den ægte vare. Så godt som hende der stod der med et smukt smil.
"Præcis." Lød det en smugle gammelklogt fra ham, mens han smilte charmerende. Måske ville det være på sin plads at byde hende på et eller andet, som tak for det smukke spil, men hvad? Hvor tog man sådan en dejlig skabning hen? Shade begyndte at gå lidt frem og tilbage, så stoppede han ved hende og så lige ud ved siden af hendes ansigt, som beundrede han naturen, hvori han faktisk beundrede hende fra øjenkrogen.
"Vil det være for meget at spørger om lidt selvskab på en kro her til aften?" Nok havde aftenen ikke ligefrem nærmet sig helt endnu, men det skadet vel ikke at spørger? Måske ville hun nå noget inden, eller bare tilbringe mere tid med ham. Shade håbede jo inderst inde at der var mulighed for at høre hende spille igen.

[Regina Herdeiro]

At Shade var meget glad for musikere var ikke noget som Regina ikke vidste meget om men han havde da virket meget glad for hendes spil, så det var da godt hun kunne sprede glæde et eller andet sted når der var så nedtrykt derhjemme så det var ikke nemt at sprede glæde derhjemme, når alle folk bare ville høre triste melodier hele tiden, selvom hun nu godt kunne spille glade for slaverne men så skulle det være nede i deres private sovesale for ellers blev det ret hurtigt stoppet igen, noget der var ret trist for hun elskede at muntre slaverne op men det var nok mest fordi hun selv havde været en slavepige en gang indtil hendes musiker talent blev opdaget og hun blev oplært til kriger.
Hun så stadig mod træerne og så på en hare der lige hoppede ud fra en busk men lige så snart den fik øje på dem var den flygtet tilbage ind i busken, noget der bare fik Regina til at smile lettere grinende. ”Hvor gammel er de så?” spurgte hun roligt for der var jo lidt interessant med at finde ud af hvor gammel han egentlig var, for hun var da ikke særlig gammel selv men hun havde da ved at være gået i spåner en del gange fordi hun ikke kunne dø, dog kunne hun jo nemt dø ved bare at få Drazilla til at åbne for det hemmelige værelse hvor hun vidste billederne hang.
Da han spurgte om hun ville gøre ham selskab på en kro senere kunne hun alligevel ikke lade være med at se lettere overrasket på ham. ”Nej ville det vel ikke” sagde hun lidt tænksomt da hun vendte blikket imod træerne igen. ”Men så må jeg først hjem og se til min dronning for at høre om hun kan undvære mig her til aften”. Det kriblede sjovt i hendes mave for det havde været længe siden at hun havde været ude med en mand for hun havde jo næsten lagt det liv på hylden da ingen mand virkede til at kunne fange hendes interesse, men derfor gav hun dem stadig chancer.

[Deleted]

Et mystisk og svagt charmerende smil kom frem i det glade ansigt efter at have fået lov til at nyde musik endnu en gang. Shade blinkede til hende.
"Det finder du ud af i aften." Sagde han så, mens han gjorde sig selv klar til at finde ud af hvor og hvornår han havde i sinde at se hende. De mødtes vel bare på en eller anden kro efter hendes valg selfølgelig, lidt gentleman kunne han da godt være. Der var mange gode grunde til at tage hendes tid, han ville faktisk gerne lære hende af kende, og så kunne han måske få lidt mere spil senere på aftenen. Hvad han skulle lave i løbet af den tid det tog for hende, vidste han sådan set godt, for alt skulle være godt når han skulle gøre noget for en kvinde, det skulle gå rigtigt for sig. Sådan var det bare........
"Jeg forstår, det er jo vigtigt at vores dronning har det godt. Er der en speciel kro som der fortrækkes?" Spurgte han så roligt, for han skulle vide hvem han skulle betale for ordenlig servering og muligvis noget privatliv så der ikke var så mange væsner rundt om dem igen. Nogen gange kunne det trænge gøre en stemning så presset og man råbte næsten når man skulle sige noget til den man sad overfor eller ved siden af.

[Regina Herdeiro]

Det mystiske smil der kom frem på Shades læber var noget hun som hun ikke helt vidste hvordan hun skulle tolke, for turde hun overhovedet at gøre det når han virkede så mystisk? Men det kunne selvfølgelig alt sammen kun handle om det med alderen selvom den nu ikke havde den største betydning men det var meget sjovt at vide alligevel.
”Det må jeg vel gøre?” sagde hun en smule mistroisk for hun var begyndt at tvivle på om hun overhovedet skulle gå med ham, men på den anden side så var det egentlig lidt interessant at tale med en anden udødelig for så tit stødte hun nu heller ikke på dem, jo elvere ind i mellem men de var jo ikke udødelige på samme måde som hun var det og ligesom Shade var det.
”Der findes en kro lidt uden for selve byen i Darklia. Der hedder Den sorte Hingst.. Det er der de lidt rige personer kommer for de fattige har ikke råd til det, har været der et par gange og kan nu godt lide det sted” sagde hun lidt tænksomt for hun gad ikke tage på nogle af mere usle kroer hvor fattige kun kom for at drikke eller rejsende kom for at spise og overnatte, nej så ville hun hellere have hvor der var lidt mere stil over det og ro hvis de skulle dele erfaringer med hinanden som de havde fået igennem deres liv.

[Deleted]

Den sorte hingst havde han været på en gang eller to, der var jo meget fint og en som ham fik vel lidt sær behandling. Med hensyn til det bedste bord og så videre. Roligt nikkede han, bukkede sig kort frem med et charmerende smil og rakte hånden frem for at få hendes, blot for at skænke et kys på hendes håndryg. Det skulle nok blive fantastisk dejligt at tilbringe aftenen med hende.
"Jeg vil glæde mig til at møde Dem senere." Sagde han roligt, hun lod jo til at være en fornuftig kvinde, dem var der ikke mange af hvis man spurgte Shade. Ud over hans 3 små engle, som vel egentlig ikke var så små mere. Mange kvinder elskede at han var far, det gjorde dem bløde et sted. Specielt hvis de så hvor blød han faktisk blev i nærheden af dem. De var et sted alt alt for forkælet. Roligt rettede han sig op med et smil og gjorde tegn til at han ville lade hende komme afsted til dronningen.
"Men nu må vi se om dronningen kan undvære Dem." Grinte han så og blinkede til hende.

[Regina Herdeiro]

Hans opførelse overfor hende kunne på en måde godt irritere hende en smule men det gjorde hende også en anelse mere medgørlig for sådan en charme havde hun svært ved at modstå selvom hun dog ikke lod charmen komme helt ind i hendes hjerte men det fik da lov til at varme det yderste af hjertet. Så hun kunne ikke lade være med at smile venligt og varmt til ham. ”Vil også glæde mig til at høre om deres alder” sagde hun en smule drillende for han sagde jo selv at det var en historie til senere hvis han fik lov at se hende igen.
Nok var hun ikke selv en mor men hun følte sig som en hvor dronningen var hendes lille uskyldige og forkælet tøs, men hun havde jo også været der for hende igennem hele livet, lige fra den rigtige moders død i barselsengen indtil nu.
Da hun fik lov at rejse sig gjorde hun det med violinen i hånden for den havde hun skam ikke tænkt sig at efterlade på noget tidspunkt. ”Tror nu godt hun kan, ellers har jeg et godt trick” sagde hun roligt med et lettere grinene smil inden hun begyndte at gå imod slottet med lidt hurtige skridt for hun skulle jo sådan set også nå at skifte tøjet så hun ville passe en smule ind i den kro de skulle spise i.

[Deleted]

Det passede ham kun godt at hun var villig til at møde ham senere, for tænk at ville lave små tricks bare for at se ham, i stedet for at være med dronningen. Var dronningen overhovedet noget at samle på i denne periode hun gik igennem? Shade havde stadige sine tanker ham hende, et fjoget smil gled hen over hans læber, men det var i det han vendte rundt for at tage mod kroen. Der skulle den perfekte stemning, han elskede at hygge sig med kvinder, men mest af alt dem som besad rytmens kunst. Mad skulle han nok spise inden og han håbede da også hun gjorde det, for han forventede snak og drinks. Som han gik fik han tænkt lidt over sin status og hvorfor det hele var som det var. Kvinder var jo en skøn ting, men han måtte snart finde en stedmor til pigerne, en sød og dejlig kvinde. Shade syntes bare ikke der fandtes nogle som deres mor, men han kunne vel blive overrasket.

[Regina Herdeiro]

Rejsen til slottet tog kortere tid end rejsen til ruinerne havde gjort det, men hendes skridt var også meget hurtigere fordi hun nødig ville lade ham vente alt for længe. Så hun spildte ikke meget tid da hun ankom til slottet og fik spurgt dronningen om hun regnede med at skulle bruge Regina for ellers havde hun aftalt et mindre møde, hvilket dronningen ikke havde særlig meget imod eftersom Regina meget sjældent gik ud og nå hun endelig gjorde fik hun gerne lov til det. Så hun skyndte sig ned på hendes eget kammer og fik skiftet til en mørkerød kjole der gik knap og nap gik helt ned til jorden og dermed afslørede hendes sorte støvler, men det gjorde nu heller ikke så meget, dog ville hun bare gerne være lidt mere fin på den så den havde uyderelige en rund udskæring ved halsen så den viste noget af hendes kavalergang.
Efter hun havde fået kjolen på skyndte hun sig lidt ned i køkkenet og fik noget brød der samt lidt kød som hun spiste en smule hurtigt bare for at hun ikke skulle ligne en sulten gris hvis de skulle havde noget at spise sammen. Allerede inden hun havde fået tygget af munden var hun ude af køkkenet og slottet for at komme ind i en af staldene hvor hun fik sig en smuk sort hingst at ridde på hen til kroen, så hun kunne komme med lidt manere og desuden var det lidt hurtigere end at gå derhen. Alt i alt kunne man virkelig se hun glæde sig til at møde Shade for han var da en charmende mand, så hun kunne godt tro han var ude på noget men det ville hun jo aldrig finde ud af hvis hun blev væk, da det jo godt kunne være han bare generelt var så charmende anlagt.

[Deleted]

Som han selv var noget frem, fik han gang i en masse, beordrede et pænt bord, tog sin fine stok og lavede selv en fin buket, sådan nogle som hun altid havde siddet og lavet. Hans kone. De havde været så smukke, Shade værdsatte jo det meste af hvad jorden havde og byde på. Ikke mange mænd ville indrømme det, men han åndede og levede jo for det et sted. Og havde landet trængsler i høsten, følte han deres sorg. Med kiggede han ned af sig selv, det var jo hans ynglings sæt, som han havde flere af og man så ham stort set aldrig i andet. Mad fik han spist lidt af, men ikke meget, han var ikke sulten, for han var for spændt på at snakke med hende. Faktisk var musik det han ville snakke om, han ville se det betagede smukke blik og udtryk i hendes kønne ansigt. Det var beundringsværdigt. Snart var det hele klart, han manglede bare at tænde et lys, hvilket var gjort med et lidt sving med staven. En ung kvinde kom hen til ham og spurgte ind til om han virkelig var greve, han grinte lidt af hende og nikkede så, hvorefter hun rødmede lidt flov over at have spurgt og gik igen. Der var tit tale om ham rundt omkring, mest fra kvindernes side, men sådan var det jo når man var en mand med en stor interesse for smukke kvinder og gerne unge.

[Regina Herdeiro]

På nuværende tidspunkt vidste hun ikke rigtigt om hun var kommet for tidligt eller for sent, da hun steg af hesten og lod en ung knægt tage den med ind i stalden. Hurtigt så hun ned af sig selv og børstede det snavs af som egentlig ikke var der i virkeligheden men var der i hendes hoved for hun ville jo godt se bare nogenlunde respektabel ud selvom hun nu mest var nervøs for hvad han mente om hende.
Rolige men lettere hastige skridt var hun henne ved døren som blev åbent af en ældre herre der alligevel stod i nærheden og gerne ville være høflig overfor hende, det var nok det gode ved dette sted for folk her var altså meget mere høflige end nogle af de andre kroer som fandtes i Darklia, så der var da lidt stil over det. Da hun kom ind så hun sig lidt rundt for at se om hun kunne se Shade eftersom han jo godt kunne være ankommet før hende eller måske var han ikke kommet endnu? Og så stod hun bare her og så søgende og lettere nervøs ud.. Man kunne ikke ligefrem sige hun havde været til mange middagsaftaler hvor det var kun hende og en mand eftersom hun gerne havde nået at skræmme de fleste væk til at starte med netop fordi hun var så kold og fjendtlig men hendes hjerte havde også været knust mange gange så for hende var det en selvfølge at bygge et forsvar op.

[Deleted]

Med en ret holdning, stod han ved det bord han havde gjort klar til dem, men da han så hende stå der, smuk og nervøs, smilte han bare og gik hen til hende. Stokken holdte han godt om, hans elskede stok, som faktisk var hans stav, bare gemt i en fin stok. Shade gik helt op til hende, løftede hånden for at hun kunne ligge sin hånd i hans hvis hun ønskede og bukkede for hende med sit charmerende, men mystiske smil. Der var mere i Shade end hvad mange troede, han var en dyb filosoferene mand og han havde da også drømme som så mange andre. Jo han var et svin hvad angik kvinder nogle gange, men kunne man skue en hund på hårene?
"Godaften Regina, må jeg sige du er utrolig smuk?" Han havde en svag drillende tone, men ikke for meget, for de kendte jo ikke rigtig hinanden. Det var jo ment som et kompliment, for smuk var hun og valget af kjole mindede ham jo om farven på brændevin, hvilket bestemt ikke var helt ved siden af. Desuden klædte farven hende virkelig. Af ren natur fik Shade nogle billeder i sit hoved, men skød dem til side, da han havde lidt respekt for musikelskere.