slappe af

[anno]

Anno svarede ikke men fortsatte med at skære en stor flænge op i hans bluse op til hans hals inden hun slikkede ham op ad halsen og kyssede ham på munden. Hun slap efter et par sekunder og sørgede for at alt tøj på hans overkrop var væk. inden hun begyndte lidt på hans buksersom hun skar op fra hoften. Dog under det hele passede hun meget på at hun ikke skar i ham, eller bare gav den mindste reft

[Geralt]

Geralt tog sig selv i at nyde det her mere end han burde og spurgte Anno "hvorfor gør du det her? du er gift!" for at finde ud af hvad hendes motiv for den opførsel kunne være. det måtte jo være mere end vrede der var bag hendes lille voldtægts forsøg

[anno]

''jeg kunne ikke være mere ligeglad.. hvis jeg skal opgive dig... skal det ikke være i vrede..'' sagde hun stille og så op på ham, men fortsatte bare til hans bukser på omkring fødderne på ham. ''hvis du ikke er villig til at opgive noget for mig, så må jeg tage det jeg kan og lade Zill få alt det jeg åbenbart ikke kan få...'' sagde hun mens hendes stemme dirrede.

[Geralt]

Geralt sukkede som Anno nu havde formået at klæde ham helt af på ingen tid og spurgte så "og hvor vil du så hen med det? hvis det her sker og Zill finder ud af det så vil det virkelig gå galt, og det kan jeg ikke lade ske" som han begyndte at rykke sig til siden, hvis det her skete ville der først blive grund til krig mellem Zill og Anno, for Anno var gift mens Zill endnu var ugift og hvis Anno så forsøgte på det her med en af Zill's yndlinge, hvis bare Anno havde sagt det for længe siden at hun elskede ham så var det her jo fandeme aldrig sket

[anno]

Anno så rasende på ham. ''du kan lige våge på at gå nu..'' sagde hun mens hun greb ordentlig om kniven. ''du vil ikke have der sker mig noget? eller hvad?'' sagde hun og smilte skævt inden hun stak kniven direkte igennem sin skulder. Hendes pupiler trak sig sammen af smerte og hendes ben rystede under hende.

[Geralt]

Geralt så på Anno og svarede "helt ærligt, vil du virkelig gå så vidt?, det er lavt. virkelig lavt" han håbede på at stoppe hende fra at gøre det hun havde tænkt sig da det bare ville starte en krig på grund af en kærlighed Anno aldrig mere ville kunne få og det gik sku ikke. så kunne det være han måtte gøre en ende på det ved at stable sin egen død på benene og så skifte udseende helt basalt.

[anno]

Anno trak den roligt ud igen mens hun satte sig ned på knæ. Hun så ynkeligt op på ham nede fra jorden. ''jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre.. jeg kan ikke give slip.. Hvorfor fanden i helvede kan jeg ikke give slip?!?" sagde hun mens hun kastede kniven fra sig og blodet fra hendes skulder løb ned ad hendes arm og over hånden på hende.

[Geralt]

Geralt så på Anno og svarede "du bliver nød til det" som han gik hen til hende og healede sårehun hun ahvde givet sig selv. derefter sparkede han kniven ud over kanten og sagde "hvis vi ses igen bliver det desværre nok som fjender" han fik sine vinger frem og gjorde klar til at hoppe ud fra klippen

[anno]

Anno så igennem sit pande hår på ham inden hun tog fat i sin stav. ''næh du kan tro nej..'' mumlede hun mens hun rejste sig op. Hendes iris i øjnene var brændende orange og hun stirrede intens imod ham mens staven reagerede helt sindsygt.
Hun svingede den omkring sig og mens hun sagde ''du bliver lige her forbandede djævleyngel!!!'' og i det staven havde været en omgang fraluften til jorden kastede den en helt enorm ildkugle direkte efter ham i en utrolig fart

[Geralt]

Geralt så ild kuglen og undveg den inden han selv sendte en efter hende med sin ild ånde for hvis hun angreb ham sendte han et angreb tilbage mod hende. det var ikke lige det her han havde lyst til at gøre mod hende på noget tidspunkt men at blive angrebet fandt han sig sjældent i

[anno]

Anno fik bare et skævt smil på læben inden hun opløste den til ren luft omkring hende. Hun løftede begge hænder og staven med. Alle sten og genstande der lå omkring hende løftede med. hun drejde om sig selv og det samme gjorde stenene. Hun lavede kun et enkelt nik imod ham inden de alle styrrede imod ham fra alle sider

[Geralt]

Geralt lod sig blive fuldt forvandlet så stenene bare prelede af mens han fløj videre med stor hast. det her gad han simpelthen ikke psilde tid på, hvis bare Anno havde turdet sige det for længe siden havde alt været helt anderledes nu. men det var sket på en anden måde og nu var Anno gift med en mand hun vist knap nok kendte og hun måtte leve med det dog sikrede det her hende selvstændighed for han nægtede at ofre alt for bare et knald til med hende. hvor meget han end havde lyst til det. men en krig for at knald var ikke det værd desværre. han kunne ikke lade være med at tænke på hvordan tingene kunne have været

[anno]

Anno så frustreret op mod ham inden hun løb ud over kanten. Hun slog enden af staven mod sin ryk og ud skød et par vinger med fjer som bar hende opad. Hun havde ingen ide om hvad det var hun havde gang i hun lod vare sin vrede og staven styre sine handlinger da det føltes godt på den ene eller den anden måde.
Hun nåede op til hans hale og greb fast, trak den til sig og begyndte at løbe op langs hans rygsøjle. Samtidig lod hun stavens ende løbe efter sig så hans skæl og hud flænges dybt hvorend staven rørte

[Geralt]

Geralt brølede i smerte og var godt træt af det hele, det ville koste ham fandens meget energi men det ville få ham væk fra Anno og i det samme lyste hans krop op med et blod rødt skær inden han forsvandt takket være en teleportations magi og det eneste Anno havde fra ham var nogle skæl på staven og blodt på sit tøj

//out

[anno]

Anno stod blafrende tilbage i luften og så sig omkring. Hun tørrede noget af blodet af sit ansigt og så på det. Hun knugede hånden inden hun lod sig lande på jorden for forden af bjergene og gik mod Nirelia. Vingerne gik på en måde i opløsning og efterlod kun nogle fjer efter hende. Hun var helt sikkert ikke færdig med ham, men hun var dog lidt glad for at hun blev stoppet

//out