(åben tråd) Danger

[lia]

Mørket havde lagt sig endnu engang over Darklia, noget der fik landet til at ligge i næsten fuld skygge. Lia følte det var hendes sikkerhedsnet, hun var begyndt at komme ud fra labyrinten, få noget ordenligt tøj om sig, selvom hun stadig ikke så ud som en der havde noget sted at bo. Faktisk kunne hun godt minde om en hjemløs, hvis det ikke havde været for det kønne ansigt der fortalte historier i sig selv. Hun holdte sine spinkle blege fingre på hver sin side af sine arme og prøvede at få bare lidt varme hos sig. En frakke ejede hun ikke, så den sorte kjole var ikke vildt god til at rundt udenfor i. Selvom man ville tro at hun var van til det nu, hvilket hun vel egentlig også var, men man havde vel lov til at føle lidt en gang imellem. Måske var det tanken om hvad der skete et sted som dette. Lia gøs lidt, men måske kunne hun redde en eller to fra samme skæbne som hun led. Uden rigtig at se sig for, fik hun ved et uheld skubbet til en mand, han vendte sig om i vrede og tog fat om hendes håndled og tvang hende i jorden. Lia blev skræmt, men prøvede at tage den med ro, hun så på ham med et undskyldende blik og prøvede med den frie hånd at løsne hans greb som nok ville efterlade sine mærker. Manden råbte op om at hun i det mindste kunne give en undskyldning, men hvordan skulle hun kunne gøre det uden sine hænder?

[Maka De Silver]

Det var efterhånden på tide at få skaffet sig nogle forsyninger, måske var hun heldig at der ville være nogle specielle eliksirer hun ville kunne bruge til at dræbe. Så hun var kommet til Black Mark eftersom det var her man kunne få de mest interessante ting i hendes hoved, så det her var en mulighed hun ikke ville undvære for hun var jo alligevel i nærheden på grund af et tidligere job så penge var heller ikke noget hun manglede.
Så hun vandrede lidt rundt og bare så på hvad der var omkring hende, for folk virkede jo til at have en del travlt og her var så mange forskellige interessante væsner så hun kunne ikke lade være med at studere dem, hvilket også gjorde hendes øjne faldt på en mand der tydeligt var vred over et eller andet, hvilket fik hende til at få med lidt hastige skridt hen til manden og sætte en dolk for hans strube. ”Behandle kvinder pænt. Slip hende og så giver hun nok en undskyldning” sagde hun lettere irriteret for man skulle altså behandle kvinder pænt, medmindre de selvfølgelig ville have noget andet men hun kunne jo se på Lia at hun var skræmt men det undrende hende dog at hun ikke skreg.

[lia]

Det var svært at skrige uden en stemme, så havde hun muligheden for det, så havde hun bestemt gjort det. Da kvinden kom med en dolk og truede manden, måtte hun smile lidt, for hun havde jo ret. Dog var hun for svag til at kunne forsvare sig, men da manden så ned for at bruge at se hvor dolken var og så endte med at slippe hende, fik hun da sin chance for at undskylde. Lia tog sin blok som hang i en snor rundt om hendes hals og et stykke kul, her skrev hun så:
Undskyld, jeg så dem slet ikke, det var min fejl at jeg gik i min egen verden.

Skriften var smuk, hun så rakte manden blokken og han blev flov, for nu blev han klar over hvorfor hun intet havde sagt. Derfor endte han med bare at nikke og gå væk med hovedet bukket i skam. Lia så efter ham, havde hun gjort noget forkert? Roligt slap hun blokken og gemte kullet væk, hun tog om sit håndled og skar en grimasse, han havde taget rimeligt hårdt fat. Lia så mod kvinden som havde hjulpet hende, hun nejede stille og nikkede, så på hende med et taknemmeligt blik og håbede hun forstod at hun sagde tak.

[Maka De Silver]

Maka så roligt til det hele dog meget alvorligt på manden når hun så i hans retning for hun brød sig ikke om den måde han behandlede Lia på den måde, for hun virkede ikke ligefrem som en der kunne forsvare sig selv så det undrende hende igen at hun overhovedet var sådan et sted. Men hun fik da svar på hendes tidligere undren fordi Lia virkede ikke til at have stemme siden hun skrev på blokken, hvilket også gjorde Maka fjernede dolken med stadig havde den i hånden i tilfælde af manden alligevel ville prøve på noget som han ikke skulle.
Så det var først da han var et godt stykke væk at hun igen så imod Lia ”Så det var derfor du ikke skreg.. Du kan jo ikke” sagde hun roligt selvom det ikke ligefrem var et spørgsmål men bare mere et faktum der var gået op for hende. Så hun så lettere tænksomt på hende men rystede bare på hovedet af hendes tanker ”Så lidt” sagde hun igen og lod blikket glide væk fra hende for at lade dem lande på Lia igen. ”Kan du forsvare dig med et våben?”

[lia]

Måske havde det virkelig været en dårlig ide dette, hun havde lyst til at forsvinde ind i skyggerne hvor hun følte sig tryg. Lia tog sig stadig lidt til sit håndled som var utroligt ømt, det var virkelig ikke sjovt at have en svag krop. Mænd og skumle kvinder gik forbi dem, nogle kiggede meget intenst på Lia, som var hun en slave der skulle vurderes. Noget der fik hårene til at rejse sig. Et sted havde hun svært ved at bare stole på Maka, men hun havde jo lige reddet hende for en kæmpe misforståelse. Bekræftende nikkede hun til hende og så sig lidt om, hun var bange og burde vel egentlig smutte derfra. Da hun spurgte ind til våben, tog hun et lille bambusrør frem samt en masse små pile, det var det eneste hun havde at byde på.