Nytårs fest på slottet

[Kyu Altius Dyonisos]

Han vågnede da hun lagde hånden på hans skulder og sendte hende et undskyldende blik. Han flyttede sig og gjorde derved plads til hende så hun kunne komme forbi ”Naturligvis” svarede han roligt. Han skulle bare lige tjekke op på resten af vagterne og så møde op hos hende. Hvad der skulle ske vidste han ikke, men når hun ønskede ham ved sin side skulle han nok være der. Han havde faktisk pligt til dette, og det var en pæn måde at give en ordre på for hun kunne skam blot have givet ham en ordre, men han tvivlede på at hun brød sig om at give ordre, den type kongelige var hun ikke.

[Clarisa Nemay]

som hun blev skubbet ned af trapperne smilte hun blot til pigerne ved sin side, de var blevet nogen af hendes bedste veninder siden hun var ankommet, de havde hjulpet hende og været der, ikke kun som tjenestepiger, men også som mennesker der tilbød hende et kram når hun havde brug for det.
langsomt nåede de ud til porten som blev åbnet på fuld gab og hun begyndte at gå udenfor, langsomt hen mod stedet hun skulle være, langsomt satte hun sig på en af de stole der var stillet op til hende, sad og så ud over den oplyste by som så smukt skinnede op i natten. langsomt lød tonen inde i slottet, en klang som nærmest lød som noget musik, og dog. folk begyndte lige så stille at gå ud, nogen gik op til muren og stillede sig og så ud over byen, mens andre bare stod og ventede. der var tjenestepiger omkring clary med tæpper og så videre hvis hun blev kold, ventede nu bare på det store øjeblik, mens clary bare ventede på ham..

[Kyu Altius Dyonisos]

Folk samlede sig men Kyu nægtede bare at gå ned til de andre, han skulle først have ordnet sit arbejde, og det fik han også gjort. Vagterne skulle vide at han altid holdt øje med dem, selv til festerne og arrangementerne. Han fortsatte sin tur og vendte tilbage mod haven hvor han vidste at et eller andet skulle ske da dronningen jo havde nævnt dette til at starte med. Han nåede inden længe ned mod haven hvor han kunne se at folk allerede var samlede, ved at spørge en tjenestepige hvor dronning var blev han vist hen til det sted hun var blevet placeret. Han bevægede sig roligt hen imod hende, bukkede høfligt og stillede sig ved siden af hende med den ene hånd over det ene sværd og den anden placeret på stolens ryglæn, den stol huns elv sad på.

[Clarisa Nemay]

hun vendte langsomt blikket mod Kyu idet han kom hen til hende, og smilte blot roligt til ham før hun langsomt så ud mod byen igen, smilte stort ved synet af den store by oplyst. der var helt stille, det var som at høre en græshoppe på en eng, der var ingen lyde overhovedet, alle holdte åbenbart vejret mens clary bare kiggede mod byen, det var hendes første nytår der, og hun havde fået afvide at det var noget særligt. hun så roligt mod kyu før hun langsomt så mod byen igen. der var nogen enktle tjenestepiger der gik rundt og gav folk drinks, og kom da også op til Clary med et bestemt glass og et glas til ham før de gik ned til de andre igen. clary så lidt på glasset før hun så mod byen igen, hun skulle til at sige noget da en lyd overdøvede alt andet, en susen som om noget susede op, og så et brag.
En masse smukke lys plantede sig på himlen, skinnede i mange forskællige farver, hvorefter en ny blev fyret op.
Clary havde rejst sig fra sin stol og var helt henne ved kanten for at se ordenligt, mere hvor det kom fra før hun så op i himlen, musikken fra byen begyndte hurtigt igen, og denne gang højere så Clary også kunne høre det, mens der dog stadig kom brag fra himlen når de fyrede af, noget af disse ting de fyrede af var anderledes end andre, der røg også papir ud, og skinnede, dalede ned, mens andet virkede som støv. folk klappede og julpede, Clary deltog ikke i jublen, men i klapsalverne, hun grinte let før hun så på Kyu og så, så op i himlen igen.
Der var nogen tjeneste folk der langsomt kom gående med en fakkel og gik hen til kanten af muren hvor der var stillet nogen raketer op, anderledes end andre, magiske, lavede landets mærke i luften, så da det blev fyrret op i luften kunne man høre beundringen fra folk fra byen og fra slottet.

[Kyu Altius Dyonisos]

Kyu takkede for drinken og vendte blikket kort mod dronningen inden et brag tog hans opmærksomhed. Hans første indskydelse var et angreb, hvilket fik hans blik til at blive skarpt og opmærksomt. Synet af lysende der dækkede himlen fik ham til at sukke nærmest.. irriteret? Ja over sig selv, han havde nærmest glemt at det var nytårsaften og at det blot var fyrværkeri. Han nippede nu til sin drink og faldt til ro igen hvor han fulgte Clarisa med blikket idet denne rejste sig op og slappede. Han smilede skævt, og lod blot den ene hånd hvile roligt hen over sværdskaftet. Hun var et kønt syn, og… ja ret kønt. Han vidste slet ikke hvordan han ellers skulle beskrive hende, for hun var helt vidunderlig at se på, og selve hendes personlighed var så simpel, så varm, og så god at man ikke kunne andet end syntes om hende. Da hun vendte blikket mod ham smilede han blot skævt til hende. Snart blev himlen dækkede af fyrværkeriet fra slottet og Kyu måtte klappe med, for det var virkelig et smukt syn.

[Clarisa Nemay]

Clary stod bare og klappede, så op i himlen med et smil før hun så mod folkene der begyndte at more sig udenfor nu, danse til musikken fra gaderne, det var de også velkommen til, det var jo en stor begivenhed. hun vendte atter opmærksomheden mod Kyu før hun gik hen til ham med et smil på læben, hun fniste lidt, hvilket nogen tjenestepiger også gjorde før de deltog i det sjove.
Clary tog hurtigt hans hånd før hun gik tætter på ham. "Dans med mig" sagde hun sødt før hun langsomt lagde sin anden hånd på hans skulder ligesom hun havde gjort tidligere.
hun smilte stort til ham, at han faktisk bare var der var en dejlig føelse for hende, og lige nu ville hun faktisk bare være tæt på ham. hun bed sig selv i læben en enkelt gang før hun rødmede, håbede lidt på at han tog imod dansen.
langsomt stillede hun sig også tætter på ham da hun gerne ville stå lidt tætter hvis de skulle danse

[Kyu Altius Dyonisos]

Hun virkede helt opstemt hvilket han kun var glad for at se. I løbet af det måned han havde været på slottet havde han set hvor meget hun arbejdede så at hun var glad var en glæde, en oprigtig glæde, en stor glæde. Da hun vendte sig om mod ham smilede han blot, snart stod hun tæt på ham hvor han faktisk så overraskede ned på hende. Han flyttede sig dog ikke om end folk i nærheden gloede på dem. Hun tog hans hånd og kort så han ned på deres hænder, glasset han havde haft i sin hånd blev taget idet hun bad ham danse med hende og stillede sig helt tæt på ham. Hun var hans vens søster, og dronning i dette land, han havde pligt til at beskytte hende, ikke danse med hende. Han havde allerede danset med hende en gang, og han havde allerede ret forkerte tanker om hende så han burde ikke. At han ikke burde ændrede ikke på at han selv gerne ville danse med hende, hans arme gled rundt om hendes liv og trak hende helt tæt på sig hvorefter hans hånd atter fandt hendes mens han blot holdt hende tæt på sig med den anden. ”Som De ønsker” svarede han i en hviskende tone med et varmt og charmerende smil over sine læber. Deres kroppe begyndte snart at vugge roligt til musikken, den vidunderlig musik som han knap hørte så optaget som han var af hende.

[Clarisa Nemay]

hun stod nu helt ind til ham som hun allerede havde gjort tidligere, langsomt lod hun sig bare føre rundt af hans dansetrin, smilte til ham før hun fniste lidt genert, mens en rødmen begyndte at forme sig på hendes kinder igen.
hun knugede lidt om hans skulder igen som de dansede der.
Folk begyndte at lave alt muligt andet som musikken blev ved med at spille, for der var jo ikke kun en der spillede men alle mulige, og musikken skulle holdes igang hele tiden.
hun så roligt på ham, så ham i øjnene og smilte lidt uskyldigt før hun langsomt bed sig genert i læben.
hun lod langsomt sin hånd som lå på hans skulder glide ned for at tage fat i kjolen, den var jo større end den anden, og en del irriterende, som den fyldte nu, hun smilte blot roligt til ham før et brag kom over deres hoveder igen som der blev fyret af omkring dem, det var ret romantisk, som de to stod på pavelionen alene, der var kun nogen vagter rundt om stedet, men ikke oppe ved hende. hun så på ham med samme beundrende blik som hun havde givet ham en enkelt gang da hun var mindre, som han nok ikke rigtigt havde lagt mærke til, og nu stod de jo og dansede, kiggede hinanden i øjnene. hendes rødmen blev en smule mere tydligere i takt med at hun begyndte at tænke over hvor heldig hun var at stå så tæt på ham lige nu.

[Kyu Altius Dyonisos]

De dansede, men han tænkte ikke over det. Det eneste han kunne tænke over var hende, hendes skønhed, hendes vidunderlige personlighed og det at hun var så tæt på ham. Han ville gerne stryge hendes kind, mærke hende tættere på sig, og en del tanker krøb ind i hans sind. Tanker som han vidste at han ikke selv ville bryde sig om at se i en af sine venners hoveder rettet mod sin egen søster. Derfor holdt han sig på måtten, hun var dronning for pokker og han var en vildt fremmed. Det var slet ikke acceptabelt. Hendes folk ville myrde ham hvis han rørte hende på en forkert måde, eller gik hende og fik forkerte tanker eller følelser for hende. Desuden… hun var hans vens søster ja, men han havde kun kendt hende en måned det var slet ikke nok til at føle det han var begyndt at føle. Hans blik hvilede i hendes, som hendes hvilede i hans hvor den rosa farve spredte sig over hendes kinder og gjorde hende kønnere, han kunne ikke dy sig for at stryge hendes kind ganske blidt og forsigtigt i ret kort tid hvor han endte med at tage hånden til sig da han bemærkede det beundrende blik i hendes øjne. Åh nej… hun var vel ikke? følte sig ikke? Han standsede dansen ret pludseligt og så på hende. Hånden der endnu hvilede i hans blev ført op til læberne hvor han blidt kyssede den. ”Deres majestæt, det har været en vidunderlig aften… jeg takker for de to danse vi havde, det har været vidunderligt” sagde han blidt. ”Jeg må dog desværre trække mig tilbage for nu, men vi ses jo helt klart i morgen” sagde han blidt hvor han trådte et enkelt skridt tilbage.

[Clarisa Nemay]

hun så let forbavset på ham som han bare stoppede dansen, hun sukkede let. "Tak for dansen kyu.. Vi snakkes imorgen" hun så let på ham før hun langsomt vendte sig om, hun begynde at føle sig dum igen,sukkede let før hun så op på den oplyste himmel, langsomt fik hun endnu et smil frem, kiggede lidt over skuldern for at se om han var gået eller ej, om han var i nærheden eller hvor han var.
kiggede langsomt ud på byen igen med et roligt blik. nogen tjenestepiger kom gående op til hende med et sjal og lagde det over hendes skuldre for at hun ikke skulle fryse.
langsomt lukkede hun øjnene og lyttede bare til musikken som byen spillede, lyttede til stemmerne rundt om hende, og dets aktivitet. langsomt vente hun sig om og gik væk fra pavelionen, og hurtigt begyndte hun at gå mod slottet, lod folk om at more sig nu.
hun gik langsomt op mod sit værelse før hun stoppede og så ud af vinduet, det var lang tid siden hun havde prøvet at komme lidt væk fra slottet. hun lukkede langsomt øjnene før hun åbnede dem igen og gik hen mod sit værelse.

Der gik ikke mere end et par minutter før hendes veninde kom flyvende henover himlen, brølede højt for at gøre opmærksom på at hun var der, langsomt fløj hun op til stedt hvor Clary sov, landede lige udenfor og lod hovedet glide ned til vinduet hvis clary ville have selvskab

//out//

[Kyu Altius Dyonisos]

Det var ikke hans mening at få hende til at føle sig dum, slet ikke! han havde blot følt at det var forkert og at han ikke burde være så tæt på dronningen, deres forhold burde kun være professionel og en affære med dronningen ville næppe være velset. Han smilede venligt tilbage, og da hun svarede ham hvorefter hun vendte sig om så han kort på hendes ryg, sukkede et lydløst suk inden han forlod pavillonen. Han satte kurs mod sit værelse, trådte derind for at opdage at hans søster sad på sengen og ventede på ham. Han smilede mildt til hende, var efter korte skridt hen ved hende og kyssede hende på panden. ”Du burde sove” hviskede han blidt for ikke at bryde den stilhed der var omkring dem, en stilhed der kun blev brudt af den svage musik og lyden af latter og morskab. Han strøg hendes kind og hun trak ham ned at sidde ved siden af sig, bad ham fortælle hvad der foregik mellem ham og dronningen. Han sukkede og løsnede bæltet med sværdene som hans søster greb, vægten kom dog bag på hende og hun havde nær mistet balancen men han var der hurtigt til at gribe begge våben, hvor han rejste sig op og satte dem på deres plads inden han vendte sig om mod hende. ”Jeg ved det ikke Lia.. det er forkert.. og burde ikke ske! hun er Mattis´s søster og jeg ved at jeg ikke selv vil bryde mig om at mine venner gik og gramsede på dig så.. jeg ved det ikke! jeg ved ikke hvad jeg skal gøre” han sukkede og gled ned at sidde på sengen hvor søsteren satte sig ved siden af ham ”Gøre hun dig virkelig så fortvivlede? Efter kun en måned?” sagde hun drillende. kyu sukkede ”Du morer dig virkelig hva.. tak for støttet søs” svarede han lettere mut. Dette fik hende til at le og ryste på hovedet ”Du svarede ikke” sagde hun drillende og prikkede ham i siden ”Ja det gøre hun! jeg har lyst til at fortælle hende hvor vidunderlig en kvinde hun er men.. det er forkert af mig! Jeg kan næsten ikke tænke en sammenhængende tanke uden at hun dukker op i mit hovedet” han sukkede atter og gled end at ligge på ryggen i sengen. Hans søster smilede ”Tror du ikke Mattis ville have ønsket at du tog dig af hans søster? Jeg tror det ville have glædet ham at se jer to smedet sammen..” ved disse ord satte Kyu sig op ”Smedet sammen? er du tossede kvinde! hendes folk myrder mig!” Lia smilede ”Nej de gøre ikke… desuden… kan hun også lide dig” med disse ord rejste Lia sig og forlod værelset, efterladende Kyu tilbage med et overrasket udtryk.

///out