det er koldt her ude.

[Maka De Silver]

Maka så lettere undrende på hende, for kaldte hun ikke lige for natvæsen? Det var da kun virkelig trængende vampyrer som drak dyreblod fordi det hurtigt blev koldt, det var i hvert fald noget hendes mor havde sagt. ”Nej jeg er ikke nogen vampyr?.. Jeg er det man kalder en dræber, det er dem som er børn af vampyrer og mennesker eller magiker.. Jeg kan gå i sollyset lige så godt som du kan men jeg drikker blod fra dyr som du har set” forklarede hun roligt men kvinden måtte da forstå at hun ikke var vampyr og ikke havde noget ønsket om at blive det medmindre hendes mor ønskede hun skulle, men det ville næppe ske da de ikke var på talefod med hinanden efter hun var blevet efterladt hos den farmer familie.
”Du kan tage nogle af de mindste og første stykker nu” sagde hun roligt og nikkede til de lange pinde der lå over bålet med stykker kød på, pindene hun havde brugt var sådan set hendes egne pile som hun altid bare kunne bruge efter igen eller anskaffe sig nye.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så roligt på hende før hun nikkede let, tog to af pindene ud før hun lagde hænderne om kødet, ligeglad med om det var varmt, pillede det hurtigt at pindene før hun ragte pindene over mod hende igen. hun så mod hende med et roligt blik før hun så på kødet og spise lidt af det, ikke kræsen hvilket man også kunne se. hun fik hurtigt ædt det kød hun lige havde taget, stadig sulten men ventede. hun så roligt på hende før hun langsomt fjernede noget hår fra hendes hals og pegede på et mærke der aldrig gik væk, et bide mærke. "Nat-væ..Natv-æsen" så roligt på hende håbede hun forstod lidt af hvad hun sagde, langsomt lod hun håret falde ned igen og kiggede nu mod kødet igen, fugtede hendes mund da hun hurtigt følte den blev helt tør, sulten og tørstig nu, hun så roligt på hende med rolige øjne før hun så mod uglen, pegede en smule begejstrede over at se den, hun havde ikke rigtigt opdaget den før nu, da hun havde haft travlt med at vife med armene og snakke.

[Maka De Silver]

Det var jo tydeligt at se denne kvinde var meget sulten, men det gjorde nu heller ikke meget for Maka for så blev dyret da brugt til noget mere fornuftigt end bare ligge og vente på ulve eller andre rovdyr fik sig et let måltid. Så der var jo rigeligt mad til kvinden både til i dag og i morgen medmindre hun virkelig var så sulten som hun lignede. Maka tog pilene igen og satte nyt kød på som hun satte over ilden mens hun betragtede kvinden der viste hendes ar efter en vampyr. ”Jeg kan se du kender til vampyrene, heldigt du er i live for det siges de har meget kolde hjerter og dræber alt med et kønt ansigt” sagde hun roligt, for hun var ikke helt sikker på om hun forsøgte at skræmme kvinden eller hvad men nu havde hun jo sagt det, men kvinden var jo også heldig for at have overlevet, det var der ikke mange som kunne berettige om. Da hun pegede på Nighti så Maka roligt ned på hendes lille ugle. ”Det er Nighti , min bedste og eneste ven” sagde hun roligt med et smil for den ugle fik hende altid til at smile, men den var jo så lille med lidt store øjne så den var lidt morsom at se på.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun kiggede på hendes uge i et stykke tid, smilte let før hun så på hende, lavede en bevægelse til at den var lille, og så derefter lavede en kammende bevægelse som at den var kramme agtig.
hun smilte til hende før hun langsomt lagde hånden ved sit ar igen før hun lavede nogen lyde som hun prøvede at sige noget igen, denne gang var det bare endnu svære for hende at tale. hun sukkede let før hun smilte. "N-nat-væs-en.. S-ød" sagde hun bare lavt istedet før hun så på uglen igen, den var jo ret sød som den sad der med de store øjne, og hun kunne ikke lade vær med at at smile til hende og den. langsomt begyndte hun at rode ved sit hår, som var ødelagt, beskidt, som hun aldrig havde fået vasket det, måske så det enda lidt klamt ud.
hun så roligt på hende før hun studerede hendes ansigt, hendes hud, og så hendes hår, hun var jo klart meget rennere end Roxanne.

[Maka De Silver]

Maka smilte bare ved den kramme agtige bevægelse som Rox lavede på grund af hende ugle for hun mente jo det samme, sådan en lille pjusket ugle som man bare næsten ikke kunne lade være, selvom hun med tiden havde lært at lade være og kun ae den ind i mellem. Hun så undrende på hende da hun nævnte noget med sød ”Du er godt klar over at det at lokke folk ind med venlighed og søde ting er som en leg for dem? Bare for at se hvornår folk vil blive forelsket for dem” sagde hun roligt for hun lagde ikke skjul på at hun ikke stolede på vampyrer for det havde hun nu aldrig gjort og hendes mor var endda en, dog havde hun stolet på hende men hun havde ikke stolet på hende lige siden.
”Du burde få dig et bad, så i morgen tager jeg dig ind til byen hvor vi kan leje et værelse du kan få et bad i” sagde hun roligt, hvorfor denne medlidheden vidste hun ikke, måske havde hun bare en svaghed for de fattige. ”Bare tag noget mere kød”.. Det var helt utroligt at denne kvinde egentlig havde overlevet vinteren.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så roligt på hende før hun langsomt tog pindene ud fra bålet igen og tog kødet af, langsomt gav hun dem til Maka igen og begyndte hurtigt at spise, til det også var væk. hun så roligt på maka igen. "S-ød..F-or-trød..." hun så roligt på hende som om hun ikke helt troede på hvad hun sagde, nok fordi han allerede havde vundet hendes tillid, og hun nød at være sammen med ham.
hun så roligt på hende før hun langsomt så ned igen, et bad? nej tak, det gjorde det jo bare sværere for hende at overleve i skoven, sidst hun var i bad.. det var.. var det ikke da hun var sammen med lukas? det kunne hun ikke huske. hun så let på hende før hun langsomt så mod uglen igen med et lille smil, trods hendes urenhed med tøj og hår, og hendes måde at leve på var hendes tænder ikke ødelagte, dem gjorde hun noget ud af at få renset, hun kendte smerten når det gjorde ondt i tænderne.

[Maka De Silver]

Igen tog Maka imod pindene og satte noget nyt kød på så de kunne blive sat over ilden igen. ”Og alligevel lader din såkaldte søde ven dig se sådan ud.. Uden at give dig mad eller i det mindste et bad eller tag over hovedet?” sagde hun roligt for man kunne altså godt bruge et bad ind i mellem så man ikke tiltrak sig lugten af forskellige dyr der bare var ude på at æde en eller de der afskyelige insekter som hele tiden ville sværme om en. ”ulve eller andre rovdyr vil jo tro at du er et dødt lig sådan som du lugter, jeg kan lugte det helt herover” sagde hun roligt for hun kunne godt lugte hende selvom lugten ikke virkede til at genere hende på nogle måde, men igen hun var jo vant til lugten af lettere rådne lig til tider så dette påvirkede hende ikke særlig meget, selvom et bad nok ville gøre underværker

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så på hende og lagde armene lidt over kors, stirrede lidt på hende før hun så væk. "M-Mi-n.. F-Fe-jl.. I-Ik-ke.. H-Ha-ns.." langsomt så hun på hende igen med et lidt mere roligt blik før hun så på kødet over bålet, stadig meget sulten. Det var jo rigtigt nok, hun kunne bare være blevet hos ham, så var hun ikke så tynd og lugtede ikke sådan, men hun var jo gået fra hytten, hvilket ville sige hun var gået fra et hjem, med mad, bad osv. men hun havde så også gjort det i en go mening, da hun ikke ville være til besvær, for han var jo kun vågen om natten, og mange gange havde hun haft brug for hjælp om dagen. hun sukkede let før hun tog hånden ind i ilden for at tage maden ud endnu en gang, fjernede hurtigt pendene igen og ragte dem over før hun lod en lille kølig brise køle kødet en anelse ned før hun begyndte at spise, hvis hun lugtede så slemt kunne hun vel finde en sø lige om lidt hvor hun kunne dykke ned og få skyllet lugten af? hun vidste bare ikke om hun skulle gøre det eller lade vær.

[Maka De Silver]

Maka rystede bare op hovedet af hende for hun var ikke rigtigt klog, men hun valgte nu ikke at kommentere tingene yderligere, så hun lod hende egentlig bare passe sig selv når hun ikke lige tog imod pindene som hun satte kød på indtil der ikke var mere ordentligt kød hun kunne skære fra, men så kunne man jo altid bare finde en metode på at varme benene, men der burde også være rigeligt til hende for der var jo en masse som var i gang blive varmet så der burde der være rigeligt at stille den værste sult på ellers måtte de jo bare finde noget mere at spise til hende, dog lagde hun det ene ben til uglen som den hoppede op på og begyndte at nappe kødet af, for så fik den også noget at spise med andre ord den slap selv for at jage senere, det var da det eneste gode ved at Maka til tider skulle have noget blod for hun kunne skære nogle stykker af dyret til uglen.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

som hun lige havde spist det sidste så hun lidt bombt ud, nok fordi det havde været meget mad på en dag. hun lagde hånden på sin magre mave, den var stadig tynd, men den ville nok være tynd i lang tid endnu, for man skulle jo spise ordenligt, hver dag før man ændrede sig på den måde, og når hun ikke fik ordenligt mad til dajlig, så var det svært for hende bare sådan at begynde at spise hver dag. hun så lidt på uglen før hun langsomt smilte, den var jo sød. langsomt så hun på Maka før hun langsomt rejste sig, hun ville finde en sø så hun kunne vaske lugten væk, også fordi hvis de skulle ind i en by ville hun skramme alle væk. hun var ikke nået mere end to skridt før hun stoppede op, en.. by? hun vendte langsomt blikket mod maka igen, ordet by var ikke rigtigt trængt igennem før nu, men nu var frygten der, hun ville ikke ind i nogen by, hun ville bare ikke, de var alle onde folk, der drabte hinanden for en ting de ville have. hun så bare på maka, hendes øjne viste en smule angst, men hun sagde intet, for hun havde jo været sød nok overfor hende, og ikke behandlet hende dårligt, men andre mennesker, de ville nok smide hende væk, og så var balladen der allerede, hun ville heller hen til lukas så, der kunne hun være uden at han rynkede på næsen af hende, han ville højest smide hende i bad og give hende mad, men hun tude ikke helt gå tilbage, hvad nu hvis han var sur over hun var taget afsted? eller at han var død? hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv lige nu.

[Maka De Silver]

Maka så lidt på uglen som hoppede benet og spise af kødet, hvilket så meget sjovt ud så hun kunne ikke lade være med at smile skævt ved synet for hun var meget tæt på at grine over denne lille scene men hun gjorde det nu ikke, for hendes øjne så igen mod kvinden, dog blev det rolige blik til et mere undrende for hun kunne jo ikke ligefrem læse tanker så hun anede ikke hvad hun havde gang i eller hvad hun egentlig tænkte. ”Hvad?” spurgte hun undrende for kvinden måtte da forklare det eller forsøge at vise hvad hun tænkte eftersom det kunne være så meget. Og hun overvejede da ikke ligefrem at det havde noget at gøre med byen, for det var jo længe siden de havde snakket om det, men måske var hun langsom i det?
Hvor kvinden havde været på vej anede Maka heller ikke, for hun regnede bare med at nu havde hun fået mad så ville hun gå for det gjorde mange andre jo, men det var jo rart ind i mellem med noget andet selskab end uglen.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så på hende med store øjne før hun begyndte at fægte vildt med armene, virkelig fægte, som galt det livet, hun pegede på sig selv mange gange, dog stoppede hun hurtigt op, hun kunne jo nok ikke forstå hende. hun så rundt før hun langsomt så mod hende igen "B-By.. " hun stammede nu selv i sin svære kamp for at snakke, så det var endnu svære at forstå hvad hun sagde. hun pegede på sig selv og så rystede på hovedet før hun rykkede tilbage, faldt hurtigt over noget af sit eget hår.
gemte ansigtet, hun skammede sig, og var bange, folk i byen ville jo ikek byde hende velkommen. hun så mod hende ud af øjnkrogen før hun så mod uglen igen, den var mere sød og var nemmer at holde fokus på. hun satte sig langsomt ned, lagde armene om benene og gemte hovedet, dog stadig mens hun smug kiggede på uglen.

[Maka De Silver]

Maka rykkede sig lidt tilbage i overraskelse og undren over at kvinden pludselig stod og fægtede sådan med armene som om hun uden advarsels var blevet sindssyg helt uden grund men da hun så sagde ordet by var det lidt nemmere at forstå hendes pludselige anfald. ”Godt vi dropper byen” sagde hun roligt idet hun rejste sig for at gå hen til hende og tog fat i hendes arm for at hjælpe hende op. ”Men et bad skal du altså have og så kan du få lov at sove sammen med mig i noget tid” sagde hun bestemt for den lille detalje kunne ikke diskuteres , kvindemennesket stank jo så det ville jage en hver væk fordi man kunne lugte hende på lang afstand, så var det jo klart hun ikke kendte til mange mennesker, men hun kom ikke ligefrem nogle vegne hvis hun ikke selv prøvede.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun stirrede lidt på Maka før hun kneb øjnene lidt sammen, det var okay at hun havde taget fat i hendes arm, men nu var hun lidt i tvivl om det med badet. hvis hun kunne bestemme selv, havde hun taget sit tæppe med og lagt sig til at sove nær en hule, aldrig inde i en.
hun rystede let på hovedet før hun kom med et smil og lukkede øjnene, hun måtte selv tolke det, hun var jo som en lille pige nu, hun -ville- ikke.
hun fniste let før hun så på uglen som hun syntes så mere og mere sød ud for hver gang hun så den. hun så roligt på Maka igen før hun smilte stort, mon hun også begyndte at spørger hvad hun mon havde spist, for det ville hun slet ikke ind på, hun vidste ikk engang om hendes ånde var god, eller om hun lugtede mere og mere fælt for hende, især nu hvor hun stod så tæt på hende.

[Maka De Silver]

Maka rullede med øjnene, det var ikke ligefrem fordi hun havde tålmodighed med sådan noget. ”Du skal i bad, skal nok gå med dig til søen” sagde hun så roligt som hun nu kunne for det var ikke ligefrem fordi hun var særlig god til børn i det hele taget så hun var nok heller ikke helt god til folk der virkede som børn. Hun hev hende op, med større styrke en et menneske ville have det for hun var jo dræber og dermed havde hun også noget af en vampyrs styrke, ikke den fylde men stadig var hun stærkere end et normalt menneske, så det gav hende ind i mellem nogle fordele som mange ellers ikke havde.