Jagten

[Callisto Sepra Fireocean]

Wolf holdt øje med alt der bevægede sig mellem træerne, for det kunne jo være der var noget spiseligt imellem, men lige nu fandt han kun blade eller grene som bevægede sig og fugle der flygtede lige så snart de var tæt på, noget der fik ham til at give små ryk fra sig fordi han overvejede at jage dem. Han vendte dog blikket væk fra skoven igen med tungen ud af munden da han så på Rihanna "Jeg er født her og bor her" svarede han bare inden hans blik igen vendte ud imod skoven igen mens han var på vagt overfor alt der skete, for man kunne jo være heldig? Han stoppede dog op da han så Rihanna stoppede op fordi hun så sig omkring.

[Rihanna Zoega Montez]

Hun kunne ikke vænne sig til at han blev ved med at havde sin tunge ude, hun syndes det var en smugle ulækkert. Hun nikkede i en langsom bevægelse og valgte så at gå til højre, længer væk fra stien. Et let smil gled over hendes smalle læber da de havde gået et godt stykke. Hun så et fri område som ikke var dægget med en hel masse træer. Der voksede vilde blomster og ukrudt rundt omkring, men der var dog nogle træer rundt omkring, men ikke til det dæggede den klare himmel som var blå og som havde få hvide skyer.
Rihanna syndes at Wolf var lidt af en underlig fyr. Hun havde ikke mødt en som ham før, og det havde hun dog heller aldrig troet, faktisk viste hun ikke at der var folk som opførte sig som et.....dyr. Hun smilte roligt til ham for ikke at han skulle bemærke hendes ubehag ved at han bare lod sin tunge være ude af munden.

[Callisto Sepra Fireocean]

Mange af de ting som Wolf gjorde var just ikke noget han tænkte over, som det med at have tungen ude af munden meget af tiden eller klø sig bag øret ligesom en ulv ville gøre det. Dog var han godt klar over som han ikke var som andre væsner og det var mange væsner utrygge ved, det var jo tydeligt noget han mærkede i landsbyen for de var ikke helt venlige imod ham altid.
Han fulgte med hende som en lydig hund for hun havde jo ikke rigtigt sagt at hun ville være alene, så han fulgte bare med hende men da han så den mindre eng løb han derud og rullede kort rundt inden han endte med at ligge på ryggen og se op på himlen, denne gang med tungen inde i munden. Her lå han jo ganske godt, også en af de eneste tidspunkter han kunne være rolig på foruden når han sov i hans mindre hytte men ellers havde den mand jo krudt i røven, specielt om foråret.
Efter kort tid rejste han sig igen for han måtte vel hellere slutte fred med Rhinna, derfor plukkede han en mindre buket af blomster inden han forvandlede sig til en ulv og tog bukkten i munden som han gik hen til hende og lagde dem forsigtigt foran hende inden han lagde sig ned og så på hende med store bedende øjne fordi han håbede hun tog imod denne gave, selvom han selv mente det var en sær gave så virkede folk da glade når de fik den.

[Rihanna Zoega Montez]

Hun kiggede efter Wolf da han satte i løb over mod engen. Hun smilte stille og rystede ganske svag på hovedet da hun så han havde lagt sig ned og begynde at rullede sig rundt i græsset. Hun satte sit tempo en smugle op og nåede engen lidt efter. Hun kiggede over mod Wolf, men opdagede dog at han ikke var der, men fandt ham i færd med at plukke et eller andet, som hun ikke lige kunne se hvad var, ikke fra denne afstand af. Hun valgte at standse op da han var på vej hen til hende i sin ulve skikkelse, hun lagde hoved på sned og kiggede ned da han lagde det han havde plukket foran hende. Blomster. Hun kiggede på ham og sendte ham et taknemligt smil. Blomster var ikke noget hun havde fået før, i hvert fald ikke af andre. Hun bukkede sig ned for at samle dem op "tak" sagde hun roligt og duftede til dem.

[Callisto Sepra Fireocean]

Lå lidt og så bedende op på hende som han ventede på at hun samlede blomsterne op, hvis hun altså var til sådan noget. For det kunne han jo ikke vide efter så kort tid hvor de havde kendt hinanden men da hun samlede dem op og smilte rettede hans øre sig mere op og halen begyndte lige så stille at logre fordi han var glad for hun tog imod dem. Derefter forvandlede han sig igen til en mand og kløede sig lidt bag det ene øre som han sad på hug foran hende for han vidste ikke rigtigt hvad han egentlig skulle foretage sig nu hvor han havde givet hende en gave, for han havde da fået et smil frem fra hende også, så han så lidt rundt for at se om der egentlig var noget han skulle gøre. ”Noget jeg kan gøre for dig?” spurgte han roligt da han ikke rigtigt vidste om der var noget han skulle gøre for hende, men igen han burde jo også tage hjem for huset trængte jo til forbedringer og nu hvor han ikke længere havde Essa så kunne han vel forsøge at bruge tid til det.