Way me.. way you.. way us..

[Carmilla Mortella Redd]

Mørket lå tunkt over Darklis by, også selv om foråret var komme var der stadig køligt og letter fugtig uden for. i Salvie sad med sin familie i en sort vogne på vej til templet, i aften skulle Salvie vies med sin ukendt forlove hun aldrig hade set eller mødt, hun hade intet at fået at hvide om ham ud over faren hade sag han var chamerne, Hendes far sad over for hende klædt i sort, hendes sted mor var klædt i en mørk rød kjole bundet stramt om live med det mørke hår sat op, hendes halv søster sad i en fin lille sort kjole og salve sad i en helt Rød kjole, med det mørke brune hår sat pænt op og med en halskæde på lave af en diamant som hun hade fået af en hun mødt ved floden, hun hade love at passe godt på den da stene hade være et arve stykke, hun hade et perle armbånd om venstre hånd. på toppen af vogne var hendes tinge pakke ned, hun skulle frem over bo hos hendes kommen mand, så alt var pakke ned. ved kusken sad hendes sorte labardor og sad lydig og holdt vagt, kusken holdt ved Templet hvor først hendes far sted ud, så hendes sted mor og halv søster og til sidst hende, bag på vogen stod Salvies personlig tjener Jackop som skulle med hende hos hende når hun flytte hen til sin mand, Jackop var en pæn mand med mørke øjne som salvie godt kunne lig, det var enlig også grund til hun valgte ham ud over hans evner som tjener. hendes far gik ind i tempel og kunne se at Salvies sviger familie var ankommet, roligt gik han hen og hilst på mens hendes sted mor stod og rette lidt på salvies kjole og opmuder hende, selv om salvie ikke just så bange eller utryk ud hun glæd sig faktisk, hendes far sag jo angserte ægteskaber var bedst. salvies rød kjole var bundet i rygge temmel stramt da hun jo var tynd af natur, kjolen ahde stropper som fra skulderne gik lidt ud i halv lang ærmer, hun hade også fin sko på som passe til kjolen og smykkerne, hendes halv søster så på hende og hold fast i hendes kjole ikke glad for hendes Stor søster skulle gives væk, salvie smile bare og bukke sig kort ned og kysse hende på panden ganske forsigtig så den rød farve på hendes læber ikke smitte af på hende inden hun så ind mod temple og fuldt med sin sted mor op til sin forlove mens hun sank en lille klump i nervøsitet.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Dette her var ikke ligefrem Lestats ønske som han var ankommet til Templet noget tid før Salvie fordi han som tradition skulle være der før hende sammen med hans familie som sad på en af bænkene bag hullet i midten af rummet, selv stod han på den anden side oppe ved alteret og bare ønskede at dette kunne blive overstået, for hans liv havde ærligtalt været helt fint inden dette ægteskab blev lagt på hans skuldre, så det eneste han kunne trøste sig selv med at denne skabning ville dø på et tidspunkt så han kunne blive fri for hende, han skulle bare vente nogle hundrede år og når man havde evigt liv var det jo ikke særlig lang tid, selvom nu betød det at han ikke kunne tage nogen kvinder med hjem så han kunne ikke længere vise hans rigdom frem for nogen.

Han stod iført en mørkeblå skjorte og over den havde han en ligeledes blå kappe med broderet mønster ind som lignede en slange, der snoede sig op af hans ryg. Selvfølgelig havde en også et par sorte bukser på og på fingeren havde han en sølvring med en rød rubin i, selvom det ikke var på fingeren der skulle have en ring på fra Salvie, en ring han ville tage af når han gik ud for det kunne bare skabe problemer hvis det var.
Hans familie sad på bænken, helt alvorlige klædt i sort og mørkerøde farver, flot klædte som de var, ja selv hans far var mødt op til denne specielle aften selvom han skulle rejse videre bag efter så han var der ikke når de 2 unge skulle være sammen, den lille del kunne Lestat da i det mindste glæde sig til. Hans far rejste sig og gik op til ham for at snakke lidt med ham ”Nu holder du vores aftale og du våger lige på at ydmygede mig” sagde han i et dæmpet tonefald hvilket bare fik Lestat til at se på ham med de rolige og alligevel mystiske øjne som sjældent afslørede nogen tanker. ”Jeg skal nok fader” svarede han bare dæmpet igen selvom det afslørede lidt at han ikke rigtigt gad men gjorde det bare for familiens skyld. Faderen gik igen for at gå ud og se om svigerfamilien var kommet med den unge brud og for at hilse på dem inden det hele skulle til at begynde. Ja selv præsten stod set bare og ventede til at hele dette bryllup skulle begynde, så Lestat kunne komme videre med sit liv.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie var nervøs, hendes halv more klappe hende hånd "du skal se det bliver fint" sag hendes sted mor blidt selv om hun selv viste det var en tydelig løgen, Hendes far kom hen til Lestats familie og hilste pæn og snakke kort med dem inde han hilste på Lestat og gik så hen og satte sig på sin plads, Salvies sted mor slap til sidste hende hånd og tog hendes halv søster med hen til bænken og satte sig ved siden af salvies far mens salvie roligt gik op til alter, hun hade kort set på Lestat og hade sendt bare et lille smile ind hun vent blikke mod præsten med hænderne pænt samle for and sig. præsten så kort på det unge par inden han så mod familierne og tog i mod deres tegen om at begynde vielse, han slog op i en sort bog for at finde den rigtig side og skimte bare teksten inden han begyndt på at tale.

Talen var et stykke tid men salvie var tålmodig, til sidste kom de dog til at de skulle sig ja, præsten så på Lestat og spurte så "Lestat Banderas tager de Salvie Plantiero som hos dig står til ægtehustro.. i medgang og modgang ind til døden skiller jer ad" præsten så på Lestat og vente blot på hans ja som han jo var tvunget til at give, hvor efter han så på salvie og sag "salvie Plantiero tager du Lestat Banderas som hos dig står til ægtemand.. i medgang og modgang ind til døden skiller jer ad" Salvie så ganske kort på Lestat men rette hurtig blikke væk og sag så ganske roligt "Ja" præsten nikke og så på dem inden han blader frem til siden hvor han skulle sig en lille smule fra et kapitel inden de skulle sætte ringen på hinandens finger.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Lestat stod roligt ved alteret med rank ryg og tydelig stolt holdning for selvom det var en dag han ikke brød sig om så tog han det stadig med en hvis stolhed selvom han giftede sig ned i rank i stedet for op, men gjorde han det ikke så kunne han risikere at miste hans fars tillid og dermed også forretningerne som ville tilkomme ham.
Da han så den kvinde som i fremtiden skulle være hans nikkede han kort med hovedet som hilsen og smilte skævt uden at vise tænder til hende, inden han vendte sig rundt og så på præsten og ventede på hun kom op til hans side. Så nu var det bare at vente til det var overstået så da præsten henvendte sig til ham nikkede han først og derefter svarede ”Ja” for han havde jo ikke mange andre muligheder for gjorde han det ikke mistede han jo alt og fik et dårligt ry over sig og det var ikke ligefrem det han ville og dræbe hende om nogle dage kunne han heller ikke for det var en del af aftalen om at Lestat fik nogle af forretningerne af sin far som han måtte styre lige som han ville uden at faderen ville blande sig i det.

Da det blev tid til at sætte ringene på vendte han sig imod hende og holdt hånden frem til at hun kunne lægge hånden i hans og lige så snart det var sket ville han sætte sølvringen på hendes finger, mens præsten ville sige løfterne som han skulle gentage og som blev gentaget. Men ringen var af sølv fordi det klædte ligesom vampyrer mere at gå med sølv i hans hoved end guld, selvom guld var meget mere værdifuldt så passede det jo ikke ligefrem ind med deres hudfarve eller andet sådan set, guld skulle bruges til at købe ting ikke til at bære rundt. Ringen havde dog et mønster som forstillede en slags linje med blade ud af sig og inden i det stod der denne dato for hvornår de var blevet gift.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie vente sig roligt mod ham da de skulle sætte ringen på, hun så roligt op på ham han højre inde hende lag hun mærke til, og hans øre hun kunne virkelig godt lig hans øjne. hun gav ham roligt sin Venstre hånd da hun hade sat ringen på hans finger, så han kunne give hende sin ring på. hun gentog selv løfte som han hade gjordt hvor efter præsten så på dem, "så erklær jeg dem for rette ægtefolk at være" præsten kigge på dem og gjorde tegen til han måtte kysse brud vis det var det han ville.

roligt rejste hendes familie sig og klappe ganske stille, hendes far så kold og rolig ud og var enlig bare glad for at så Salvie gifte bort, det skulle hendes halv søster også men en af beder rang han kunne beder lig hende fordi hun var ren vanpyr hvor salvie jo var en bampire, hendes sted mor stod bare og skjult sin trist hed det samme gjorde lille søsterne der stod ved siden af hende. Salvie så bare på sin nu ægte mand, og sag ikke noget men stod bare med hånden lukke om den ringen sad på og sandt et lille smile bare for at opmudre lidt, da hun hade på fornemmelse han ikke var så vild med det her, men hun ville gør hvad hun kunne for at være en god kone det var hun jo opdrage til. da hendes far hade snakke kort med Lestat's far blev salvies ting putte over på den vogne der skulle køre dem tilbage til Lestat's og hendes hjem nu, hendes tjener vente også ude på dem han fuldt jo med samt en minder kiste med de med gifte penge som Lestat jo fik ved at gifte sig med salvie.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Nu var der vidst ingen vej tilbage da præsten sagde de berømte ord med at de nu var ægtefolk være så han lænte sig kort imod hende og kyssede hende på læberne, ganske blidt og hurtigt, for det hørte jo til traditionerne ligesom den fest der skulle holdes lige så snart de kom hjem til herregården igen.
Derefter fulgte han med hans nye kone ud hvor de sidste ting skulle ordnes for hun skulle jo med dem hjem, så de havde fået deres egen private karret bare fordi hans forældre mente de skulle have chancen for at lærer hinanden at kende, selvom han ikke ligefrem havde lyst til det men hun var da en ganske køn kvinde så det blev da lidt nemmere at leve med hende og hvis hun var godt opdraget så ville han jo nærmest ikke lægge mærke til hende udover når han krævede hende i sengen for de skulle jo sove sammen som traditionen bød igen. Så da de blev klar til at tage af sted håbede han roligt døren for hende og holdt den ene hånd frem for at hjælpe hende det lille trin op så hun kunne kom først ind, lidt høflig var man vel, specielt når det var påtvungen for så kunne han godt være charmende og høflig. Han var og havde altid været en mand af få ord fordi han højest talte når det var nødvendigt, på den måde undlod han at dumme sig alt for meget og dermed bringe skam på familien.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie rødme svagt da han kysse hende blidt og hurtig, hun hade et sted forvente lidt længer men det var jo upassenden når der var familie til stede, hun fuldt roligt med Lestat ud af templet hvor hendes sted mor lige minde hende om nogle få ting omkring maner og høflighed og den slags, salvie nikke bare og gav hende et lille kram og søsterne med hvor efter hun gik hen til vogne, hvor jakop pænt bukke for dem. Salvie tog roligt mod Lestat hånd for at hjælpe hende op i vogen "mange tak" sag hun ganske stille og kom ind i vogne og satte sig til rette og sad med rank ryk og hæve hovede som en dame nu skulle. da Lestat også var komme inde i vogne lukke jackop døren og satte sig op ved kusken hvor efter vogne satte sig i bevægelse.

Salvie sad ganske stille under køre turen viste ikke rigtig om hun skulle prøve at starte en samtal op med ham, han var jo tros alt hendes mand så de kunne vel prøve at snakke sammen hvad kunne det skade. hun så kort ud af karreten og ude i natten som de bumle af sted i en jæven fart, Salvie vist godt hvad denne nat ville bringe, det var jo tratione at man skulle på den første nat men hun var ikke sikker på hvor vidt hun så frem til det eller ej, hun kendet jo ikke rigtig Lestat ude over hans navne, og siden det var mørkt de blev gift gætte hun på vampyr. hun så roligt på ham igen mens hun holdt om hånden med ringen på, "j-jeg.. vil gerne spørge.. om det okay.. vis jeg tog min hund med.. altså vis de ikke har noget mod det.. han er ganske velopdrage.. " hun sag det lidt stille hun ville ikke tage hunden med vis ikke han brød sig om dyr så kunne hendes søster få den, det ville sikkert glæde hende.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Efter Salvie var kommet ind i vognen og havde sat sig satte Lestat sig selv ind overfor hende også med rank ryg og hovedet oppe, selvom det nu ville blive godt at komme hjem så han kunne sætte sig i en af lænestolene og bare slappe af, men de måtte lige igennem en længere kører tur fordi de havde ment at Salvie skulle have et ordentligt bryllup uanset Lestats syn på det, selvom det dog blev gjort lettere hemmeligt fordi han ikke ønskede mange skulle vide det.

Lestat sagde ikke meget men så for det meste ud af vinduet lidt for at holde øje med om solen snart kom men også lidt fordi han ikke rigtigt vidste hvad han ville skulle sige til hende, for det her havde ikke ligefrem været nogen afslappende atmosfære de havde mødtes i for havde det været sådan så havde han skam været mere snaksaglig og charmende end han var lige nu. Så da hun snakkede til ham lod han roligt de brune øjne blive over på hende ”Det gør du bare men han bliver uden for. Han kan bo i staldene eller sove i køkkenet” svarede han lidt ligegyldigt for hun kunne da bare tage ham med, så længe han altså ikke gik og irriterede Lestat hele tiden og ikke ligefrem befandt sig i deres fløj af herregården som de havde fået fordi de var blevet gift.
Han sad lidt og tænkte over tingene for måske burde han vise sig fra sin gode side af til at starte med bare så hun allerede vidste at der fandtes noget godt i ham selvom det ikke ligefrem altid kom til udtryk.

[Carmilla Mortella Redd]

at hendes kære labardor han skulle sove i stalden var ikke noget hund brød sig om da hunden var vand til at kunne gå over alt i huset, køkkenet kunne hun dog godt acepter. der kunne Jackop også hold lidt øje med ham, hun så på Lestat's brune øjne det var nok dem hun mest var betage af, hun hade et eller andet med mænd og øjne var de flotte af udsende og hade smukke øjne var hun helt solgt. hun vent så blikke ned igen, da hun tydelig kunne fornemme atmosfæren ikke just var den bedste at snakke i, hun hade mest lyst til at undskylde han var bleven tvunget ud i det her selv om, enlig var lidt glad for han virke da flink nok, chamerne syntes hun dog ikke han sag jo ikke rigtig noget, men måske var det bare fordi det hele var lidt akavet, hun var ikke sikker men hun kigge ud af vinduet og kunne efter hånden se herregården i det fjerne, skulle hun virkelig bo på en herre går, hendes øjne blev nysgerrig og skinde en smule. hun holdt stadig om ringen, hun hade kort side og kigge lidt på den syntes det var lidt uhyggeligt med slangen da hun virkelig ikke brød sig om det dyr.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Han sad roligt og betragtede hende med øjne der ikke var helt til at tyde, udover de var lettere tænkende. ”Må da indrømme jeg har fået mig en smuk kone” sagde han roligt efter noget tænke tid hvor han rigtigt havde siddet og studeret hende, for det eller andet skulle han lave det var jo hende selv der var begyndt at snakke, heldigt for ham var de da snart hjemme på gården selvom mareridtet fulgte med så var det da et ganske køn monster han havde fået sig, selvom han til hver en tid ville have fortrukket en fuldblods vampyr kvinde i stedet, så måtte han jo nøjes med det her og prøve at få det bedste ud af det. For nu skulle de jo tilbage til huset hvor der var en mindre fest med familie og nogle få forretningsforbindelser, så helt uden om at han var blevet gift kom han ikke ligefrem, selvom dette var nogen personer uden for denne ø normalt som var ankommet, så de kunne ikke ligefrem sladre så meget kunne de? Igen lod han blikket glide ud af vinduet for at kigge på landskabet som de kørte forbi, mens han lyttede til hestenes hjerteslag og de andre personers bare for at lave noget.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie så på ham da han sag hun var smuk, hun rødme en smule og kigge lidt "Mange tak" sag hun stille og smile lidt for sig selv, det var jo rart at hvide at han faktisk kunne lig hendes udsende. hun kigge ud af vinduet mens hun kort lod fingerne glide over halskæden med diamanten i, hun var glad for at have fået den den passe til hende syntes hun. da vogne enlig holdt stille ved herre gården lod hun Lestat stå ud først og der efter sig selv, Jackop begyndt at tage hendes tasker og sager ned fra karreten. Salvie kigge bare på hovede døren ind til herregården, hun hade aldrig troede hun skulle bo sådan et sted, det var hun jo et sted ikke værdig til, Lestats familie vare jo riger ind hendes at hendes far overhovede kunne have angserte det her var noget der under hende. hun kunne se at de andre var komme, hendes sort labrador sad ved hendes forælders vogen og holdt vagt og holdt øje med hvem der kom og hvem der gik, hun fuldt efter Lestat da han jo boede der og kendt huset, hun studer huset lidt mund de hade et klaver hun kunne spille på? det håbe hun for hun holdt af at spille musik.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Da vognen stoppede trådte Lestat ud som den første og stillede sig klar til at hjælpe hans unge brud ud af vognen, så man kunne ikke sige han var uhøflig eller ikke nogen gentel mand eftersom han hjalp hende som en mand burde gøre med en smuk kvinde, resten kunne bare rende ham hvis de ikke havde udseendet med sig. ”Du vil få en rundvisning i morgen nat” forklarede han roligt for de skulle jo videre til festen og dagen skulle hun tilbringe med ham i hans kammer, sådan som traditionen nu igen lød eftersom han ikke kunne bevæge sig uden for om dagen så måtte det vente til næste nat.
Da han så de andre gæster var kommet nikkede han roligt til dem som hilsen inden han tog en arm om hende og begyndte at trække hende med sig ind i de festklædte smukke lokaler hvor meget af træarbejdet var smukt udskåret (reoler, små skænke og i den stil), ind til et større spisesal hvor han viste hende hen til pladsen ved siden af ham for han sad på sin faders højre side og moderen var på den venstre. Som en flink mand trak han stolen ud for hende og ventede til hun havde sat sig før han skubbede stolen lidt ind inden han selv satte sig på hans stol, for de skulle igennem en fornem middag til trods for de tilstedeværende vampyrer ikke spiste, de fik til gengæld noget blod inden de fik noget vin. Blodet var fra nogle slaver som ville blive stukket i lige så snart maden ville komme så blodet ville være varmt nok til dem.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie mærke han tog arm om hende og rødme svagt, da han sag rundvisningen måtte vente til den næste nat nikke hun bare, hun vist jo hvad vampyr kunne og ikke kunne hele familien var jo vampyr undtagen hende. hun fuldt med ham ind i salen hvor hun så rundt uden at dreje hovede, hun syntes alt var så veldig smukt pynt. hun smile bare da han trak stolen ud for hende og elegant satte hun sig uden at krølle kjolen og sad så ellers rank og pæn ved borde, salvie var jo enlig den eneste der spiste normal, hun drak jo ikke blod hun gav blod hvilke hun skulle igen om en 3 dag vis ikke hun skulle blive syg og dårlig, hun sad pænt og lod mænden snakke med hinanden uden af afbryde, det kom jo ikke hende ved hvad de hade af forrteninger og den slags, det var jo ikke noget en hustro skulle tænke på hun skulle bare tie stille, selv om salvie ellers godt kunne lig at snakke med andre mennesker og være social.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Ligesom de andre mænd deltog Lestat i snakken om forretninger mens kvinderne sådan set var stille og sad og hviskede til hinanden. Mens maden blev serveret for Salvie og nogle af forretningsforbindelserne der ikke var vampyrer, men de snakkede stadig om muligheder for at gøre deres forretninger bedre og hvad de kunne gøre for at gøre det eftersom ægteskaber bare var en lille del af det for hvis de kunne få deres døtre gift med mere magtfulde ville det jo udvide forretningerne.
Ind imellem drak Lestat af hans blod inden vinen blev serveret for der nappede han til den i stedet, da blodet ret hurtigt blev koldt så det smagte aldrig godt hvis det var for længe væk fra personens krop. Dog ville Lestat også gerne sikre sig at Salvie ikke følte sig helt uden for eftersom han jo på et plan skulle sørge for hun havde det godt og på et andet bare have hende langt væk, så da mændene var lidt færdige med at snakke om forretninger så han kort roligt på hende med noget der lignede et smil men ikke helt fordi han ikke havde trukket mundvigen helt op.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie spiste ganske roligt, ikke for stor bider og hun bruge også bestikket ordenligt så det line nærmest hun var en dukke der blev styr sådan som hun sad og spiste, alvie smug lytte lidt til deres samtaler selv om hun ikke rigtig forstod sig på forretninger så kunne hun lig så godt lytte hendes stedmor og søster sad for langt væk til de kunne hviske sammen og få en lille snak, hun opdage dog Lestat så på hende og vente roligt blik mod ham, hun smile selv ganske svagt der var noget ved den måde han så på hende på der bare virke.. ja uønsket.. mund han slet ikke kunne lig hende.. salvie ryste dog bare tanken ud af hovedet og forholdt sig positiv, det skulle nok blive et godt ægteskab hun måtte bare gør sit bedste for at behage Lestat hvordan det så lige en var hun skulle gør det for hun kendt jo slet ikke noget om ham. middagen gik stille og roligt uden det helt store, hendes far og Lestats far var komme ind på hvilke ting Salvie enlig kunne bare så Lestats far i det mindste vist lidt om sin sviger datter, han fortalt det hele dog i en kold tone han brød sig jo ikke om hende, han fortalt om salvies klaver evner, tegne og male evner og sang evner og så var der jo de basale færdigheder en dame nu en gang skulle kunne, men det var tydelig salvie ikke var så stærk fysisk som psykisk, selv om hun ikke var stærk hade hun i steden for udsent med sig i live vis det dog var til nogle gavn.