søg og du skal finde.

[Turo]

Mærket var falden på over Darklis, men der var stadig liv på det sorte markede. rundt om blev der solgt lig fra slaver til mad til våben, Turo hade være ude og finde billig mad hun hade ikke kunne arbejde lige så meget på det sidste som før hen. for 19 månender siden opdage hun at hun var bleven gravid efter hun hade, vær i seng med Shade. hvilke hade give hende et minder chok, hun hade dog ikke fortalt shade det da hun ikke ønske problemer for ham, så hun hade ment det var bedste hun bare holdt det for sig selv. selv gambit vist det ikke, ham hade hun ikke set siden han kyle ting efter hende fordi han var sur, hvilke hun ikke hade fundt sig i og var gået med det samme igen og ikke vær der siden.

efter en 9 måneder lange og hård graviditet, født Toru to sunde og raske børn, tvillinger de var dog meget små og skrøbelig. hun hade født 2 velskabt drenge hun hade valgt at kalde Gabriel som var den første der kom ud, den anden kom til at hedde Damon. Turo elske sin nu 10 månender gamle dreng og hade gjordt alt for det kunne blive stor og stærke men desværre var de lidt under det en normal 10 månender gammel baby skulle vær hvilke bekymre toru der hade knokle hele graviditen andre steder for at tjene penge hun hade inda haft dem med på arbejde flere gang. nu gik hun gennem markedet hun tog over dene ene skulde og under den anden bundet stramt fast der i lå tvillingerne op af hende og knuge sig ind til hende, mens de sov tungt. de var tunge men ikke så meget, og toru kunne godt klar det, i hånden hade hun en kurv med den smule mad hun hade haft råd til, hun hade fået en rumbo i sit lille hus, men han hjalp ikke just meget til han betalt for lidt og drak det meste af pengen væk, hun vist det ikke var sundt for børn at se men hun hade ikke andre muligheder for at få lidt ekster penge. hun sukke og så på de små drenge der sov så sødt, med deres flotte mørke hår og mørke øjne de line shade meget dog hade de hendes spinkle finger og næse form men det var også det, shades gener var tydelig trådt mest i kraft ved de to engle her, hun smile selv om det var shade børn elske hun dem stadig af hele sit hjerte, hun var jo også forelsket i shade men det due ikke hun var blot en rengørings kone mens han var greve det var dumt at vær forelsket men han hade nu gjordt et kæmpe ind tryk på hende.

[Deleted]

Efter en del søgen, havde han fået færden af hende, det havde været på tide at komme med en undskyldning, men der var kommet så meget i vejen. Han og Neimi havde haft det virkelig hårdt, skænderier og alt det med Leo, men nu havde han givet sig tid til at finde Toru og give hende den velfortjente undskyldning. Han savnede at have hende til at gøre rent, der var jo noget dejligt over hende, desuden, følte han lidt han skyldte hende at være sødere, for hun havde gjort så meget for ham. Selvom de mange lugte forvirrede ham her på markedet, gik han igennem de mange mennesker og konsenterede sig meget om at få færden helt af hende. Da han endelig så hende bagfra, nåede han op på siden af hende og lagde en hånd blidt på hendes skulder. Dog fik han en overraskelse da han så de to børn. Han kunne lugte at de var hendes, så han ville ikke engang spørger om hun havde fået et nyt job.
"Bliv ikke bange, jeg vil ikke gøre dig noget ondt, det........ det har jeg aldrig ville." Startede han roligt, han lagde en arm om hende og tog hende væk fra markedet, for her var bestemt ikke sikkert, slet ikke for en som hende og så med hendes børn, hvad pokker tænkte hun på? Gambit var lidt forvirret, hvordan pokker var det her sket? Som han fik dem væk, begyndte han igen at snakke.
"Jeg er så ked af at jeg kastede ting efter dig, jeg var fuld og dum og bange. Jeg, jeg var bange for at jeg havde mistet Neimi." Hans stemme var virkelig oprigtig ked af det og det var tydeligt at se på ham at han var knust. For alt det med Leo havde taget utroligt hårdt på ham. Roligt gav han slip på Toru og stilte sig foran hende og så hende i øjnene.
"Jeg savner dig til at nulle rundt derhjemme og gøre rent Toru, tilgiv mig og kom tilbage, jeg vil med glæde give dig lønforhøjelse, men så mange penge har jeg ikke. Men jeg har et tilbud, hvis du altså vil høre det." Hans stemme var rolig og blid, dragende som altid.

[Turo]

Toru hade slet ikke haft i tankerne om hun ville se gambit igen, det eneste der var i hendes hovede lig nu var hendes små drenge der skulle have mad og varme og alt den kærlighed hun overhovede kunne frem mynster hvile var meget for en pige som hende. hun fik dog et chok da en hånd lag sig på hendes skulder, hun kendt risikoen ved at tage på det sort markede og i sær med spæd børn men hun skulle have mad og her var det billiger, men også farliger at få maden da hun så hørt gambits stemme blev hun yderlig nervøs hun nåde ikke en gang og se på ham inden han hev hende væk fra markdet hun lag en arm over tvillingerne og fuldt med, det var sævrt at gør modstand når man hade børn på maven.

at han så begyndt at undskylde og alt muligt blev hun enlig sur, hun vist ikke hvorfor men det var hun. hun hade være nem at gør gal siden hun hade fået tvillingerne, hun var helt farlig når hun blev sur. hun kigge så på ham da han stod for and hende det var nemt og se hun var pisse sur. "og hvad tog det dig.. 19 månender at forbered den undskyldning der!.. er du klar over hvad jeg har måtte i gennem de sidste fandes 19 månender!" hendes stemme hæve sig hvilke resulter i tvillingerne vågne og begyndt at græd, hun sukke og satte kurven og begyndt aå at vugge drengen mens hun sang en vuggevise for dem, mens hun ind i melle så på gambit "Fint.. hvad er det nu du vil tilbyd mig.." hun så på tvillingerne med et bekymret blik de skulle snart have med så hun skulle hjem og have kogt de grønsager og gjordt det til grød, hun sukke tydelig bekymret og træt det var hårdt at passe børn alene men det kendt gambit ikke noget til jo, "så.. hvordan går det.. med dig og hende?" spurt hun så med en lidt moderlig stemme mens tvillingerne faldt til ro og kigge på gambit med deres utrolig sød mørke brun øjne. hun trippe lidt på stede "ikke for at vær uhøflig gambit.. men skal hjem og have lave grød til drengen.. og selv have en smule.. kan vi ikke snakke mens vi går"hun begyndt at gå ned af gyden de stod i hun kendt smut veje uden om markedet for at sikker sig hun ikke blev tage og brugt som slav, og at tvillingerne ikke kom noget til heller så ville hun gå i helt fra hinanden.

[Deleted]

Den stille skrøbelige Toru han engang kendte var blevet en moden kvinde og lidt ilter som en moderløve der beskyttede sine børn. Han så overrasket på hende, han havde slet ikke regnet med dette og han havde svært ved at det faktisk lige havde været hende der hævede stemmen overfor ham. Desuden, så grædende børn fik ham til at få medlidenhed, men kom han tæt på så endte hun sikkert med at stikke ham en flad, for hun lød da som en. Gambit nikkede til hendes sidste ord og gik bare med hende, først lidt i tavshed.
"Det tog mig ikke så lang tid at finde på en undskyldning Toru." Begyndte han, selv han var ændret, havde det været i starten, havde han bare slået hende og bedt hende om at tage sig sammen, for ingen skulle tale sådan til ham. Men Neimi havde gjort ham blød. En dyb indånding gav tegn til at han igen ville snakke.
"Neimi dukkede op et par uger efter jeg havde opført mig som et svin overfor dig. Vi havde et stort skænderi og jeg havde nær brændt mig selv op i solen bare for at bevise hvor ked af det jeg var over at være flippet sådan ud." Det havde været første, han havde kæmpet for ikke at gå ned og finde en tilfældig og kneppe hende. Han elskede Neimi og hun var jo hans forlovede, så han var fulgt efter hende og havde bedt om hendes tilgivelse. Da hun valgte at flygte, satte han sig bare for at vendte på solen.
"Eftersom alt var faldet på plads, havde jeg faktisk besluttet mig for at finde dig, men så dukkede en tidligere elsker op af hende. En mand som hun åbenbart valgte det evige liv for, ikke mig. Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg har det lige nu, jeg er forvirret og knust, men jeg besluttede mig for at der var gået længe nok og jeg vil ikke heale før jeg har gjort det rigtige. Hvilket jeg har nu. Du har fået min undskyldning, ikke den bedste, for jeg er ikke van til at undskylde." De ord som kom ud af hans mund hang egentlig ikke helt sammen, men man forstod da og det var tydeligt hvor forvirret g fortabt han faktisk var. Selvom det var på grund af børnene at han nu gav dette tilbud, så håbede han da at hun ikke var for stædige til ikke at tage imod det. Gambit var begyndt at lave noget håndværk som faktisk var blevet pænt.
"Flyt ind, der er et gæsteværelse eller kælderen i kan bo i. Kælderen er større, men jeg ved ikke om der er for koldt eller varmt. Vi kan lave et ildsted til jer. Jeg kunne bygge et pulsebord til de små og to vugger. Eller en vugge med skillevæg så du kan vugge dem begge samtidig. Så behøver du ikke være så langt fra dem når du skal på arbejde. Og din arbejdstid er frivillig." Hans stemme var blid, han ønskede hende virkelig det bedste og også hendes børn. Selv havde han jo haft chancen for at være far, det blev ham bare frarøvet.

[Turo]

Toru gik blot med raske skridt vider, det duet ikke at gå langsomt i byen om aften her skulle man vær hurtig, hun lod ham snakke hun svar ikke på noget af det han sag, han lød helt som et lille ulykkelig barn der hade miste alt hvilke gjordt ondt på hende nu vor hun var mor. efter en længer gå tur kom de til huset, lille og næsten falde færdig men stadig tæt de fleste steder, hun åbne døren henne i hjørne lå hendes rum bo og sov rusen ud som han pleje, toru sukke og gik ind der var ikke mange møbler i huset, et ild sted er ikke så ud til at holde meget længer, en bunke halm hun og drengen sov i, 2 stole og et lille bord og en spand og så hendes rengørins artikler det var det og så lidt gryder, hun pege på stolen mens hun gik i gang med at tænde op i det kolde hus mens hun nynne dor drengen der ikke kunne lig kulden.

"jeg er ked af at hør det med Neimie" sag hun roligt mens hun fik lave grøden og satte sig hen på stolen og med en ske begyndt hun at foder drengen med grøden fra gryden, hun så på gambit mens hun gjorde det her. drengen spiste ivrigtig tydelig vis sulten, "det pænt af dig og tilbyde os at bo hos dig... " hun så ned på drengen mens hendes øjne blev blanke, og tåren trille ned af kinderne, hun var så ked af hun ikke hade kunne give drenge et ordenlig hjem, og mad hverdag det knuste hende inde vendig hverdag at høre dem græd efter mad hun ikke hade, drengen så på hende og begyndt at klynke da de kunne mærke hendes sorg og utryghed, hun snøfte og trak vejer dybt. "det okay dreng.. det hele skal nok gå" hun kysse dem på panden og begyndt at foder dem igen. hun så på gambit og smile svagt "vi vil gerne flytte ind.. du behøver ikke at betal løn.. bare lad os blive hos dig.. i vært flad så længe vi må.. drengen overlever ikke here.. ikke for evigt i vært fald" hun så mod sin rumbo der snorke, hun sukke "du under dig over dig sikkert over hvem deres far er.. ikke? eller hvordan jeg fik mig selv i seng med en mand" hun kigge roligt på ham som hun fik foder drenge med den smule grød, hvor efter hun pakke dem ind i sin arme og vugge dem blidt. hun så roligt på gambit tydelig med et mere roligt blik og mere i møde kommen blik selv om man kunne se hun var udkørt, hun hade lidt rander under øjne men nu var hun heller ikke den der tænkt mest på udsendet. drengen lå og pluder og hygge sig med hinanden ved at ligge og gumle på hinandens hænder, toru så kort på dem og lo "hov hov ikke spise hinanden i to" hun smile og nusse deres små lidt tynde kinder. hun så på gambit igen, "hvad vil du så gør nu?.. forsætte med at vær ulykkelig eller komme op på hesten igen?" hun så på ham, og tilbød ham en hånd han kunne holdt vis det var det han hade brug for.

[Deleted]

Gåturen gik faktisk overraskende hurtig, det var lidt som at få en kniv i brystet da han så hvordan hun boede, han skulle have tilbudt hende et hjem for længe siden. Han bukkede sig da han gik ind. I forhold til hans hytte virkede stedet her så småt. Gambit valgte at sætte sig på gulvet i stedet for en stol, han så på de to små drenge og smilte lidt, de var godt nok dejlige, men der var ikke meget af hende over dem, selvom man så da små træk. Og han kunne lugte at de samme blodtype havde. Gambit så hende lave maden til dem, passe dem, han følte hendes kærlighed til dem, men også afmagten og at hun egentlig snart ikke holdte til mere. Forståeligt nok.
"I er hjertelig velkommen og jeg vil da gerne tage mig lidt af drengene så du kan få noget hvile inden vi tager afsted. Jeg var klar til at blive far, men min lille pige fik ikke en chance i livet." Hans stemme var kærlig og han blev helt nusseagtig, han lod sine fingre dikke dikke de små drenge. De var godt nok søde. Det varmede ham at se så kærlig en mor gøre så meget for sine børn. Gambit glemte helt at skulle skælde hende ud for at være på black marked, men han forstod vel inderst inde et sted hvorfor hun var der.
"Det vedkommer ikke mig Toru, hvis du ikke vil snakke om det, skal du ikke. Det vigtigste er at du har to dejlige unger." Kom det stille fra ham, for det var jo ikke noget han behøvede at vide, selvom han nu nok en dag var opsat på at finde ud af det. Men tankerne om Neimi og ham skulle lige på plads først. Det var hårdt alt sammen. Han sad og studerede de små drenge, han kunne næsten ikke tage øjnene fra dem. Det havde været hans største ønske og selv det gav han væk for at blive med Neimi, drømmen om at skule blive far og få en chance for at opdrage dem, lære dem om livet.

[Turo]

Toru så på ham som han sad der og lege dikke dikke med drengen, der grine og greb ud efter hans finger, drengen hade aldrig leget med andre i hende. deres små øjne hade allerred set mere ind de hade godt af, hun smile det var så underligt at se gambit sådan der når hun hade set hvordan han ellers var, at han fortalt om sin datter gjorde hende ked af det, "det gør mig ondt gambit" sag hun stille og så på ham, hun var træt og hendes arme sov næsten. "vi vil gerne tage i mod dit tilbud gambit.. jo hurtiger jeg kommer væk her fra.. jo beder for drengen" hun sukke stille, hendes rumbo var vågne og så på ham, "Hey! Kællige har du så fået mad med hjem?" spurt han tydelig vis berust hun sukke det hade hun hørt på i alt for lang tid den snak.

"Fat det nu din drukken boldt vil du have mad så skaf det selv!! jeg ikke din mor" hvæse hun og fik igen det agrasiv blik, maden kom vaklen op og stå "Hvem fanden er det! skal vi også til at foder ham.. er det ikke nok med de små rotter der" han pege på drengen der krøb helt ind til toru, de var tydelig vis utrykke ved ham selv om de hade boede under samme tag som hende læng nu "Sig det en gang til og jeg river tungen ud på dig!" hvæse hun og rejste sig op, hun ærve sig over hendes ulv ikke var der nu, starfire var bleven voksen og kunne nemt lig have bidt lidt i manden som en straf. drengen klynke og kigge bange på manden men toru hade armen om drengen, som manden begyndt at komme nærmer hende, "Satans kælling! du skal ikke tro du er noget! du en beskidt lille horre lige som alle andre piger i den her by! så luk røven og skaf nogle penge! eller jeg vrider halsen om på drengen" Toru trykke dem ind til sig mens hun bakke væk hun kunne ikke slogs så længe hun holdt drengen.

[Deleted]

"Jeg forstår, men du skal først have noget hvile." Sagde han nu med en nærmest kærlig stemme. Men da manden i hjørnet valgte at vågne og åbne sin mund, skiftede Gambit hurtigt. Han sad med knugede hænder, han fandt sig ikke i sådan noget, men tøvede med at gøre noget og så bare til. Dog var det snart nok, ingen skulle snakke til hans rengøringskone på den måde og slet ikke snakker om børn på den måde, han tålerede ikke mænd som ham, de var modbydelige og fortjente at dø! Ja......... Dø. Og det skulle han. Lige så snart han nærmede sig Toru og hendes børn, rejste Gambit sig så hurtigt op at øjet ikke kunne følge med og stod bag med manden med en finger presset hårdt mod hans hals.
"Jeg skal lære dig ikke at behandle en kvinde og hendes børn på den måde!" Hvæsede han, hurtigt forsvandt han udenfor med manden. Her smadrede han ham ned i jorden for at se den frygt der kunne komme frem i stodderens øjne. Gambit lo lidt af ham.
"Toru, sørg for at dine børn ikke kan høre noget!" Råbte han så. For dette blev ikke rart, men det sidste han skulle se var det hun en kærlig kvinde så rart havde tilbudt ham og som han havde taget for givet. Gambit kastede sig ned over ham og satte tænderne i ham, først bed han et stort stykke af hans hals af og drak så direkte fra pulsåren. Manden skreg selfølgelig af smerte, han kæmpede kun kort, for snart havde mistet så meget blod at han var død. Alkoholen var tydelig at smage havde været hverdag for denne mand, hvilket egentlig mindede Gambit om han engang var lidt som ham, dog beherskede han sig lidt når han var fuld. Sådan da. Da han var færdig med sit måltid og lille hævn, forsvandt han om bag Toru, da han ikke helt vidste om børnene stadig var i hendes arme.
"Jeg har brug for at få vasket mit tøj." Sagde han så, med en blodrus i sin stemme der nok kunne virke lidt skræmmende. Hans tøj var jo smurt ind i blodet da det havde sprøjtet en del, hans ansigt havde han også tørret af i tøjet, det var jo smurt ind alligevel.

[Turo]

Toru hade ikke nåde og følge med hvad der var sket, kun kort at gambit hade skift til sit gamle jeg igen og så forsvundet med hendes rumbo, da han råbt til hende skyndet hun sig at holde drengen for øret og trykke deres andet øre mod hendes bryst, hun gøs selv af skriget og så mod døren da det stoppe, da gambit så stod bag hende og snakke til hende med en stemme hun tydelig kunne høre var påvirke af blod rus nikke hun så "smid tøjet på stolen der vand i spanden vaske dig.. og vær så sød at tage tvillingerne mens jeg vasker dit tøj" hun stod ganske roligt med drengen der igen pluder løs, mens de gumle på hinandens hænder, hun vente til han hade smidt tøjet og gav ham så først Gabirel og så Damon hvor efter hun fandt et tyndt tæppe og lag over gambits skulder, drengen hade tynde dragter på i grå så det var svært at se forskel på dem.

roligt hente Toru vand og kom ind med det og begyndt at vaske hans tøj i spanden, vrid tøjet og ryste det for det meste vand og så hænge det over stolen så det kunne tørre der ville gå lidt inden det var tørt desværre, selv om hun tilt stolen tæt på ildstedet så varme der fra kunne tøre det hurtiger, "tak for hjælpen" sag hun så og satte sig ved siden af ham i høet, hun kigge på drengen der lå og grine hos gambit "de plejer ellers ikke at kunne lig fremme.. du må have noget over dig de kan lig" hun smile og nusse drenge i det flotte mørke hår. Toru så på drengen og smile før hun så på gambit "jeg vist ikke de kunne vær så venlig over for andre.. nu har jeg jo kun set dem fra ja.. din dårlig sider" hun så på ham og pille ved sin negle og var virkelig træt mens hendes amre dirre en smule i træthed.

[Deleted]

Han klædte sig roligt af på hendes ordre, beholdte dog sit undertøj på. Sådan som hun bare tog styring gjorde ham bevidst om hun ville blive en fantastisk mor og allerede var det. Det var helt skørt at mærke to små babyer i sine arme, han havde jo styrken, så de vejede ingenting. Men han vidste jo heller ikke at de var små af sin alder, selvom det var de fleste tvillinger jo altid. Han satte sig ned i skrædderstilling og blev helt blød indeni at kigge på de tog. Han fandt det lidt komisk hun gav ham et tæppe over sig, hun tænkte nok ikke over at han ingen kulde mærkede. Han kunne jo ikke rigtig fryse. Varmen fra ungerne var helt speciel, det var intet der varmede hans krop fysisk, kun psykisk, der var noget rart ved at sidde med dem. Da hun begyndte at snakke igen smilte han bare.
"Det var så lidt, de er jo dejlige de to små rødder her." Sagde han og nussede rundt med dem, han endte med at ligge dem nede i sine ben, ned hans knæhæse som støtte til deres hoved så de rigtig kunne kigge på hinanden. Tvillinger udviklede sig heller ikke så hurtigt, så hvis de ikke kravlede endnu, så vidste han jo hvorfor. Gambit så op mod hende, selvom hans hænder var nede ved dem for at kilde dem lidt på maven og ellers bare lade dem lege med hans fingre.
"Jeg har ikke altid været den mand du kendte. En gang havde jeg den smukkeste kvinde ved min side, hun var min forlovede og hun bar vores datter. De blev myrder Toru, og den dag ændrede jeg mig, sorger var ikke til at bære, så jeg ændrede mig simpelthen bare. Neimi har vækket alting fra mit gamle jeg op igen." Forklarede han så, men det var vel bare rart for Toru et sted, for så behøvede hun ikke lange ham en når han blev upassende i sin opførsel.

[Turo]

Toru så roligt på ham lege med drengen der bed og gumle på hans finger mens de pluder løs og kigge op på dem, toru så på ham og lod ham snakke ud, roligt lod hun hånden stryg over hans hår "det jeg ked af at høre gambit.. det vist jeg ikke.. det må du undskylde" hun tog hånden til sig og så på drengen der gabt så man kunne de små hug tænder der ikke var særlig stor, toru så på ham og læne sig forsigtig op af ham mens hun kigge på drengen der putte sig ind til hinanden for at holde varme.

"deres far er Shade.. som er greve her i landt.." sag toru stille "han fandt mig i skoven.. tilbød mig god mad.. bad og med til et balle hos ham.. jeg ved ikke.. men han var så sød og chamerne.. ja.. så kan du nok se hvor jeg havne henne.. jeg gik der fra uden at se ham mere da han skulle arbejde... han kender ikke til tvillingernes eksisten.. og jeg ønsker det heller ikke.. jeg frygter han måske tager dem fra mig.. " hun strøg dreng over håret blidt mens hun snøft, drengen var den eneste familie hun hade "men.. nu har de bare inden fader figur.. ingen at se op til.. jeg ikke et godt forbillede.. jeg bare en rengørinskone" hun gned sig i øjne for at fjerne de mange tår der trille ned af hendes kinder mens hun hulke og var dybt fortvivlet. "det væreste er jeg tror jeg blev forelsket i deres far den dag.. men jeg ved jo det dumt han er grev han har sikkert mange andre piger der kønner.. men det gør stadig ondt" hun krøb sammen og gemt ansigt i sin knæ.

[Deleted]

Som han så de små gabe lidt og putte sig, vippede han sine ben lidt op og ned for at vugge dem i søvn, han forstod pludselig hvor kærlig en kvinde hun faktisk var. Det var trist at høre hendes historie, hendes frygt og hvordan hun havde det. Dog tog han hurtigt fat i hende, uden at det forstyrrede vippen af hans ben, han tog hendes hoved op med hånden og så hende dybt i øjnene.
"Du er hårdarbejdende kvinde som kan klare sig selv, er det ikke noget at se op til? En kvinde med så mange gaver? Med så megen kærlighed at give af? Toru, du er så meget at se op til, desuden er jeg jo i jeres kommende hjem, så mon ikke jeg kan fungere som den mandelige figur? Og glem alt om greven min kære, du fortjener noget mere end ham, ikke statusmæssigt, men en mere kærlig mand og en mand med tid til dig og drengene." Sagde han så med et opmuntrende smil, før han tog armen om hende og klemte hende blidt ind til sig. De burde få noget søvn, alle 3, selv behøvede han det jo ikke, men så tænkte han lidt på solen. Pokkers også.
"Toru, jeg har brug for at skjule mig for solen inden vi tager af sted, og i skal have noget søvn." Sagde han stille, men forsatte så "Med mindre jeg skal tage drengene med mig nu og passe dem indtil du har fået hvile, så kan du altid komme bagefter." Hun havde brug for det, og det ville være lettest hvis drengene slet ikke var der. Han kiggede ned på dem, de var nu dejlige og det kunne da ikke være så svært at holde trin på de små basser her. Gambit gav hende et kort kys i håret, løftede forsigtigt børnene op i sine arme og rejste sig, nu måtte han vente på hvad hun foreslog.

[Turo]

Toru så på ham da han løft hendes hovede, hendes øjne var helt rød af at tude. hun lytte til hans ord og snøft han hade jo ret hun var vær at se op til og det med shade måtte hun bare lægge bag sig drengen var fremtiden dem måtte hun tage sig af. hun gav gambit et kram og sag stille "tak gambit.. du en god ven" hun slap ham og så på drenge mens han snakke om at tage dem med sig, hun bed sig i læben og så på ham "er du sikker på du kan klar det.. de skal have blod og skiftes og vaskes.. og så kan de godt finde på at græde meget vis de keder sig eller er utilfreds" hun bed sig i læben at han ville passe dem var fristene og hun trængt til at sov og hun kunne jo altid komme lige så snart hun var vågne, "mh okay.. tage dem med.. men du lover at passe ordenlig på dem! de er det eneste familie jeg har nu" hun så på ham, tydelig med en mors bekymren blik for sin små basser for der skulle ske dem noget mens hun lå og sov. hun gabt og så på drengen der var falden i søvne, de var nu ekster nutte når de sov og lå der med armen om hinanden som hang de sammen. "hehe du ved.. vis vi bliver der så længe at de lære og snakke vil de nok begyndt at kalde dig far.. er det okay.. vis det sker? ellers skal jeg nok lære dem at sig gambit" hun så på ham og fik fjerne de sidste tåre fra de rød trætte øjne.

[Deleted]

Imens han stod og lullede dem i søvn til turen som ville gå rimelig stærkt, smilte han bare roligt til Toru. Han havde det faktisk dejligt lge nu, på trods af at sårene med alt det med Neimi stadig var åbne. Der var en lille ting han ikke havde fortalt hende, Neimi var der ikke mere, han var alene igen. Han lagde kort børnene fra sig, så tog han det stadig lidt våde tøj på og fandt to tæpper at pakke de små helt ind i, så kun deres små ansigter var fremme. Her lod han dem ligge kort før han gik hen til Toru og gav hende et kram.
"Jeg skal nok kunne finde ud af det min kære, bare hvil dig og sørg for at have alt med til jer." sagde han blidt, inden han slap hende, kyssede hendes pande og tog ungerne op i armene. Gambit gjorde sig klar og forsvandt så ud i mørket, som snart blev til dag. Hans vampyrevner gjorde det nemt at nå hurtigt frem til sin hytte. Her lagde han dem i sin seng, for at holde øje med dem til de vågnede. De opførte sig faktisk pænt og dagen gik med at de fik blod fra en døde hare, han skiftede deres stof ble op til flere gange og arbejdede meget med at få den første på igen, men fandt til sidst ud af det. De legede og de sov meget af dagen væk, til sidst faldt han omkuld med dem i sengen hvor de lå og puttede sig ind til ham, han var helt bombet, tænk at hun kunne klare det.

[Turo]

Turo så på ham mens han gjorde ham selv og drengen klar, det var så underligt at se ham sådan der. at han kramme hende var ikke lige forvente men hun gengældt kramme, "skal jeg nok.. pas godt på dem" hun smile og væk var det, inden toru sov pakke hun alt hvad drenge hade af tøj hvilke var meget lidt, nogle ekster tæpper, en ny kjole hun hade fået den var grøn men slidt men stadig køn nok i hendes øjne, og sin rengørings artikler. her efter lag hun sig i høet og hurtig sov hun tungt, toru vågne først da mørket var falden på. hun gned sig i øjne og hade det meget beder, men nu skulle hun også hen til gambit hun savne sin små drenge, hun tog alt hun hade pakke på ryggen og rask gik hun afsted efter at have kaste et sidste blik på sit barndoms hjem, hun gik hurtig nærmest småløb hele vejen hen til gambit. "Så er jeg her!" sag hun lidt højt og satte tingen, og trippe op af trappen og inde på værelset og så på dem på sengen med en træt gambit. "Nååå det ikke nemt og vær mor vel" hun smile drillen og gik hen til drenge "Heeej mors basser har i vær søde ved gambit" hun smile og tog drengen og satte sig på sengen, og lege lidt med dem og lave sjov ansigter for at få dem til at grin, "og ny pusle sikke dygtig du har vær" hun smile blidt og så på gambit.