|
Post by Neimi Silvertung on Apr 11, 2010 15:25:49 GMT 1
Det var eftermiddag og himlen var overskyet, så det virkede til at der ville komme regn men alligevel gjorde der ikke og det havde det ikke gjort i flere timer, selvom det truede med det. Neimi havde listet sig ned til det store marked, hvor folk larmede og sælgere råbte op fordi de ville sælge deres varer inden de blev for gamle eller bare for at komme af med tingene. Hun gik rundt mellem folk for at finde nogle at stjæle fra mens hun holdt øje med boder for når sælgerne var uopmærksomme et øjeblik havde hun muligheden for at stjæle noget fra den, så hun havde lidt at spise for hun havde ikke spist i noget tid og hernede havde hun altid heldet med at stjæle noget fra boderne om det så bare var et æble så kunne det hjælpe på sulten
|
|
|
Post by carrie on Apr 11, 2010 15:36:38 GMT 1
Carrie havde efterladt sine ting hjemme om morgenen. Regnen havde virket for truende, og hun ville under ingen omstændigheder se sine helligdomme blive ødelagt af regnen. Hendes tillid til at folk vidste hvem hun var, og ville opsøge hende hvis de ønskede hende tjenester bidragede til overbevisningen om at hun godt kunne efterlade tingene i sikkerhed hjemme i kælderen, omhyggeligt låst inde bag en dør. Når hun ikke havde sine ting med sig fandt hun igen grund til at opholde sig i den bygning hun normalt opfattede som sin butik, men som man lige så godt kunne kalde et atelier. I stedet havde hun låst bygningen af og begivet sig ud for at se hvad der ellers var på markedet. Hun manglede egentlig ikke noget og uanset hvad hun end måtte mangle, var det sikkert at hun ikke ville betragte noget af det man kunne købe i boderne som godt nok til hende.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 11, 2010 15:51:52 GMT 1
Neimi rendte roligt rundt og forsøgte at undgå opmærksomhed så hun stjal kun fra folk når hun var sikker på de virkelig var tralvt optaget af noget andet, først der tog neimi chance og stjal fra dem hvilket også havde været ret indbringende lige nu så hun ville sikkert kunne bo på en af kroerne bare for denne nat hvis hun ikke besluttede sig for at sove under stjernerne selvom det ville gøre hende offer for vampyre og andre mærkelige væsner der kom om natten. Det brune tøj gjorde at hun faldt godt ind med mængden for der var ikke mange der bar så skarpe farver, fordi de ikke var så velhavende eller så ville de bare ikke grisse deres pæneste tøj til. Men alt det var Neimi ligeglad med eftersom hun havde ikke andet tøj end det hun gik i, så det var alligevel en del beskidt i forvejen.
|
|
|
Post by carrie on Apr 11, 2010 16:16:10 GMT 1
Modsat Neimi passede Carrie ikke ind i folkemængden, for det først på grund af det flammende røde hår som var atypisk, og for det andet fordi hun bar en klar grøn kappe. Når hun nu havde pengene til det mente hun godt hun kunne skille sig ud fra pøblen, så var der også en chance for at nogen ville vide hvem de talte til, på trods af deres lave betydning i samfundet. Carrie var stoppet op ved en bod for at købe noget at spise, og det var mens hun havde været ved at betale købmanden hende blik var faldt på Neimi. Det var kun et ganske flygtigt blik, men det havde hvilet på pigen længe nok til at Carrie havde set hende stjæle fra boden. Carrie opfattede det egentlig ikke som sit problem, og af samme grund lod hun være med at informere købmanden hun havde købt sin mad af. Manden tog alligevel overpris for de varer han solgte. Carrie lod efter betalingen sit blik hvile på den lille tyvetøs uden at fjerne det længere end det var nødvendigt. Det var egentlig ikke fordi pigen som sådan interesserede Carrie, hun kunne bare godt tænke sig at se om nogen andre mon ville opdage og straffe pigen. Det så for Carrie ud som om pigen stjal med både arme og ben, så hvorfor der ikke var nogen der havde opdaget noget for hende selv undrede hende, og det kunne man se på hendes ansigt mens hun betragtede Neimi.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 11, 2010 16:25:51 GMT 1
Neimi smuttede lidt væk fra boden og lod bare som om hun lige havde købt det mad som om hun spiste af. For hun listede ikke ligefrem væk men stod med rank holdning længere fra boden mens hun kiggede på noget fra en anden bod, som om hun var en mulig kunde der kiggede på tingene mens hun spiste noget. Dog stoppede hun på et tidspunkt og så sig lidt omkring inden hun fik øje på en kvinde der blev ved med at stirre på hende, hvilket bare fik hende til at sende hende et undrende blik som hun tog et bid af hendes mad uden at slippe blikket af Carrie for hun stoppede da ikke med at stirre på nogen bare fordi de stirrede på hende.
|
|
|
Post by carrie on Apr 11, 2010 16:44:29 GMT 1
Carrie trak blot på smilebåndet af den undrende mine hun stille op, og ønskede i et kort øjeblik at hun mestrede telepati, bare så hun kunne lade ordet tyv dukke op i pigens tanker. Hun blev ved med at se på Neimi uden at give tegn på at ville se væk, for der var ingen grund til at se væk fra en tyv bare fordi hun havde opdaget at man så på hende. Hun overvejede kort hvordan hun meget diskret kunne vise pigen at hun havde set hende stjæle, men det faldt hende hurtigt ind at det budskab slet ikke var vigtigt, og at en reaktion på det ikke ville være spændende. Det var derimod interessant at se hvordan pigen ville reagere når Carrie hele tiden så på hende, for før eller siden måtte det begynde at irritere hende.Og Carrie selv? Hun havde ikke noget imod at blive stirret på, det var ikke første gang det skete, og heller ikke sidste gang det ville ske, og når det var folk hun betragtede som underlegne var det egentlig bare sjovt.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 11, 2010 16:52:32 GMT 1
Neimi forsatte roligt med et se på denne mærkelige kvinde hvis træk hun åbenlyst studerede som hun spiste af den stjåle mad, mens hun nærmest forventede at hun opgav hende selvom hun bare lige nu stirrede på hende. Det var tydeligt at hun havde opdaget Carrie så hun ventede på det næste træk der kunne føre til at hun skulle skynde sig væk fra det hele meget hurtigt, men det ville jo ikke ligefrem være en ny ting. Folk råbte omkring dem lige som før selvom verden nærmest stod stille som hun nærmest nedstirrede Carrie, for når folk stirrede på hende stirrede hun bare igen for hun var ikke bange for noget som helst og det ville hun heller ikke blive lige. Desuden fik det hende bare til at gå tættere på bare for at vise hun intet frygtede og et liv i fangeskab ville heller ikke være noget nyt, ej heller tortur som den unge pige havde været igennem meget af livet.
|
|
|
Post by carrie on Apr 12, 2010 16:30:37 GMT 1
Carrie udholdt stirrekonkurrencen i et stykke tid længere, før hun trak arrogant på smilebåndet. Hun havde ikke noget at bevise, og der var ikke noget hun kunne vinde ved sådan en latterlig stirrekonkurrence. Stolthed havde hun allerede, og det var ikke ligefrem fordi hun mente hun kunne miste ansigt overfor en der var så langt under hende i et social hierarki. Ved et kort nik brød Carrie endelig øjenkontakten, og viste pigen at hun ikke havde tænkt sig at afsløre hende. Det var egentlig ikke fordi Carrie mente Neimi havde fortjent at slippe uden straf for sit tyveri, men nok nærmere fordi hun godt kunne lide hendes tavse trodsighed, og desuden mente købmændene havde godt af lidt tyveri der kunne tære på indkomsten. Efter at have brudt øjenkontakten mente Carrie ikke længere at hun havde noget at gøre med pigen, så hun begyndte igen at spadsere rundt på markedet og studere de forskellige varer der var sat til udstilling i boderne. Markedet ved grænsen havde takket være sin placering et meget bredt kundebegreb, og utrolig mange forskellige genstande, både dem man kunne betragte som typiske for Darklia, og dem man kunne betragte som tilhørende Nirelia. Det var som om alt var blevet samlet på et sted, og selvom Carrie normalt var en del af dette "alt" fandt hun det stadig utroligt fascinerende med alle de forskellige indtryk man kunne få når man gik rundt mellem boderne.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 12, 2010 16:58:44 GMT 1
Neimi stod lidt og så efter kvinden efter hun havde brudt stirren, dog var hendes interesse og nysgerrighed vågnet, for hun var nysgerrig som den lille pige hun nu var eller ville have været. Hun havde ikke noget at lave så hun fulgte efter denne kvinde som faktisk var ret køn og det ville neimi da se nærmere på eftersom hun virkede rig og meget snobbet så de var altid sjove at drille og så det at hun ville finde ud af hvem denne person var selvom denne kvinde ikke var værd at spilde tid på, så gjorde hun det af ren kedsomhed. Hun holdt sig dog på god afstand så hvis Carrie ville kigge efter hende ville hun hurtigt kunne forsvinde om bag et eller andet, men samtidig ville hun ikke vække for meget opsigt med andre som dem skulle hun også lige holde en del øje med for det sjoveste var altid jagten, fordi man ikke skulle opdages eftersom det bare var dumt og man kunne blive straffet for det selvom hun bare skulle sige nøgleordene og dermed kunne hun slippe for den større straf.
|
|