|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Apr 3, 2012 19:28:50 GMT 1
Lukas havde mod sin normale rutine valgt at tage til Tortuga primært fordi de havde en bar han ikke havde været på i en evighed og efter han var flyttede var sin families hus havde han ikke brugt nær så meget tid på at drikke ja faktisk kunne han ikke huske hvornår han sidst havde gjort det. Han gik roligt gennem gaderne og dukkede til sidst op for den lille kro hvor der sjældent var mange mennesker og denne nat var ingen undtagelse. Han gik ind og hang sin våde sorte kappe på en stumtjener inden han gik op til baren og bestilte en rød drink i et sort glas som ikke ligefrem var kendt for at være mild inden han gik hen og satte sig ved et tomt bord. Han kiggede rundt i rummet og kunne ikke se andet end 2 unge fyre der sad og snakkede og det var tydeligt når man kiggede på dem at de var brødre. Han overvejede kort om han skulle bruge dem som sine ofre den nat da han var begyndt at blive sulten efter turen der til men dog ville han ikke bruge sin tid på de unge fyre da han som han altid havde gjort fortrak blod fra kvinder hvilket måske ikke var særlig smart men han var nu ligeglad. Han tog en stor tår af glasset og mærkede alkoholen gå ind i hans system grundet manglen på blod dog var han ligeglad da han netop var kommet der for at få godt blod og drikke. Regnen udenfor var ikke særlig voldsom men dog nok til at gøre folks kapper våde hvis der var der ude i lang nok tid som det var sket med ham. Han tog en tår mere af sin drink inden han lod sine øjne falde på døren i håb om at et værdigt offer ville komme ind af døren. Det faktum at han var på i den eneste bar uden værelser og at klokken nærmede sig 3 gjorde nok at han ikke ville have det helt store held den nat men dog tog han chancen.
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Apr 3, 2012 19:43:55 GMT 1
Det var efterhånden længe siden at Liay havde været hjemme i familiens lille kro, eller rettere hendes mors families lille kro fordi hendes far havde været pirat. Så på det punkt havde hun fulgt i farmands fodspor, men nu var det altså denne tid på året hvor hendes mor havde fødselsdag, så Liay bar en lille pakke under den sorte lappe hvor hætten var trukket helt over hovedet fordi hun ikke ville genkendes, hvilket også var grunden til at hun havde et tørklæde over næsen så det dækkede meget af hendes ansigt, samt klappen for hendes øje også skjulte noget af ansigtet, så det eneste der kunne afslører hende var hendes grå øje som hendes mor nok ville genkende med det samme når hun så hende, derfor havde hun hovedet let sunket fordi hun ikke ville ses i øjet. Da hun trådte ind i familiens kro var der som altid ikke særlig mange mennesker foruden nogle få mænd, men nu var den unge Runica jo heller ikke her mere så der blev nok færre unge mænd der ville have forsøgt sig med den unge kvinde, og Liay arbejdede jo ikke længere her, det havde hun ikke gjort i mange år. Hun gik roligt op til baren og bestilte whiskey for at ligne en normal person der bare ville drikke alene, noget hun da også havde tænkt sig, så lige så snart hun fik kruset med drikken i vendte hun rundt og kort hævede hovedet så man kunne se det grå øje inden hun gik hen til et ledigt bord, hvor hun igen sank hovedet ned og stillede kruset på bordet, selvom hun ikke drak af det lige nu, for hun undrede sig kort over hvorfor hun egentlig blev ved med det her, men det var jo nærmest en tradition, specielt efter hun selv havde taget Runica med fra dette sted og gjort hende til en pirat og dermed en af hendes elskerinder.
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Apr 3, 2012 20:07:13 GMT 1
Da kvinden kom ind fulgte han hende med øjne mens han lyttede til hendes hjerte for at finde ud af om hun kunne være et brugbart offer. Han drak ud af sit glas og gik så op og hentede en til inden han målrettede gik hen og satte sig over for hende ”hvad laver så ung en kvinde på dette sted om natten ?” spurgte han med en rolig stemme der dog tydeligt afslørede at han var vampyr og ikke havde det bedste i sinde da han satte sig overfor hende. hendes alder vidste han ikke med sikkerhed men han vidste dog at hun måtte være under 100 hvilket for ham var lig med en ung person uanset race. Han lyttede til hendes hjerteslag og indåndede i stilhed hendes duft for at finde ud af hvad hun var men lugten af havvand der for ham lå tydelig omkring hende irriterede hans sanser for meget til at han ville kunne finde ud af det uden at smage hendes blod dog var der visse racer han havde udelukket allerede nu. Han så på hendes drink og derefter op på hende igen ”er det ikke lidt for stærk for en som dig ?” spurgte han med samme tone som før blot for at lade hende vide at han så hende som svag i forhold til sig selv. Hvad han havde i sinde at gøre ved hende hvis han fik chancen vidste han ikke men han vidste dog at han med nok alkohol nok ville ende med at gøre andet end bare at drikke en smugle af hendes blod og efterlade hende som han ellers gjorde det ved folk når han var sulten nok.
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Apr 3, 2012 20:23:21 GMT 1
At der var en mand som betragtede hende interesserede hende på nuværende tidspunkt, selvom det på et hvert andet tidspunkt ville mere hende utroligt meget fordi hun elskede at narre folk og pille dem ned fra deres ellers høje piedestaler, bare fordi de skulle vide at de ikke var bedre end hende. ”Hvad ser det ud til?” spurgte hun bare ligegyldigt med en undertone der viste han ikke var hendes opmærksomhed værdigt selvom han nok troede han var det, men han skulle bare prøve at komme for tæt på for hun ville ligge hendes specielle armbånd om en eller anden del på hans krop så han ikke ville kunne rører hende med magi eller med fysisk styrke, et lille es hun altid havde i ærmet i form af en sølv magisk sølvkæde. Hun var jo trods alt pirat og derfor havde det med at snyde i alt slags kamp og med en kæde om hendes fjende ville hun klart være overlegen. Hendes hjerte bankede roligt som det altid gjorde fordi hun var vant til at begå sig sådan nogen steder, men at hendes havduft irriterede ham anede hun ikke og det var hun egentlig meget ligeglad med. Dog da han mente hendes drik var for stærk til en som hende, hev hun bare tørklædet ned og satte kruset for munden og tømte det inden hun satte kruset ned igen med toppen ned mod bordet som tegn til at den var tom. Og det virkede ikke rigtigt til at have påvirket hende, men igen hun havde jo været lettere ædru da hun havde besluttet at hun skulle besøge hendes mor, det var dog en tåbelig ting at beslutte noget som kun kunne forekomme når hun var ædru.
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Apr 3, 2012 20:38:28 GMT 1
Hendes måde at tale til ham på var ikke noget han ligefrem kunne lide dog lod han hende ikke vide det på nogen måde ”det ser ud til du er faret vild… blomster markerne er på den anden side af bakken” sagde han i samme tone som før blot for at fortælle hende at han ikke mente hun hørte til det på trods af at tøjet viste det modsatte. Da hun tømte glasset og vendte det om så han blot roligt på det ”det er vel også gransen for hvad en lille pige kan tåle” sagde han og blinkede med det ene øje blot i håb om at kunne udfordre hende til at drikke mere. Han tog hendes glad efter endnu en gang at have tømt sit eget inden han gik op og hentede noget mere til dem begge. Han stillede hendes glas foran hende sammen med en flaske uden at sige noget inden han satte sig overfor hende igen og gav tegn til at flasken var hendes inden han tog en slurk af sit glas. Han holde tydeligt øje med alt var hun gjorde og lagde ikke skjul på at han observerede hende for at finde ud af hvad han skulle stille op til hende for at lade hende være var bestemt ikke mulighed for ham når han var sulten.
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Apr 3, 2012 20:49:59 GMT 1
Hans ord med at hun skulle være på blomster marker irriterede hende tydeligvis, for hun spændt kort musklerne inden hun slappede af igen. ”Jeg har aldrig været på en blomstermark, men det er måske der du tilbringe natten normalt? Nej vent den tilbringer du jo hjemme ved moar” sagde hun bare irriteret for hun fandt sig ikke i at blive talt til på den måde som han gjorde. Han havde tydeligvis en dårlig dømme kræft fordi han virkelig var ude på at ligge sig ud med hende, selvom hun kunne være en meget farlig modstander. ”Siger den lille fornemme dreng” sagde hun bare koldt for han legede virkelig med ilden for der ville nok ikke gå lang tid før hun ville flippe, noget der kunne mærkes på hende for hun spændte musklerne. Hun sagde ikke noget da han tog hendes krus, ej heller da han kom tilbage udover hun skubbede vredt til glasset så hvis der var noget i det ville det ryge over mod ham. Derefter tog hun bare flasken og rejste sig for at gå op til baren hvor hun afleverede den lille pakke til bartenderen uden et ord. Men hun ville lige af med pakken inden der skete noget med den, derefter gik hun bare mod døren igen men holdt hele tiden øje med Lukas selv da hun tog nogle store slurke af flasken før hun gik ud, for hun havde ikke tænkt sig at starte et slagsmål i den kro hvor hendes mor boede.
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Apr 3, 2012 21:05:48 GMT 1
Da hun omtalte hans mor havde han en brandende lyst til at springe i hoved på hende men sad blot uden at fortrække en mine. Han holdte øje med hende som hun gik men i samme sekund som hun kom til døren tømte han sit glas og fulgte efter hende så han kom ud i regnen kort efter hende ”blomster irritere mine sanser lige så meget som din afskyelige lugt af hav… jeg er alt for gammel til at være hjemme mere og der er heller ikke sikkert der for min partner… og hvis du ønsker at overleve denne nat nævner du aldrig min mor igen” sagde han med den samme stemme som før for ikke at lade hende vide hvor sur han var blevet over hendes kommentar. Han gik hurtigt som lynet hen og ind foran hende for at stoppe hendes gang væk fra ham ”i det mindste er jeg ikke vokset op i en svinesti som dig lille tøs” sagde han til kommentar til at hun havde kaldt ham fornem dreng for rigtigt nok var han voksede op i et palæ med alt hvad han kunne ønske men han var stolt af det og når det kom til at kalde ham en dreng var han ikke ligefrem glad for det for hans alder gav ham retten til at kalde sig voksen og havde gjort det i mange år modsat hvad han så hende som nemmelig et forvokset barn. ”et barn som dig bør ikke tale sådan til en af den perfekte race” han stemme var truende lige som hans kropsholdning som han gik imod hende men dog ikke for tæt på. han ønskede at springe over hende med det samme men uvisheden om hendes evner fik ham til at holde igen bare ind til videre.
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Apr 3, 2012 21:20:54 GMT 1
For hendes skyld kunne han lige så godt være blevet i kroen, fordi den lille dreng gad hun ikke spilde hende kræfter på så ville hun meget hellere bruge dem til noget mere fornuftigt, selvom hun virkelig havde lyst til at give ham et par flade bare så han måske kunne lærer det. ”så undskyld da, min fejl.. Du er en olding af en mand der bor hjemme fordi ingen andre gider at have ham” sagde hun bare irriteret men hun nævnte jo ikke hans mor som han sagde, men derfor kunne hun godt kalde ham en olding, fordi det i sig selv jo til tider var ret pinligt at være meget gammel og så bo derhjemme, selvom hun ikke ligefrem var sikker på den del men det virkede jo åbenbart, så det kunne hun lige så godt kører i. Hun stoppede irriteret op da han stod foran hende, men hun var ikke ligefrem bange så hun hævede bare flasken igen og drak noget af den inden hun igen sænkede den. ”Hvorfor skrider du så ikke hjem og stiller dine lyster alene, når nej du dur sikkert ikke noget til fordi du er så gammel?” spurgte hun bare vredt for nok var hun født fattig men hun drømte ikke om noget andet liv, for her var fest og glade dage normalt, udover den her mand nu kom og irriterede hende noget så grusomt. ”Perfekte race? Og hvis det er vampyr racen du snakker om så kan du godt spare dig, for den race har mange fejl og en af dem i er alt for højrøvet.” sagde hun vredt som hun lod kæden vokse i hendes knyttet hånd fordi hun ikke ville have han så det for hun truede med at kaste med flasken i den anden hånd hvis han kom for tæt på, for først ville hun smide flasken og senere sende den ene ende af kæden imod ham, for lige så snart den kæde kom i kontakt med en krop ville den sno sig om det sted hvor den ramte men derefter ville han heller ikke kunne røre hende med nogen fysisk styrke, selvom det nu ville skuffe hende lidt hvis hun ikke kunne tage magi fra væsnet også for det var sjovt at se hvor hjælpeløse de ville blive.
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Apr 4, 2012 18:17:00 GMT 1
Hendes ord gav ham om muligt endnu mere lyst til at dræbe hende men først nu lod han hende se vreden der boblede i kroppen på ham. ”hellere være en olding end et simpelt barn” sagde han overlegent for han var en af de få der ikke havde noget imod at være gammel ja faktisk så han op til de gamle vampyre og deres evne til at holde sig i live i så lang tid. ”jeg bor ikke hjemme men bor med min partner og hendes væsen” sagde han roligt for den del var jo fuldt ud sand og da han var hverken stolt eller skuffet over det var der ikke noget at høre i hans stemme om det. ”hvis jeg ville så kunne jeg men det er der ingen grund til… slet ikke når sådan et svagt væsen stille sig på min vej” sagde han en smugle truende. Han fnøs koldt da hun omtalte hans race ”vi er de perfekte intet mindre… det du kalder højrøvet er blot viden om vores evner” sagde han med en tydelig overlegen stemme. Han så kort ned på hendes hænder inden han så op på hende igen ”gammel magi ha… det beviser bare tydeligt hvor svag du er når du er nød til at bruge noget så simpelt for at holde mig på afstand” sagde han med en hånlig latter for han havde ført se de kæder der kunne forhindre andre i at røre deres ejer mand og selv han før havde haft angrebet noget med sådan en kæde og haft held med sig så opvejede det ikke de gange hvor det ikke var lykkedes hvilket var det eneste der afholdte ham fra at springe på hende med det samme. Efter at have set kæden lå hans fast gæt af hendes race nu på magiker alene af den grund at han ikke kendte til andre racer der gik med de kæder men på den anden side kunne han jo tage fejl for det var over 50år siden han sidst havde set sådan en kæde. Selv om han var lettere fusteret over ikke at kunne røre hende uden risiko for at få kæden om sig lod han hende ikke se det ”men hvad andet kunne jeg forvente af at barn” sagde han hånligt før han igen så kort ned på hendes hænder igen. Flasken frygtede han ikke på nogen måde da den ville gå i stykker før han kunne mærke det mindste men til gengæld var han ikke glad for tanken om kæden i hendes anden hånd som han dog håbede at kunne få hende til at ligge væk hvis blot han tirrede hende nok.
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Apr 4, 2012 18:40:42 GMT 1
”Hellere være et barn og fyldt med liv end en gammel olding der ikke kan bruges til en skid” svarede hun bare igen for sådan var hendes synspunkt nu en gang, og det han var overlegen irriterede hende bare grusomt for hun havde sådan lyst til at pille det af ham, sådan at tage hans selvtillid bid for bid indtil der ikke var meget tilbage.”Partner? Hun tager dig kun for pengenes skyld for du har sgu ikke udseendet eller andet med dig, ellers må hun både være døv og blind eller bare have en utroligt dårlig smag i mænd.. Tag dit eget valg” sagde hun vredt for hun troede virkelig ikke på at nogen kunne elske sådan en mand, normalt hvis han ikke havde fornærmet hende så kunne det måske tænkes at hun kunne finde på at gå i seng med ham, hvis hun altså var fuld nok. ”Så skrid da hjem til din såkaldte partner.. Den person er sikkert lige så svag som dig, hvilket betyder i er intet mere værd end blomster..” snerrede hun igen og så bare på ham med et koldt øje der tydeligt viste at hun var rasende og kogte inden i fordi hun gerne ville smadre ham. ”Siger den mand der ikke ville kunne kæmpe uden hans såkaldte vampyr evner, fordi han er så svag at han bliver nødt til at bruge dem for at kunne overleve et simpelt menneske” sagde hun bare vredt fordi hun vidste at en vampyr ikke kunne gøre andet end at bruge deres evner i kamp, hvilket var svagt i sig selv fordi hun kunne bruge mange forskellige ting i kamp uden at bruge hendes magiske evner så i hendes øjne var det ham der var svag. ”Og hvad andet kunne man forvente af en kvindelig vampyr?” spurgte hun bare vredt hvor hun hentydede til at det var ham der var kvinden, for ærligtalt så lignede han en med det lange hår, det fine tøj og den der holdning. Man kunne hører flere buer blive spændt og folk komme ud af gyderne, nogen magiker med hævet stave, mennesker med spændte buer og andre med sværd fremme, selv nogle få draconians var der med ild kugler klar til at skyde på ham. Alle var kvinder og alle var pirater klar til kamp. Nok omkring 20 kvinder omringede dem, alle klar til at bruge deres evner imod denne vampyr hvis han valgte at angribe, noget Liay bare mente, ville være utroligt dumt fordi han var i undertal og hvis han så meget som rykkede på ham ville adskillige ting ryge imod ham, blandt andet hendes kæde, hvor spidsen ville ryge om ham mens hun selv havde fat i den anden ende.
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Apr 4, 2012 18:59:54 GMT 1
Da hun talte om hans partner kunne han ikke længer holde sin vrede inde og hvæsede højlydt af hende ”du kender hende ikke… og selv hvis hun gjorde det for penge ville det ikke gøre mig noget for jeg kan tydeligt høre forskellen på en løgn og sande følgeser” snærrede han og det var tydeligt at havde hun ikke stået med kæden havde han fløjet på hende allerede før han var færdig med at tale. ”så længe jeg ikke behøver at få hjælp for at kunne stå imod andre racer er jeg stadig mere værd end et simpelt menneske” snærrede han kold som svar til hende om hans evner ”om jeg så var en kvinde ville jeg stadig være mere værd end dig” sagde han med et hånligt fnys imod hende. Da de andre kvinder kom til syne trådte han en smugle tilbage og brød ud i en hånlig latter ”21 mod 1 det er jeres ords HA det er da svaghed på højt nivo… at skulle have hjælp for at kunne stå ved sine ord så svag så svag… du er ikke engang værdigt til at jeg ville røre dit blod mere” han havde den tydelige hånlige latter i stemmen som han så rundt på dem ”jeg har set mange former for svaghed i min tid men aldrig noget så slemt som det her” hans stemme var stadig fyldt med den hånlige latter da han gik hen til hende igen ”den dag du samler mod nok til at gå ud uden dine barne piger så vil jeg overveje at spilde min tid på dig igen” hviskede han hånligt. Han satte af fra jorden og sprang op på et tag i nærheden ”skal børnehave på udflugt ? pas endelig på i ikke bliver væk fra hinanden… husk at holde i hånden så natsværmerne ikke kommer og knæler jer” grinte han hånligt for at nedgøre dem alle inden han forsvandt hurtigere end de ville kunne nå at fange ham på sig vej op mod bakkerne og væk uden at ligge skjul på at han boede et sted i Darklia hvilket ikke var nogen overraskelse for hans race.
//out
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Apr 4, 2012 20:06:56 GMT 1
Liay var rasende over alt det han sagde for den mand var virkelig tåbelig, så hun ville i hvert fald ikke mødes med ham igen, ikke for enhver pris fordi der fandte så mange mere interessante personer end ham. Og hvorfor skulle han overhovedet gide at spilde tid på hende når hun bare havde stået og fornærmet ham? Han var jo total dobbelt moralsk fordi han lige før havde stået og fornærmet hende og nu vile han se hende igen? Det var garanteret bare for at smage hendes blod, han havde jo tydeligt udvist at han ikke brød sig om hende så hvad ellers kunne det være? Så da han gik blev der råbt en masse forskellige ting efter ham af alle kvinderne, ord som bangebuks, morsdreng, svagpisser og mange andre ord som ikke burde tilhører kvinders læber men de blev råbt efter ham med en hånlig latter til følge for hvis han virkelig var så god som han jo nærmest havde råbt udover det hele, så ville han jo have bevist det i stedet for bare at tale om det. Det tydede jo bare på at han havde alt i munden og ikke havde andet til at bakke det op med så han var svag og det mente alle kvinderne sådan set.
For første gang tog hun flasken lidt op for at studere den kort inden hun rynkede på næsen og lod den falde. ”Sikke noget tynd pis han egentlig drikker” mumlede hun bare da flasken blev knust imod jorden. Hun trak ligegyldigt på skuldrene inden hun gjorde tegn til at de skulle gå for hun gad da ikke være her mere.
//out
|
|