|
Post by Selia Jheduar on May 1, 2012 10:04:17 GMT 1
Zakura så mod starin lyst da det blev tændt, men hurtig blev blikke vendt mod ham og hun trak sig ind mod væggen som hun mærke kulden i ryggen og så ned og opdage den nøgne krop, hun skyndt sig at dække sig med puden fra sengen, "hvor er jeg!.. giv mig mit tøj!" hun hyperventiler stadig en smule og trykke sig mod væggen mens øjne så pansik på ham, hun kunne mærke hun start fik et psykisk knæk igen det her var det hun hade frygte hele sit liv, at blive taget til fange lige som hendes mor. hun trykke puden mod sig, hun ville ikke være der hun ville hjem til slots have! hun så nu rundt i mørket efter en flygt vej men kunne intet se for mørket, og det gjorde det ikke beder for hende "Du snød mig! lad mig gå jeg har intet du vil have!" hun trykke punden ind mod sin krop, hvad en han ville så ville det ikke blive nemt for ham, hun var en stærk kvinde og hun var stærker vis hun blev psykisk ustabil. hun krøb langs muren mens hun ledt efter enden af sengen hun ville ud af den her seng og hun ville væk her fra ude i solen og ude i naturen hvor hun hørte til, hun ville ikke blive her! hun ville ikke!
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on May 1, 2012 10:14:21 GMT 1
”Dit tøj er ved at blive vasket. Og du er i dit nye hjem” Sagde han stille og roligt da hun helt panisk spurgte efter det. Han sad stille og roligt der viste at hun ville prøve at flygte. Men det ville være umuligt for hende. Der var ingen vinduer i rummet, og døren var låst så det kun var dem der var der inde. ”Nok ikke hvad du havde troet der ville ske, hvad?” Spurgte han med et lille smil på læben. Ja hun ville komme til at kunne lig det her på et eller andet tidspunkt. Imens hun blev ved med at lede efter en flugt mulighed sagde hun at han skulle lade hende gå, for hun havde jo intet han ville have. ”Forkert, du har skam noget jeg vil have, det jeg vil have er dig.” Falovans stemme var rolig og behersket men dybt inde i mørket i ham kunne ham mærke de dyriske følelser hviske til ham at han bare skulle tage hende lige her og nu. ”Og nu syntes jeg du skal fortælle mig hvad du hedder.” Sagde han ret kommanderende, han viste jo ikke hvad hun hed, og det skulle han jo vide.
|
|
|
Post by Selia Jheduar on May 1, 2012 10:23:08 GMT 1
Zakura så på ham som hun stoppe ved hoved egæret af sengen og fandt sin vej ud af sengen stadig med puden for and sig, mens hun fandt hen til en væg og opdage der ingen vinduer var, hun så på ham som han sag hun faktisk hade noget han ville have, hun under sig kort inden han gave hende svært. hende! han ville vel ikke.. med hende! hun ryste på hovedet og mærke det lang sort hår kærtegen hendes hud, "Det må du ikke.. du får ikke lov! hold dig fra mig!" sag hun højt og prøve at lyde truenden og farlig selv om det nok mislykkes en del, "Jeg fortæler dig intet! for jeg bliver her ikke! du har ikke ret til ar holde mig her!" hun krøb langs væggen men fandt ingen vinduer og endt med at vær bag ham, tæt på døren som hun hurtig fandt frem til og prøve at riv op selv om hun ikke kunne, hun hade ondt i foden og bed smerten i sig mens hun vred og hev for at få døren op til hun faldt på gulve staig med puden knuge ind til kroppen for at dække bryste og sit skød, hun kom op og side og begyndt at fryse for gulve var jo ikke just varmt, rume føltes ikke varmt men klamt og inde lukket, hun kravle hen over gulve inde i en væg og tog sig til hovede inde hun kom op og stå igen og ledet vider for der måtte være en udvej!
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on May 1, 2012 17:01:41 GMT 1
Kvinden var da ved at gå helt i selv sving over det her. Det havde han det faktisk helt okay med, det var jo næsten også meningen. Man var nød til at knække dem først før man kunne få dem til at kunne lig at være her. ”Må jeg ikke, det har jeg ikke ret til. Du lyder jo som om du stadig tror du er i Nirelia.” Sagde han og holdt en lille pause. ”Det kan jeg så sige at det er du ikke. Dine rettigheder er væk. Du er min ejendom nu, jeg kan gøre med dig som jeg vil.” Hans stemme var blød men bestemt. For han talte skam sandt nok. Der var ingen rettigheder i Darklia, der var kun den ene regel med at man ikke måtte gøre lands forræderi. Men det havde han skam heller ingen lyst til med mindre deres regent ville blande sig i hans ting. ”Men siden du ikke vil fortælle mig dit navn, så må jeg jo bare kalde dig slave.” Sagde han, han kunne dog bedst lig at vide navnene på hans kreaturer.
Falovans øjne fulgte den stakkels kvinde imens hun blev ved med at kravle rundt. ”Giv op, der er ingen vej ud her fra.” Sagde han stille og roligt. Han ville vente lidt, for den skulle jo lige sive in hos kvinden at alt håb var ude. Desuden skulle han lige tænke på hvad han først skulle gøre, der var jo så mange ting han kunne gøre.
|
|
|
Post by Selia Jheduar on May 1, 2012 17:13:24 GMT 1
Zakura så panisk på ham, der måtte vær en ud vej! han løge ja han løg sikkert bare for at få hende til at give op, men hun ville ikke give op hun skulle nok komme væk der fra, zakura så ned i gulve.. var hun ikke i sit eget land mere.. hade han slæbt hende helt til.. helt til Darklia? hun ryste i kroppen for hun frøs uden sit tøj på og puden gav ikke meget varme, hun snøfte og mærke tåren trille ned mens hun følt fortivelsen skylde ind over hendes krop, hvad skulle hun gør? hun hørt ikke til her hun var ikke en slave hun ville ikke være en slave! "jeg vil hjem! FÅ MIG HJEM!" råbt hun før hun direkt for på ham og tog kvæler tag på ham, hendes øjne var skifte fra de milde varm øjne til en eller sindsyg persons blik som hun tydelig vis lag krafterne i sit forsøg på at kvæle ham, hun ville ikke være slave! og kræve det hun måtte dræbe ham så måtte det vær sådan, hun næget at giv sig friviligt til dette bæst, ingen mand skulle rør hende. hendes lange sort hår sække hendes krop og puden lå på gulve, lidt fra hende som starin lyst var vælte ned på gulve og var gået ud så blev zakura ved, hun ville ikke give op uden kamp til stregen.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on May 1, 2012 17:32:37 GMT 1
At hun ville reagere lidt stærkt havde han forventet ingen der ikke var født ind i livet kunne acceptere at de nu ingen frihed havde. Men hun ville lære det, det vidste han. Dog havde han ikke regnet med at hun ville reagere så stærkt på det. Hun tog jo kvæler tag på ham. Han kunne mærke hvordan luft-vejene blev stoppet. Men hun var ikke til nogen fare. Han vidste hvordan man skulle klare det her. Han hamrede hans hænder på Zakuras ører, en hånd på hvert øre. Han viste fra træning at dette normalt disorienterede personen. Og så snart han kunne følge den mindste svaghed begyndte han at lægge alle sine kræfter i for at kæmpe imod og prøve at få vendt situationen til at det var ham der var den øverste, ham der havde magten over hende, ham der kunne vælge om hun skulle leve eller dø.
|
|
|
Post by Selia Jheduar on May 1, 2012 17:39:26 GMT 1
zakura forsatte st vler te lige ind til han slog hende på øren, hun fik en stor hovede pine og følt det hele snorre rundt hvilke fik hendes greb til at løsne og det resulter i hun mærke han vente hende rundt, hun vred sig under ham slog og sparke mens hun prøve at komme væk fra ham i mørket, hunskreg også bare for at han selv kunne få hovede pine for det hade hun i vært flad, hun forsatte til hun til sidste ren faktisk fik ham af sig hvor hun sparke ham i siden og skyndet sig at kravle væk fra ham og kravle lige ind i sengen, men det gjorde ikke så meget hun ryste af angst i hele kroppen og mærke hvor svag hun var af energi tab og hun blev også svager for vært minut hun var væk fra naturen dette rum kunne blive hendes død, hun gispe mens hun sad sammen krøbben og holdt fast om sengens ene ben bare så han ikke så let kunne rive hende til sig, "Lad mig vær! jeg vil ikke være her! jeg vil tilbage! du har ingen ret til det her!" græd hun mens hun knuge senge benet ind til sig.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on May 1, 2012 18:03:14 GMT 1
Ja dette var jo en decideret kamp. En kamp der fik adrenalinet til at flyde i ham. Åh den følelse af at mærke hans hjerte pumpe så stærkt, og følelsen af at hans sanser skærpede. Ja det var bare sagen. Det skulle hun havde, hun kunne virkelig få ham i godt humør. Selv om hun havde fået kæmpet sig væk fra ham og nu sad og klamrede sig til sengen, så følte han sig mere i live in han havde gjort længe. Selv om hans ene side smertede så havde han det godt. Men nu var det vist også på tide at han tog det som retmæssigt var hans.
Han kendte rummet ind og ud, han viste hvor alt var i forhold til ham selv, altså med mindre tingene blev skubbet rundt. Han viste at i den retning han havde følt hende kravle så var hun ved sengen. Igen begyndte hun på den med ret og alt det der. ”Du har ingen rettigheder længere.” Sagde han stille og roligt imens han begyndte at lede efter stearin lyset, som var væltet og gået ud. Han fandt det dog ret hurtigt og tændte det nogle få minutter senere. Dets svage lys spredte sig, men det var nok til at han kunne se kvinden klamre sig til sengen. Han gik op til hende og trak hende hårdt i håret imens han sagde. ”Du burde virkelig opføre dig pænere det her for du intet ud af” Og belejligt nok sørgede han for at selve stearinlyset var hældt i sådan en vinkel at de de varme stearin ville dryppe ned på noget bart hud.
|
|
|
Post by Selia Jheduar on May 1, 2012 18:13:16 GMT 1
Zakura skreg da han rev fat i det lang silke blød hår og grænd når starine ramt den nøgne hud på hendes arme det sveg og hun mærke hvorden det dræbt selv efter starine størkne på hendes hud, hun så på ham med tåre fyldt øjne "j-jeg har min rettigheder om her eller tilbage i mit eget land.. du får ikke lov at rør mig.. ikke så længe jeg lever.. og jeg vil vær fri om 3 dag.. og du kan ikke forhinder det" hun bed tænderne sammen som mere starin ramt hendes arme og hun mærke den bræden følelse, hun gispe mens hun knuge sig hårdt ind til senge benet, vis ikke hun kom ude blandt natur ind for de næste 3 dag ville hun dø, sådan var en nymfe uden naturen ville de dø og her inde var døden sikker, hun frygte et sted ikke døden for døden ville vær beder ind at lade ham tage hendes møgdom, og brug hende som en anden slav hun tilhørt ham ikke og vis hun død så ville hun blot få fred i sjælen.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on May 1, 2012 22:24:36 GMT 1
Han kunne ikke helt hjælpe det, han nød det er alt alt for meget. Et sadistisk smil spredte sig over hans læber imens han så dråberne af stearin dryppe ned på den stakkels kvinde. Men hun blev ved med at snakke, snakke, alt for meget snakken. Men hun sagde noget som faktisk var nyttigt. Det at hun ville dø om 3 dage vis hun ikke kom ud, eller rettere som hun kaldte det at være 'fri'. Hun var en nymfe, det var det eneste væsen han kendte til som døde efter tre dage uden at være uden for i naturen.
”Døden vil ikke være din frihed, den vil være din evige trældom.” Sagde han imens han prøve at holde en grinen tilbage. ”Har du hørt om necromansere?” Det havde de fleste så han gik ud fra hun også havde. ”De kan genopleve de døde og gøre dem til deres fuldstændige slaver. Og ja, sådan en er jeg.” Han smilede endnu mere. Nu kunne der da vist ikke være meget mere hun kunne gøre. Alt imens stearinen stadig dryppede ned.
|
|
|
Post by Selia Jheduar on May 1, 2012 22:33:20 GMT 1
Zakura pev stadig vær gang starine ramt hendes arm, det gjord altså ondt og det gjord det ikke beder han rev hende i håret. at han fortalt hvad han var gjorde ikke noget beder! hun så op på ham og skytte ham i ansigt "men jeg ikke dø.. og du får mig aldrig til at gør som du siger.. så heller dø" sag hun stille mens hun bed tænderne sammen da en stør klat starin ramt hendes arm og det gjorde virkelig ondt! hun ville gør alt for at komme væk der fra lig nu, hvad som helst hun ville bare ud og tilbage i solen, ud og nyde det skønne forår og solens varm stråler, ikke vær her hos denne sindsyg mand, hun lukke øjne som hun vred sig og prøve at komme fri men det gjord ondt i hendes hår og hun stoppe hurtig. der vor starine hade ramt kom vabler, og enkle var der gået hul så nu var den smukke glatte hud ødelagt på hendes ene arm, og skulle brug tid på at heale og blive fin igen, hun hulke mens hun bare sådan håbe et mirakle ville ske eller en eller anden helt ville komme og rede hende.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on May 1, 2012 22:43:59 GMT 1
At hun spyttede ham lige i ansigtet var forventet, hvem ville ikke have reageret sådan? ”Nej nu er du da bare uhøflig!” Sagde han med en falsk tone af irritation. Faktisk havde han det forfærdelig sjovt, og håbede næsten ikke at hun ville knække. Også gav hun den helt store tale, dog var hendes stemme en anelse svag. Da hun var færdig med at snakke rev han lidt til i hendes hår og gik ned på knæ. ”Heller dø, hva? Du ved godt det kan arrangeres.” Hviskede han til hende imens han lod stearinlysets flamme komme tættere og tættere på hendes hud. Det var nu synd og skam at ødelægge sådan en fin hud, men hun ville heales med tiden. Lige nu skulle han bare knække hende, til det punkt hvor hun ikke længere ville kæmpe imod. ”En lille snor om din hals, en lille kniv placeret korrekt, eller hvem ved måske en flamme.” Han bevægede lyset lidt tættere på hendes hår, men stoppede det inden det kom tæt nok på til at brænde det. ”Det vil være så nemt at dræbe dig.” Sagde han med et smil på læben.
|
|
|
Post by Selia Jheduar on May 1, 2012 22:52:33 GMT 1
Zakura hulke mens hun åbne øjne og så lyst komme nærme hendes hår, hun prøve at læne sig væk fra lyset uden at slippe sengen, men det lykkes ikke så godt. at han så lige frem tilbød hende at dræbe hende, gjorde hende bange og det hun hade håbe på var en måde at slippe fri på blev til hendes frygt, hun lykke øjne mens tåren stod ned af hendes kinder, hun var så udmatte og ville bare så gerne hjem. "hvorfor gør du det her.. jeg har aldrig gjordt dem noget" hulke hun som hun enlig fik rykke håret fri men miste et par totter men det kunne ikke ses, hun tog sig til håret og skyndt sig at tage det ind for and sig og prøve så godt hun kunne at undgå han fik fat i det igen, i mens klynge hun sig til senge benet, mens hun begyndt at host. hun frøs virkelig lig nu og gulve var det helt rigtig sted at få en forkøelse eller blær betænderlse eller ligen og det ville vær slemt for det var noget der faktisk kunne dræb hende vis hun blev alvorlig syg, hun ville dog ikke giv efter for trætheden for så ville han sikkert misbrug hende og det ville hun ikke, om det så kræve hun aldrig skulle sove igen selv om det nok var en umulighed.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on May 15, 2012 15:50:15 GMT 1
Han ville ikke brænde hendes hår af vis han kunne undgå det. Men desværre så det ud til at hun gav ham intet valg. Selvfølgelig kæmpede og kæmpede hun. Og til sidst fik hun sig selv fri, selv om det kostede hende et par hår totter. På et eller andet tidspunkt fik hun også spurgt om hvorfor han gjorde det her, hun havde jo aldrig gjort ham noget. Men han kunne ikke huske hvornår hun spurgte det, så meget nød han det her at han faktisk var begyndt at blive fanget i situationen.
”Ja, hvorfor mon.” Sagde han sådan lidt til sig selv i mens han så lidt halv tænkende ud. Dog varede det ikke længe før hans fulde opmærksomhed var tilbage på kvinden før han sagde. ”Nej, du har skam intet gjort, andet end at leve, og så lige at møde mig.” Sagde han, og det var sandt, der var skam ingen anden grund. Hun var smuk, og han ville eje hende, så han tog hende med magt. Om hun kunne lig det eller ej var ham helt og aldeles af ingen betydning.
Han rettede sig op i fuld højde og så ned på den hostende kvinde. ”Jamen da du bliver da syg af at være på det gulv. Du burde nok hellere komme op i sengen.” Han havde et lumsk smil på læberne imens kiggede på hende og ventede på hvordan hun ville reagere.
|
|
|
Post by Selia Jheduar on May 15, 2012 16:02:20 GMT 1
Zakura hoste og snøfte, koldt guld i et koldt rum og nøgen og tåren nedaf kinderne og ned på bryste ja så kunne man da hellerikke skabe beder forhold for hende til at blive syg. hun holdt dog fast i senge benet og forsatte med at hoste en smule, at det hun hade mødt ham og leve skulle vær grund til det han gjorde gav ingen mening! hvad var det for noget møg og lukke ud "Du sindsyg!" hulke hun og holdt fast i senge benet selv om hun var udmatte og det gjorde hun på et tidspunkt ikke ville kunne holde fast mere, hun ville ikke se på ham men hun kunne høre han rejste sig. "NEJ! hold dig væk!" hun skulle aldeles ikke op i den seng og slet ikke når HAN var der! hvad ville han ikke gør ved hende når hun lå i sengen og søvne ville tvinge hende i knæ fordi hun var så skide træt, hun hoste lidt mere og fik gåse hud og hunde frøs men hun ville ikke op i sengen!
|
|