|
Post by crystal on May 2, 2010 18:35:41 GMT 1
solen var lige gået ned. det var blevet en smule køligt. vinden blæste svagt. træerne og grasset sang nærmest hver gang vinden fik fingrende i dem. lille crys sad oppe i et træ for sig selv. hun havde tvy stjålet en af de svær der hang på slottets væg i trænings gården. fter som hun havde smidt sin lille dolk fra sig. man kunne godt se at hun var zills datter pga hendes mørke hår. og hendes udsende. hun linede sin moder meget, undtagen hendes smukke klare blå øjne som hun havde arvet fra sin fader. en lille sort kat lå i grasset og holdte godt øje på sin ejer. efter som crys ike ville ha en vagt i nærheden af sig når hun var udefor. hun ville helst kunne gemme hvem hun var når hun havde en changse for at være selv. hun så lidt rundt før hun lod sig glide ned på jorden. hun havde en fin blod rød nederdel på. og en sort rød kurset på. som var strammet en smule for meget. men ike alt for meget. hun svingede lidt for sjovt med det svær hun havde nakket. og smilte bare for sig selv mens hun daskede lidt rundt i det høje gras. hun tænkte ike længer over at der kunne være farlige folk i skoven. som ville gøre hende ondt. hvis de da kunne komme til det.
|
|
|
Post by Kyo Tochiba Rami on May 2, 2010 18:44:00 GMT 1
En anden person var på vej gennem skoven, han skulle krydse grænsen som han så tit gjorde og som altid skulle det forgå i ro og uden for folks øjesyn. At han var på vej i kamp kunne tydeligt ses, ikke at han var forsinket for kampen skulle først starte om flere dage men han ville alligevel ankomme i god tid. Hvad han havde på var det sædvanlig der udgjorde hans kamp tøj og det folk så tit havde set på ham. Hans ansigt var dækkede som altid da ingen skulle vide hvem han var. kun to personer i Drakila vidste hvem personen bag masken var, den ene spionlederen den anden dronning og for ham var det alt for mange da han helst ville holde sig anonym for alle men han stolede dog på at ingen af de to ville sige det videre, det ville jo være værst for dem selv for han var ikke kun en anerkendt kriger men en blandt de bedste spioner i landet. Hans blik gled opmærksomt rundt da han fortsatte i høj fart genne skoven og pludselig standset han da hans magiske evner gav ham et vink om at der var nogen i nærheden og lyden af et sværd der blev svunget rundt indhentede ham og fik ham til at sænke farten for derefter at standse helt. Han stod stille længe inden han langsomt gik i retningen af lyden for at opdage at en ung kvinde stod med et sværd i hånden. Han stod endnu skjult men han var ganske sikker på at hun vidste at han var der. Han mente dog ikke at hun ville kunne genkendte ham for håret var i det normale hvide farve som han ellers aldrig viste for folk, ikke når han ikke havde sin maske på.
|
|
|
Post by crystal on May 2, 2010 18:49:13 GMT 1
crys havde godt lagt mærke til en anden var kommet. efter som hun havde kunne høre personen gå i grasset. men lod som om hun ike havde lagt mærke til noget. og svingede bare lige legesygt med sværet. mens hendes kat lå og kiggede hen mod lyden af en trække vejret men så ingen. og ville ike forlade sin post fra sin ejer. crys stoppede lidt med at svinge det sjove svær hun havde fundet og smed det bare hen til et træ for sjovs skyld. hun regnede ike lige framst med hvem der end var dukket op ville gøre hende noget efter som. hun linede zill. og de fleste ville nok ike ha hende på nakken. det fik man jo hvis man rørte hendes lille datter. så kiggede hun bare lidt rundt før hun daskede hen mod et træ. et godt stykke væk fra sin alt for opmærksomhedsfulde kat. som bare lå og kiggede rundt om der ville komme nongle.
|
|
|
Post by Kyo Tochiba Rami on May 2, 2010 20:53:00 GMT 1
Hun lignede Drazilla og han havde godt vidste at dronningen havde en datter så han regnede med at denne var datteren. Hans mørke intense blik hvilede længe på hende men ikke et ord forlod ham og hans vejrtrækning var ganske overfladisk. Han bemærkede godt nok katten i græsset men lod blikket glide tilbage det prinsessen. Han spekulerede over hvorfor hun befandt sig i skoven, alene! Han flyttede sig ikke selv da hun lod sværdet forlade hendes hænder og ramme et træ, blikket var ganske roligt og han virkede ikke det mindste imponeret, efter hans mening var det helt barnligt men det skulle han ikke udtale sig om. Han fulgte hende videre med blikket da hun gik hen imod et træ væk fra katten som havde spidsede øre, Kyo gættet på gennem den måde den sad og lyttede på, at den havde hørt ham. Han trak sig langsomt og lydløst bagud og vendte sig om for at fortsætte sin rejse da dette ikke var et sted der vakte hans interesse.
|
|
|
Post by crystal on May 2, 2010 21:00:29 GMT 1
crys så en person ud af sin øjnkrog. og stolede ike riktigt på om personen var ven eller fjende. og fandt hurtigt sin lille dolk hun havde bundet fast til sit lår. og kastede den efter personen da hun bedre kunne se ham/hende. hendes lille dolk fløj bare forbi personens hovede og satte sig godt fast i et træ lidt længere framme. hun stod enligt bare stille og lod sine øjne følje med personen. efter som hun ike riktigt stolede på nongle i skoven. og slet ike nongle der klædte sig som om de skulle i krig. "skal man ike give sig til kende når man er blevet opdaget. eller har din mor ike lært dig det?"spurgte hun iskoldt men højt nok til at personen kunne høre. det hendes mørke blå øjne holdte bare godt øje med ham/hende. efter som hun ike vidste hvordan han/hende ville reger på at få en dolk kastet efter sig. de fleste ville nok slå på hende. det var jo ike så underligt når hun altid ville slåsse. hendes kat spreng dog på bene og begyndte at hvæse højt. mens dens øjne bare var stift rettet mod den kutteklædte person.
|
|
|
Post by Kyo Tochiba Rami on May 2, 2010 21:13:35 GMT 1
Han standset da hun trak dolken op fra sit skjul, ikke fordi han havde set hende men blot lyden af stål der blev trukket frem var nok for ham selvom lyden måske ikke kunne opfattes for de fleste. Da hun rettet dolken mod ham og lod den svinge gennem luften trak han sig blot en millimeter tilbage og dolke for lige forbi. Han end ikke vendte blikket mod hende forholdt den ligeud selvom hun snakkede til ham. Alle havde hørt om ham, alle kendte det blik han havde som kunne få selv de ondeste af de onde til at gyse. Han end ikke svarede, eller flyttede sig, heller ej så han ud til at ville trække sit sværd eller andet våben. Der kom snart liv i ham og han trak dolken som hun havde kastet imod ham ud af træet og lod med en næsten helt blid bevægelse og en enkel vrid med håndleddet dolken suse hurtigt og med enorm styrke og hastighed gennem luften og landede lige for fødderne af hende, det var tydeligt at dette ikke var første gang han gjorde den slags, for den landede helt præcist lige for fødderne af hende.
|
|
|
Post by crystal on May 2, 2010 21:43:52 GMT 1
crys trak med en let og elegant bevægelse sin dolk op af jorden. hun var ike serligt bange over for denne person efter som ingen riktigt kunne skramme hende på nongle måde. hun frygtede kun en vampyr på denne skøre planet og det var valentine hendes moders rådgiver. "svar mig"snerrede hun så isende. mens hendes øjne bare var rettet mod ham. hendes kat hvæsede dog stadig højt. efter som den ike brød sig om den tone crys havde brugt. så gik hun bare hen til sin taske som lå lidt væk fra hende. hun var enligt ike bange for at denne sjove person skulle angribe hende. hun var jo en god kriger og en meget god magiker. så hun skulle vel let nok kunne få ham ned med nakken. hvis hun dA var heldig. det plejede hun nu ike at være. og slet ike så seng om natten,.
|
|
|
Post by Kyo Tochiba Rami on May 2, 2010 21:49:10 GMT 1
Hendes tonen ændrede ikke på spor meget, at præsentere sig for hende var vel det sidste han havde i sinde, at gå tættere på var heller ikke en af hans planer, han var blot en tavs person der drev folk til vanvid med sin tavshed, han lukkede først munden op når han var på mission og da det ikke var tilfældet så sagde han intet. Han end ikke vendte sig om selvom han nu stod med ryggen til da hun gik hen for at samle sin taske op, at blive angrebet bagfra var en umulig sag når det gjaldt ham, han havde kun ganske få gange forladt en kamp med sår så få gange at de ikke engang kunne huskes. Katten generede ham ikke det mindste selvom det måske burde. Hans blik var fuldkommen tomt, helt dødt som om han kunne skubbes om kuld med en enkelt finger eller bare et pust men det kunne han ikke for hans fødder var plantet solidt på jorden og selvom han virkede afslappet så var han klar til at forsvar sig hvis det skulle blive nødvendigt. Efter at have stået stille i et godt stykke tid fortsatte han uden at tage hensyn til at selveste prinsessen havde snakket til ham. frækhed var hvad dette kunne kaldes, frækhed af øverst plan.
|
|
|
Post by crystal on May 3, 2010 10:52:12 GMT 1
crys så fornærmende efter ham. hun fandt sig ike i den måde han var på lige nu. "sig mig hvem tror du lige du er"snerrede hun så hårdt og godt køligt efter ham. hun var enligt kun ude på balade lige nu. det var jo heller ike noget nyt efter som hun skændes med alle dem hun mødte undtagen de folk der fandt hendes intrasandt. eller en smule spændende. men denne person var alt for stille efter hendes mening. og opførte sig som om hun ike kunne gøre ham noget. sårn nongle mennesker haede hun inderligt. hendes kat hvæsede dog stadig til hende. pga hendes tone.
|
|
|
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 11:03:49 GMT 1
han standset, vendte blikket bagud så deres blikke mødtes, hans blik der var så tomt og uden liv virkede ikke det mindste naturlig, noget over ham var fuldkommen dødt, han bar en aura af tomhed og ondskabsfuldhed som ingen kunne besidde på samme måde som han kunne. Intet kunne ses i hans øjne, hverken bekymring frygt for hvad hun kunne gøre eller morskab over hendes vrede intet fuldkommen tomhed. Selv de døde havde mere liv i sig end ham. han vendte blikket fremad og fortsatte uden at vende sig om, ville hun slås ville han højst sandsynligt bar forsvar sig, det var vist ikke spor klogt at skade dronningens datter uanset hvor meget man betød for landet.
|
|
|
Post by crystal on May 3, 2010 11:48:56 GMT 1
hun stirrede bare ind i hand øjne uden frygt i sine ejne. efter som hendes egne øjne kun havde en kold og hård gløde. "hvem er du"snerrede hun køligt i det han vente blikket bort igen. hun brød sig ike om nongle kiggede hende i øjnende uden at havde fået lov. hun brød sig da slet ike om at folk kiggede på hende når det kom til stykket. de fleste kiggede jo altid når hun kom daskende forbi mest. når hun havde haft en slås kamp med en. og havde fået en masse ar på arme og ben. dem havde hun jo stadig. hendes kat så på personen som åbentbart gerne bare ville væk. så hoppede den lidt rundt uden af hvæse denne gang.
|
|
|
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 12:00:59 GMT 1
Hans blik blev ikke vendt mod hende og blot fortsatte han uden at vende sig om. Han havde ikke i sinde at svare på det spørgsmål som hun nu stillede for anden eller tredje hang, bare fordi hun var prinsesse betød det ikke at han ville opføre sig anderledes overfor hende. Han opførte sig på samme måde overfor hendes mor medmindre han skulle have et job eller en ordre.
|
|