|
Post by nyoka on Jul 21, 2012 21:26:41 GMT 1
Mørket var faldet på og ikke langt fra lysningen hørte smukke toner fra et klaver, det var som det kom fra himlen, men faktisk, var det bare Dea som sad i sit kæmpe træ, i sin hytte, med sit klaver og spillede sine smukke melodier. Med et lykkeligt smil, spillede hun natten velkommen som månen stod fuld og smuk på himlen, lod sin blege skær skinne ned igennem de nøgne træer som ventede på vinteren i deres hi. Dea nød hver eneste årstid, men overvejede selv lidt at gå i hi for vinteren, da den var lettere at klare som træ end som nymfe blot. Alligevel kunne hun ikke lade være med at nyde sneen og blotre sig i den, kaste sneboldte på fremmede og høre dem bande og svovle hende langt væk. En sand drillepind var hun, men lige nu, var hun fredfyldt i sin egen lille verden med spil på det smukke stykke håndværk. Det havde ikke været billigt hvis man skulle købe det, men det havde hun jo ikke skulle i den forstand. Hendes fingre gled elegat hen over tagenterne og hun begyndte så efter noget tids varmen op, at synge. Hendes hår var sat op i en høj hestehale, hun havde en buksedragt på som var sort for hun bedre kunne skjule sig i mørket når hun engang forlod hytten. Fødderne var bare som altid, hun følte sig fanget med fodtøj på og hun fandt det egentlig aldrig koldt.
|
|
|
Post by Phoebe Silkwood on Jul 31, 2012 18:03:04 GMT 1
Phoebe havde begivet sig ud på endnu en a sine nattevandringer. Hun plejede ikke at tage så mange natte ture når der var sne, da det selvfølgelig var koldt. Men månen var altid så dejlig smuk at se på, og det var ikke en undtagelse denne aften. Phoebe havde pakket sig godt ind i et par varme bukser, store sko og en varm lang jakke. Hun havde fået jakken af en af sine kunder på et eller andet tidspunkt, men hun ikke helt huske hvorfor. Nok fordi hun frøs går hun ud fra. Hendes jakke var lang og brun og godt plysset så hun ikke frøs. Bukserne og skoene derimod var sorte. Det lange krøllede hår hang frit, da det var sådan hun helst ville have det. En lille kold vind strejfede hendes røde kinder og blæste lidt op i hendes hår. Hun kom med et lille gys, men gav dog et lille grin fra sig. Hun gik videre ned af stien da hun pludselig hørte noget som utvivlsomt lød som klaverspil inde fra træerne. Hun stoppede op på den knasende sne og kiggede efter lyden. Hun bed sig let i læben og lod sin nysgerrige side vinde. Hun gik væk fra stien og ind i den tætte skov for at finde frem til lyden. Som hun gik stille afsted begyndte der at lyde syngen, og Phoebe forsøgte at få sneen til at knasse så lidt som overhovedet muligt. Ingen grund til at afbryde den gode musik.
|
|
|
Post by nyoka on Jul 31, 2012 18:40:24 GMT 1
I sin egen lille bobel sad hun og sang af hjertets lyst, hun elskede simpelthen at bruge tid ved sit klaver og lade skoven høre de smukke toner af klaveret og hendes stemme som kun havde toner nymfer ejede. De lokkende toner som sød musik i andre væsners øre. Noget der kunne være farligt, men også ganske underholdende. Dea elskede at lege og være sig selv, hun ville ikke være en voksen kvinde endnu og ingen skulle fortælle hende hvordan hun skulle te sig. Da hendes lille optræden var færdig, spillede hun et godt stykke slutspil og lod tilsidst bare fingrene kærligtegne instrumentet blidt, hun smilte svagt og endte med at rejse sig for at få noget vand. Hendes hytte var ikke varm på nogen måde, det var jo begrænset hvad man kunne bygge i et træ. Men det var tilpas og det var hendes hjem. At gå i dvale for vinteren lød mindre og mindre fristende, for al den sne fik jo en lyst til at lege rundt og drille folk som hadet naturen og dens årstider.
|
|
|
Post by Phoebe Silkwood on Jul 31, 2012 18:50:01 GMT 1
Phoebe havde været lidt som tryllebundet til musikken og sangen at hun faktisk ikke var klar over hvor langt hun var kommet ind i skoven. hun kunne altid følge sine egne fodspor tilbage igen, men det var måske ikke det smarteste at begive sig ud i skoven helt alene i sådan et vejr. Hun lyttede stadig med ørerne godt slået ud og da musikken var færdig, mærkede hun pludselig stilheden omkring sig, som blev afløst af skovens mange lyde. Phoebe stoppede op på stedet og blinkede nogle gange med øjnene. Hun var ikke helt sikker på hvad der var sket siden hun ikke havde tænkt sig om, men som hun så rundt nu blev hun i et kort sekund grebet af panik. hvor befandt hun sig henne? Phoebe kiggede roligt rundt for ikke at gå helt i spåner og tog nogle dybe indåndinger hvorefter hun svagt rystede på hovedet og sukkede. Phoebe gav et lille grin fra sig. Hvad der end var sket, så var det slut og hun vendte om og faldte over en træstup og mærkede nu den kolde og våde sne under sig som gik igennem hende bukser og gjorde hendes knæ og håndflader våde. Pis også.
|
|
|
Post by nyoka on Jul 31, 2012 19:05:30 GMT 1
Det var nemt at mærke når noget eller nogen var i nærheden. Vinden fik sneen til at fye, det smukt ud, som diamantstøv der gled fra træerne og glimtede i månens skær. Dea stod med sin dunk og betragtede det ud af vinduet som faktisk havde en rude i, dog rimelig beskidt, så hun besluttede sig for at gå ud i det kolde vejr. Roligt satte hun dunken på plads, gik ud på sin altanlignende afsats og tog rebet for at svinge sig ud over. Et hylende grin kom fra hende som hun gav slip og landte i en snedynke og blev begravet halvt om halvt. Da hun kom frem igen, så hun mod det som faktisk havde vagt hendes nysgerrighed og lyst til at gå ud fra hytten, nemlig en latter. Da hun så en ung kvinde ligge på alle fire i sneen, fniste hun sødt og rejste sig selv. Hendes tøj var allerede nu meget koldt, men temperature var ikke noget hun lagde så meget til, skønt foråret og sommeren var det hun havde aller mest kær. På de bare tær nærmest dansede hun hen over sneen og endte ved kvindens side, hun så ned mod hende med et stort grinende smil og rakte så en hånd ned mod hende. [white]"Faret vild eller dumdristig?"[/white] Lo hun så spørgende, for de fleste var vel egentlig lidt naive at tro de kunne klare natten i skoven når vinteren havde sit tag om den. Selv Dea vidste hvor farligt der kunne være.
|
|
|
Post by Phoebe Silkwood on Jul 31, 2012 19:37:27 GMT 1
Phoebe grinede stadig lidt, hvilket nu egentlig var en lille latter som stadig dukkede lidt op. hun hørte en latter bag sig og blev lidt overrasket, men hun følte sig ikke ligefrem bange eller udsat for fare. Nok en farlig livsstil, men hun havde det egentlig meget sjovt. Hun kiggede tilbage og så en pige kom løbende hen mod hende. Phoebe gav hende et smil og grinede selv, da pigen grinede. "Tror det er lidt af begge dele!
[/color]" Phoebe havde ikke ligefrem tænkt sig at overnatte i skoven, da hun godt vidste at det ville være pænt farligt for hende, men hun kunne nu godt lide at udfordre skæbnen en lille smule. Desuden var hun sikker på hun nok skulle komme hjem igen. På den ene eller den anden måde. Hun tog imod pigens hånd og kom op og stå og børstede derefter sneen lidt af sig, stadig med et smil på læben. " Tak. Mit navn er Phoebe[/color]" præsentede hun sig selv og smilede taknemmeligt til pigen. Det var altid rart at møde nogen som ikke ville andre det ondt, selvom hun virkede lidt som en drillepind ved første øjenkast, men aldrig døm en bog på dens omslag[/blockquote][/blockquote]
|
|
|
Post by nyoka on Jul 31, 2012 19:45:20 GMT 1
Dog var denne bog rimelig nem at dømme rigtig på omslaget, for Dea var en vaskeægte drillepind og hvis der var noget hun ikke vidste, var det når hun gik for vidt. Med et varmt smil, stod hun bare og betragtede sit nye "offer". Hvordan skulle hun more sig i dag og mon hun var lige så frisk som hun så ud? For så kunne det jo være de ville få masser af sjov. Dea nejede fint med et ordenligt grin, for det var jo lidt tumpet da hun overhovedet ikke var fin i det. [white]"Mit navn er Dea. Rart at møde dig Phoebe."[/white] Sagde hun glad, for der var jo ingen grund til at være andet. Det var hyggeligt at møde nye væsner og hun lignede ikke en hun havde mødt før på disse kanter. Racen var hende i hvert fald ukendt indtil videre, men mon ikke de nok skulle få en sludder for en sladder. Hendes smil var ikke til at fjerne i hvert fald, øjnene strålede om kamp med stjerenerne og månen blege lys. Uroen i kroppen voksede lidt, ballade var jo næsten skrevet i sneen, hun kunne gøre så mange slemme ting lige nu, men lod være. For først skulle hun bedømme situationen lidt, da det nok var bedst.
|
|
|
Post by Phoebe Silkwood on Jul 31, 2012 20:15:41 GMT 1
Det var ikke altid sikkert man skulle dømme ud fra første indtryk, men Phoebe havde en fornemmelse af at det var den rigtige fornemmelse hun havde. Men Phoebe var i hvert fald frisk på at finde ud af hvad der skete. Hun gav pigen et kækt smil og lod et lille grin undslippe hendes læber da hun nejede. "I lige måde Dea
[/color]" sagde hun med et varmt smil på læben. Phoebe mødte mange nye personer hver dag, men det gjorde ikke glæden mindre for hende. Hun elskede at møde nye mennesker. Det var ikke alle hun var lige glade for når hun engang havde lært dem at kende, men det så lovende ud hvad denne pige angik. Hun havde det faktisk allerede sjovt. Og sjov kunne man aldrig få for meget af når man spurgte Phoebe. Men Hun var også lidt nysgerrig efter at vide hvad Dea lavede ude i skoven på denne tid af dagen, og så virkede hun ikke ligefrem som et menneske. " Bor du her i nærheden, eller er du også ude og leve livet farligt?" spurgte hun med et grin på læben. Phoebe var i hvert fald ude og leve livet farligt! men det var ikke noget nyt.[/blockquote][/blockquote]
|
|
|
Post by nyoka on Jul 31, 2012 20:25:34 GMT 1
Mon ikke hun boede tæt på. de stod jo næsten lige under hendes hjem, sådan da. [white]"Mhmmm."[/white] Kom det bare sødt fra hende, som hun pejede op mod træerne og smilte sukkersødt. Et sted var den søde fasade jo altid god, for i bund og grund kunne hun jo være farlig, for mænd......... Derfor var Phoebe ikke i farezonen, men virkede faktisk som en Dea kunne have rigtig meget sjov med. Noget der fik hende til at tænke lidt, måske skulle det testes. Med et drej fik hun samlet sne op, formet en snebold og kastede den på Phoebe med et grin, mod hendes brystkasse, hvis den da ellers ramte. Dea elskede at lege som var hun stadig en lille pige på 7 år, og tvivlede på det nogensinde ville gå væk igen, for drillerier og leg var jo bare livet i følge hende. Det var sjovt at hidse folk op og gøre dem vrede, men også at hygge sig med andre og le så maven til sidst ville gøre ondt. Buksedragten sad tæt ind til hendes spinkle fine krop og formede hende godt, af en på 15, havde hun rimelig kvindelige former.
|
|
|
Post by Phoebe Silkwood on Jul 31, 2012 20:43:24 GMT 1
Phoebe kiggede op i træernes top og forstod nu hvad hun mente. Hun smilede skævt og var imponeret. Engang ville hun havde ønsket hun kunne bosætte sig i skoven og aldrig forlade den. Men sådan hang det ikke sammen, og hun var lykkelig som det hang sammen for hende nu, så hun klagede skam ikke. Hun vendte sit blik tilbage til Dea, som hun smilede glad til. Der var noget over den pige der bare gjorde Phoebe i godt humør. Phoebe kiggede lidt undrende på pigen inden hun mærkede en snebold der ramte hende på brystkassen. Hun blinkede lidt mens smilet på hendes læber blev større. "Ow we're on!
[/color]" Hun bøjede sig ned og fik samlet sne sammen og lavet en snebold hun kastede efter Dea mens hun grinede glad og gav sig til at flygte lidt i dækning for at få lavet flere snebolde. Hun vidste ikke om hun havde ramt, men hun havde sgu ikke tænkt sig at tabe og hun havde det sjovt, så hvorfor ikke blive ved?[/blockquote][/blockquote]
|
|
|
Post by nyoka on Aug 6, 2012 8:42:07 GMT 1
Endelig en som ikek blev fornærmet og prøvede at slå hende ned! En varm stor latter kom fra hendes bryst, hun elskede at lege rundt og dette virkede til at blive en vældig morsom nat. Da hun blev ramt grinte hun kun højere endnu og begyndte selv at lede efter en snedynge at gemme sig bag og lave snebolde i massevis. Hendes smil var ikke til at fjerne, for det var længe siden hun havde haft sådan rigtig rigtig sjov om vinteren, da alle lod sig påvirke så negativt af den. Dea forvandlede hver eneste årstid til noget sjovt, efteråret havde jo blad kampe og forår samt sommer var bare dejlige! Og stod for det meste på vandkampe og sjov i skovene. Da hun fandt sit eget skjule sted, begyndte hun at forme og kaste, selv blev hun jo ramt et par gange, men grinte bare af det og skød selv så godt hun kunne for at ramme. Til sidst endte hun med at kaste sig ned i sneen og se op på himlen med et kærligt grin og strålende øjne som hun var helt væk i stjernerne.
|
|
|
Post by Phoebe Silkwood on Aug 6, 2012 15:12:46 GMT 1
Phoebe er hvad man kalder en yderst legesyg sjæl og når der var nogen der valgte at vække denne side af hende, så var hun også klar lige med det samme! Phoebe kom selv med en varm og glad latter som legen fortsatte og selvom hun blev ramt nogle gange, syntes hun slet ikke at kulden havde en effekt på hende. Hun kastede nogle flere snebolde af sted og fik lige med nød og næbbe undgået en snebold som fløj lige forbi hendes øre. Hun kunne ikke lade hver med at grine af det, for det var jo sjovt! hvorfor skulle alle altid gemme deres sjove sider væk når vinteren nærmede sig. Det var der jo ingen pointe i. Phoebe stræbede efter at havde det sjovt hele året, selvfølgelig kunne hun ikke holde det alle dage, for selvom Phoebe betragter sig selv som en glad person, er der nogle gange nogle ting der kan gøre hende sur eller ked af det, og sådan er det nok for de fleste personer. Klodset som Phoebe var, væltede hun over endnu en snedrive og trillede et stykke hen af sneen indtil hun igen lå på ryggen og grinede glad, hun grinede lidt af sig selv og sin klodsede side, men også fordi hun havde det sjovt. Hun holdte sig hen over maven og fik grinet færdig. Hun sukkede glad og lod sine øjne finde op i himmelen ligesom Dea havde gjort. Et smil formede sig på hendes læber og hun mærkede hvordan hendes krop faktisk var helt varm selvom der var koldt udenfor. Stjernerne funklede smukt oppe på himmelen og Phoebe fik en helt rolig følelse indeni.
|
|