|
Post by Rai Mirriko on Sept 9, 2012 13:10:28 GMT 1
Natten var så småt faldet på i landet, også selvom klokken var mange, så var det endelig blevet mørkt, som den kutteklædte skikkelse havde mulighed for at vise sig i Tortuga. Tidligere på dagen havde personen blot tilbragt tiden i gyder og siddende ved mure uden rigtig at give sig selv til kende. Personen, havde efterhånden lært at det ikke altid var godt at få opmærksomhed, derfor var han også blevet mere eller mindre forsigtig, specielt, når han bevægede sig rundt i Tortuga, hvor han havde tilbragt cirka et halvt år tidligere i sit liv. Stemningen i gaderne var høje og glade, man kunne tydeligt fornemme festen og dansen og hvad der ellers foregik. Det var dog ikke noget som Rai, personen, var interesseret i. Han havde sådanset ikke drukket i 1,5 år, eftersom at han følte, at det var nødvendigt for ham at have et klart hovede, hvis han nu skulle støde ind i nogen, der kendte til ham eller kendte Drazilla. Rai var iklædt en sort kutte, som skjulte hans mest basale træk for omverdenen. Det var dog ikke rigtig til at skjule hans holdning og hvad der havde bragt ham til området. Han håbede lidt, at der iblandt piraterne var magiker, som kunne lære ham at bruge mere beskidte tricks, end han hidtil havde gjort. Men samtidig ville det også være godt for ham bare at få lidt mere erfaring med at bruge sin magi. Eftersom at han havde tilbragt lang tid i slave kvarteret på slottet, så havde han ikke rigtig haft mulighed for at bruge magi eller sin stav, da det bare ville afsløre ham, så mon ikke det ville være muligt for ham, at støde ind i en kampe eller noget i området. Han passerede lydløst en mindre folkmængde, hvis humør tydeligvis var helt oppe og ringe. Han smite roligt for sig selv, som han ignorerede den forførende duft af alkohol
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Sept 9, 2012 14:30:10 GMT 1
Som altid når Black Lotus lagde til i Tortuga var de fleste af kvinderne gået i havn for at drikke og more sig med hvad de nu lige synes, ja selv deres kaptajn var gået med i land for at have en god tid og muligvis finde et offer de kunne kidnappe og have det sjovt med på skibet inden de sejlede rundt mellem øerne for at plyndre indtil vinteren begyndte at komme for så plejede de at tage længere syd på eftersom det jo blev koldt og de var folk der bedst kunne lide varmen, dog var de kommer tilbage her for nogle dage siden af lidt ukendt årsager men det havde nu været fordi kaptajnens moder havde fødselsdag, selvom ingen kendte til det, og Liay kom normalt med en gave som blev efterladt i alt hemmelighed til moderen bare så hun kunne se at Liay og Runica stadig havde det godt selvom de begge levede som pirater nu. Gaven var efterleveret dagen forinden så i aften skulle der bare hygges med de andre kvinder på nogle af de lokale kroer som de gik fra og til alt efter hvor meget der lige skete, for skete der meget så blev de jo, dog havde de lige efterladt en kro hvor der ikke skete en skid og undervejs var der en meget påvirket mand som ville op og slås med dem, noget som Liay da ikke kunne dy sig for at tillade så efter en mindre omgang tæsk hvor hun havde fået ham ned på jorden tog hun hendes reserve stav som hun brugte til at få manden til at ligge og vride sig på jorden inden hun lod ham snurre rundt som en snurre top. Dette lille slagsmål samlede som en naturlig ting i Tortuga en mindre folkemængde der morede sig over at manden skreg om at få det stoppet, mens mange af hendes kvinder råbte om ideer til hvad der så skulle gøres ved ham eller hvad den næste ydmygdelse skulle byde på for Liay var jo ikke ude på at slå ihjel lige nu selvom hun med lethed kunne gøre det, så i stedet lod hun bare manden flyve op i luften hvor hun beholdte ham oppe mens nogle af de andre kvinder fandt rådne frugter og kastede imod den stadig snurrende mand, så alt det rådne mad fløjt til forskellige sider når det ramte ham, hvilket bare fik dem til at grine endnu mere. Manden tryglede om nåde og til sidst lod Liay ham bare falde til jorden igen, så mængden begyndte at gå til hver sit igen eftersom showet jo var ovre nu, og folk skulle videre med deres drikkeri eller læsse skibe eller hvad de nu havde gang i. Selv sendte Liay hendes kvinder i forvejen for at finde en kro der var noget gang i mens hun fik hendes stav gemt af vejen igen og begyndte at gå lidt for sig selv hen af nogle af de mere stille gader.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 9, 2012 15:42:03 GMT 1
Postyr var ganske normalt i Tortuga, men alligevel var det noget der tilsyneladende kunne fange enhvers opmærksomhed, så længe at man var indstillet på at kunne blive hivet med ind i kampen. I håb om ikke at blive blandet ind i noget valgte Rai simpelthen at forholde sig i baggrunden, som han betragtede piraterne. Det var et ganske normalt syn i Tortuga, noget som han havde levet med i et stykke tid, men alligevel var det aldrig sådan rigtig gået op for ham at piraterne også kunne have magikere i blandt sig. Han var ikke sikker på, hvorvidt man kunne stole på pirater og da slet ikke kvindelige pirater, derfor valgte han også at holde et godt øje med kaptajnen. Det var i hvert fald tydeligt for ham, at de andre pirater rundt om hende lod til at komme med forslag. Et roligt smil gled over hans læber, som manden endte med at snurre rundt om sig selv og blive ført op i luften. På et eller andet punkt kunne det sikkert godt være fedt med en mulighed for at udføre de samme ting. Og nu hvor han ikke rigtig turde bevæge sig ind på biblioteket på slottet, så kunne han lige så godt lære ting fra andre. Men hvordan skulle han gribe det an og var det overhovedet smart at komme i snak med en pirat, selvom han havde på fornemmelsen af, at piraterne ikke ligefrem holdt med dronningerne. Så kunne man aldrig vide. Idet at manden endelig fik lov til at komme ned på jorden valgte Rai at bevæge sig væk fra folkemængden allerede før at den gik i opløsning, han skulle være sikker på, at der ikke var nogen som havde set ham. Hans blik gled roligt op imod himlen, som han smilte let for sig selv, inden at han så at piraterne gik i forskellige retninger. Han valgte dog at holde øje med kvinden, der tidligere havde benyttet magi. Det var tydeligvis hende, han skulle have fat i, hvis han ønskede at vide noget mere om magiens kræft. Da kaptajnen bevægede sig væk fra de andre pirater, så han sin chance til at følge efter hende. Normalt burde han måske ikke forfælge nogle, men lige nu var det nødvendigt for ham at samle så mange nyttige informationer omkring magi og andet, inden at enten Selena eller Drazilla fik fingre i ham. Lige nu levede han dog kun i skyggerne, så han ville ikke have det fjerneste imod at leve i dem i meget længere tid. Da Liay valgte en mere stille rute gik han roligt efter hende, dog trak han hætten længere ned over hans ansigt, så man ikke kunne se nogle træk fra hans ansigt overhovedet. Nu var det så bare, hvordan skulle han gribe dette an?
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Sept 9, 2012 16:07:05 GMT 1
Liay gik roligt væk fra de andre og hen af mere stille ruter for hun havde egentlig lige noget hun skulle inden hun ville samles med de andre og more sig med dem resten af natten, noget hun normalt gerne gjorde i hemmelighed, for hun var jo en kvinde fyldt med hemmeligheder så man kunne jo aldrig vide hvor man egentlig havde hende, for nogen gange spillede hun bare skuespil indtil de ikke længere kunne bruges og så det hun havde det til tider med at forsvinde fra hendes kvinder fordi hun skulle ordne nogle ting for sig selv. Dog da hun følte hun ikke længere var alene efter hun var drejet ned af en mindre gyde tog hun forsigtigt hendes eneste magiske dolk af dens skede inden hun drejede rundt og kastede en besværgelse som ville binde hvem der nu ville følge efter hende med reb, bare fordi hun brød sig altså ikke om når nogen fulgte efter hende uden at give sig til kende, og da slet ikke her i Tortuga hvor man egentlig ikke kunne stole på nogen som helst eftersom de fleste stræbede efter at komme på toppen og blive den bedste pirat, selvom mange lige nu frygtede både hende og Demetri fordi de havde slået pjalterne sammen og dermed fået flere skibe under sig fordi de havde en plan, eller rettere Demetri havde en plan og hun var bare gået med på den for at lave et eller andet, men hun ville vende ham ryggen lige så snart Alector sagde ham imod og begyndte at ville slagte ham, dog var dette ikke sket endnu så hun spillede jo stadig bare med. ”Hvem våger at følge efter mig?!
[/color] sagde hun højt, dog ikke nogen råbende for hun ville jo heller ikke have alt for meget opmærksomhed eftersom hun jo var på vej hen et andet sted, som ingen skulle vide men hun brød sig altså ikke om at have forfølger da de fleste jo godt vidste at hun var de kvindelige piraters dronning, eftersom der ikke var mange skibe som var ren kvinder ligesom hendes eget. [/blockquote]
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 9, 2012 16:39:01 GMT 1
Det at bevæge sig ned langs med en gyde, var muligvis ikke særlig smart for hverken ham eller hende. Men lige umiddelbart så skulle man tro, at Rai vidste hvad han havde gang i. Men problemet var egentligt at han ikke anede hvordan han skulle tackle en pirat og da slet ikke en kvindelig pirat. Han endte med at holde et vågent øje med hendes bevægelser, som han også hurtigt fik øje på hendes magiske dolk og trak sin egen stav frem i håb om at kaste besværgelsen tilbage mod hende selv. Det ville i hvert fald gøre situationen lettere for ham, så hun ikke lige pludselig valgte at stikke af fra hans synsfelt. For noget han ikke behøvede var at skulle jagte en anden magiker, der måtte nemlig være flere til stede ellers måtte han bare forsøge sig med byen, så snart at han fik taget sig sammen til at drage så tæt på slottet uden at være helt skjult. Der var jo mange, som egentlig vidste, hvem han var, derfor valgte han også et sted som Tortuga, da det ikke altid var nødvendigt at kende folks navne for at gøre forretninger. "Ingen, hvis navn er vigtigt" svarede han ganske roligt, som han blot stoppede op nogle meter fra hende og skyndte sig at gemme staven væk under sin kutte. Han havde ikke i sinde at starte en kamp eller noget lignende, da det ville drage alt for meget opmærksomhed mod ham og snart ville hele Tortuga og måske endda hele Darklia vide hvem han var. Rai lod blikket glide op mod hende, som man svagt kunne fornemme hans blik fra hætten. Han havde ikke tænkt sig at afsløre sit navn, da det ville forbinde ham med dronningen meget hurtigt og måske bare få hende til at stikke af eller gøre noget der måske var værre, når hun jo sikkert var imod dronningens styre i dette land og Nirelia.
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Sept 9, 2012 17:07:18 GMT 1
Det kunne godt irritere hende noget så grusomt at han undveg hendes reb angreb men hun havde i det mindste fået ham til at stoppe og til at snakke, hvilket jo alligevel betød lidt mere end angrebet i sig selv for så længe han talte så var det jo ikke sikkert at han var så irriterende igen, men hun hadede også bare de typer som fulgte efter uden at ville give sig til kende eller bare snakke med hende, da hun jo sagtens kunne snakke roligt, selvom hun just ikke tog nogen rigtigt chancer fordi hun jo ikke kendte denne person som jo var hætteklædt selvom hun kunne være ligeglad med hvem han egentlig var eftersom det intet betød her, fordi man ikke beholdt noget navn her som man havde fra andre steder, dette var et af disse stedet hvor man blev nødt til at skabe sig et navn for at have nogen betydning. ”Hvis du ikke har noget navn, så har du ingen grund til at følge efter mig.. hvad er måske dit grund?”
[/color] spurgte hun lettere irriteret men hun angreb just ikke, selvom hun var blevet forstyrret så ville hun bare gerne have en grund til at han var fulgt efter hende uden at give sig til kende for noget tid siden. Hendes grå øje så imod ham, da det andet jo var dækket af en klap fordi det øje alligevel var blindt efter en kamp for mange år siden, så hun havde jo tydeligvis en blind vinkel men det afholdt nu ikke fra at tage kampen op hvis det blev nødvendigt specielt fordi hun jo brugte beskidte kneb for at få den anden ned med nakken, eftersom alle kneb jo galt i krig og kærlighed, selvom det sidste var meget ukendt for hende fordi hun aldrig rigtigt havde været forelsket i nogen så det kendte hun ikke ligefrem til, men igen der fandtes jo heller ikke mange interessante mennesker efter hendes hoved. [/blockquote]
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 9, 2012 19:01:08 GMT 1
Hvad havde han egentlig rodet sig ud i? Hun var jo tydeligvis en magiker, som han jo også havde ledt efter, men på den anden side, så kunne det godt være, at han skulle have ledt et andet sted, hvor det i det mindste var muligt at finde mere ærlige mennesker. Men det var dog for sent nu, som han rakte hænderne frem og lod dem glide hen over hættens kant. Rai vidste godt, at det ville være alt for dumt at lade den falde, også selvom han befandt sig i Tortuga, så kunne han jo ikke vide om denne kaptajn kendte noget til de typer og personer, som arbejdede på slottet, også selvom det var længe siden, så var chancen der stadig. Han bukkede roligt hovedet for hende og valgte blot at acceptere hendes ord, som de var. "Navn har jeg intet af. Men en grund kan jeg sagtens finde" sagde han ganske roligt, som han lod sit blik glide mod hendes. Han mente selv at det var normalt for pirater at have klap for øjet, så det var ikke rigtig noget han faktisk bed mærke i. Han valgte blot at rette sig en smule op, hvorefter han tog sin stav frem og blot så en anelse undersøgende på den. Den havde efterhånden ikke var til reparation i en længere periode, så den så en anelse gammel ud, men den virkede endnu. "Deres magi er anelse end det, som jeg kender til" sagde han ganske roligt, også selvom det havde været muligt for ham at vende hendes magi om, så havde det nok krævet lidt mere af ham, hvis han havde i sinde at binde hende med hendes egen besværgelse. Han trak roligt sin stav ind under kutten for at lade blikket hvile på hende. Lige nu havde han ikke noget imod at være i en gyde, som denne, der var nemlig ikke andre i nærheden..
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Sept 9, 2012 20:24:18 GMT 1
Da han trak hætten af hovedet stod stadig og så på ham som om hun ikke kendte ham, men igen det skulle man heller ikke rigtigt regne med at hun gjorde for hun drak jo som et hul i jorden så man skulle ikke regne med at hun genkendte nogen som helst udover hendes egne folk, fordi hun jo var sammen med hver dag så dem kunne hun nu godt huske, måske ikke lige med det samme men når der gik noget tid så huskede hun det nok. Hun stod lettere utålmodigt og ventede på at han ville komme med sin grund til at forfølge hende for hun kunne virkelig ikke se nogen eftersom hun jo ikke genkendte ham, men igen hun havde jo hellere ikke nogen grund til at kende folk som hun i sit hoved allerede havde placeret som ubetydelige for de ville jo ikke hjælpe hende med at komme frem i livet. Men hun var dog på vagt overfor mulige angreb fra hende, selvom hun så han lagde staven væk igen, men hans svar fik ikke det uforstående blik væk fra hendes ansigt. ”Og så?”
[/color] spurgte hun lettere uforstående for det ville da ikke overraske hende, men igen hun kunne ikke se grunden til at han skulle forfølge hende for det selvom der da var en enkelt grund som folk nok ville bruge når de opsøgte sådan en som hende som egentlig var kendt for hendes ubrydelige kæder men det var da egentlig kun de dummeste eller de modigste som ville prøve på det. ”Vil du have undervisning eller hvad?”[/color] spurgte hun stadig uforstående for han var jo ikke en kvinde, så kunne han da godt droppe at blive en del af hendes mandskab da hun med vilje kun havde kvinder for at bevise at de var lige så gode som mænd inden for alle slags fag, men igen det var alle sammen kvinder der bare gerne ville leve det vilde frie liv og kvinder som var parate for at dø for denne frihed, eftersom de ikke ville dø for nogen mand. [/blockquote]
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 9, 2012 21:15:57 GMT 1
Underligt nok, så det eneste som faktisk valgte at placere hende som en pirat, var den klap hun havde for øjet, sammenlignet med at de befandt sig i Tortuga, ellers ville det sikkert være svært at fastslå. Dog virkede han ganske rolig, som hans øjne blot virkede afslappet og tilfreds. Han lod dog blikket vandre rundt i gyden og kunne ikke rigtig se, hvorfor hun havde bevæget sig denne vej, væk fra mængden. Men det kunne være noget, han ville få svar på, på et andet tidspunkt måske. Det var ikke særlig svært for Rai, at se, at hun muligvis ikke var særlig interesseret i det han snakkede om, men det var ikke nogen overraskelse. Det var måske også derfor at han havde tænkt sig at gribe det en lille smule anderledes an, end de fleste nok ville gøre. Han så godt at hun var utålmodig, men han havde skam i sinde at tage dette i sit eget tempo. "Det er muligvis ikke noget, De er van til.. Men ja" sagde han ganske rolig, som han endte med at lade blikket glide mod hende igen. Gyden var rolig og lige umiddelbart, så kunne han ikke forestille sig at nogen fra folkemængden lå i skjul, men man kunne jo altid blive overrasket. Han valgte roligt at ligge hænderne over kors, som han ikke rigtig virkede til at være nogen trussel eller noget.
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Sept 9, 2012 21:35:01 GMT 1
Hun stod roligt og betragtede ham fordi han jo var en trussel som alle andre, derfor fjernede hun ikke øjnene fra ham selvom hendes øre lavede mere end at lytte til ham for hun forsøgte jo at lytte til hendes omgivelser også eftersom der kunne komme en bag hende og angribe hende, men det kunne hun just ikke høre lige nu, selvom hun ikke brød sig om hans rolige stilling fordi det virkede som om han lokkede hende i baghold, men hvis det var sandt så skulle han ikke slippe let fra det her. Dog at svaret var ja fik hende til at rulle kort med det ene øje ”Sig mig står der lærer i panden på mig?”
[/color] spurgte hun en smule irriteret men igen det var også tegn til at det ikke var første gang nogen ville lære af hende, for det havde hun efterhånden været udsat for et par gange så det var jo ikke ligefrem noget nyt for hende desværre. ”Og hvad er så din grund til at jeg skulle undervise dig i magi eller hvad du nu vil undervises i?”[/color] spurgte hun så roligt som hun nu kunne for hun ville jo gerne vide hvad hun gik ind i selvom det mest egentlig handlede om hvad der var i det for hendes vedkommende eftersom hun ikke gjorde noget gratis men han virkede ikke ligefrem en som kunne betale hende på nogen måde. [/blockquote]
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 10, 2012 9:07:06 GMT 1
Egentlig så var han rolig, eftersom at det ikke ville være svært for ham at stikke af, det havde han efterhånden en hel del øvelse i, så det var ikke ligefrem fordi hun ville få noget ud af først at jagte ham. Han blev dog også nød til at forholde sig roligt, hvis ikke han ønskede at starte et slagsmål eller noget lignende, som kunne tiltrække andres opmærksomhed. Rai lod hænderne samle sig bag på hans ryg, som han lod blikket glide ned mod jorden og blot tænkte en anelse over hendes ord, før at han vendte blikket mod hende igen. Nok havde hun rullet med øjet, men det var ikke ligefrem noget han tog sig af, da han slet ikke havde forventet at det ville blive let. "Jeg ville kunne svare Dem, hvis jeg kunne se Deres pande.. Men da det ikke er tilfældet, så siger jeg bare ja." sagde han roligt, som han hentydede til det hun havde på hovedet, som var så belejligt at dække for hendes pande. Så i bund og grund så var det oprigtigt nok, at han ikke kunne se, om der rent faktisk stod lære i panden på hende. Ordene var dog ikke sagt for at irritere hende, derfor havde han også valgt den fortsat rolige tone, som han havde lagt ud med. Idet at han hørte hendes spørgsmål gled et smil over hans læber. Det kunne jo i teorien godt betyde, at hun overvejede det, specielt nu hvor hun lod til at have erfaring med at lære andre folk noget. "Min grund? Ser De, jeg vil kun lære fra de bedste.. Og jeg lagde udmærket mærke til hvad De gjorde med manden fra tidligere.. Men jeg kan sige Dem, at jeg ikke vil lære på den normale måde." sagde han med et roligt og lettere udfordrende smil, som han lod den ene hånd glide igennem sit hår, der efterhånden var blevet længere, eftersom at det var med til at dække hans identitet. Han fejede håret en smule væk, som han så lettere afventende på hende.
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Sept 10, 2012 17:11:10 GMT 1
Hans rolige facade ville muligvis være nok til at få hende til at flippe og gå til angreb for hun kunne jo ikke ligefrem finde ud af at holde sig tilbage, hvilket jo egentlig ikke var den bedste kvalitet ved hende men sådan havde mange pirater det jo specielt fordi de sjældent var ædru så det var derfor de sjældent brugte hovedet egentlig, udover kaptajnerne jo som til tider brugte hovedet mere end deres egne undersåtter og så var der selvfølgelig de kaptajner som var kloge end de andre, og lige i den kategori faldt Liay ikke ind i eftersom hun bare ville være sig selv og sejle rundt på havene fordi hun elskede det ligesom hun elskede eventyr. Da han sagde ja til at der stod lærer i panden på hende slog hun kort hånden på panden som om det var dumt svar. ”Det var et retorisk spørgsmål”
[/color] mumlede hun bare for det var jo ikke ligefrem et han skulle have svaret på, så hun vidste ikke om ham her var dummere end de andre eller om han bare lod som om, selvom det ikke ville hjælpe noget af det, for det var alligevel ikke sikkert at hun gad at gøre det, for hun fik jo intet ud af det her, de andre havde i det mindste betalt med et eller andet og ham her virkede ikke ligefrem sønderlig rig, så hun anede ikke ligefrem hvad han havde at tilbyde, sikkert ikke noget hun ikke før havde haft eller prøvet, så det var egentlig allerede kedeligt for han kunne vel ikke tilbyde noget nyt. ”Jeg ved ikke hvad den normale måde er for fine folk. Men stadig hvad kan du tilbyde som jeg ikke har?”[/color] spurgte hun kort efter hun havde rullet med øjet igen for hun vidste jo ikke meget om det fornemme liv for hun gik ud fra han var fin på den siden han sagde de til hende, også selvom alle andre sagde du fordi man ikke var fornem her. Så det kunne godt irritere hende at han sagde de når hun jo ikke selv var fornem, for det ville være en skam at sige hun var. [/blockquote]
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 10, 2012 17:40:55 GMT 1
Et let smil gled over hans læber, som han blot lyttede til sine omgivelser, imens at hans øjne hvilede mod hende, han rystede dog på hovedet da hun nærmest slog sig selv i panden. Han valgte ikke at grine af det, som han lige så godt kunne forsøge at opføre sig så godt som overhovedet muligt. Han var dog ikke van til at spørge nogen om hjælp ud over Drazilla, derfor kunne det godt ske, at han greb det an på en lidt anden måde. Han trak en anelse på skulderne, som han ikke rigtig tog sig af, at han måske så ud til at være dummere, netop fordi det havde været et retorisk spørgsmål. Så havde Rai blot valgt at svare på det. Dog valgte han ikke at gøre mere ved det, som det måske bare ville irritere hende yderligere. Rai så en smule spørgende på hende, som han vendte sin opmærksomhed mod hende igen, efter at have tjekket omgivelserne ud. Han var efterhånden ligeglad med at hun valgte at rulle med øjet, det kunne ikke være mere barnligt end det faktisk var. Rai tog hænderne ud fra kutten og holdt dem op i vejret, som om han virkelig ikke vidste hvad hun snakkede om. Han var dog fortsat rolig. "De har vist forstået det hele forkert. De får intet for det" sagde han ganske roligt og med et let smil på læben, som han trak armene ind til sig igen. Dog valgte han at tage fat i sin stav, som hans ord godt kunne irritere nogle og gøre andre rasende. Lige nu var det en leg, som han blot havde savnet. Der var jo ikke nogen som kendte ham, derfor måtte han godt føle sig fri for en gangs skyld.
|
|
|
Post by Dragana Dragoens on Sept 10, 2012 18:38:40 GMT 1
Det kunne godt tænkes at han mente hun var barnlig, men hun begyndte ærligtalt at kede sig og blive en smule irriteret over det for hun hadede at kede sig, men igen hun kunne vel ikke forventet meget af en person der var særlig interessant og en som var fin på den for de kunne vel ikke finde ud af at have det sjovt? Selv Darklias dronning ville være sjovere men igen så vidt Liay havde hørt så havde den dronning vidst aldrig holdt sig tilbage for fest og kampe, lidt ligesom Liay selv, selvom Liay ikke ville have dronningens plads fordi hun selv var fri til at tage på eventyr overalt i verden, alt efter hvor vindene bragte hende, et bedre liv kunne hun nu ikke forestille sig og da slet ikke et bad hårde kolde mure, bare tanken kunne få hende til at gyse, selvom hun ikke gjorde det. ”Så har jeg ingen grund til at hjælpe dig, i det mindste kunne en af de andre tilbyde en tur i sengen.”
[/color] sagde hun lettere ligegyldigt for han havde jo intet at tilbyde hende så havde hun jo ingen grund til at hjælpe ham, dog så hun stadig på ham med et lettere ligegyldigt blik selvom hun stadig stod og overvejede om hun kunne finde en eller anden ting som hun kunne få ud af ham. ”Fint mød mig ved skibet The Black Lotus om en time for jeg har forretninger at ordne, men bag efter skal jeg nok vise dig hvad pirater gør med deres magi”[/color] sagde hun lettere ligegyldigt inden hun vendte ryggen til ham for hun kunne ikke blive her meget længere men hvis han ville lære noget af piraterne så måtte han jo møde op, men hun havde en gammel aftale der ikke skulle vente alt for længe eller hun kunne ikke vente alt for længe på at det ville være overstået.. [/blockquote]
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 10, 2012 19:31:45 GMT 1
Et lumsk smil gled over hans læber, som han valgte at skjule sit ansigt ved at lade blikket glide mod jorden igen. Han havde ikke noget imod en ganske simpel samtale som denne, men nu havde han jo egentlig et formål, om det ville lykkedes ham eller ej, måtte han jo vente på. Han havde jo tid nok, så længe at han bare ville blive bedre på et eller andet tidspunkt. Før at han ville støde ind i den forkerte kvinde. Rai så roligt op på hende igen, som han havde en fornemmelse af, at han måske kedede hende, dog var det ikke noget han tog sig af, som han blot lagde armene en anelse over kors for i sidste ende at trække på skulderne til hendes ord. "Jeg kan ikke give noget, jeg ikke har" sagde han ganske roligt, som han så en anelse afventede på hende. Men han regnede dog ikke rigtig med at hun ville hjælpe ham, bestemt ikke da hun, som så mange andre pirater, ville have noget ud af at gøre ting for andre. Men det var vel også iorden, så længe at han bare kunne stå inde for sig selv. Rai var egentlig overbevist om at han skulle finde en anden lærer, så han var allerede på vej væk og havde trukket hætten over sit hoved igen, da han hørte hendes ord og vendte sig rundt igen. Han bukkede roligt for hende med et smil. "Jamen, så ses vi da" sagde han med et ganske tilfreds smil, som han vendte ryggen til hende og lod hende være i fred. Han så sig en smule om for at være sikker på, at der ikke var nogen i nærheden af ham, som han bevægede sig væk fra gyden og mod havnen. Nok var der en time til, men han havde ikke andet at lave alligevel.
|
|