|
Post by Falovan Bannorth on Sept 9, 2012 21:18:35 GMT 1
Had, fordærv, fattigdom, lyst, stanken af disse ting pirrede hans lugtesans mere end han kunne have forventet. Hvorfor han var her vidste han ikke. Men hans kutte klædte person var ikke mere opsigtvækkendeene en alle tiggerne på gaden. Han gik i det der bedst kunne beskrives som en sort version af en munks ordensdragt. Der var mange tiggere, endnu flere ludere og tyve. Han viste der ville være mange, men dette var flere en forventet. Paladinerne havde advaret ham imod dette fordærv, men han måtte rede disse arme sjæle. At han selv var en af disse fordærvede sjæle, ja sågar at han var en necromancer, det vidste han ikke selv.
Falovan gik ind i byens kro. Der var endnu mere lurvet inde her, end ude på gaden. Og der var vist også et slagsmål på vej, men han valgte ikke at blande sig. Man skulle vælge sine kampe med omhu. "Jeg vil meget gerne have et krus med vand, vis det er muligt." Sagde Falovan til en af kroens opvartnings medarbejdere. Man kunne godt se de ikke var noget man hørte hverdag. Men det blev givet til ham, og han betalte for det.
Med sit krus sikkert i hånden gik han hen til det nærmeste bord med en ledig plads. Dog så det ud til at en dame allerede havde taget dette bord, så han måtte spørge om det var i orden med hende vis han satte sig det. "Undskyld, Frøken, er det i orden at jeg sætter mig her?" Spurgte han damen der allerede sad ved bordet, imens han pegede mod den ledige plads overfor hende.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Sept 9, 2012 21:30:23 GMT 1
Maria var på vej mod kroen, hun hade ledt efter et svin der hade myrde en af hendes elske piger der arbejde for hende på bordele, hun hade fundt pigen død da hun var på hendes værelse for at tjekke hende, men hun var død og lå i sin seng i sit eget blod. de andre piger hade beskreven den sidste mand der var hos hende, og nu skulle han dø! hendes blik var i flammer det lange smukke rød hår hang i let heste hale, bag hende. tøjet var et læder korsæt der sad tæt og stram og så varm ud, bryst var mast godt sammen og line det ville poppe ud, bukserne var af mørkt læder der sad godt om de blød lår og faste ende, i siden hade hun sin pisk og en dolk, dette svin skulle piskes skærs og brænds! hun braste ind i kroen hvor folk hurtig trak sig væk for kendt var hun som en kvinde med et grimt tempraman!, hun trak pisken og så rundt og smile koldt "Dig!" hvisle hun koldt og pege på en mand der sad ved et bord med sin øl.
"du..du koste en af min piger live.. nu tager jeg dit som betaling" hvæse hun og slynge piske mod den manden der kaste på gulve, maria gik hen og begyndt at træde på ham og sprake til ham, hendes sko var tæt siden støvler med hæl, hun så rundt og fandt nogle tændt fakler. hun rakt hånden mod en og suge ilden til sig som hun lod vokse i sin hånd "DU EN DØD MAND!" råbt hun før hun sad ild til manden der skreg op ind til hans skrig død ud og ilden åde ham op til aske, hun trak vejre hissigt og så rundt hvor efter folk så væk fra hende, hun fnøs og satte pisken i siden og rynke på næsen ved lugten af det brændt kød, før hun lod blikke glid rundt og som altid var der ingen spænden mænd på kroen, så kedeligt som altid, hun endt med at bestile et krus varmt øl og så rundt og så et bord hvor en pige sad, hun gik hen og satte sig hvor pigen hurtig flytte sig og smutte hvor maria bare begyndt at drikke af sin øl og line en helt normal skønhed.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on Sept 9, 2012 21:54:27 GMT 1
Pigen havde tydeligvis været lige ved at sige at han da sagtens måtte sidde der. Men så skete der noget som kom højest ulejliget. Et eller andet vredt væsen braste igennem døren til kroen og straks udpegede sig et mandligt offer. så vidt han kunne høre var hun vist den lokale bordel-mutter. Ikke at dette gjorde situationene spor bedre.
Da hun endelig var færdig med at brande sit offer tog hun den plads som han havde spurgt efter. Jo han havde jo fået fortalt at høflighed ikke just var kendt her i disse lande. Men han havde jo troet de var sødere. Han tog en slurk af sit kros vand. Der efter kiggede han på den ild dæmon der havde taget hans plads. Jo, det var så sandelig en dæmon. "Du burde ikke være så hurtig til at dræbe." Sagde Falovan imens han kiggede roligt på hende. Hun så farlig ud, men ikke være end at han kunne klare hende, vis han altså bare passede på ilden og pisken.
"Hvad autoritet har du til at lege bødel?" Spurgte Falovan til sidst imens hans øjne ikke forlod hende, selv om han dog ingen interrese viste for hendes kvindelige former, han vidste hun tydeligt vis ingen autoritet havde hvad det lige angik. Men igen, tingene var anderledes her i Darklia, så måske havde hun?
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Sept 9, 2012 22:00:26 GMT 1
hun sendt ham et blik de der fik de fleste til at bakke væk, hun overhørt ham dog og tømt sit krus og sad lidt og kigge på det inden hun kyle det i hovede på ham, "hvad rager det dig neokomanser.. bland dig ikke i andre sager.. du kunne komme til at brænd dig rigtig slemt" igen tog hun flamerne fra faklerne i rumme der bokse i hendes hånd og slikke hende op af armen uden at brænde hende, "jeg dræber den jeg vil når jeg vil.. smut du heller ud og lege med nogle lig eller et eller andet klamt" hun rejse sig og beholdt faklsernes ild, og gik roligt hen til ham og skubbe ham væk og gik ud af kroen, han skulle ikke pisse hende af det ville blive hans død vis han var uheldig, hun så rundt hun mangle en ny pige til sit bordel og hun kedet sig også så det var ikke en god dag syntes hun, hun lod ilden lægge om hendes hals som et flammen halsterklæde hun koldt i live med sin evner og begyndt at tænke over hvor hun skulle gå hen.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on Sept 10, 2012 5:54:30 GMT 1
Det blik ild-dæmonen sendte hende havde tydeligvis til formål at skræmme ham. Men hvor folk de bakkede væk, blev han stående som om intet var sket. Han var ikke bange for hende. Der var intet at være bange for, for han viste hans sjæl var i sikkerhed, det var kun hans krop der kunne brænde.
"Jeg ved ikke hvem du tror du er, eller hvad du tror jeg er. Men jeg er i hvert fald ikke necromanser." Falovan's stemme var stadig kontrolleret, men tydeligt nok var det at det at blive kaldt necromanser gjorde ham ret så meget sur.
"Ja, jeg skulle vel ikke have forventet andet af en så fordærvet sjæl som din. Det er vel for meget at forvente at tro at du kan lade være med at dræbe." Sagde Falovan provokerende imens dæmonen var ved at gå sin vej. Han var dog klar til at hoppe skulde noget ild blive skudt i hans retning.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Sept 10, 2012 5:59:45 GMT 1
Maria så vredt på ham, "se lige på dig.. du klædt som en tikker, du stinker af død og jeg kan se i din øjne hvordan fordærv brænder for at komme fri af det du tydelig vis er bleven udsat for.. nemlig hjerne vask.. tyder på du meget svager en jeg først troede" hun smile koldt
hun lo bare og så på ham, "jeg ligeglad med at dræbe andre.. jeg gør det kun for at passe på min piger.. skader de dem.. koster det dem live i værst tilfælde" hun så koldt på ham, "tag og åbne øjne lille mand.. jeg ved ikke hvem der hjerne vaske dig.. men selv du burte kunne mærke der noget med dig der helt galt" hun gik ud af kroen og så rundt og kløe sig i håret og begyndt bare at gå lidt på må og få.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on Sept 10, 2012 15:16:23 GMT 1
Det var sandt det hun sagde med at han godt kunne mærke der var noget galt med ham. Men hvad det var vidste han ikke. Og han nægtede at tro på at hun havde ret, for hvordan skulle han dog kunne blive hjerne vasket? Gav den onde fyrste gud ikke Necromancerne beskyttelse, lige som den gode gud gjorde? Han viste det jo ikke lige nu, men svaret var nej. At hun kaldte ham svag var næste lige ved at være dråben. Han var ikke svag, han var i det godes tjeneste, og den gode gud lod ingen svækling gøre sit job, eller det var i hvert fald det han troede.
Det hun sagde gjorde ham næsten rasende. Han kunne mærke vreden vokse i ham. Et menneske liv var ikke bedre end det andet, om de var ludere eller ej. Man kunne ikke bare sådan tage liv, og hendes konstante opsang om at han var noget andet end det han var gjorde det ikke nemmere at holde tilbage. "Jeg mærker intet af det du siger." Sagde Falovan som svar til det lille spørgsmål hun efterlod sig lige inden hun skred.
"Må alt muligt ulykke ramme hende." Kunne han ikke lade være med at mumle imens han vendte sig i den modsatte retning af den vej kvinden var gået og tog en slurk af sit krus. Hvad han ikke viste var at alt den vrede der var i ham gav hans ord styrke nok til at blive til en forbandelse. Dog var det jo en simpel en, Maria ville indtil videre blive målet for en masse ulykke. Da Falovan ikke havde specificeret hvad for en type det skulle være, så kunne det være alt fra indbrud til at snuble over et eller andet, og alt sammen imens han uvidende havde brugt sine necromancer kræfter.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Sept 10, 2012 15:52:57 GMT 1
Maria så på ham og fnøs "jeg tror ikke på ulykker lille fant mide" hvæse hun og forsatte ellers sin der blev fyldt med simple ulykker, hele dagen var ting konstant ved at ramme hende enten fra oven eller fra sideren, folk spilt på hende eller ramt hende med genstand. værste var hun var ved at få en pige til at arbejde for hende da en mand kom og snuppe hende for næsen af maria og bare løb med hende. Maria var vred og det kunne ses, hun brugt resten af dagen på at finde den lille mide til Falovan for han skulle have en omgang bank til han fjerne denne forbandelse fra hende. det tog hende dog helt til aften inden hun fandt ham, hvor hun med det samme gik hen og slog ham i gulvet "din lille lort! fjerne så din forbandsel fra mig dit udulig møg kræ!" hun sparke til ham med fuld styrke og var enlig lige glad med om han blev alvorlig skadet han skulle ikke slippe godt fra det her.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on Sept 10, 2012 21:08:26 GMT 1
At han havde kastet en forbandelse viste Falovan ikke. Han viste jo ikke engang at han kunne den slags. Ja bare tanken om det kunne få det til at gyse ham langt ned af ryggen. Men han måtte desværre give 'kvinden' ret i at der var noget ved ham som ikke rigtig stemte overens med det Paladinerne havde lært ham. Men, det kunne han tænke over senere. Først skulle han gøre det han kom her for.
Han prøvede at rede byen fra fordærv hele dagen. Og da han endelig sent om aftenen havde fået fat i et værelse på den lokale kro, troede han at han ville få lidt fred. Men nej, det så ud til at kvinde var tilbage. Hvordan hun var kommet ind i rummet vidste han ikke, men hun havde vel forbindelser. Det første hun gjorde var at slå ham i gulvet. Hvor efter hun sparkede til ham imens hun sagde at han skulle stoppe forbandelsen. Men imens smerten fra sparkende hamrede igennem ham kom spørgsmålet frem, hvad for en forbandelse? "Jeg ved ikke hvad du mener, jeg har ingen forbandelse kastet og ej heller kan jeg overhovedet gøre sådan." Sagde han, de få gange han kunne komme til at snakke for luften blev sparket ud af ham.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Sept 10, 2012 21:15:34 GMT 1
Maria så rasenden på ham og spark ham igen "lede køtter! du lyver tror du ikke jeg kan kende en forbandelse når jeg mærker den!" hun sparke ham flere gang før hun trak ham op og smed ham hen på sengen i rumme, "din forbande døds besværger fjerne den så!" hun holdt ham ned i sengenmens hun med senge lanet bandt ham fast før hun rejste sig igen, og smile "fint.. så må jeg tvinge dig til det.. om jeg så skal piske dig til det" hun trak pisken og begyndt ellers at pise ham over bryste sådan hade hun tænk sig at blive ved til han enten brød sammen hvilke nok bryde hans hjerne vask på grund af den grumme smerte eller til han død, hun håbe lidt på han død for så ville forbandelse vel også forsvinde vis udøverne død ikke? hun så koldt på ham som hun hade pist ham godt og grund "fjerner du den så.. eller vil have mere af min pisk?" spurt hun koldt og gik hen og satte en fod mellem hans ben.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on Sept 10, 2012 21:33:02 GMT 1
Hun sparkede og kaldte ham en løgner, han vidste ikke hvad der var værst. Men smerten gjorde det ikke nemmere at holde hvad end det var han havde i hovedet, tilbage. Han kunne mærke de kratte i hans sind. Hvert spark gjorde det der holdt det tilbage, svagere.
Men hun var også stærk, så den mentale kraft han brugte på at holde hvad det end var tilbage. Gjorde hende i stand til at vinde over ham hurtigere. Faktisk fik hun ham bundet til sengen hvorefter hun så piskede ham. Et hurtigt smæld over brystet. Smerten var ulidelig, man han stod imod. "Jeg kan ikke ophæve noget jeg ikke har påført dig." Sagde han så roligt man nu kunne efter at være blevet pisket. Men han kunne nu føle sved der så langsomt kom frem. Det var nok smerten, og den forudanelse af hendes fod mellem hans ben. Han viste godt hvad der kunne ske, og da han ikke kunne ophæve forbandelsen, så ville det ske.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Sept 10, 2012 21:42:32 GMT 1
hun så koldt på ham "du skal ikke smide sådan en gang pis i mit ansigt din værdiløs usling" hun tråde lidt til mellem hans ben "i neokomanser at et beskidt og modbydelig folkefær.. og i burte udryddes..en efter en" hun tråde mere til og så koldt på ham, "vis det virkelig er nødvendig at dræbe dig for at få forbandelse væk.. fint.. hvilke er en skam med det lille kønne ansigt.. men det skal jeg nok ænder på" hun tråde til og slog med pisken der fik fat om han hals hvor efter hun begyndt at trække til efter hun hade fjerne sin fod, ville han overleve skulle han bruge sin magi ellers ville dette betyde ende på ham, og hun var kold i røven hun ville bare have forbandelsen væk af sig så hun kunne tage tilbage til bordelle og leve vider uden at se sig tilbage.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on Sept 11, 2012 20:09:51 GMT 1
Så meget smerte, piskens slag, og nu Maria der stod of trådte ham et vist sted. For en hver anden ville dette nok være hvor de stod af og begyndte at skrige, eller helt blev bevistløse. Men ikke Falovan, han bed smerten i sig, dog var han ved at skrige mange gange. Men han gjorde det ikke, ikke endnu men blev det ved sådan her ville han nok snart bukke under.
Men smerten blev snart skiftet ud men den klamme kolde kvælende følelse af døden der nærmede sig. Langsomt men sikkert, den var på vej, og vis han ikke gjorde noget ville hans sjæl blive høste af dødens le. Og med et skete der noget, det var som om en mur braste sammen og en tsunami af følelser, tanker og minder strømede ind i ham og fyldte den 'tomme'-skal han havde været indtil nu. Falovan's blik forandres lige med et. Hvor han måske havde set bange eller forvirret ud, så han nu ud til at have alle intentioner om at dræbe Maria.
"Slip mig fri!" Sagde han anstrengt, hvor efter Falovan hviskede et par ord, han kunne ikke gøre andet efter at han havde anstrengt sig den første gang, han var jo ved at blive kvalt. Men de få ord han sagde var nok til at kaste en forbandelse på Maria. Denne forbandelse ville dog være meget mere potent en den lille ubetydelige en han ved et uheld havde kastet tidligere. Denne forbandelse virkede på en bestemt måde, dens formål var nemlig ikke at dræbe, men at svække. Maria ville blive svagere jo mere hun blev ved med at prøve og kvæle eller skade ham. Men skulle hun gå hen at slippe ham løs fra piskens kram, ja så ville forbandelsen ikke tappe hende for energi. Han var jo en fair man, plus at vis hun alligevel var dum nok til at blive ved ville forbandelsen tappe nok energi til at slå hende ihjel, vis han da ikke døde før.... Det ville næsten være et interesserende eksperiment at se hvem der døde først.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Sept 11, 2012 20:20:28 GMT 1
Maria så ikke mandens blik ænder sig, hendes tanker var alt for travlt med at være på at dræbe ham, kvæle ham langsomt og sikkert med pisken. hun hørt ikke de ord han åben bart fik sagt, men jo mere hun stramme grebe jo savger følt hun sig pluslige, hun anstrenget sig hårdt for at holde det hårde stramme greb i pisken men til sidste var hun så svække at hun kolapse på gulve og sad på knæ mens hun hade hænderne på gulve og gispe mens hun ryste i hele kroppen, "forband møg dyr.. hvad har du gjordt ved mig!" hvæse hun og fik med ilden om sin hals brænd hans skinde ben grimt inden hun meste mere energi og måtte lægge sig halvt ned med hovede på gulve mens ilden død ud da hun miste kontrollen over den, hun trak vejre tungt den mangle energi gjorde hende dårlig, og alt snorre rundt i hendes hovede mens hun prøve at samle sig igen. hendes lange rød næsten flamme agtitge hår han ned over hendes ryg og dække hende en smule lidt som et rødt tæppe, hun hade det som om hun skulle kast op og lukke øjne hvilke fik alt til at snurre hurtiger og hurtiger rundt for hende, hun host lidt og holdt sig for munden mens hun lod sig dump ned og ligge på siden mens hun så ned i gulve og virkelig hade det af helve til.
|
|
|
Post by Falovan Bannorth on Sept 11, 2012 20:47:31 GMT 1
Som forventet blev forbandelsen for meget for hende. Når man som en ild-dæmon lod vreden tage overhånd, ja så endte man i problemer, og det var der hun var lige nu. Hun havde prøvet at dræbe ham... HAM! FALOVAN, den almægtige Falovan... Okay nu gik han da vist lidt over gevind. Han huskede sig selv på han ikke var almægtig, men bare meget stærk i det han kunne.
Imens dæmonen blev svagere fik han han kæmpet sig løs af de ting Maria havde brugt til at spænde ham fast, og derefter fik han løsenet pisken fra sin hals. Dog blev han ikke fri for smerten da han et par sekunder senere kunne mærke ild slikke hans skinneben. "Argh...." Sagde han imens hans ansigt lavede en smertefuld grimase, men så heller ikke mere end det, og et par sekunder senere var smerten ikke værre end at den kunne ignoreres.
"Så du tror bare du kan komme her og prøve at slå mig ihjel, var? Du ikke så lidt fræk." Sagde han nu hvor han endelig kunne komme op at stå. Maria der nu lå mere eller mindre på gulvet var et nemt offer for ham. Det ville være så nemt, og han var jo lidt trængen. Falovan bukkede sig ned og tog hårdt fat i hendes ild-røde hår og rev lidt op af, så hen blev tvunget til at kigge ind i hans onde øjne. "Hvad hedder du?" Spurgte Falovan, med noget der næsten kunne lyde som nysgerrighed.
|
|